Faderen påstår han ikke må se sin datter

Min lille kusine på 5 år, har ikke set sin far siden hun var omkring 1 år. Moderen har hele tiden ønsket at de skulle finde en deleordning, men faderen holdte sig bare væk.
Tilfældigvis mødte en af mine venner faderen til en fest for nylig og spurgte hvorfor han ikke ser sin datter. Han svarede at det måtte han desværre ikke.
Jeg ved at moderen er ked af, at der ikke er kontakt. Hun har endda inviteret ham med til datterens fødselsdag, men uden held.

Hvordan ville du reagere, hvis en person sagde til dig, at han ikke gad sit barn ?
De siger allesammen at det er moren...ligemeget om det er eller ej.
vh anonym.
Men sandheden kommer jo altid frem på et eller andet tidspunkt.

mænd siger hvad som helst for ikke at lyde som en dårlig far

jeg har personligt oplevet det samme! og nu kører barnets far retssag for at få forældremyndigheden "fordi mor har forhindret ham i at se sin søn"?
Det er den taktik foreningen "FAR" benytter sig af, at svine barnets mor til som usamarbejdsvillig og dårlig mor - og så spiller de selv hellige!
PAS PÅ!!!!
GEM AL DOKUMENTATION for opfordring til samvær og få dem der kan, til at skrive under som bevis!
I får brug for den dokumentation!!!

jeg gik selv direkte i fælden!

det jo påstand mod påstand.
Hvis ikke han har søgt samvær via statsamtet, så kan han ikke påstå noget.
Hvis han ikke har overholdt en resolution, så har du vel informeret statsamete og bedt om konfliktmæling ?
Hvordan kan han have bevis på, at du skulle have modsat dig samvær medmindre at du har ?
vh anonym

Den tanke har jeg faktisk ikke tænkt om Foreningen Far, men det lyder da ret sandsynligt.
Nu du siger det, kunne man da sagtens forestille sig situationer, hvor faderen ikke har ønsket samvær og moderen derefter ønsker at beskytte barnet mod flere svigt i fremtiden og derfor modarbejder, hvis han pludselig søger samvær.
Det er nu ikke tilfældet med min kusines far, da han aldrig har søgt samvær, men jeg synes alligevel du lyder som om, du har en point i mange tilfælde.

jeg er selv kvinde og foreningen far er en forening for forældre. Jeg synes, du skulle gå ind og kigge på siden og danne din mening.
Hvis moren moren beskytter barnet mod svigt er statsamtet inde over sagen, fordi moren kan ikke nægte samvær. Længere er den altså ikke.
I stedet for at gå og tro en masse, så kontakt statsamtet hvis du vil vide, hvordan tingene hænger sammen i stedet for at lytte til frustrede mennesker.
vh anonym

Hvis ingen har registreret hvorfor der ikke er samvær og faderen lige pludselig ønsker barnet hjem alligevel, så er hans eneste mulighed måske at beskylde moderen for, at han havde holdt sig væk, for at få medhold fra systemets side.

Han skal bare søge samvær.
Jeg vil opfrodre dig til at læse på statsamtet og familiestyrrelsens hjemmeside vedr. samvær. Fordi det er noget værre vrøvl, undskyld men det er noget vrøvl du siger.
Prøv at forstå, at man som mor ikke kan nægte samvær, det har hun ikke lovmæssig ret til.
Derfor hvis hun vil nægte samvær går det over statsamtet.
Han kan da give hende skylden for alverdens ulykker, men den holder altså ikke i retten, det gør sagsagter og er der ingen ansøgning om samvær, så falder den tilbage på ham.
vh anonym

men ikke samværspligt.
Ikke alle mænd ønsker at benytte sig af deres samværsret, derfor ansøger de ikke om samvær. I de tilfælde, kan det aldrig være morens skyld, men farens valg.
Faren kan blive væk i op til 5 år... og alligevel få tilkendt samvær, hvis han ønsker det. Det står i loven. (om det så er rimeligt, kan vi jo diskutere)
vh anonym kvinde

Det står som en retningslinie på statsforvaltningens hjemmeside, men jeg har ikke fundet nogle lov om det. Så i hvilken lov har du fundet det?

Statsamtet er ikke altid på barnets side i sådan nogle sager, og anmeldelser om svigt i forbindelse med samværd er sjældent nok til, at samværdet evt. ophører periodisk eller permanent. Jeg kender selv til en sag hvor der er tale om gentagne svigt omkring samværdet og især psykisk mishandling af barnet. Men faderen har stadig krav på samværd, for selvom en psykolog har undersøgt barnet og henstillet til at samværdet skal ophøre, vil statsamtet ikke anerkende vedkommende som "uvildig" i sagen. Det er nemlig moderen der har hyret pågældende psykolog, for at få sin søn vurderet, da han begyndte at opføre sig underligt og tisse i sengen pga. begivenhederne omkring hans far.

hvordan det skal foregå er retningslinjer fra statsamtet, der vurdere sagerne individuelt.
Det kommer helt an på deres afgørelse i den enkelte sag.
Du kan selv ringe og forhører dig om 5 års reglen. Førhen var det 3 år. Jeg kan nemlig ikke huske, hvor den står og har ikke tid til at lede.
vh anonym kvinde
Bemærk på familiestyrrelsens hjemmeside arbejder de på nye retningslinier. De kalder det barnets ret til begge forældre. Retningslinierne giver fædre en masse rettigheder men kun i de tilfælde, de ønsker samvær med barnet. Børn har ingen rettigheder rent juridisk til en far.
Hvis statsamtet tilkender en far samvær og moren ikke udlevere så kan han få barnet udleveret ved fogdens hjælp...dvs politiet kommer og henter barnet.

der står at statsamtet er inde over sagen og det jo korrekt.
Der bliver i indlægget ikke snakket om hvis tarv der tilgodeses.
vh anonym kvinde

i at statsamtet ikke altid tager udgangspunkt i barnets tarv, men det er fordi de tager beslutningerne udfra retningslinerne, de tilgodeser nemlig ikke barnet men derimod forældre rettigheder.
vh anonym kvinde

- giv samværsretten til barnet. Så kan fogeden hende faderen, når han udebliver til afhentning!

- det er igen et eksempel på at VORES ligestilling, bliver brugt MOD os til at give retteigheder til fædre, der er hamrende fritaget for ansvar for deres gøren og laden.
- Mødre der ter sig på samme måde mærker tydeligt omgivelsernes fordømmelse, hvilket også forekommer i vid ustrækning, hvis hun faktisk overlader barnet til faderen. Så hedder det sig, hun er rendt fra mand og børn. Der er sjældent nogen, der interesserer sig for om hendes bevæggrund har været barnets tarv.
- Med det man som mor skal tåle fra omgivelserne, oveni savnet, hvis man ikke lever sammen med sit barn, så kan der ikke herske meget tvivl om, at en moder der frivilligt afgiver barnet har tænkt på barnet først og fremmest. Der findes mænd, der tænker lige sådan, når de efterlader barnet hos moderen, men man bliver skrottet i låget - nogle gange - af at høre deres "kristian-forklar-mig-røv-historier" om hvorfor deres "børneliv" er indrettet som de nu engang har valgt.
- Hvis en far siger til mig, han gerne ville have haft sine børn, men ikke kan dokumentere, der har været anlagt en sag, så skal der meget gode grunde til jeg har tid til at høre på ham.

så kan man netop tage udgangspunkt i barnets tarv og stille den svigtende part til ansvar. Kan man ikke som det er nu.
Jeg er enig med dig.
vh anonym kvinde

...hvis ikke faren har dokumentation, så tror jeg ham heller ikke over en dørstolbe.
vh anonym kvinde

Seriøst. Her kommer endelig et forslag.
Punkt 2 skulle være at kræve højere bidrag, hvis han fravælger samvær.
Punkt 3 skulle være at fratage ham samværsretten og kræve højere bidrag, hvis han mere end 3 gange er udeblevet fra samvær.

jeg har en søn på 2 år. jeg ønskede også, at min søns far skulle have samvær. han har aldrig søgt amtet, og han havde en åben dør hos os. når far kom, var det med vrede, hån, alting var forkert. min eks kaldte mig grimme ord osv. til sidst måtte jeg skrive til ham at nu var det slut med at komme her og genere os på den måde, vi har aldrig boet sammen. jeg opforderet ham til at søge samvær via amtet, nu er der gået 1 år og intet er sket. han går også og siger at han ikke må se barnet. En far der siger, at han ikke må se barnet, er jo bare hans måde at tørre sine fingre af på. ønskede han at se barnet havde han sikkert gået i amtet for længe siden. der er ikke nogen fødselsdagsgaver eller julegaver.ja vi enlige mødre, har vel også ret til lidt frihed indimellem. med hvad går vi når en far ikke er interssert?