Folkekirken i forandring?
Jeg faldt over en artikel i dagbladet Information, 1. marts 2014, med overskriften "Farvel til den rummelige folkekirke", hvor debatten om gudopfattelser som sætter Folkekirken under pres.
Kort inde i artiklen kan man læse følgende:
Er det der sker i og med Folkekirken et udtryk for dens egen "succes" eller er det i højere grad udtryk for ændrede vilkår for den måde mennesket oplever sig selv i en stadig med globaliseret verden?
Eller er det vi ser sker mht Folkekirken i virkeligheden udtryk for det, som Lars Sandbeck forklarer, »at kristendommen i sin kerne er religionsopløsende.«?
/sbrh
Kort inde i artiklen kan man læse følgende:
»Den aktuelle debat er et godt eksempel på, at den rummelige folkekirke og dens fortalere er presset. Den lighedstænkende velfærds-folkekirke, vi kender fra det 20. århundrede er fortrængt af en langt større opmærksomhed på forskelle: Mellem kristendom og islam, mellem kristendom og ateisme eller mellem forskellige gudsopfattelser. Hvor går grænsen? Er du med os eller mod os? Det er den der sort-hvide ting, som også kendetegner kulturkampen, der nu er trængt ind i teologien og den kirkelige debat,« siger Henrik Wigh-Poulsen.
At den rummelige folkekirke er ved at nå grænsen for sin ydeevne, vil Claus Thomas Nielsen gerne skrive under på.
[cut]
»Der er ikke længere nogen indre grund til at holde folkekirken samlet, for vi tror ikke længere på den samme Gud. Vi har de facto en multireligiøs, bekendelsesopløst folkekirke,« siger Claus Thomas Nielsen.
Med bekendelserne sigter han til folkekirkens bekendelsesskrifter, først og fremmest den apostolske trosbekendelse, der blev formuleret allerede i oldkirken, og som en del danskere endnu husker fra konfirmationsforberedelserne.
»Kristendom er troen på, at Jesus er den almægtige evige Gud som blev menneske, og som også i dag er almægtig. Det er ud af disciplenes bekendelse til dette, at kirken opstod. Og det er dette, som er kernen i vore bekendelsesskrifter. Hvis vi ikke længere kan blive enige om det? Vi er virkelig nede i the basics,« siger han.[/quote]
Lidt længere fremme kommer følgende kommentar, som er interessant:
[quote]»Med ’kristen ateisme’ skal her forstås, at kristendommen i sin kerne er religionsopløsende. Kristendommen sætter mennesket fri fra religiøse bindinger og dermed også fra troen på en overnaturlig, almægtig Gud eller andre metafysiske forestillinger. I den forstand er kristendommen a-teistisk,« forklarer Lars Sandbeck.
Er det der sker i og med Folkekirken et udtryk for dens egen "succes" eller er det i højere grad udtryk for ændrede vilkår for den måde mennesket oplever sig selv i en stadig med globaliseret verden?
Eller er det vi ser sker mht Folkekirken i virkeligheden udtryk for det, som Lars Sandbeck forklarer, »at kristendommen i sin kerne er religionsopløsende.«?
/sbrh