faren vil ikke have barnet

Hey har brug for lidt hjælp og nogle råd.
Jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid, og faren vil ikke have noget med barnet at gøre da vi ikke er sammen..
Bør jeg lytte til farens ønske og få fjernet barnet?
Hvis jeg skriver faren er ukendt hvad er starffen så hvis det bliver opdaget?
håber nogen kan hjælpe mig..

... når man lytter til faren og får barnet fjernet imod sin inderste overbevisning, da skal man være klar over, at man kan ende i en krise.
Nu kender jeg ikke dine omstændigheder, har du børn i forvejen... ville du kunne klare endnu et barn eller er det din første graviditet.
Da jeg blev gravid første gang, da var det et uheld. Jeg var 23 år og kunne slet ikke forlige mig med tanken om abort, så jeg beholdte barnet. Faren mente, at det var bedst for ham, at jeg fik en abort. Derfor gav jeg ham muligheden for, at jeg skrev far ukendt eller at han fik lov at se barnet efter ønske og fællesforældremyndighed. Efter en tid, da valgte han, at han ikke kunne leve med et barn ude i byen. Han tog med til fødslen og vi har haft et ualmindeligt godt samarbejde omkring det barn. Den dag i dag kommer han af og til med sin kone og deres børn, så alle børnene ser hinanden. Jeg har nemlig siden hen fået flere børn. (det var så en solstråle historie)
Men har man flere børn som man i forvejen er alene med, da er det nok en ide at overveje en abort, selv om det kan koste en dyrt følelsesmæssigt Der kan være hensyn til ham, hans børn og egne børn som vægter højere end ens følelser.. - af og til må man se ud over sine egne følelser og tilgodese andres.
Jeg ved ikke, hvad du skal gøre, - jeg kan ikke rådgive dig med så lidt viden omkring dit liv og din personlighed. Men jeg kan fortælle dig, at du skal leve med konsekvensen ligegyldigt hvilket valg du træffer..
I gamle dage slap man med en bødestraf.. men i dag har jeg hørt, at de presser med "trusler" på alle leder og kanter..fortæller at det er strafbart ect i forhold til ikke at vil oplyse fadernavn. (Barnets ret til at kende sit biologiske opharv).
Jeg vil gerne lytte til dig, hvis du har et behov for det...
dicegirl@sol.dk

over det "barn" man mister på den ene eller anden måde. Om det er provokeret eller tabt.
Der kan være de vægtende grunde til ens valg.
Det er blot lidt trist, at det ofte bliver et valg, som man står alene med. Du må i hvert fald skrive ved behov.

min mail fungere ikke pt.
de er vist ved at lave nyt system.. virker nok i morgen🙂

hey tak for jeres svar...
Det er mit første barn.
Har været gravid før, men tabte barnet efter et par uger, og har haft det svært siden, derfor er det svært for mig at tænke abort.
Et andet dilmma med at få en abort er atmin mor har en arveligsygdom der gør at hun tidligt stoppede med at få børn, og lægerene råder mig til at få de børn inden jeg vil have inden jeg bliver 25, og nu er jeg 22.
frygter at hvis jeg får en abort nu så får jeg aldrig et børn, og det er en hård tanke.
jeg ved jeg har min families fulde støtte hvis jeg beholder barnet det vil gøre det nemmere at beholde barnet..

ville jeg vælge at være tro mod mod mig selv :-)
Har man et godt netværk, da kan man klare meget :-)
held og lykke til
hilsner herfra :-)

Kære Anonym,
Jeg vil gerne starte med at sige, at du står utrolig stærkt i det horoskop jeg har lagt og derfor kan du sagtens træffe beslutninger, uanset hvad faren til dit barn siger. Det er jo dig, der skal leve med konsekvenserne i sidste ende.
Selv om I ikke er sammen, så er faren jo ikke ukendt. Jeg tror, at du bliver nødt til at finde ud af, hvorfor du overvejer at fortælle myndighederne at han er ukendt: er det for at eliminere hans indflydelse i fremtiden eller tager du hensyn til ham (og hans økonomiske ansvar)? Det er meget vigtigt at være helt afklaret.
Du kan få gratis rådgivning med hensyn til lovgivningen på området, jeg tør ikke sige hvad straffen ville være. Men det er jo hans økonomiske ansvar, ikke statens.
Så vidt jeg kan se, så er forhandlingerne mellem dig og faren ikke slut endnu. Prøv at udnytte din stærke position i Jeres forhandlinger, det er jo dig, der har magten – selv om det måske ikke føles sådan.
Held og lykke,
Martina