Fobi/bange for hunde

Hej
Jeg har et problem med at jeg er bange for hunde. Det er dog ikke så slemt, når jeg f.eks. går rundt i byen og folk kommer med deres hund i SNOR. Men ligeså snart at jeg ser en hund løbe frit rundt, specielt de store så bliver jeg bange og der går nærmest panik inden i mig. Problemet er, at jeg har hørt hunde kan se hvis man er bange, og hvis man løber væk kan de finde på at løbe efter en. Det gør det jo absolut ikke bedre. Jeg har været bange for hunde siden jeg var helt lille, og er det stadig idag nu hvor jeg er 18. Jeg er aldrig blevet bidt af en hund nogensinde, men jeg tror selv at grunden til at jeg er bange for hunde er, at de kan gø meget højlydt, knurre og det at man ikke kan aflæse dem, og ikke ved hvad de kan finde på, men også at man ved at de kan finde på at bide. Det er ret træls, fordi jeg bliver hæmmet i nogle situationer, hvis jeg f.eks. vil gå eller cykle en tur og jeg så pludselig kan se en hund i lang snor eller helt uden så bliver jeg bange og vender om. Nogle tilfælde har der også været hvor hunde løber frit rundt på deres gård og de kan finde på at løbe ud på vejen når man kommer forbi.
Nogle gange har jeg svært ved bare at gå ud i haven, fordi jeg er bange for der pludselig løber en hund ind i haven, som vores naboers hunde har gjort et par gange. Den store fokus på muskelhunde har selvfølgelig heller ikke gjort det bedre, da jeg frygter der lige pludselig kan komme en, selvom ingen af vores naboer har en heldigvis. Jeg vil sige det er blevet noget bedre gennem årene, og jeg har lært at kontrollere min frygt, men der sker stadig tilfælde hvor jeg ikke kan kontrollere min angst og bliver panisk indeni. Er der andre der har det ligesådan, og hvad gør i? Håber på nogle svar tak.

Du er helt sikkert ikke den eneste der er bange for hunde. Du skriver at du kan kontrollere din frygt det syntes jeg ikke du giver udtryk for. Hunde kan læses og det er sjældent de bider, store hunde er de fredeligste; men hvad hjælper det dig? Mit foreslag er at du kontakter er hundeadfærdspsykolog, der kan lære dig om hundens adfærd, så du han læse den.

først og fremmest slappe helt af.
99 % af alle hunde gør ingen mennesker noget, glem ikke det !
ja hunde kan mærke at du er nervøs, men det gør dem ikke til angribere, de vil blot sige at du ikke skal være bange for mig.
når en hund henvender sig til dig, er det for at sige, er jeg ikke dejlig !!!!!!!!!!
hundegøen er blot for at fortælle at her er jeg, se mig, akkurat som når børn råber.
hvis en hund rejser børster, altså nakkehårende rejser sig, er det oftest fordi hunden er bange, se den anden vej, og ikke ind i øjnene på den, det vil meget sjældent ske.
hunde der er sat til at passe på sine, gør det. så lad være med at slå ud efter en hundelufter.
Hundeelskeren

Men en fobi sidder mere fast i personen.
Jeg kan f.eks ikke klare edderkopper over en vis størrelse, jeg kender nu en der har det værre end jeg idet han flygter hvis et stankelben kommer tæt på.

Ja, - vi vil meget gerne give dig de gode råd med på vejen, som vi lige har.
Jeg er enig i, at langt størstedelen af hunde er helt ufarlige, og jeg er også enig i, at de store hunde - som regel - er fredsommeligheden selv.
Du kan lære dig at læse hunde. Men her må jeg så også sige, - at når du har lært dig det, - skal du stadigvæk være bange for dem, du IKKE kan læse!
Jeg har altid været glad for hunde; men det til trods, er jeg blevet bidt 3 gange.
Min erfaring er, at hunde, som tier stille - er de farligste. Som tidligere nævnt: Hvis du kommer ud for en hund, som står stille - og rejser børsterne, - skal du være på vagt. Den kan være farlig. Men hunde bider normalt, når de er trængt. Så hvis du går langsomt væk fra sådan en hund, vil den normalt ikke gøre dig noget.
En hund, som står og gøer, er normalt i rimelig balance. Den mener, at det, at den gøer, burde være nok til at holde dig på afstand.
Lad først og fremmest være med at gå hen imod hunde, du ikke kender. De fleste hunde bider, fordi de selv er bange - eller føler sig trængt.
Hvis man vil i kontakt med en hund, man ikke kender, så sætter man sig som regel på hug, - for at virke mindre truende på hunden, - rækker hånden frem, så den kan snuse til én, - og - det er meget vigtigt - ingen pludselige bevægelser! Hvis hunden er tillidsfuld, vil den efter en tid komme hen til dig - og snuse til din hånd. Hunden bruger jo sin lugtesans nogenlunde på samme måde, som vi bruger vores syn.
En anden ting er: Se efter om hunden logrer. Jeg har aldrig været ude for, at en hund, som logrer - er farlig. Noget af det mest komiske er i øvrigt en Labrador, som på samme tid står og galper - og logrer; - og det gør de ofte. Det er sådan lidt en "Peter Plys"-hund. Den siger på én gang: Jeg er meget farlig, - og jeg er en rar hund, som bare gerne vil kløes bag ørerne.
Jeg kan ikke rådgive vedr. muskelhunde, for dem har jeg ingen erfaringer med. Men 2 af gangene, hvor jeg blev bidt, skete det som et lyn fra en klar himmel. Og jeg kan godt være lidt bange for, at det netop er sådan, det er med muskelhunde? Den tredie gang, var da jeg demonstrativt satte mig i en sofa, som hunden opfattede som sin. Så i det tilfælde var jeg selv ude om det, - og det var jeg helt klar over.
Du skriver, at du ikke er så bange for hunde, som er i snor; - men dér tager du grundlæggende fejl. Det eneste gode ved hunde i snor, er at deres ejer almindeligvis er i den anden ende af snoren!
For du skal bruge din logik: Hunde, som ikke kan stikke af, er dem, der kan være farlige. Og det uanset, om de er lukket inde i et rum, begrænset af et hegn, eller er bundet! Med mindre hunden er blød i bolden, vil den almindeligvis altid stikke af, i stedet for at angribe.
Prøv at sætte dig lidt ind i hunderacer. Settere og Labrador vil jeg normalt anse for harmløse, og Dansk Hund - den kæmpestore "Great Dane" har jeg ALDRIG oplevet, var farlig. Men der ER meget lyd på! 😉
Man kunne postulere, at jo mindre hunden er, desto mindre hjerne har den også; - men det holder næppe vand... Men Pudler, Pekingesere og Cocker Spaniel - i nogle tilfælde - kan være farlige. Måske hænger det sammen med, at jo mindre hunden er, - des lettere bliver den bange?
Hvad angår at hunde kan mærke, man er bange? Det er muligt, at det er sandt; men i mit efterhånden lange liv, har jeg aldrig oplevet, at det havde nogen praktisk betydning.
De hunde, som larmer, og som kommer hen til dig, gør det almindeligvis bare for at sige goddag, - og undersøge, hvad du er for én...
Det allerbedste tror jeg, vil være, hvis du kender nogle, som har hund. Gør du det, så prøv at få lov til at arbejde lidt med deres hund ind imellem. Og spørg dem til råds - ang. hundens signaler.
Selv om jeg ved, at der er nogle ganske få hunde, som kan være farlige, er jeg ikke det mindste bange for hunde. Det siger noget om, hvor meget jeg stoler på deres signaler.
Hunde, som (især) Rottweiler, men også Dobbermann og Schäefer er jeg selv forsigtig med. Ikke fordi de er mere aggressive end andre hunderacer; men fordi de er fremavlet p.gr.a. nogle helt bestemte egenskaber. Det er mange gange enmands-hunde - forstået på den måde, at det mange gange virker, som om de kun har øje for én - deres ejer. Og det er mange gange heller ikke hunde, som gør et stort nummer ud af at charmere sig ind hos andre. Hvis Schäeferen er en familiehund - d.v.s. at den ikke bliver brugt i konkurrencer eller som vagt- eller politihund, - er den også ofte noget af det rareste og fredeligste.
Rottweileren er jeg altid på vagt overfor. Man skal helst ikke generalisere; men ofte vil jeg nok sige, at de dels er svære at aflæse, - dels har de nok en "kort lunte".
En sidste ting kunne være, at dersom hunden har et sår - eller er øm et sted, kan du risikere, at den lige markerer - den bider ikke - men lige sådan et lille "haps", - for det, du gør dér, gør altså ondt på mig. Det kan f.eks. en sjælden gang være en hund, som døjer med betændelse i ørerne.
Så rådet er: Tag det fuldstændig roligt! Jo mere, du selv ved om hunde, - des mindre bange vil du være. Lær at skelne mellem racerne, og lær at læse deres signaler. Hold dig langt væk fra lydløse hunde, som ikke logrer.

Hej, først vil jeg sige at jeg er enig med de andre, så jeg behøver jo ikke skrive så meget.
Ja det er rigtigt at hunde kan mærke om man er bange, og de kan finde på at løbe efter en hvis man løber, men det de opfatter som en jagt, er bare leg for hunden, men det er ikke alle hunde der gør det.
Ja hunde gør og laver andre lyde, men ville du være lige så bange for en lille fugl hvis den sagde meget høje lyde,
det er hunden måde at kommunikere med andre på, ligesom fugle kvidre og katte mjaver o.s.v.
Du skal også tænke på at der er forskel på hundens knurren og gøen, nogle gange er det bare leg.
Du skriver at man ikke kan aflæse hunde, hvis du vidste noget om hunde, ville du også vide at du kan aflæse hunde på, halen, ørene, og måden den står på,
og på den øjne og mund.
Men det er der problemet ligger, der er mange der bliver bidt fordi de ikke kende hunden signaler, som eller er nemme nok at læse, hvis man kender dem.
Og bare så du ved det så er det de små hunde der er de hidsigste, og mærkeligt nok så løber de meget stærkere end de store de spurter af sted.
De fleste lader heller ikke deres hunde gå frit hvis den er aggressiv, de fleste der har deres hunden gående løse kan styrer dem, (der er dog en undtagelse, der er nogle der er lige glade, som bare lader deres hunde gå løse selvom de er aggressive).
Det bedste du kan gøre er at se din frygt i øjnene, er der nogle du kender eller nogle i familien, som der har en hund(det skal helst være en rolig og meget venlig hund, som der ikke er så vild, det ville være godt hvis det er en lidt ældre hund, da de er mere stille og ikke er så vilde),
så kunne du måske prøve at være sammen med hunden.
F. eks. hvis du nu er på besøg hos en som har en hund, (som jeg skrev skal den være rolig og ikke springe op og gø og sådan), så kunne du jo prøve at starte med at hilse på hunden, lad den lugte til dig, og start med at lade den lugte til din hån før du begynder at age den, og huske at du altid skal række hånden ud nede fra,
der er mange specielt små børn som der stikker håndet op i vejret og ager hunden oven på hovedet uden at hunden har fået lov til at snuse til hånden først, og det kan godt gøre hunden lidt forskrækket.
Men altså start stille og roligt og lån en bog om hunden på biblioteket, helst en om hunden kropssprog og lær hunden vigtigste signaler, så du når du møder en hund kan se om den er glad eller sur.
Held og lykke, og hvem ved om du måske en dag selv er den lykkelige ejer af en dejlig hunde.
🙂

He he, vil bare lige sige at det ProvinsBørge skriver om labrador er så meget rigtigt,
Det så sjovt, jeg leger sådan en sjov leg med min hun, hvor jeg siger mærkelige lyde og bæveger fingerne, hænderne og armeden på en mærkelig måde, og så løber hun væk fra mig på en sjov måde, og så løber hun tilbare til mig og gør af mig, og så gør jeg de igen,
og så løber hunde væk igen, og sådan går det hele legen igennem,
og det er allerbedst hvis hun kan finder en pind eller en bold hun kan løbe med, og så kaster hun rundt med pinden eller boldten.
Men vil kun lege den leg med min egen hund, for hun kan godt finde på at snappe ud i luften i min retning (dog kun for sjov).
Men der er nu en meget sjov leg, hun ser næsten helt aggressiv ud, men jeg kender hende og ved at hun godt selv ved at vi leger, og når jeg siger slut så stopper hun.😃

som om du har mere en fobi en frygt for hunde. Uden at gøre mig vildt klog på det. Jeg syntes du skal prøve at få en snak med en hypnotisør. Gerne en du kan få anbefalet af en du kender.
En hundeadfærdsbehandler kan muligvis også hjælpe med det problem.
Det er ikke nok bare at gøre dit og dat, når der kommer en hund. Din angst sidder meget dybt, efter hvad du skriver.

Alt efter hvor du bor i landet kan jeg anbefale en adfærdsbehandler. En på Sjælland som også er healer m.m Se under Bente Iveresen.
Der er også Hund og træning i Nordsjælland. Dem kan du prøve at ringe til og høre om de ved hvad de skal stille op, og om de kan hjælpe.
I Jylland er der Nordjyllands adfærdsklinnik. Det er muligt de kan hjælpe også.

Hej
Er super glad for de mange svar. Jeg har selv overvejet, om jeg måske skulle begynde at gå til en hypnotesør eller til et kursus hvor man lærer at aflæse hunde. Men der er en ting jeg synes som er lidt underligt med min angst. Fordi det er som om nogle gange er den værre end andre gange. Og det er ikke altid jeg er så bange. Her den anden dag kom jeg gående, og der var en som kom gående med sin hund som var stor, og helt uden snor. Men jeg gik slet ikke i panik. Men tror det er fordi jeg kunne se at manden havde styr på sin hund, og han kaldte den til sig. Men jeg mærkede ikke nogen form angst overhovedet, og gik bare afslappet forbi.

nok også det bedste du kan gøre. Det kan selfølgelig være svært, når du har det skidt med det. Det kan være at hans hund har gået på en måde, eller så ud på en bestemt måde. Det ikke altid tingene kan forklares.
Håber du får glæde af at arbejde med det. Både hypnose og en adfærdsbehandler med nogle hunde kan sikkert hjælpe dig. 😉

Måske er det du i virkeligheden er bange for - ikke selve hunden, men det helt konkrete:
Frihed (løber frit rundt)
At du bliver opdaget i din usikkerhed (hunden kan se hvis du er bange)
At bide fra dig (bange for at hunden bider)
At sige fra - højlydt (de kan gø højlydt og knurre)
Angst for at miste kontrol over dig selv og din vrede (kan ikke aflæse hunden og ved ikke hvad de kan finde på)
Måske er hunden et symbol på de ting og situationer du i virkeligheden undgår (de ovenstående punkter)
Læs evt. mere på www.slipangsten.dk