Forskel på selvværd og selvtillid?

Nu må jeg have begreberne dunket ind i hovedet én gang for alle - hvad er lige præcis definitionerne på "selvværd" og "selvtillid"?
Jeg synes mange gør en stor scene ud af, at det slet ikke er det samme. Men hvori består forskellen da så?
Hilsen
En totalt selvudslettende fyr, der altid tænker på andre før sig selv - både mht. hverdagen og fremtidsdrømme.

jeg ville definere det sådan at...
selvværd handler om du er glad for dig selv, kan li/acceptere dig selv som du er.
selvtillid handler om man tør og sige sin mening og gøre ting.

Selvtillid er det du kan, Selvværd er det du er..
Eks: Er du god til at lave noget med dine hænder, lave en bil, sætte et køkken op, arbejde med dit hus, osv... kan du have en god selvtillid... men ham bag alt det her.. og det er jo dig... hvad er du som menneske... har du et stort selvværd.. tro du på dig selv.. og det du står for...
Bare en måde at se det på
Håber at du kan bruge det...

de to ting hænger sammen (man mangler begge dele).

Tak for forklaringen, og ja det kan jeg bruge til noget. Jeg kan konkludere at jeg blot ikke ejer nogle af delene - måske derfor begreberne hænger uløseligt sammen for mig...

sådan ville jeg ik definere det.
det lyder forkert, selvtillid ville jeg overhovedet ikke definere sådan.
man kan godt få styrket sin selvtillid og sit selvværd når man er go til noget meeen ikke lige ud fra den definition.

... du føler, du er værd. (Passivt)
Selvtillid er, at du føler, du har resourcer nok til at håndtere situationer, hvor du er interaktiv med omgivelserne (f.eks. personer). (Aktivt)
Men der er selvfølgelig en interaktion mellem begreberne: Har du selvværd, vil du formodentlig også have selvtillid, når du skal handle.
Omvendt: Hvis du har succes med din handlemåde, øges din selvtillid på dette område, og dette påvirker dit generelle selvværd.
Så man kan også sige, at selvværd er bredt og uspecificeret, men selvtillid er specifik på et bestemt område.
Din selvtillid kan f.eks. være høj mht. at bestige høje, stejle bjerge, men lav i forhold til at tale i store forsamlinger.
Selvtilliden ifm. bjergbestigning kan give dig et højt selvværd, selvom du undgår at tale i store forsamlinger.

Selvværd er det du føler når du bliver bekræftet i at det du gør, er enestående og godt.
Det kan ske, at man kan så meget, men aldrig bliver bekræftet af omgivelserne.
Det kaldes uretfærdighed, og befordrer ikke ligefrem til en større selvtillid.

... :)

Min opfattelse er at "små som store sejre" styrker din selvtillid. Og det øger så dit selvværd. Selvtillid er det umiddelbare, hvor selvværd er livs baseret?
Mvh Lagermann

selvværd er at være..hvad du synes, at du er værd. selvtillid er at gøre, hvad du synes, at du er god til!
Det skader ikke at vise hensyn overfor andre eller at tænke på andre!

at selvtillid er, når du tror på, og har tillid til at det du gør og kan, er godt nok, altså at du trorpå dig selv, og har tillid til dig selv.
Dermed tror jeg automatisk at du får bedre selvværd, da du ved, og føler at du er noget værd.
tingene er svære at skille ad.
jeg havde på et tidspunkt svært ved begreber som ligeværdig og ligestillet, da jeg syntes at det måtte være 2 forskellige ord for den samme ting.
Men jeg er ikke helt sikker, da vi alle som udgangspunkt er lige meget værd, men vi er ikke nødvendigvis ligestillet, - og skal vel egentlig heller ikke være det, da vi hver i sær har forskellige egenskaber, og muligheder her i livet.
det kan jo ikke nytte at kræve at alle skal have lige mulligheder, hvis ikke man evner at udnytte de muligheder. Men vi har alle en funktion og berettigelse i livet, så derfor er vi lige værdige - altså lige meget værd.
Kærlig hilsen
Carmen

Hvis man skiller ordene lidt ad..
Selvtillid - om man har tillid til sig selv (tror på sig selv)
Selvværd - Synes man selv om sig selv (er man glad for sig selv og de omgivelser man har skabt)

Et eksempel:
Hvis jeg skal op klokken 6.00 i morgen tidlig, så har jeg ikke meget tillid til at det lykkes. Min erfaring viser, at jeg klarer, at stå så tidligt op under halvdelen af gangene, men det generer mig ikke. Jeg accepterer, at sådan er jeg, for det har jeg altid været. Jeg må blive oppe hele neatten, hvis jeg skal nå et fly tidligt, for jeg vågner tidligst klokken 8.00 uanset sengetid.
Min tillid til at jeg står op er meget lav. Men jeg føler mig ikke mindre værd af den årsag.
Her er grænsen tydelig. Jeg har lav selvtillid omkring at stå tidligt op, men det påvirker ikke min opfattelse af mit eget værd (længere).

men for at opnå det, skal vi behandles forskelligt fordi vore udgangspunkter er forskellige.

Men i hvertfald en måde at fortolke det på :o)
Kærlig hilsen
Carmen