Fars nye unge kæreste

for ca. 1 år siden meddelte mine forældre at de skulle skilles, da min far havde mødt en ny han vil prøve lykken med.
Jeg er 27 år og har brødre på henholdsvis 23 og 18 år, så det kom ikke som et chok for os, da de ikke har haft det godt sammen længe.
Chokket kom da min fars kæreste viste sig at være 25 år (min far er 50år). Det har været svært at acceptere, men både mine brødre og jeg (vi er alle flyttet hjemmefra) har inviteret hende til middag og besøgt dem for at lærer hende at kende og give det hele en chance. Nu er aldersforskel jo ikke et problem, hvis den unge fx er meget moden af sin alder, men det er hun altså bare ikke. Det kommer til udtryk i hendes måde at tale og opføre sig på.
Og en anden ting er den måde hun oversavler min far på. Det er ærligt talt svært at se sin far tungeslaske så det smasker ved middagsbordet, se hvordan hun slikker hans brystkasse når han går uden t-shirt og kalder ham sexmaskine mens hun tager ham i skridtet.
Min mindste bror har sagt at han vil ikke se hende og far må kom til ham hvis de skal være sammen, derfor har de nu ingen kontakt til hinanden.
Jeg har også lyst til at sige nej tak til hendes selskab selvom jeg risikere at miste min far. Men jeg står i den situation at jeg skal snart holde barnedåb, da jeg er blevet mor for første gang.
Og jeg kan ikke lide at fratage mit barn muligheden for at have en morfar (der er desværre ingen farfar) Samtidig gider jeg heller ikke at udsætte hele familien for deres oversavleri. Jeg har sagt til min far en gang hvordan vi børn har det med det, men han har sagt at hvis ikke vi acceptere hans kæreste, så vælger han os fra.
Hvis de begynder at oversavle hinanden under barnedåb vil I så sig fra og bede om at gå hjem, eller vil I vende ryggen til og håbe at de andre gæster ikke går hjem?
For jeg ved at begge mine brødre, mor og svigermor vil gå deres vej...?
Eller skal jeg bare meddele min far at jeg desværre ikke kan acceptere hans kæreste mere
Datteren

Hej datteren.
Jeg tror ikke du skal være bange for at miste din far, han skal nok komme tilbage selvom du siger fra. Er du ikke bange for at miste resten af familien hvis, du står på hans side, selvom han opfører sig mildest talt umodent? Det er jo ham der burde være den voksne både i forhold til sin unge kæreste og i forhold til jer, hans børn. Når hans nye forhold går i stykker, så skal han nok vende tilbage til jer, og så får dit barn en morfar og istedetfor en sexmaskine.

kan du ikke sige, at de er velkomne, men bede dem styre deres privatliv til de er alene.
Det er da ikke til at holde ud at se på, ligemeget om det er ens børn, venner eller famile, det drejer sig om. Det bliver næppe mere grinagtigt af, at det er ens
forælder.
Det lyder lidt uopdragent i mine øren.
Jeg kan sagtens følge dig, og det er jo dit hjem. 😕

tilslutter mig de to foregående svar. Den voksne mand må kunne forstå jer andre - og få den 25årige til at vente med sine sexuelle attacks til de er alene.
Jeg håber I finder ud af det til alles accept.

-   Din far er helt sikkert ramt... - og gået helt tilbage i sine ung år og er måske vagt godt og grundigt, til live igen... – Alt forladt, da det er og burde være alle beskåret, at føle en form for... – ” Lykkerus..” - selv som ” voksen..” 🙂 - og alder er som regle og skulle da, ikke være nogen hindring... 😮 - Men ren og skær passende opdragelse/opførsel, det burde den unge kvinde dog have lært hjemmefra...-alt efter tid, sted og rum...
-   Jeg tror personligt det vil være et spørgsmål om tid... – Enten at din far lærer kvinskabet lidt konduite og ellers... – Måske ”vågner..” han op til dåd igen og bliver sig selv... – Hermed mener jeg selvfølgeligt, at det måske er sjovt/dejligt i starten, men på sigt vil det blive for ”omklamrende..” og eller for meget, for farmanden din... - og han vil så selv, tage hånd om det..??
-   Din far vil du aldrig miste...- Men lidt som jette er inde på... – Snak med din far, venligt men dog lidt (datter) bestemt... 🙂 – om ikke lige de kan styre sig en lille smule og gemme de saftigere detaljer af/i forholdet, til deres hjemmebane...
– Se om han bliver ” barnligt sur..” - eller dog ikke trods alt, godt selv kan se det .... – og så tag den derfra... [f]
-   Som jeg ser det..!! - eneste risi(ko) der vil være er, at du måske på sigt mister din nye jævnaldrende ”papmor..” 😮
- Pøj pøj og held og lykke med bevarelse af. .. – og at familie freden/idyllen vil indfinde sig... – også på trods af (jævn)alderen, du og papmor imellem... [f]

/Mummi

[f]

Jeg kan levende forestille mig at det er meget, meget svært for jer. Jeg forstår ikke at han truer med at fraqvælge dig. Du er jo sød ved dem og har inviteret hende med over og været sød overfor hende. Hvad mere kan han forlange?
Men ligemeget om det er kæreste, venner eller andet, så er det røvirriterende og meget, meget uopdragent at sidde og savle over hinanden i offentligt selskab.
Det kan du godt sige til ham.
Hvis han vælger dig fra, så er der ikke så meget du kan gøre, men som en anden skrev, så skal han nok komme tilbage. Og han bliver højest sandsynlig træt af en på 25 år efter en tid. Sjældent at de forhold holder, som regle er forskellene for store når hverdagen falder på.

Krydser fingre for familien og tillykke med den lille :-)

enhver panikaldermands hedeste drøm, - Hvis sådan en drøm udleves, plejer den vist at vare ganske kort. Hvor længe har de tungeslasket?
Hvis forholdet holder længere end til din barnedåb, er du godt nok i en lidt vanskelig situation. Ligemeget hvor lykkelig og nødvendig dine forældres skilsmisse har været, er det da også meget pinligt for din mor at overvære, at hun har valgt sådan en gammel ...... som far til sine børn, og det må være utåleligt for dig og dine søskende!
Du skulle nu bede din far om at opføre sig anstændigt, hvis han vil have kæresten med til sammenkomster med sin familie, eller blive borte. Man kan næsten få ondt af ham! - hold kæft, hvor må han skamme sig, når panikken har lagt sig! Men så har han da prøvet det.

sæt sætte dig overfor dem begge to. Forklar over for ham og hans nye kæreste at du er glad på deres vegne, men at du har så svært ved at håndtere deres åbenlyse kærtegn. fortæl dem at hvad de laver når du ikke er der, kommer ikke dig ved, men du ønsker ikke at overvære deres overgramseri til din forekommende barnedåb. kan de ikke respektere det. ser du helst at de melder fra.fortæl dem at det er et overgreb på hvad du mener du selv bør overvære. Bed hende om at opføre sig dannet i dit selvskab, ellers må du jo opføre dig som en dum teenager og råbe aaaaaaadddddddddddddd hver gang de kysser

Det lyder da som et fint forhold.
Mange 18-25-årige kvinder vil gerne være sammen med en 40-50-årig - specielt hvis han er velstillet.
Det er helt naturligt. Sådan er (nogle) mænd og (nogle) kvinder.
Så længe det er et frivilligt forhold, er det bare smukt.
At feminister ikke bryder sig om det, er bare ærgeligt. Velkommen til virkeligheden.

Hvor jeg kan genkende det der tyrani fra børn.
Da jeg blev skilt som 57 årig (konen der ville) skulle jeg til at indstille mig på en anden tilværelse og ved et tilfælde mødte jeg en ung kvinde på 22.
Vi blev venner men det udviklede sig til kærlighed og vi begyndte at komme sammen som par.
Herre jemini for et ramaskrig da min ex fik nys om det, og min yngste søn som boede hos moderen, jeg blev kaldt pædofil og alt andet grimt, fik den besked af min yngste søn, at han ikke mere ville se mig, jeg var jo pervers.
Heldigvis valgte jeg at afskrive min yngste knægt, gav ham den besked, at han ikke ville få lov at styre mit liv.'
Ex'en snerpede begge ender sammen, mens min ældste søn smilede og accepterede tingenes tilstand.
Efter ca ½ år var min yngste mør og indvilgede i at indtage en middag sammen med min unge kæreste og mig, det blev vendepunktet der åbnede hans øjne for ægte kærlighed mellem 2 mennesker.
Ex'en er tøet op og synes det er dejligt for mig at jeg har en veninde, for vi har holdt sammen i snart 6 år, dog er det nu mere dyb venskab end parforhold, men vi er sammen hver eneste dag når ellers jeg er hjemme.
Hvorfor så denne beretning ?
For at vise andre, at man ikke behøver at være en gammel gris fordi man følelsesmæsigt falder for er meget yngre menneske, der findes stadig kærlighed til mennesker.
Til trådstarter, prøv at få en mere normal indgangsvinkel til livet og glæd dig over at din far ikke er endt som mange fraskilte mænd i den alder gør, nemlig som alkoholiker på bænken sammen med de andet subjekter.
Glemte jeg at skrive, at jeg ikke føler mig som en gammel gris, selvom der er 35 år mellem mig unge veninde/kæreste og mig.

til Ernst og Arz: Har I eller drømmer I om at optræde som aktiv sexmaskine sammen med jeres børn, - eller i andre mere eller mindre offentlige situationer? Det er vist der 'den gamle gris' kommer ind i billedet! Seksuel ophidselse er skønt i alle aldre og sikkert også med store aldersforskelle, men er man virkelig så stolt af Lolita, at det skal foregå foran sine børn i fuld offentlighed?

Tak for jeres svar og hjælp.
Jeg har jo en gang fortalt min far at deres oversavleri er for meget. hans svar hertil var: "Jamen hun er så glad for mig at hun ikke kan lade vær"
Muligvis ikke men jeg husker da jeg som ca 16 årig sad og overgnaskede min kæreste til min mors 40års fødselsdag - hold da kæft en overhanling jeg fik efter festen om god opdragelse og etik.... men opdragelse og etik går åbenbart i glemmebogen, når man selv er forelsket.
Måske var det også nemmere at acceptere hvis vi min far virkede lykkelig og forelsket, men hver gang hun oversavler ham på denne måde, så står han stiv og virker flov. Og når jeg er alene med ham, snakker han sjældent om hende og der er ingen julestjerne i hans øjne.
Til ARZ og Ernst, jeg har jo intet imod hendes alder, det var da mærkeligt i starten at hun er yngre end mig, men det er jo nu engang min fars valg og ikke mit.
Jeg har aldrig fundet min far pervers eller kaldt ham det, men har holdt ferie, fødselsdage, hyggemiddag og mm med min far og hans nye kæreste.
Men oversavleriet har stået på i 1 år nu... og virker mere og mere som en provokation imod mig og mine brødre.
Men jeg tror fremgangsmåden bliver således. Hvis der bliver oversavleri til barnedåben, så beder jeg dem om at gå. (eller bruger rådet om at råbe ADDDDD😉) Efter barnedåben tror jeg vil skrive et brev til min far om mine følelser, så håber jeg vi kommer igennem tingene derfra.
Men hører gerne flere råd eller fra andre, der har prøvet det samme.

Hvorfor vil du blande dig i voksne menneskers forhold?
40-årig mand og 20-25-årig kvinde er helt normalt.
Det er livsbekræftende og gavnligt for begge parter.

det har jeg ikke forholdt mig til, - det er sikkert akkurat lige så livsbekræftende og gavnligt som en 40-årig kvinde og en 20-25 årig mand og helt normalt. Jeg har ingen mening og ingen erfaring om de spørgsmål og kan ikke sige hverken for eller imod, og gør det heller ikke! - og det er ikke det denne tråd handler om, men om denne specielle mands opførsel.

De snerpede kan flytte til Vestjylland og gå i kirke.
Det er da OK, at voksne mennesker viser deres kærlighed offentligt.
Har selv haft flere kærester, der tog mig i skridtet offentligt - og det lærte jeg at leve med... ;-)

Det handler jo ikke om aldersforskel etc. Det handler om, hvorvidt andre mennesker - det være sig børn eller ikke - skal tvangsindlægges til at overvære snaveriet ved middagsbordet og alle andre steder, når man er i selskab.

Kunne du heller ikke holde dig fra kæresten, den tid i var i selskab med andre mennesker Ernst Kolding? For så forstår jeg din søn - ellers gør jeg ikke.

Men jeg gider sgu heller ikke se på det.

Altså dem du kalder for snerpede? Og hvad mener du med det er ok at kysse en UNG kæreste offentligt. Den ene af dem er gammel! - men stadig er det ikke et issue med alderen men med den manglende opdragelse og hvad man tvangsindlægger andre mennesker til at overvære af intime detaljer af ens forhold. Kan du ikke håndtere det er det sgu dig og ikke dem du kalder snerpede, der er noget i vejen med.
Det hedder opdragelse.