forelsket? - men ikke i min kone? Hvad gør jeg?

Jeg er i et stort dillemma.Jeg er 56 år og har været gift i 31 år, har 2 børn - og nu også 1 barnebarn.Jeg har vel haft et godt ægteskab,men har måske kedet mig lidt-så jeg har været min kone utro nogle gange.For nogle år siden mødte jeg en kvinde som jeg blev fuldstændig facineret af - hun var total forskellig fra min kone - og vi havde en kort affære.Affæren sluttede da min kone opdagede det-men jeg har tænkt meget på hende den anden efter,og har også "holdt lidt øje med hende" i det skjulte.For ½ år siden mødte jeg hende igen - og vi har et forhold igen.Jeg bliver mere og mere vild med hende-og min kone har opdaget at jeg ser hende igen-men min kone er holdt op med at true med skilsmisse-hun stiller en masse spørgsmål,som jeg ikke har lyst til at svare på.Der er kaos i mit hovede,for jeg ved godt jeg gør min kone ked af det - men jeg kan ikke lade være med at se den anden.Jeg ved at jeg sætter hele mit ægteskab på spil - når jeg fortsætter...og jeg ved at mine børn vil blive kede af det hvis vi bliver skilt.Og jeg ved at min kone kan finde på at sætte børnene op imod mig hvis det kommer dertil.Jeg ved ikke hvor hende den anden er - ved ikke om hun vil have mig hvis jeg bryder ud af mit ægteskab.Men jeg kan mærke at jeg tænker på hende hele tiden, og jeg er ellers ikke jaloux - men jeg er bange for at hun finder en anden, der ikke er gift.Hvad f..... gør jeg?

Hmmm tjah græsset er altid grønnere osv.... Altså du kan vælge at blive i noget du øjensynligt ikke har været tilfreds med i mange år. Du kan vælge at blive alene... Der er ingen sikkerhed på at din nye/før flamme bliver, men under alle omstændigheder, om hun gør eller ej, bør du i respekt for din kone og dig selv at komme videre, med mindre i har en underhåndsaftale om det er i orden at ha' affærde med andre, det lyder dog ikke til det er tilfældet...
At sætte jeres børn op imod hinanden er direkte debilt, og i og med du ikke endnu aner om hun overhovedet har det i sinde, så lad være med at bekymre dig om ting du ikke ved endnu...
Men om ikke andet så i respekt for din kone, så saddel om...

Elsker du din kone?

sidst jeg så hende den anden - truede min kone med skilsmisse + hun fortalte vore børn - som dengang var teenagere at jeg havde en anden.Hun fik dem til at sige, at de ikke ville se mig mere hvis jeg ikke stoppede forbindelsen med hende den anden. Så - selv om jeg ikke tror hun har sagt noget til dem nu - så er jeg ikke i tvivl om at hun vil gøre det igen. Det er jo et stærkt kort at have på hånden - hvis du ikke vil have mig....så vælg mellem dine børn og barnebarn eller din nye flamme..... Vi har ikke nogen aftale om at utroskab er i orden... tværtimod. Min kone har både skældt ud - grædt - og spurgt - og osse både ringet og sendt SMS'er til hende den anden.Hun er godt nok helt cool....men hvor længe?
Jeg vil ikke miste mine børn og mit barnebarn.... men heller ikke hende den anden.Jeg tænker på hende hele tiden.

Hun: Hej
-Ja hvad gør mænd?

Han: Jaaaa
Hun: forstyrer jeg dig
Han: Nej da.
Hun: Elsker du mig?................
...Han: Ja hele natten lang!
Hun: Har du nogensinde været mig utro?
Han: Nej aldrig.
Hun: Har du lyst til at kysse mig?
Han: Ja hver eneste gang jeg ser dig
Hun: Kunne du finde på at tæve mig?
Han. Nej er du vanvittig?
Hun: Kan jeg stole på dig?
Han: Ja.
Hun: Elskede!
3 år senere...
!Og nu læs den nedefra og op.! :-) :-)

Jeg har været sammen med hende i ½ liv.Så meget er måske vane og bekvemmelighed.Jeg er jo osse bange for at sadle om. Jeg vil IKKE miste mine børn og mit barnebarn.Den anden er yngre end min kone - og meget mere u-bekymret.Hun siger f.eks. :JEG kan og skal kun vælge for mig selv.Hvis jeg ikke er tilfreds - så er det mig selv der skal ændre det!
Åh-jeg ville håbe jeg selv turde leve sådan..... jeg ved ikke om jeg elsker min kone, måske elsker jeg trygheden....? Jeg elsker hende helt sikkert ikke nok - når jeg er blevet glad for en anden.... vel?

Det lyder, som om du trænger helt enormt til at opleve noget andet end dit ægteskab. Jeg synes ikke umiddelbart, det lyder, som om der er nogen farbar vej tilbage til den ægteskabelige rede. Du må stole på, at vingerne bærer, og at ungerne er for kloge til at vælge dig fra. Alternativt kan du jo rejse væk et stykke tid og tænke dig lidt om. Denne gang må du tage dig selv alvorligt;)

Bliv skilt. Hvad skal din kone med sådan en som dig? Lad din kone få et liv uden en utro mand. Kunne være hun også fandt en anden hun blev mere glad for.

Lev dit bekvemmelige liv med din kone og din elsker ved siden af akkurat ligesom nu, en dag dør en af jer vel og snip snap snude så er den potte ude - du kunne også prøve at være en mand og søge skilsmisse selv..men ak..sæt nu poderne ikke vil se dig! Har de ingen fri vilje da?
Jeg synes ikke jeg har læst så grel en historie længe... where's the love?? [l]

Der skal to til at være utro. En mand og en kvinde.
Ingen tvivl om at ægteskaber i dette land ikke fungerer. Mænd og kvinder er ganske enkelt for forskellige.
Hvem kender et lykkeligt ægteskab. Jeg kender ingen og hvis man tror man kender et lykkeligt ægteskab skal man ikke grave meget i overfladen før man finder ulykken.
Ægteskabet er en øjenåbner for de fleste for hvad ulykke er. Kvinder forvandler sig til hundjævle når først manden er indfanget og manden lever et liv i elendighed i denne institution hvor han mister hans selvstændighed og lykke.

Hun: Hej
-Ja hvad gør mænd?

Han: Jaaaa
Hun: forstyrer jeg dig
Han: Nej da.
Hun: Elsker du mig?................
...Han: Ja hele natten lang!
Hun: Har du nogensinde været mig utro?
Han: Nej aldrig.
Hun: Har du lyst til at kysse mig?
Han: Ja hver eneste gang jeg ser dig
Hun: Kunne du finde på at tæve mig?
Han. Nej er du vanvittig?
Hun: Kan jeg stole på dig?
Han: Ja.
Hun: Elskede!
3 år senere...
!Og nu læs den nedefra og op.! :-) :-)

Det er godt nok synd for din kone. Jeg har meget ondt af hende.
Jeg syntes du skal lade din kone få fri fra ægteskabet, og skid hul i hvordan underne reagere til at starte med. De skal jo nok savne deres far igen selvom de bliver sure på dig i starten.
Jeg går ud fra du ikke har opdraget dine børn til at se så firkantet på andres fejl.
Det slider på din kone, og hun kan hurtigt komme til at se 20 år ældre ud hvis du ikke sætter hende fri så hun kan møde kærligheden selv.
Jeg syntes ærlig talt det er flat at du såre din kvinde på den grufulde måde og bare sidder og er bekymret for dig selv.
Det er dig der har sat jer i denne situation i og med du har været en alfa han og bare ladet stå til med de ting du har ønsket dig.
Hvis konen er kedelig, så prøver man at arbejde for at hun bliver mere livlig, som Feks. at sige ligeud at du savner noget fra hende.
Har du overhovedet givet din kone en ærlig chance inden du pissede og sked på hendes sjæl?

Ja - jeg havde forudset nogle af de svar der kom.
Jeg valgte at skrive her - fordi: vi mænd er ikke altid så gode til at sige de svære ting til hinanden.Og i mit tilfælde, så er de mænd jeg evt. kan spørge til råds..... familie eller gode venner af både mig og min kone.Jeg ved ikke hvem jeg ellers skal spørge.

Nobody's perfect - og det er hverken du, din kone eller den unge dame, der ikke virker, som om hun fatter alvoren. 😉 Det er meget menneskeligt at forelske sig i en anden efter 30 år - det er sgu næsten umenneskeligt at lade være.

Du ku´jo starte med at være tro mod dig selv.
Livet er nu engang sådan at man ikke får alt hvad man gerne ku´tænke sig - og ethvert valg har konsekvenser.
Er din kone virkelig 2.prioritet, så hvis "den anden" ikke vil ha´dig ka du godt blive i dit ægteskab. Uanset hvad du vælger er du allerede din kone og resten af familien utro i kraft af din uærlighed både over for dem og dig selv.
Håber du i dit fremtidige liv formår at inspirere din kommende partner (uanset om det så er din nuværende kone eller en anden) så dit liv ikke fortsat bliver "kedeligt" - husk dit liv er dit ansvar - også når det er kedeligt.

Vel er det da ikke normalt man går og forelsker sig på kryds og tværs efter 30erne. Det er sgu'da noget der høre puberteten til.
Vi har med en mand at gøre, som er i 50erne og som ikke har været god nok til at spille med åbne kort i ægteskabet. En hver må da snart have opdaget at hvis ikke man er ærlig omkring behov i ægteskabet, er det dømt til at gå galt.
Nu er det så konen der bøder for det, og manden er mere bekymret for sig selv end konen som bare må gå til pga. hans ugerninger i ægteskabet.
Vel er kvinder da også utro, men vi taler nu her om en mand og den situation han og hans kone står i.
Sæt din kone fri. Forlad hende så hun kan blive glad igen. Hun kan først se det er det rigtige når hun kommer på afstand fra dig. Bliver du ved med at holde på hende, vil hun undertrykke sin indre smerte i lang tid efter du har valgt hende tilbage til dit hjerte, og det kan have fatale følger for hende.

Helt klart du kan ikke misbruge din families kærlighed på den måde som du gør.
At din familie ikke er positive og åben over for dig ,hvis du vælger at gå bør du da kunne forstå.
Du kræver at de forstår dig ,men du forstår ikke dem.
Du mener at du har krav på at leve med den du elsker, at din familie ikke har lov til det krav.
Du siger at du ikke elsker din kone/familie,og du keder dig i deres selskab. Har du ikke også et ansvar for at du kan elske /holde af dem?
Du kan ikke forlange at de skal være på en måde så det er let for dig at holde af.
Mon ikke du skulle overveje hvad nu hvis du var positiv over for din familie vil du så finde det du søger,og se du nok altid har haft det.

- kan men ikke forvente, at en mand i din alder, forlængst har besluttet hvad han vil med sit liv? Du kan ikke både blæse og have mel i munden. 😃

Vorherrebevares, hvis man forventer, at folk er totalt uforanderlige og fejlfrie, så forventer man selvfølgelig for meget. Det er da utroligt, så fordømmende sol er. Må jeg minde om, at cirka 50 procent af alle ægteviede har været utro?

Det ville jeg gøre.

Jeg ved godt jeg er egoistisk og en stor lort.Jeg har lyst til at tage springet.Men jeg er ikke sikker på om jeg tør.Man bliver ikke bare skilt efter så mange år uden der er store omkostninger.Jeg tænker ikke kun på det økonomiske.Min kone vil ALDRIG kunne være i stue med hende den anden,det vil jeg heller ikke forvente,men hvad med mine børn og mit barnebarn? Hvis jeg sadler om,og hende den anden vil have mig,så vil jeg da leve med hende uden hun skal være en hemmelig del af mit liv.Mine børn og mit barnebarn betyder alt for mig.Men hvad nu hvis mine børn ikke vil møde hende den anden?Hvad med familie og venner?Skal vi dele dem også?Mærkedage,højtider,traditioner og familiefester?Det lyder måske som små ting.Men det betyder meget for mig.Det kværner i mit hovede hele tiden,jeg kan ikke blive ved på denne måde.Jeg må tage en beslutning-ved jeg skal starte med at finde ud af om hende den anden overhovedet vil have mig.Men hvis jeg spørger hende,og hun siger ja-så er jeg nødt til at gøre noget ved det-hvis hun siger nej så bliver jeg i mit ægteskab og fortsætter som det er nu,for jeg vil hellere se hende som vi ses nu,end slet ikke se hende.Nogle af de svar der er kommet her kan jeg bruge til noget.Men jeg ved godt det er mig selv der skal beslutte hvad jeg vil gøre.Og det falder mig ikke nemt.

Den er sgu da nem, for du skifter bare kone, ganske enkelt. [???] 😕

Hvorfor spørger du egentligt efter råd? Du skriver flere gange at du ikke tør sige sandheden til din kone..jamen spil dit spil..ha en kone og ha en elsker ligesom alle mulige andre..du ved jo godt hvad du BURDE gøre, men tør ikke. Sådanne kyllingemænd ser jeg gerne ha' en masse forhold..bare jeg ikke selv skal deltage i dem.

Elsker du din elskerinde? Tror ikke hun elsker dig, men kun sex.. du har familien derhjemme og en villig ung dame der vil gi dig sex? Hvad klager du over mand?

Helt ærligt? Hvorfor tror du dit er kedeligt? Du har gjort intet for at holde dit ægteskab i live! Lige så sent det bliver en smule kedeligt, render du over til en elskerinde, hvad gør din kone? Hun tilgiver dig, hvad siger det om hende?
- Nu synes du det er kedeligt igen, så prøv i det mindeste at nyde livet med din kone, rejs steder hen, få forelskeren op og køre! Forkæl dit barnebarn!
- Men nej, du finder en ny elskerinde.
- Mit råd, din kone har ikke fortjent dig.

Nej, jeg synes ikke, du er egoistisk og en stor lort🙂Det ville være meget bedre, hvis du ikke tænkte så meget på, hvad andre tænker. Men du er nødt til at vælge en vej snart. Tag en snak med ungerne også.

Jeg ved godt at hverken jeg selv eller min kone har plejet vores ægteskab.Vi var unge da vi blev gift, og da der kom børn blev vi ligesom mange andre børnefamilier:Jeg passede mit arbejde-min kone passede børnene og det huslige,og vi glemte/havde ikke tid til vores voksen-forhold.Hun har sikkert syntes at JEG har deltaget for lidt-Jeg har syntes det hele er gået op i børn og bleer.Og sex var der ikke meget af.Det blev hurtigt sådan at min kone satte dagsordnen for hvordan alt skulle foregå-jeg affandt mig med det.Ja og har været utro nogle gange,da jeg ikke fik sex hjemme.Så møder jeg en kvinde der slår benene væk under mig.Hun er fuldstændig forskellig fra min kone.Jeg faldt med et brag for hende-men det blev kun til en kort affære-for min kone opdagede det.Og satte vores børn op imod mig.
Jeg har tænkt meget på hende den anden siden.Så møder jeg hende igen for ½ år siden,og mine følelser for hende er de samme.Eller stærkere?Jeg tænker på hende hele tiden,tjekker min mobil hele tiden om hun måske har sendt en sms.Og min kone er selvfølgelig blevet meget kontrollerende... så hun bemærker hvert et skridt jeg tager udenfor hjemmet-og jeg skal stå til regnskab.Det forstår jeg godt-for jeg har jo gjort
hende ondt-men jeg tror ikke jeg kan holde det ud.

Du bliver ved med at komme med en masse undskyldninger, men faktum er at du ikke tør at forlade din kone og heller ikke tør spørge din elskerinde om hun vil ha' dig..kør dog videre og glæd dig over at 2 mennesker kan holde dig ud!!

har du prøvet partri

Det er uhyre synd for din kone!
hun skal ikke være husslave for din skyld-du må, og skal sige tingene til hende, som de er!har hun nogen nære, at gå til?være hos hvis hun får brug for det?
pas meget på!vi er skråbelige os mennesker-det gør mig dårlig bare det du skriver du må have det dårligt med det selv, men godt, at se du skriver, det viser jo, bare, at du tænker på hende, og har en samvittighed-et sted-det blir kun værre, og mere smertefuldt, og ondest jo længere du venter!
for elsker du en anden, så slip din kone fri-det der er uretfærdigt overfor alle involverede, og blir du i dit ægteskab, så regn ikke med, at din forelskelse venter evigt...
I har nogle dejlige børn sammen!
vi er ikke hinandens ejendele
følelser kan ikke påtvinges en anden-giv slip...

Taber I alle helt aldeles, og I ender alle rigtigt,ulyklige, og ensomme i sidste ende
det ækonomiske der-typisk mænd!det er det mindste skid, det dog væk..
det er en står kattepine I sidder I allesammen
meget muligt din kone har lugtet lunten
hun venter...måske..
tålmodigt...til du selv kommer
kvinder er svære, at greje!det her er ting, der sårer ligegyldigt hvordan dit budskab pakkes ind,glem det,vær direkte,klar i din tale,stop op,og tag imod hendes reaktioner,det er kun forståeligt hvis hun går amok!det er dit rod!det er dig der skal tage lyttemasken frem,forholde dig roligt,trøste(uden det misforstås)det skal bare gennemleves...ingen nem løsning her!

helt ærligt, tag dig sammen og opfør dig lidt voksent gider du, det der er altser ikke det sværeste at finde ud af. og vær lige lidt voksen og ansvarsfuld.
sæt dig ned og tænk dig om, hvorfor elsker du din kone, hvorfor blev du forelsket i hende.
og hvad er vigtigst når det kommer til stykket helt realistisk.
lad være at være et stort barn der bare tænker på hvor meget du kan rave til dig.
og hvad for du ud af det hele, det er ikke noget du skal side og tænke længe over svaret skal gerne være der efter et sekund og så skal svaret være der.
det er ikke så svært igen at leve i et forhold.
eller at få det til at fungere.
yasser 16 år.

Nej da - alt er let for den, der ikke skal gøre det selv. Du har næppe så lang tids erfaring med parforhold, at du ved, hvor svært eller let det er efter 30 år. 😃

Hvis du ikke elsker din kone mere - så gør det forbi. Du skal bare være parat til at være enlig mand... Så er du til gengæld fri til at gøre hvad du vil! Hvis du ikke er parat til forandring må du jo blive hvor du er... Men så stop med at pine dig selv og hold dig til din kone!
Henrik

Jeg har ikke haft kontakt med hende den anden i 1 uge nu - hun er rejst sydpå sammen med en veninde.Og jeg har det forfærdeligt med det-jeg savner hende.Jeg har ringet til hende, men hun tager ikke mobilen-jeg har sendt smser,men hun svarer ikke på dem.Jeg ved ikke om det er fordi hun ikke har modtaget dem eller hvad.Jeg kan næsten ikke koncentrere mig om noget som helst-og jeg føler mig som en forelsket teenager,men jeg er en voksen mand med egen virksomhed,hus,kone,børn og barnebarn.Det kan godt være at man som 16 årig synes det er nemt at vælge...(men undskyld mig,i den alder ved man ingenting om hvad det er man vælger imellem).Hvis jeg(eller min kone)vælger at blive skilt,så er det ikke kun familie relationerne det handler om.Vi har et stort hus og en privat virksomhed,som jeg ikke kan se jeg har råd til at købe hende ud af.Min kone vil ikke skilles,men hun vil have at jeg stopper forholdet til den anden.Forståeligt.Hendes humør er mildt sagt svingende.Den ene dag kan hun næsten joke med at jeg har en anden-og næste dag bliver jeg sat i krydsforhør.Nogle dage er hun glad og i humør-andre dage græder hun og skælder ud.Jeg skal redegøre for hvert minut jeg tilbringer uden for husets 4 vægge.Jeg ved godt det er mig selv der har bragt os i denne situation.Og jeg har bare ladet stå til.Når jeg ser på min kone,tænker jeg:Hvorfor har jeg ladet hende bestemme alt det?Hvorfor har jeg ikke for længe siden sagt til hende,at jeg ikke udelukkende vil leve hendes liv?Hun har valgt vores fælles venner,mange af mine venner er i tidens løb blevet valgt fra,fordi hun ikke kunne lide dem.Når jeg så ser hende sidde og drikke kaffe sammen med f.eks. nabo-konen....så tænker jeg:Hvad f..... har jeg tilfælles med hende?Og alligevel bliver jeg tvangsindlagt til at høre på deres intetsigende snak om madopskrifter eller hvad de andre naboer laver.....og så flyver mine tanker til hende den anden-som jeg ikke har hørt en lyd fra i 6 dage....jeg lusker af og tjekker min mobil for 117 gang.....stadig intet svar.Jeg føler mit liv er sat på pause.Jeg har rigtig meget lyst til at sadle om-men jeg er bange.Hende den anden er 13 år yngre end mig.Jeg er smask-forelsket,men er usikker på om hun vil have mig mere end det vi har nu.Og er bange for om hun er for ung til mig.Og er bange for om de ting ved hende der facinerer mig nu-bliver ting jeg kommer til at hade senere?Hun er meget spontan-og sorgløs-så tit når jeg besøger hende har hun gang i vældig mange ting,hvor jeg bliver varm af beundring,men jeg selv er ordensmenneske-eller det er i hvert fald sådan min kone vil have det....alt skal lægges på rette plads.Så jeg kan mærke modstridende følelser i mig selv,når jeg ser at hende den anden kan have hele værktøjskassen spredt ud over hele gulvet,og det generer hende ikke-så bliver jeg glad og stolt over det hun kan lave-men det generer mig alligevel,for hvis det havde været hjemme hos mig selv-så var den ikke gået.Nu har jeg tjekket mobilen igen.... stadig intet svar.....

jeg har været gift i 25år og har haft en elskerinde vil heller kalde hende kæreste i 12år ved siden af og jeg er ligeglad hvad andre mener men jeg er vild lykkelig men vil ikke gå fra konen som jeg holder meget af og har børn sammen.

-og hvad synes din kone om det? Og din "kærreste"?....
Lige nu hvor jeg ikke har hørt et ord fra "kærresten" i 6 dage, er jeg næsten parat til at smide alt det sikre på gulvet.....

Du ser bare at smutte, så din kone kan komme videre og blive lykkelig - det lyder som om dine børn er voksne og de reagerer, som de synes...de skal nok komme over det! Stop hykleriet og dit selvynk!! Du har startet rodet, se at hjælp din kone ved at forlade hende. Dette er sagt af en kvinde, som også engang har forladt en mand fordi jeg heller ikke kunne holde mig fra andre, selvom vi havde børn og et godt liv sammen. Elsker man en anden, elsker man ikke sin kone/mand mere på den måde man bør gøre for at begge parter er lykkelige. I er oppe i årene - saddel om før i bliver bitre - du vil gøre din kone en stor tjeneste, det vil hun indse når hun kommer ud på den anden side...og hvordan det går dig selv...jamen det har du jo heldigvis masser af indflydelse på ik :-)

Jammen,min kone vil ikke have at jeg smutter...det gør det jo endnu mere svært.Selv om hun græder og skælder ud,vil hun ikke skilles.Hun vil bare have at alt bliver ligesom før...(Hvor vi lever et kedeligt liv SAMMEN)-ingen må vide at jeg har været utro ... men hun MÅ gerne have humørsvingninger og skælde ud og spørge om alt muligt.....nå,jeg kan godt selv høre at der er for meget ynk.

Jeg vil sige det meget kort og konkret ægtefæller der truer med at bruge børnene i sådanne en situation som at du har været din kone utro har jeg ingen respekt for. For dette er ikke jeres børns sag det er din og din kones sag, og ingen andres. Hvis der er behov for at "misbruge" sine børn i sådanne end situation som denne så er man lant ude som mor, hvis man involvere sine børn, det er ens børn, og ikke ens manipulations barometer til at få sin ægtefælle til at blive. Det er heller ikke i børnenes tav at din kone bruge jeres børn, det for hendes egen skyld for at hun kan vise hvor dårligt et menneske du er, og hvad pointe i det ud over at smutte sig selv op på en pedistal hvor hun slet ikke høre hjemme, når hun bruger børnene i kæmpen for sin selvagtelse. Jeg har selv været mellemmand mellem min mor og far som barn og jeg ville gerne bare have lov at elske dem begge, også selv om min far havde været min mor utro. Det må min mor forholde sig til, og ikke noget jeg skulle bruge som redskab for at kunne vinde over den anden kvinde eller for at beholde sin mand.
Når dette så er sagt, så synes jeg du skal lytte lidt til dig selv, hvor langt skal du have lov at gå i forhold til din veninde og hvor langt er du parat til at gå, er du overhovedet mere i dit ægteskab ud over fysisk for lige nu kan vi godt blive enige om i er ikke sammen for børnenes skyld, for de bliver brugt i denne kamp.
Hvad vil du med dit liv? Du skal tage et valg, og med det tager du også et fravalg. Principielt har du fravalgt din ægteskab ved at være utro, for du ved hvad du satsede ved at være utro, og dermed har du principielt også i mine øjne taget et valg. Ikke det endelige valg, men dog et valg. Du skal turde lytte til dig selv og følge det du tror på, og er det dit ægteskab eller er det ikke dit ægteskab.
Undskyld jeg lyder lidt gal men efter min mening er I begge 2 så meget på afveje allerede at det bliver svært at få ægteskabet op at køre igen. Din kone manipulere med dig via jeres børn, og du er din kone utro. Som jeg ser det skal I have hjælp lige meget hvad du vælger i dit liv, så det ikke mere går ud over jeres børn. I skal begge til at være ansvarlige voksne med respekt for jer selv og jeres ægteskab, og er det at sige farvel til ægteskabet, så gør det på en måde så I kan være jer selv bekendt bag efter og kan se hinanden i øjnene, da lige meget hvad der sker, så vil I altid have 2 børn sammen som I er fælles op, og det fællesskab skal opretholdes for børnenes skyld. I er de voksne.
Jeg ønsker dig alt det bedste her i livet,og jeg har selv måtte tage et valg ud fra nogenlunde de sammen betingelser som dig, og jeg ved det er hårdt, men huske på at lige meget hvilket valg du tager, så bliver det en hård tid du går i møde, og den tid kan du ikke flygte fra, så lyt til dig selv kan jeg kun sige. Der er ingen andre der kan tage dit valg for dig.

Går fra din kone! Det eneste der kan gøre, at dine børn kunne "blive sat op imod dig" er, at du ikke viser hende den respekt at forlade hende inden du laver noget med en anden. Hvis du virkelig holder af din kone og nogensinde har gjort det, så gå dog fra hende og giv hende chancen for at blive lykkelig. Det er hun uden tvivl ikke på nuværende tidspunkt og ingen fortjener at bliver løjet for og bedraget.
Dine børn vil kunne respektere dig og se op til dig hvis du opfører dig som en moden voksen og gør det rigtige; du og din kone er nok vokset fra hinanden og det er der ikke noget at gøre ved. Men hun fortjener ikke din nuværende behandling og vil have det bedre uden dig - ligesom du vil have det bedre uden hende.
Når hun først er kommet sig over dit svigt vil i så forhåbentligt kunne have et nogenlunde venskabeligt forhold og så vil det hele være bedre for dine børn. De vil jo heller ikke have det dejligt med forældre der bliver sammen og dermed er ulykkelige.
Held og lykke!

Hej
husk at forelskelsen er en illusion, det er ikke virkelig.
k.h parterapeuten vonbale.dk

min kæreste ved jeg er gift har børn for det havde hun også den gang vi mødtes men efter et par år forlod hun sin mand og vi har nu været sammen i næsten 12år jeg nyder det meget.

Ville bare høre hvad du fandt frem til?????

Jeg er desværre ikke kommet videre.Jeg kan ikke træffe en beslutning.Jeg vågner op hver morgen med en stor knude i maven.Jeg er ked af alle de løgne jeg fabrikerer-men drifterne i mig gør at jeg ikke kan lade være.Den nemme løsning er at fortsætte som hidtil-og så vente på at en anden træffer et valg,men det er jo egentlig ikke det jeg har lyst til.Men jeg er bange og i tvivl-så jeg udsætter og udsætter......

Tag dig sammen.