fortabt og forvirret

jeg er en kvinde på 31 år. Har følt mig fortabt siden min mor, stedfar og jeg flyttede fra Nuuk, Grønland til Odense da jeg var 8 år. Min mor der døde for ti år siden, ønskede at jeg skulle tage en god uddannelse, ligemeget hvilken, bare det ikke var som hende der var uddannet og arbejdede som sundhedshjælper på et plejehjem. Jeg føler mig identitetsløs, da jeg som barn var meget overladt til mig selv og begrænset i hvad jeg måtte foretage mig. Jeg blev ikke inddraget i at tage del i husholdning, fik ikke læring om livet generelt. Jeg fik nærmest hjernevasket min frie vilje væk af min stedfar der frarøvede min egen og min mors troværdighed og selvrespekt. Der er ingenting som jeg er god til og som jeg kan lide at lave. Jeg har gymnasiet med ok gode karakterer, ellers har jeg gået på kokkeskole, handelsskole, seminariet, cbs/handelshøjskole, et år på uddannelsen til optiker som det seneste, men jeg var ikke god nok til at sælge briller så det er jeg stoppet med og nu på kontanthjælp. Jeg har en lille søn på snart 2 år og drømmer om at flytte væk fra københavn hvor jeg er meget ensom, og hen til fyn eller jylland tæt på venner og familie, men tvivler på at jeg har ressourcer nok til at flytte. Kan du se hvilken vej vinden vil føre mig hen?

Kæreste Elpo
Jeg ser du har mange gode og stærke ressourcer i dig og de udvikler sig over de kommende par år.
Du er igennem din karma nu - du har dit stof at arbejde med i kraft af manglende identitet, lav selvværd og lidt rodløshed.
Det er tid til at heale - det er det jeg fornemmer der ligger til dig nu - en god, solid og sikker vej, hvor du healer dine sår og finder ind til essensen af det der er dig. Om det bliver i København eller Fyn er i og for sig underordnet - hovedsagen er, at du lige nu tager et lille bitte skridt ad gangen og mærker efter i dig selv, hvad der trækker og i hvilken retning du ønsker.
Du har nogle rigtig gode healer potentialer med dig selv - det betyder at du har en stærk og god udviklet empati, hjerte og medfølelse for andre.
Jeg vil anbefale dig at gå i gang med et selvudviklingsforløb nu, der handler om at få dit energiniveau lidt op og få gejsten tilbage (du ved boblerne i maven og glæden ved livet helt ned i tæerne) Din familie har gjort det de kunne, sket er sket, det kan vi ike bruge til noget andet end at lære af og komme videre.
Hvis din drøm er at flytte til fyn: Go for it min pige......
Hvis du har lyst, så kig ind på min hjemmeside www.nemborg.net - det kan du få yderligere gratis hjælp i brevkasserne.
IKærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.net

...Din mor er en varm, hjertelig kvinde, står her hos mig. Hum er ikke så høj, virker lidt spinkel og fortæller mig, at hun har det godt. Ingen smerter, ingen sygdom og alt er fint.
Hun ønsker du skal vide, at der ikke var noget du kunne have gjort der ændrede situationen og ønsker for dig, at du må finde det der gør dit hjerte lykkeligt.
(Jeg hører navnet Narn/Karna) siger det dig noget?
Hjerteligst Helle Nemborg

tak for det Helle. Navnet siger mig ikke noget. Min mor hed Eva Poulsen. Hun kom fra Kangeq, en bygd der blev tvangsforflyttet i 60'erne fordi der manglede fabriksarbejdere i Nuuk. Bygdeboerne fra Kangeq følte sig som andenrangsborgere og livet i byen var meget anderledes end i bygden. Min mormor havde ingen mand og hendes ældste søn min onkel begyndte at drikke meget efter de blev tvangsforflyttet, så livet var ret hårdt for min mors familie. Jeg føler jeg har efterdøninger i min sjæl fra den uro der blev skabt ved tvangsforflytningen, måske er det det min mor prøver at sige til mig og som jeg må bearbejde og samtidig få kendskab til mine rødder ved at undersøge mere om Kangeq, hvem ved..