9tilføjet af

Et sygt lille land

En af historierne i dagens slappe nyhedsstrøm er, at unge påvirkes negativt, når der ryges i en spillefilm. Det burde være forbudt at ryge på film, siger en børnepsykolog. Eller i det mindste bør det fremgå, om det er en røgfri-film eller om der forekommer røgskyer undervejs - så forældrene kan styre deres "velopdragne" unger udenom de værste farer.
Kors i hytten, hvad bliver dog det næste? Skal der også advares mod at der optræder mennesker af anden etnisk oprindelse end dansk, som man risikerer at fatte sympati for? Eller skal der advares mod overvægtige personer, som helt urimeligt opfører sig som om de er tilfredse med livet? Må der grines - eller er det ikke for farligt, når vi alle jo ved at hverdagen helst skal være en humorforladt, regelbundet prestigejagt, båret igennem af friværdi-lån og lykkepiller.
Stress-symptomerne starter allerede i folkeskolens mindste klasser. Skoleelever er ikke længere kammerater, men konkurrenter. Jeg vil, jeg skal, jeg, jeg, jeg...har udmanøvreret de små ord vi og os. Otte ud af ti voksne hader deres arbejde - eller kollegerne, eller chefen. 600.000 lider af depression eller af behandlingskrævende psykiske lidelser.
Den trygge danske kolonihaveidyl er forlængst kørt i sænk. Men vanviddet fortsætter, hvorfor og hvorhen? Hvor hoppede kæden af? Og hvorfor gør ingen et forsøg på at sætte den på igen?
Hvornår bliver det igen in at leve livet, fremfor at forsøge at styre det?
tilføjet af

Sygelige... overdrivelser?

"Men vanviddet fortsætter, hvorfor og hvorhen? Hvor hoppede kæden af? Og hvorfor gør ingen et forsøg på at sætte den på igen?
Hvornår bliver det igen in at leve livet, fremfor at forsøge at styre det?"
At leve livet går bl.a. ud på at dække de behov man finder i Maslows behovspyramide, behovet for fysisk sikkerhed, dvs. et sted at sove og tag over hovedet, noget at spise og drikke, sikkerhed for at man ikke bliver overfaldet og udsat for vold osv. osv. Hvad disse ting angår har vi for længst fået kontrol over situationen, vi er et at de rigeste lande i verden med meget lidt voldskriminalitet. Så at vi på den måde har kontrol over livet har givet os frihed til at nyde det, ironisk nok tænker mange folk ikke over dette. Så kontrol og frihed til nydelse er ikke adskilte sådan som du ellers opfatter det.
MHT de 'psykiske lidelser', så tvivler jeg kraftigt på at 600.000 danskere virkelig er alvorligt psykisk syge. Vi lever i et behandlersamfund hvor enhvert form for psykisk udsving kan (og bliver) fortolket som sygdom. Pesonligt tror jeg ikke på dette astronomiske tal, hvis det virkeligt var sandt så ville vi leve i et meget mere voldeligt samfund hvor de utilregneligt psykisk syge slog og dræbte folk hele tiden. Bevares det forekommer da, men faktisk er volden i samfundet på et historisk lavt niveau, aldrig er der begået så LIDT kriminalitet som nu. Vore gader vrimler ikke med psykopatiske massemordere, tværtimod.
Men at dømme efter dine og andres evigt pessimistiske opfattelser af samfundsudviklingen her i landet, så står det mig klart at der trods alt alligevel findes en del depressive subjekter rundt omkring i samfundets afkroge. Du har min sympati.
tilføjet af

Fatter du nada?

Hvilken del af "Rygning er yderst sundhedsskadeligt" er det du ikke forstår?
Hver gang en ung ser en ryger, bliver denne unge påvirket en lille bitte smule i retning af, at det nok ikke er så slemt endda, især ikke når ham den lækre og omsværmede Mads Mikkelsen gør det.
Men det ER slemt. STORslemt.
Rygning er en dræber, en langsom dræber. Den starter med dit første hiv, og slutter først når du er i graven.
Inden da skal du lige igennem en årrække hvor du fysisk bliver dårligere og dårligere, for til sidst at ende med en uhelbredelig og smertefuld sygdom. Mange års lidelse, hvor du hyler over at det gør ondt, og hvor din familie jamrer over at du så med et ben i graven. Og så er det slut for dig.
DERFOR!!! skal man så vidt muligt undgå offenlig fremvisning af rygere. Det er en syg afhængighed, som de afhængige bør holde for sig selv.
Hvad ville du sige til at se narkomaner rende rundt på gaden og fixe? Og hvorfor tror du begrebet fixerum bliver modarbejdet?
Og hvorfor tror du at flere og flere kommuner bygger de såkaldte druk-skure til byens alkoholikere?
FORDI al afhængighed så vidt muligt skal gemmes af vejen. Jo mindre man ser til de dødelige afhængigheder, jo færre ryger i fælden.
Men det forventer jeg ikke at du som afhængig kan forstå!
tilføjet af

Start med dig selv

Hvis folk som du lod være med at at bekymre sig om hvordan ANDRE skal være ville det være et skridt i den rigtige retning. Tag ansvar for dig selv og vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig.
Gogt nytår
tilføjet af

Gud fader bevares

Den der ikke ryger politik, er kørt helt af sporet.
På film må vi så heller ikke se folk der drikker en øl, og øllet i købmandsbutikken skal fjernes, for de kære små englebasser kunne jo finde på at købe en, for at se hvad det egentlig er for noget.
Hvis i der har børn idag, gad tage sig af dem, og vise dem hvad der er godt og skidt, så finder de såmænd selv ud af om de vil ryge og drikke en øl til.
At rygning ikke er sundt, det er der ingen tvivl om, men vi vader i farlige sager hver dag, og skulle tobaksrygning afkorte mit liv med nogle år, så er der ikke noget at gøre ved det, for det er vel de år jeg belaster systemet ved at lægge på plejehjem, hvor personalet ikke har tid til at skifte min ble.
SÅ hellere ligge i graven, og så ha' levet livet.
Hej
tilføjet af

Du taler om udvikling...

...men det er snarere afvikling, som jeg ser det. Vi er ikke længere et samfund, en homogen masse, som vil vores eget og hinandens bedste. Aldrig har egoismen og den gensidige mistillid haft bedre vilkår.
Du sætter lighedstegn mellem kontrol og frihed. Nuvel - jeg troede den tese faldt med Berlinmuren. Men hvad er det for en frihed du taler om? Rækker den længere end, at du selv bestemmer hvad du flår ned fra supermarkedets hylder, og om din bil skal være sort eller rød?
Du har ret i, at Danmark er et af de rigeste "samfund" i verden - et fremragende udgangspunkt for et udviklende fællesskab. Alligevel er det utrygheden, menneskefjendskheden, jeg'et på bekostning af helheden, der vinder frem.
Du tvivler på mine statistik-oplysninger. Så tjek dem selv. Til gengæld tvivler jeg på, at dit frihedsbegreb på nogen måde er forbundet med nogen form for tilfredshed, endsige lykkefølelse.
tilføjet af

Det har i årtier...

...været velkendt, hvordan reklamer og medier kan påvirke vores forbrug. Det er viden, som gør os til mere oplyste mennesker, til selvstændige individer, som er i stand til at træffe beslutninger baseret på sund fornuft.
Den viden har vi talt højt om i mindst 30-40 år. Det er oplysning og viden der gør det muligt for os at tage ansvar for os selv. Det burde være indlysende, at det er en viden og ansvarlighed vi giver videre til vores børn.
Hvorfor blev du hægtet af oplysning-tiden? Og hvilke andre af livets facetter vil du have reguleret af love og regler, fordi du ikke er i stand til at varetage ansvar? Der er rigeligt at tage fat på...;o)
tilføjet af

lidt overdrevet

du har ret, børnepsykologer har altid haft næsen særligt langt fremme for at gøre sig interessante.
men gudskelov er danskere besindige mennesker, så de har det svært her når det gælder røg/film, som du starter med - herefter roder du dig ud i noget misk mask som sikkert er rigtigt i visse sammenhænge for visse personer, men husk nu vi tæller 2006, godt nytår!
tilføjet af

Vi har det for godt....

Et godt indlæg, som åbner for flere spørgsmål end det besvarer.
Mon ikke det er sådan at vi har det for godt? Jeg ved godt at uligheden er stor, men de som sætter dagsordenen hvad lovgivning angår sidder vist ikke nederst i hierakiet.
Når vi har det godt, så lander vi før eller siden ude på overdrevet. Det ses bl.a. også ved hidsigheden i diverse debatter. Kritik, jammer, protest og petitesse-lovgivning. Jeg har ikke nogen entydig forklaring, men jeg har en alder der tillader mig at se tilbage på lignende "opsving". Når økonomien svinger OP, så svinger menneskeligheden/forståelsen NED.
mvh Slein
tilføjet af

Du skulle

Have været født som en hund eller en gris
Så havde du ikke haft alle de problemer,
Beklag dig til dine forældre det er dem der har sat dig i verden
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.