Evigt liv, er det muligt?
Tak for dit klare budskab, tankegang og indsigt. Jeg følger dig i din tankegang og forstå der hvor du er. Den erkendelse er ikke fremkommet gennem studier, men er en indre erkendelse med fundament i den åndelige virkelighed.
Videnskaben og teorierne er et studium for, at alle kan følge med og blive klogere. Det er som med musikken. På konservatoriet gennemgår man teorier, skalaer og toner og instrumenter.
For at få dette til at gå op i en højere enhed, øver man og læser og øver sig og læser. Men, det som endelig gør ”miraklet” , der hvor sjælen bliver koplet til abstraktionen og det maskinelle befordringsmiddel, instrumentet når sit absolutte, er ikke ordene eller instrumentet eller teorierne. De er kun til, for at befordre Ånden. Det er ånden, som gør ”det” levende.
Før en virtuos kan blive den han / hun skal være, går års teori og øvelse og udvælgelse af lige netop det musikinstrument, som ”passer” til ham/hende.
Når disse ting er på plads, fødes en stjerne. Ånd og kraft og vor jordiske fysiske tilværelse danner tilsammen denne stjerne.
Nu ”lever” musikken, abstraktionen inde i virtuosen. Det er i sandhed et mirakel. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at f.eks. en violin, fremstillet af en træsort, konstrueret i sin form, monteret med følsomme enheder og til sidst strenge af organisk materiale overhovedet kan frembringe disse sjælelige lyde for ikke at tale om et symfoniorkester i sin helhed?
Det kan vi ikke forklare. Vi kan kun forklare processen, men hvordan det kan lade sig gøre ved vi ikke. Vi høre det og tror det, men vi fatter det næppe i sin dybde. Sådan er det bare. Tonerne gives af uforklarlig vis på forhånd.
Tanken omkring instrumenterne fødes i iderigdom og kunstnerisk snilde og gaver i det enkelte menneske frembringer disse instrumenter.
Når yderligere sangere f.eks. sopraner, mezzosopraner, alter, tenorer, barytoner og andre med anden særprægede stemmeføring gennemgår den samme disciplin, fremstår noget nær det ” himmelske”.
Det menneskelige liv, drømmene, dramaerne, fiaskoerne og håbet, kærligheden og lidenskaben. Alt fremføres, fortolkes og forstås.
Vi lever med i det og drages ind i et univers af lyde, som omsættes inde i vore hjerner med direkte forbindelse til hjertets følelsesforråd.
Følelsen i det enkelte menneske er nok den stærkeste fysiske menneskelige kraft i udtryk. Kærligheden den største af alle følelser stærkt forfulgt af hadet.
Vi taler her om den menneskelige sjæl. Ånden og kødet i forening hvor de ”kødelige” bearbejder det åndelige og det åndelige bearbejder det kødelige.
Denne form for indlæring er af afgørende betydning for at mennesket kan adskille sig fra den øvrige natur som det er en del af i sin helhed, men adskiller sig lige netop på disse punkter.
Her løftes det kødelige op til det åndelige og sjælen befæstes. Sjælen som vi ikke kendte, som ikke var og alligevel var i helheden helt tilbage i intetheden i ubevidstheden.
Grundet det jeg har nævnt i mit indlæg Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8... var alt i intetheden og det, som fremkom var tilstede i sit ikke udtryk i intetheden, dog ikke ”født” endnu. Det blev det og intetheden forvandlede sig til bevidsthed på et ”åndeligt” fysisk plan for derefter i et forløb, at udtrykke det, som det indeholdt.
Derved blev vi bevidst og fra ubevidstheden i intetheden blev vi bevidst i den nu fysiske/åndelige verden. At have været og at være, er en klar erkendelse af det du kalder:
” for dybeste inde er der lavet en adgang til det indre rum, det handler bare om at finde rummet og luk det op”. citat slut.
Så, for at ”kunne lukke op”, må vi derfor beskæftige os med disse åndelige discipliner, som er direkte befordrende.
Det er det du omtaler som :
” .....os mennesker at forstå hvor vi stammer fra i sind og sjæl”. citat slut.
Hvem er vi? Hvorfra kommer vi? Ja, det har jeg klarlagt i mit indlæg ” Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8...”, men det er lige så vigtigt at forholde os til og forstå hvordan vi kunne blive til i den nu fysiske univers, som ”dannedes ” efter ”Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8...”.
Altså i det rum vi videnskabeligt (teori) betegner for Big Bang, hvordan kunne vi fremstå og hvordan kunne Gud fremstå.
Hvem er vi derfor og hvem er Gud?
Indtil videre vil jeg blot fastslå disse ting, som åbenbart ikke er tilgængelige for uindviede, men for de indviede er det let begribeligt.
I en vis forstand; ”så er vi som dødelig der går på jorden”. citat slut.
Og i en vis forstand er vi det ikke, altså ”går ikke rundt, som dødelige her på jorden”.
Vi kan gå fra at være dødelige til, at være udødelige hvis vi ønsker det. Det betyder, at hvis vi kan forstå det og sige ja til det, kan vi også forstå hvem vi er og hvorfra vi kommer og ikke mindst, hvortil vi går hen, også i et forløb.
Jeg vil derfor slutte af med at henvise til dit udsagn: ” Vi har brug for hinanden til at kunne formidle viden og forståelser. Ikke kun om de åndelige emner, men generelt om alt, livet og modgang - for at komme igennem livet bedst som muligt er det vigtigt, som Enoch her gør - GIver sine guldkorn ud til enhver, uden at kræve noget igen..hvad kan jeg se..en sand sjældent ven man ikke tit møder på livets vej...”. citat slut.
Nu var det ikke for at dvæle i dine smukke tanker og ord til mig, men det var det andet du beskriver. Det at vi kan formidle viden og forståelse og dele med hinanden, alt i livet.
Det vil derfor være mig en udsøgt fornøjelse og glæde, at invitere enhver som har denne indstilling til at forene os i et broderskab/ søsterskab for om muligt, at forbedre denne verden vi lever i p.t. og forberede os til den kommende i evigheden.
din Enoch
Videnskaben og teorierne er et studium for, at alle kan følge med og blive klogere. Det er som med musikken. På konservatoriet gennemgår man teorier, skalaer og toner og instrumenter.
For at få dette til at gå op i en højere enhed, øver man og læser og øver sig og læser. Men, det som endelig gør ”miraklet” , der hvor sjælen bliver koplet til abstraktionen og det maskinelle befordringsmiddel, instrumentet når sit absolutte, er ikke ordene eller instrumentet eller teorierne. De er kun til, for at befordre Ånden. Det er ånden, som gør ”det” levende.
Før en virtuos kan blive den han / hun skal være, går års teori og øvelse og udvælgelse af lige netop det musikinstrument, som ”passer” til ham/hende.
Når disse ting er på plads, fødes en stjerne. Ånd og kraft og vor jordiske fysiske tilværelse danner tilsammen denne stjerne.
Nu ”lever” musikken, abstraktionen inde i virtuosen. Det er i sandhed et mirakel. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at f.eks. en violin, fremstillet af en træsort, konstrueret i sin form, monteret med følsomme enheder og til sidst strenge af organisk materiale overhovedet kan frembringe disse sjælelige lyde for ikke at tale om et symfoniorkester i sin helhed?
Det kan vi ikke forklare. Vi kan kun forklare processen, men hvordan det kan lade sig gøre ved vi ikke. Vi høre det og tror det, men vi fatter det næppe i sin dybde. Sådan er det bare. Tonerne gives af uforklarlig vis på forhånd.
Tanken omkring instrumenterne fødes i iderigdom og kunstnerisk snilde og gaver i det enkelte menneske frembringer disse instrumenter.
Når yderligere sangere f.eks. sopraner, mezzosopraner, alter, tenorer, barytoner og andre med anden særprægede stemmeføring gennemgår den samme disciplin, fremstår noget nær det ” himmelske”.
Det menneskelige liv, drømmene, dramaerne, fiaskoerne og håbet, kærligheden og lidenskaben. Alt fremføres, fortolkes og forstås.
Vi lever med i det og drages ind i et univers af lyde, som omsættes inde i vore hjerner med direkte forbindelse til hjertets følelsesforråd.
Følelsen i det enkelte menneske er nok den stærkeste fysiske menneskelige kraft i udtryk. Kærligheden den største af alle følelser stærkt forfulgt af hadet.
Vi taler her om den menneskelige sjæl. Ånden og kødet i forening hvor de ”kødelige” bearbejder det åndelige og det åndelige bearbejder det kødelige.
Denne form for indlæring er af afgørende betydning for at mennesket kan adskille sig fra den øvrige natur som det er en del af i sin helhed, men adskiller sig lige netop på disse punkter.
Her løftes det kødelige op til det åndelige og sjælen befæstes. Sjælen som vi ikke kendte, som ikke var og alligevel var i helheden helt tilbage i intetheden i ubevidstheden.
Grundet det jeg har nævnt i mit indlæg Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8... var alt i intetheden og det, som fremkom var tilstede i sit ikke udtryk i intetheden, dog ikke ”født” endnu. Det blev det og intetheden forvandlede sig til bevidsthed på et ”åndeligt” fysisk plan for derefter i et forløb, at udtrykke det, som det indeholdt.
Derved blev vi bevidst og fra ubevidstheden i intetheden blev vi bevidst i den nu fysiske/åndelige verden. At have været og at være, er en klar erkendelse af det du kalder:
” for dybeste inde er der lavet en adgang til det indre rum, det handler bare om at finde rummet og luk det op”. citat slut.
Så, for at ”kunne lukke op”, må vi derfor beskæftige os med disse åndelige discipliner, som er direkte befordrende.
Det er det du omtaler som :
” .....os mennesker at forstå hvor vi stammer fra i sind og sjæl”. citat slut.
Hvem er vi? Hvorfra kommer vi? Ja, det har jeg klarlagt i mit indlæg ” Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8...”, men det er lige så vigtigt at forholde os til og forstå hvordan vi kunne blive til i den nu fysiske univers, som ”dannedes ” efter ”Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8...”.
Altså i det rum vi videnskabeligt (teori) betegner for Big Bang, hvordan kunne vi fremstå og hvordan kunne Gud fremstå.
Hvem er vi derfor og hvem er Gud?
Indtil videre vil jeg blot fastslå disse ting, som åbenbart ikke er tilgængelige for uindviede, men for de indviede er det let begribeligt.
I en vis forstand; ”så er vi som dødelig der går på jorden”. citat slut.
Og i en vis forstand er vi det ikke, altså ”går ikke rundt, som dødelige her på jorden”.
Vi kan gå fra at være dødelige til, at være udødelige hvis vi ønsker det. Det betyder, at hvis vi kan forstå det og sige ja til det, kan vi også forstå hvem vi er og hvorfra vi kommer og ikke mindst, hvortil vi går hen, også i et forløb.
Jeg vil derfor slutte af med at henvise til dit udsagn: ” Vi har brug for hinanden til at kunne formidle viden og forståelser. Ikke kun om de åndelige emner, men generelt om alt, livet og modgang - for at komme igennem livet bedst som muligt er det vigtigt, som Enoch her gør - GIver sine guldkorn ud til enhver, uden at kræve noget igen..hvad kan jeg se..en sand sjældent ven man ikke tit møder på livets vej...”. citat slut.
Nu var det ikke for at dvæle i dine smukke tanker og ord til mig, men det var det andet du beskriver. Det at vi kan formidle viden og forståelse og dele med hinanden, alt i livet.
Det vil derfor være mig en udsøgt fornøjelse og glæde, at invitere enhver som har denne indstilling til at forene os i et broderskab/ søsterskab for om muligt, at forbedre denne verden vi lever i p.t. og forberede os til den kommende i evigheden.
din Enoch