christina

mit liv har været meget kaotisk for min far og mor gik fra hinanden da jeg var 4 år og der tog min mor os med mig og mine søstre og min mor har både været far og mor på en gang og hun var alene med os i 10 år og så fandt hun en mormon og giftede sig med og han var en tyran og psykisk syg og voldelig og han fik det ene anfald efter det andet og min mor ventede hans barn og hun tog på krisecenter med os og så tog hun hjem igen og vi børn fik chok på chok og politiet kom og de gjorde ikke noget og idag er jeg 29år med 4 børn tvangsfjernet og bor i Ringsted med min mand vi har også haft op og nedture han har også været voldelig imod mig og jeg har været på sygehuset og blevet syet i hovede panden så nu er det jeg tænker han har også haft blodpropper og jeg har været i en billykke og fik piskesmæld på cykel og dødsvægt i hele kroppen har jeg og daglig hovedpine nu tænker jeg om jeg skal have flere børn fordi jeg mener at jeg er gravid og ønsker ikke abort jeg mener det er mord og vi vil gerne beholde barnet da de andre er væk jeg har aldrig gjordt mine børn fortræd på nogen måde jeg har bare haft et svært liv jeg har altid gjordt det bedste for mine børn men min mor har spændt ogspænder ben for mig hun har kidnappet min søn op til flere gange og i længere tid af gangen og komunen holder med min mor og behager hende som om at hun er mor til mine børn det kan man ikke mener jeg men det er det der sker mig og min mand taler om problemerne og det går hele tiden frem ad politiet anlage ikke nogen sag imod min mor de sagde bare at de ikke kunne tale med hende det er for dårligt (HVAD HAR MAN SÅ POLITIET TIL)og jeg har snart haft alle landets advokater og intet hjælper min mor er med i bedstemorforeningen men hun bruger mine børn imod mig og hun er eguist til fingerspidserne hun har aldrig kunne passe os og derfor kan jeg heller ikke forstå hvorfor det kun er min søster det har været i plejefamilie hvad med os andre min og min anden søster nej de kommuner spare hvor de kan de svin

Det er en trist liv du har haft, Soede. Gjor mig oprigtigt ondt at laese din historie. Er fattig paa troestende ord, Kaere. Haaber at du kommer ud af tunelen paa den anden side styrket af dine oplevelser som ikke yst er positive, men jeg oplevede ogsaa i livet besvaerligheder som gjorde mig opmaerksom at der gaelder at bevare et optimistisk syn, jeg fik af de mindre lyse oplevelser mere indsigt, psykisk styrke og et lyst sind.
Oensker det samme for dig kaere Christina. Jeg er overbevist at du er en staerk person som vil udrage af alt der du har vaeret igennem visdom som du kan give vidre til dine boern. Bukker mig for dig i ydmyghed for din unike personlighed.
Pas godt paa dig selv og dine kaere.
Knus og kram
Kristina

...min sympati og medfoelelse

Jeg håber ikke du skrev dit indlæg for at blive snakket efter munden, for så ærligt et indlæg fortjener et ærligt svar.
At bringe et barn til verden er stort, nærmest gudommeligt. At turde sige nej for barnets skyld er lige så stort!Når vi har fået den specielle egenskab følger der også et stort ansvar med. Børn skal først og fremmest fødes ind i verden fordi de er ønsket. Dog er der en masse hensyn at tage ydermere. Har dette barn forudsætning for at få et lykkeligt liv? Ikke materielt, men hvad kan man tilbyde barnet af omsorg og følelsesmæssig miljø?
Det lyder ikke som om du har haft det let, og derfor burde du af alle tænke dig om en ekstra gang før du fravælger abort. Abort er et valg og ikke mord. Hvis du ser dig selv istand til at kunne tage dig ordentligt af et barn, så få et barn, men overvej for barnets skyld hvad du kan tilbyde det. Måske du skulle sætte en stoppe for den onde cirkel der tilsyneladende hersker i din familie...intet barn bør have en voldelig fader....tænk over det, Christina. Håber du finder ud af hvad du vil gøre...

Puha en historie,,,, Sidder tilbage, efter at have læst den, med en følelse af afmagt, som du jo også så glimrende beskriver du selv har.... Du spørger om du skal vælge at få dette barn,,,, mit råd, og det kan måske lyde lidt hårdt(det undskylder jeg), vil være at lade være... Et barn har ret til en stabil og kærlig famillie, og jeg er ikke i tvivl om at du er et kærligt menneske og en god mor, men der er to til tango,,,,, Intet barn har fortjent( det har ingen voksne heller) at have en voldelig far,mand,famillie. Og mon ikke mønsteret fortsætter med den lille ny også... en ting jeg så er nød til at spørge dig om er,,, Hvorfor bliver du hos denne mand, der på ingen måde lyder sympatisk, hverken overfor dig eller børnene.. hvorfor går du ikke fra ham( jeg ved godt at hjerte og fornuft ikke altid er enige), Der er da grænser for hvor meget man skal opgive for at få kærlighed, og når det kommer til ens personlighed, skal man ikke gå på compromise... Søde Christina, mine tanker er hos dig, og jeg håber meget at du snart for en ende på dette mareridt. Et godt råd min ven, er at tage skeen i den anden hånd, og flytte fra denne voldelige mand,, På den måde viser du også at du er villig til at gøre noget for at få dine børn tilbage,, Og ingen mand( ikke engang faderen) skal stå imellem en mor og hendes børn,,, De bedste hilsner her fra til dig, og med ønsket om en dejlig og lys fremtid for dig og dine børn,,,,

Jeg vil også bare sige at jeg er enig med Anonym og Rie, men prøv om du kan gøre noget for de børn du allerede ”har”, ellers syntes jeg bare at du føre arven videre.