Forfølge muligheden eller?

Hej🙂
Jeg er i lidt af et dilemma, som jeg sagtens kan bruge flere meninger om.

jeg har mødt en pige, skrevet med hende, inviteret hende ud og fået nej i første omgang pga. et lige afsluttet forhold på hendes side. I den forbindelse lagde jeg naturligvis ikke skjul på mine følelser, men da jeg fik det at vide trak jeg mig et stykke tid.
Nu et stykke tid efter skriver vi så igen sammen og hun har sagt ja til et uforpligtende møde på en cafe. Hun har udskudt at aftale en dag i et stykke tid, grundet forskellige ting. Dette fik mig til at konfrontere hende med, hvorvidt hun egentligt overhovedet ville, hvilket hun klart gav udtryk for, at hun ville.
Nu er det tidspunkt så kommet, altså hvor hun mente, at ville have overskud til at lave en aftale - jeg håbede naturligvis på, at hun ville tage initiativ, men det sker desværre nok ikke.
Spøgsmålet er så om jeg skal bringe det på banen igen om et par dage eller gi' op nu og acceptere, at selvom jeg tror jeg kan være nok så charmerende når jeg vil, kommer der nok aldrig til at ske noget videre, baseret på hendes noget matte interesse?
I bund og grund drejer det sig sig vel om, at give op eller ej, selvom det ser lidt håbløst ud.
PS: Det skal nævnes, at vi ikke rigtigt kender hinanden, hvilket hun har givet udtryk for er en stor årsag til hendes forbehold overfor det hele.
Håber på en del gode kommentarer :)

lagermann

... også at det må være fra hende initiativet må komme!
Hvis jeg var dig, ville jeg være åben overfor alle muligheder og tage det som det kommer, hvis hun skulle tage sig sammen. Du kan jo ikke sidde der i venteposition for evigt.

Hun er simpelthen bare ikke interesseret! Hvis hun var, ville hun tage imod din invitation, afsluttet forhold eller ej, eller selv tage initiativ!
Lad hende tage initiativ, og sker det ikke, så er det videre!

Dog vil jeg naturligvis glemme det hele, hvis hun, skulle jeg bestemme mig for at bringe det på banen igen, stadigvæk siger at hun ikke lige kan overskue sin kalender...
Men jeg tror ikke rigtigt, der kommer noget initiativ fra hende - jeg ved ikke om det er fordi hun er ligeglad eller bare ikke typen der tager initiativ til den slags, hun er ret ung.

Alder og plads i kalenderen har intet at sige! Hvis man er interesseret nok, kan man altid finde tid!

Det skulle jeg da mene, jeg kan ihf sagtens finde tid :)
Det jeg indtil nu har opfattet det som, var ja en mangel på interesse, men samtidig stadigvæk en vilje til at møde mig (for jo jeg er interesseret, men jeg ved jo heller ikke, hvorvidt jeg egentligt kan lide hende - det samme må nødvendigvis gælde for hende, men åbenbart i større grad)
Anyways, ville det være så slemt at bringe det på banen en sidste gang og hvis svaret stadigvæk mangler, tage det som et nej på trods af hendes egne udtalelser der klart sagde at hun "gerne" ville da jeg direkte spurgte hende?

Altså pigebarnet VED jo godt, du er interesseret, derfor synes jeg, det vil være anmasende at spørge endnu engang. For mig lyder det som om, at hun ikke har lyst til at se dig, men ikke tør sige nej direkte - og bruger derfor undskyldninger som manglende tid!

det er netop mine tanker og grundlaget for dette indlæg, jeg synes dog, at jeg har været ret tja - hele tiden givet hende muligheden for at tage forbehold. :/
Hvor svært kan det være, at sige nej når man mener nej istedet for ja? o.o

Det kan være ret svært - har du aldrig selv været i lignende situation!?!?

det mindste man kan gøre i alle situationer, der involverer folks følelser, er at være ærlig, det er jo spild af begge parters tid, hvis den ene angiver en hensigt men har en anden.
Anyways, jeg er nu nok egentligt kommet frem til den konkulsion (med det der er blever skrevet herinde indtil videre) at hun ville have sagt fra da jeg direkte skrev til hende om det (hun gjorde det jo første gang, da hun lige var kommet ud af et forhold) Hvorfor skulle hun ikke kunne sige fra igen nu, hvor det er ca 2 måneder siden, hvis hun kunne det dengang?

heller ikke at der er noget at komme efter. Hvis hun virkelig var interesseret i dig, havde hun sagt ja for længe siden. Desværre tror jeg ikke hun er til noget.

alm. tålmodighed. At hun siger, at hun har forbehold, fordi hun ikke rigtigt kender dig, det er da ingen undskyldning. Det var vel derfor I skulle mødes - altså for at lære hinanden bedre at kende?
Det er synd for dig, synes jeg, men du skal ikke lade dig trække rundt i en uendelighed.
Hej, hej

tak for de søde ord :)
Og uendelig tålmodighed, nej - Og ja meningen med et møde er jo netop det, hvilket jeg da også svarede til hendes kommentar dengang.
Nå men for at gøre denne tråd færdig, vil jeg bare sige, at jeg rent faktisk skrev til hende igen i går og fik et positivt svar, vi mødes næste uge🙂
Spørgsmålet er så, hvor godt et indtryk eller mangel på samme jeg gør, og hvem ved måske kan "jeg" ikke lide hende når jeg får snakket med hende igen, uden at være små snalret som dengang jeg mødte hende :P
I hvert fald bliver det da sikkert hyggeligt.

gnide salt i såret, men hvordan kan du væresikker påa t hun ikke udsætter det igen?

Nu har hun jo ikke direkte udsat det før - hun har udsat at sætte en dato på det, men det er ikke det samme. Endvidere ser jeg ingen grund til ikke at stole på hende.