Forhold til en på 18 når man er 32 ?

Situation: Jeg er kvinde på 32, han er fyr på 18. Vi har en fælles kammerat og kender hinanden denvej igennem. Vi har ikke mødtes in real life, men har snakket i telefon, set billeder og skrevet på msn i et stykke tid. Hvordan ville I se på et forhold mellem os. Vi er begge interesseret i hinanden og at mødes og se om det var noget. Vores kammerat synes det er helt hul i hovedet. Vores kammerat overvejer at stoppe med at se nogen af os hvis vi finder sammen. Vores fælles kammerat er hans bedste ven og som en bror for mig. Kan vi satse det eller skal vi lade være at nogensinde mødes... Vi vil gerne være venner under alle omstændigheder også selvom der ikke skulle være kemi imelles os...
Hvad er din holdning/mening .. ELLER ERFARING?
Pigen på 32

Så kan jeg ikke forestille mig hvad en kvinde kan have tilfælles med en dreng på 18 år??? Herregud...han er ik engang færdigudviklet.

at kærlighed ingen alder har... men men men der er jo altid et men el flere...
Jeg kan ikke personligt kommer med erfaringer.. men har da en mening om det... og meninger er jo delte da vi jo alle er forskellige..
en ting er sikkert. det er dig el jer der skal bestemme hvad i vil gøre!
Men here goes..
hvis det var mig så ville jeg ikke indlede noget forhold til en fyr der var 14 yngere end mig..for det første så er fyrer meget senere udviklet end kvinder og en fyr på 18 har med garanti ikke løbet sine horn af sig.. Måske du løber en risiko ved at springe ud i et sådan forhold.. måske du bliver såret, hvis du får følser for vedkommende og det efter noget tid ik går som du ønskede og for det andet så kan du jo ricikere at miste en god ven som er som en bror for dig...
Måske du bare skulle nøjes med at det kun skal være venskab og melde klart ud omkring det.. så beholder du stadig din ven som er som en bror for dig plus du har fået en ny ven, som kun er en ven...
Du er 32 og har livet for dig endnu :-) så der skal nu nok dukke en op hvor alders forskellen ik lige er 14 år ned af ;-)
uanset hvad du vælger så held og lykke med det og ha en dejlig december
Orkideen28

hejsa med dig..
jeg vil gerne komme med min mening, og skal nok prøve at være sød..
men come on. for det første, lagde jeg mærke til at du hedder PIGE32
derfor har jeg to "råd"
1: synes du selv du stadig er en pige i en alder af 32, så ja, start et forhold med den DRENG.
2: hvis du giver mig ret i du altå er en kvinde, så....
- kvinder og mænd er sammen
- piger og drenge er sammen
og disse to burde man ikke blande sammen, synes jeg. jeg forstår heller ikke hvorfor du starter dette indlæg, eftersom en anden kvinde lige skrev et som ligner meget med samme samme samme spørgsmål, hun var 36 han var 19.........
så hvis det er folks mening du vil høre, så læs hendes indlæg..
derefter.. altså come on, hvad synes du egentlig selv? jeg tror du synes det ku være spændende og udfordrende og du har lyst til at prøve ungdommen om igen. men jeg synes det er dumt. han er ik færdig udviklet som det blev svaret før, og han vil nok ik tage det lige så seriøs som du vil, og dermed ender du sikkert med at blive skuffet.
jeg tror ikke du har tænkt dig godt om, for i starten er man altid total glad og uuhaa. og jeg tror det fordi du har fundet en sååå ung, der synes om dig.. jeg er da sikker på at der er nogle mææænd, som også synes om dig??
og hvorfor vil du gerne risikere dit venskab, pga en så ung fyr,❓hvis han er som en bror for dig?
hvad vil du vælge, din bror, eller en ny fyr du slet ik kender in real..??
tænk din ven dropper dig, du starter dette forhold, og finder ud af at han slet ik er den samme i virkeligheden, som han er gennem en skærm (MSN, MOBIL).. så har du mistet denne ven/bror,. er det virkelig det værd for dig?
jeg synes du sku tænke dig godt om, inden du går videre med dette.. og inden du møder ham, det blir alvorlig for dig, men ik for ham, og du så ender med de lange endeløse nætter..
god vind.
honey-20

Vær ligeglad med hvad andre mener- kun jeres følelser for hinanden tæller! og for at chokere borgerskabet lidt herinde, vil jeg da gerne afsløre at jeg er kæreste med en dejlig mand/drengerøv, som er 17 år yngre end jeg- og vi skal giftes til sommer- vi flytter sammen snart-har kendt hinanden i mere end et år og selvom der var lidt begyndervanskeligheder, fordi han var bange for aldersforskellen- så fandt han ud af at det skal være mig og han friede for 2 mdr siden-forøvrigt kan man du da godt give det en chance-- ingen kan spå om fremtiden, heller ikke hvis man er jævnaldrende- så lev , her og nu og ny det! Livet og kærligheden er en gave

vil bare sige tusind gange tillykke med forlovelsen, og held og lykke med bryllupet..
håber i får et dejligt langt liv sammen...

Tag det som en oplevelse, og intet andet.
Der er ikke noget at bygge på, tænk på bare 10 år frem i tiden, så er du 42 og han 28, det vil slet ikke kunne køre.
Glem det.
Hej

wow,en ungre mand,bare kuvøseguf.Håber da for dig at han er vokset fra sutteflasken.

Sikke et seriøst og godt svar, det kan jeg virkelig bruge til noget. Jeg håber du fik noget ud af din bemærkning for jeg gjorde ikke. Tager det som en tilsvining og det er faktisk ikke derfor jeg skriver her ...

Da mine forældre fandt sammen var min mor 24 og min far 45..
ved godt at hun var den unge og lidt andet end en fyr p 18..
men som jeg ser det har alder ingen betydning i kærlighed så spring ud idet og ta det som det kommer.. juleknus herfra..

OK, spring ud i det. Jeg er selv 42 og gift med en fyr på 21. Jeg har kendt ham siden han var 17, hvor jeg blev gravid. Har siden født vores fælles barn. Både hans forældre og mit barn af første ægteskab (der er på hans alder) har fuldt accepteret vores forhold og ægteskab. Han og jeg er også blevet integreret vel i vennekredsene - især mine veninder syntes det er lidt frækt. Jeg er også blevet veninde med hans bedste vens kæreste, hvilket også er rigtig rart (min tøjstil er blevet mere ung og udfordrende og hendes mere damet).

....Misses Robinson......
Find noget på din egen alder!

Hvis I virkelig går hen og forelsker jer, må jeres kammerat bare leve med det, han skal nok lære at acceptere det med tiden. Jeg vil doig advare dig om, at det tager tid for alle at acceptere, et eller andet sted, kunne jeg forestille mig, at det bliver sværest for hans forældre og familie, men han er myndig - men stadig kun en teen-ager, og uanset, hvor meget lort han har været i gennem, så er i vidt forskellige steder i jeres liv, du skal gøre op med dig selv - om du kan have et forhol til en, der stadig har "ungdoms behov"!
Min mor bor i dag sammen med min storebrors tidligere bedste ven, jeg skal love for, at det tog tid at acceptere for alle parter, han er ældre end min bror, men meget yngre end min mor - især min mormor, havde meget svært ved at acceptere dette forhold, men de har det fantastisk godt sammen, men de var begge voksne da de fandt sammen, man kan næppe kalde en knægt på 18 år voksen, men det skal du gøre op med dig selv...
Mange gode hilsner herfra....

når du skriver at i også er interesserede i bare at være venner.. så start med det, på den møde kan i også lære hindanden bedre at kende.. Hvis det så udvikler sig, kan det jo også være at jeres fælles ven, har vænnet sig til tanken om jer 2 sammen...

jeg er 43 og har haft et forhold til en pige på 22 da jeg var 40 ...det var sgu hårdt at leve op til...men ihhhh hvor kom jeg i form :-)

Fint nok, bare manden er den ældste i forholdet. Ellers er det unaturligt og klamt.

Kan nu ikke se forskellen på om den ene eller anden er den ældste...det må vel betyde mere at begge partner nyder det !