13tilføjet af

Forfatterteknikker?

Hej, jeg har i en længere periode tænkt på at begynde en karriere som forfatter, amatør som professional, jeg har dog som mål ikke at kunne leve af det, men det kunne være alletiders hvis det kunne lade sig gøre, Men det er som sagt overhovedet ikke mit mål med at skrive.
Min genre er svær at forklare, det er en meget metaforisk fortolkning af folks direkte, og ikke mindst indirekte måde at opføre sig tåbeligt på, skildret på en, hvis jeg selv skal sige det, hylende morsom og morbid måde.
Mit problem er bare, at jeg har så mange tanker oppe i mit hovede, at jeg på 3 sider fylder mere handling ind, end de fleste gør i en hel bog. Og det ødelægger lidt konceptet
i min skildring, ikke fordi at jeg ikke har flere idéer, men fordi hovedpersonerne når 20 gange rundt om jorden på 10 sider. Jeg har svært ved at skildre længerevarende dialoger i min litteratur, Et eksempel kan være;
"........... Sagde X" - Og tre timer senere..........." - Men spørgsmålet er hvad der sker i de mellemliggende tre timer, Hvordan forklarer jeg det, uden at det bliver for tørt og ensartet, og detaljeret, Detaljer er en god ting, bevares, men de kan som alt andet, også blive for meget af det gode.
Jeg har skrevet ca. et kapitel, og ved godt at der er laang vej endnu, jeg er udmærket klar over at det kan tage flere år at sammensætte den perfekte fortælling.
Jeg har fået en af mine gode venner til på tidligt stadie at være betalæser, da jeg hellere vil rette de mest graverende fejl nu, end om to år, så jeg ender med at skulle skrive hele historien om. Og han bekræftiger mig blot i mine "bange anelser" - Jeg er for lidt uddybende, og historien bevæger sig alt for stærkt.
Jeg synes desuden at dialogen blandt hovedpersonerne er meget svær at opstille, det ender altid med at "............... sagde han" eller, "X sagde; ..........." Eller "X spurgte,......." eller "............ Udbrød han/hun" Og jeg synes det bliver for ensartet og for ofte brugt.
Jeg har det også med at skrive i "datidens nutid" om man vil, Jeg finder på fiktive ting der skal være foregået i fortiden, men det er skrevet i nutid, er det forkert.?
Jeg skriver som "the eye in the sky" - Dvs. som et observerende objektivt øje, der skildrer hovedpersonernes egne tanker og udtalelser, og ikke som jeg subjektivt opfatter dem. Dog er min subjektive holdning at spore i teksterne.
Det er alt andet end let at skrive en bog, men det er ikke desto mindre det jeg brænder for. Jeg har en enorm skrivelyst, og en fantasi og en paradoksal humor, der langt overgår de flestes. Jeg har ofte fået at vide, at jeg kan sige tingene som ingen andre. Det har jeg derfor i sinde at udnytte.
Så hvis du sidder og kan finde en rød tråd af fejl der penetrerer hele min stil, så vil jeg med glæde høre din al kritik.
Jeg synes at al kritik er positivt, Negativ kritik fordi, man så ved hvad man skal gøre mindre brug af, og positiv kritik, fordi man så ved hvad man netop skal gøre mere brug af. Så jeg venter spændt.
På forhånd tak. 😉
tilføjet af

fiktive emner er løgn

enhver kan skrive en løgnehistorie, for den kan ikke kontroleres, og uden kontrol er en bog ikke retfærdig.
der findes utallige såkaldte historikere som har skrevet om det danske kongehus, og specielle kendte personer, men de får aldrig det samme resultat, så faktisk er det bare skrøner de opfinder, hvor vedkommende de omtaler måske har levet på et tidspunkt.
vi har flere sindsyge konger og kongelige sadister, men det er fjernet fra historiebøgerne, så bøgerne er altså censureret så sandhederne aldrig kommer frem.
det siges også at dronning ingrid var kleptoman, men det er ikke nævnt hverken i de kulørte blade, eller på gravstenen.
tilføjet af

hmm..

Det virker ikke som om du har i sinde at komme med nogen som helst form for konstruktiv kritik, det virker nærmest som om, at du bare har en dårlig dag, og derfor har brug for have en person uden ansigt, som du kan læsse alt dit lort over på, uden det får nogle personlige konsekvenser.
Men fred være med det, det kan vi allesammen have brug for, fra tid til anden.
Jeg er enig i at fiktion er synonymt med løgn, Men alle de største bøger i denne verden er netop fiktive løgnehistorier, Ringenes Herre, Harry Potter, Pirates of the caribbean, Landet for længe siden, Dracula, osv osv osv osv.. ALLE eventyrlige fortællinger er løgn fra ende til anden, Men det at kunne skabe en sådan omfattende løgn der til syvende og sidst hænger sammen og giver mening, Ja, det er fandenme ikke særligt nemt, og var det virkelig så nemt, så havde vi nok haft en del flere abstrakte forfattere end vi har i dag.
Jeg kunne aldrig finde på at købe en bog der omhandler virkeligheden set fra en anden persons synsvinkel, skildret i en tør roman, jeg har da selv øjne og ører i hovedet, og ønsker ikke at adoptere andres subjektive holdninger. Medmindre det er konstruktivt.
Der er da ingen mennesker der gider at finde slik og sodavand frem en lørdag aften, for at sidde sig til at se f.eks Mit Afrika. I så fald de færreste.
De fleste mennesker vil fyldes med løgn og bedrag, for det kan nemlig få dem til at føle sig ansvarsløse i den periode filmen kører. Det er så at sige for at få dem til at glemme hverdagens stress og bekymringer.
Mvh.
tilføjet af

Prøv her

fyldepennen.dk
Få en forfatterprofil, og læg dine tekster ind🙂 Det er meget svært at tage stilling til noget ud fra dine kommentarer og overvejelser - man skal se teksten.
Pas på med at være alt for selvkritisk, bare skriv løs - du kan altid rette. Ellers risikerer du at blokere for dine mange ideer.
tilføjet af

Lidt råd

Du skal lave et skelet over historien først, så du ved hvordan den skal udvikle sig. Denne følger i den fleste tilfælde en klassisk spændingskurve, som både bøger og film er bygget over. Dernæst er det vigtigt, at du bygger historien over et antal "setup-pay off" - dvs. detaljer/sekvenser, som læseren lægger mærke til og undrer sig over, og som lidt senere udløser et aha! På denne vist skaber du sammenhæng i din historie.
Din stil skal ydermere være skarp, så du ikke forvirrer læseren unødigt. Floskler, som "hun sagde..." skal du undgå - dit sprog skal i det hele taget være personligt og flydende (endelig ikke for mange gentagelser, hverken indholdsmæssigt eller sprogligt).
Håber du kan bruge det - og god arbejdsLYST!
tilføjet af

Hej,

Tak for svaret, jeg vil nu gå ind og kigge på hjemmesiden.
Men jeg har dog mine overvejelser ang. at lægge mine skrifter ud til offentlig tilgængelighed.
Jeg er bange for at nogle, der måske har bedre kontakter, og med bedre mulighed for at færdiggøre en bog, måske synes at mine idéer er lidt for gode, og så derfor stjæler mine idéer.
Jeg ved at jeg inderst inde indeholder koncepter til mindst 10 lange, og hylende morsomme historier, Mit problem er at få tankerne ned på papiret, så andre kan holde ud at læse det i længden.
Jeg ved godt at du siger at jeg skal passe på med at være for selvkritisk. Det er jeg også glad for du siger. 😉 Men min gode ven, og betalæser, som også er meget litteraturinteresseret, mener at jeg har nogle skidegode koncepter, metaforer, situationsfornemmelser osv. Men at han ikke ville kunne holde ud at læse det i længden, på grund af min skrivestil.
han har også forklaret mig hvad der er galt, og det takker jeg ham for, Men jeg ved ikke hvordan jeg kan lave om på det. Jeg søger derfor inspiration, som jeg nu håber at finde på det link du henviser til.
Men at lave om på en skrivestil, er det samme som at lave om på sin tankegang. Derfor er det meget svært.
Er du evt. interesseret i at være min betalæser.? - Hvis ja, så kan jeg da godt på. mail sende dig det jeg indtil har fået kradset ned.
tilføjet af

Find din egen stil.

Hvis du blot plagierer andres metoder, vil romanen formentlig drukne i alle andre bøgers kendskab, som eksempelvis når Lotte Tarp synger. Der er så lidt variation i hendes sange og melodier, at de er svære at skelne fra hinanden.
Selvfølgelig skal der ikke være al for meget handling, så bliver læserne blot helt rundtosset til sidst og kan ikke længere holde rede på forløbet. Og spændingen skal jo også holdes længst mulig hen, ellers bliver det for kedeligt.
Held og lykke med det.
tilføjet af

Hej, tak for

din konstruktive kritik, den glæder mig.
Jeg har allerede lavet et skelet, Jeg kalder det blot "omrids". Det er en notesblok hvor jeg skriver hovedtrækkene i historien, inden jeg begynder på den. Og ligeledes der hvor jeg nedfælder alle mulige sjove situationer og kommentarer som falder mig ind i hverdagen,
Et eksempel kan være:
At to af hovedpersonerne kommer ind på et spillested. hvor der selvsagt spilles musik, og at den ene af dem altid godt har ville være god til at spille guitar, og kigger så på guitaristen mens han siger "jeg ville give min højre arm for at kunne spille guitar som ham" - Det er i store træk det jeg synes er humor. 😉
Det med at det hele skal falde sammen i en "aha oplevelse" - Er jeg helt enig med dig, Det er dog noget af det sværeste man kan foretage sig. Det kan være enormt komplekst blot at lave et letgennemskueligt litterært kompleks.
Det sidstnævnte har jeg "taget" fra klovn, som jeg er kæmpe fan af. Hvor alting til sidst, i alle afsnittene, falder sammen til ét overordnet kompleks. Jeg tager hatten af for Casper og Frank, de er i sagens natur genier.
Og det med "floskler" er jeg ligeledes klar over, Men mit problem er at jeg ellers ikke ved hvordan jeg skal formulere en dialog. Hvordan skal jeg få læseren til at vide at "hun" siger noget, uden at bruge "hun sagde:".?
Der er selvfølgelig endelsen "......... sagde hun" - Der findes også andre som "....... udbrød hun" - Eller "hun udbrød .........." - Men 2-5 floskler er vel ikke nok i en bog på 7-800 sider.
Nu lyder det som om at jeg virker som en der hverken har brug for, eller sætter pris på din kritik, fordi jeg erkender at jeg godt selv ved det. Men det er jeg altså i høj grad, for det er rart at blive bekræftiget.
Mvh.
tilføjet af

Det kaldes et PLOT.

En kortfattet beskrivelse af, hvad hvert enkelt kapitel skal indeholde.
Hvis dit plot eksempelvis indeholder 27 kapitler, og bogen skal fylde de cirka 250-350 sider, som bøger gør nu om dage, kan du selv regne gennemsnitslængden ud. Derved ved du, hvor meget du skal udvide teksten.
Jeg foretrækker at benytte anførselstegn "gåseøjne", så er det tydeligt, hvor replikker ophører i sætningen, og dermed behøver man ikke skrive "sagde hun". Man sætter blot et punktum og fortsætter med en handling. Eksempelvis:
"Jeg har det godt". Linda kløede sig bag øret.
Andre vil hellere starte en replik med en tankestreg.
- Jeg har det godt, sagde Linda og kløede sig bag øret.
tilføjet af

...

Tak for svaret. 😉
Du har helt ret, Men da jeg nævnte de titler såsom Ringenes Herrer etc. da var det blot for at statuere et eksempel, overfor den svaret var rettet mod.
Ringenes Herrer o.lign. er overhovedet ikke min genre, jeg er mere til Oliver Stone, Og mit største "idol" er Hunter S. Thompson. HST-Fan.. 😉
Jeg ved godt at jeg ikke skal kopiere alle andres værker, Men man har lov til at hente inspiration, i form af hvordan man opstiller sin historie. Ikke sagt at jeg skal kopiere nogle som helst hændelsesforløb i en given historie.
Men blot det at jeg f.eks. lærer hvordan man formulerer en indbyrdes dialog ml. to personer i historien. Jeg kan jo ikke skrive "hun siger/sagde" hver gang en kvinde åbner munden, jeg kan heller ikke nøjes med at vende grammatikken om til "..... sagde/siger hun". der skal noget mere kød på synes jeg.
Mvh. og tusind tak for kritikken.
tilføjet af

Jeg takker..

Det er meget nyttig info/kritik.
Men dine svar affødte et spørgsmål; Kan man skrive en meningsfyldt bog, uden kapitel-opdeling.?
Mvh.
tilføjet af

jeg synes,

du skal overveje det med fyldepennen - så får du alle de betalæsere, du vil have, og du har da brug for forskellige meninger om det, du skriver! Du skal jo ikke lægge hele dit manuskript ud eller alle dine gode ideer - bare en smagsprøve🙂
tilføjet af

Hej igen.

Ja jeg kan godt se hvad du mener. Men jeg synes det er lidt af et problem at give en "smagsprøve" på min form for skrivestil, For alt der plukkes ud af mine tekster, vil være
helt ude af kontekst for andre at læse. Og det er fordi jeg har en plan om at det hele skal falde i hak på de sidste 5 sider.
Så jeg vil nok per automatik få store høvl, og det er jeg bestemt ikke ude på, Kritik er sundt, bevares, Men det er ikke sundt at blive smuttet som en mandel, og det tror jeg folk vil gøre hvis de læser et lille udsnit af min hidtil eneste historie, som endda ikke er en brøkdel færdig.
Alt er i starten løse ender. Den del af mit plot er, Ja, jeg indrømmer "stjålet" fra den danske sitcom "klovn". Men det jeg skriver om har intet med det at gøre, min direkte fortællestil, og min humor er også verdener fra seriens, selvom jeg da synes at den er ganske morsom.
Min stil er tragikomisk hvis man kan sige det sådan, jeg skildrer tragedier med sort humor og morbide situationer. og det er svært for andre at sætte sig ind i hvis de ikke får hvert et ord med.
Mvh.
tilføjet af

professionel kritik

Fyldepennen.dk er en god idé fordi man kan være heldig at få god kritik - men der er rift og konkurrence om at blive læst.
Der er også andre muligheder. Prøv for eksempel at kigge efter betalæsning på nettet. Her er der vist flere muligheder - blandt andet Forlaget Balatana http://www.forlagetbalatana.com/Services.html og på Kongamato: http://kongamato.dk/
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.