Hvordan kommer jeg videre?

Det hele startede for 2år siden, det var sommer år 2003 og jeg var på stranden, pludselig var han der med 2venner. Jeg var der med 1veninde, det var ham der gik hen til mig, han sagde jeg var den smukkeste pige han havde set. han fik mit nummer og vi mødtes et par gange.
7 måneder senere havde vi kommet sammen i 6måneder den første gik vi bare ud og hyggede os.
Han var den første jeg gik i seng med og den første jeg havde så store følelser fo, der vidste jeg hvad sand kærlighed var.
Alt var skønt i de 6måneder, han behandlede mig fint, selvom han ikke var særlig åben om sin fortid så var det ligemeget, jeg elskede ham så inderligt at det er ubeskriveligt.
han var lige ham jeg skulle gifstes med, han friede faktisk også, han sagde han bare vidste jeg var kvinden for ham!
MEN så, en dag sagde han at han skulle rejse til Østrig på skiferie, nu var der gået 6måneder.
Jeg tænkte fint nok, kommer til at savne ham men han kommer jo igen.
han sagde han ville være væk i 1 uge og at han straks ville ringe tilbage.
Jeg ventede og ventede, der gik 10 dage før jeg selv prøvede at ringe, da jeg prøvede at ringe til ham fik jeg et chok, hans nummer virkede ikke længere, kan ikke huske lige præcis hvad hende damen i tlf sagde men det var noget med, dette nummer eksisterer ikke længere.
Jeg blev vildt bange og prøvede at ringe hjem til ham, men det nummer fandtes heller ikke længere, jeg tog hen til lejligheden han boede i MEN lejligheden var tom. Jeg vidste ikke hvad fanden der var sket, jeg vidste ikke hvor hans venner boede, det eneste jeg vidste var hvor han boede og så havde jeg hans 2numre, hjem til og mobilen.
Mens jeg sad i bussen, tænkte jeg over hvorfor han ville gøre sådan noget, det var åbentløst at han åbenbart flyttede, fik nyt mobil nummer uden at give mig det, det var jo som om han forlod mig uden han ville have jeg skulle vide hvor han forsvandt!
Jeg græd i flere dage, faktisk til den dag i dag kan jeg græde, jeg havde det så godt med ham og han sagde han ville giftes og at han havde det godt med mig. jeg prøvede at efterlyse ham, men det gav intet svar, jeg prøvede at finde ham i tlf bogen, men hans nye nummer er nok hemmeligt, fandt ham aldrig.
Hvordan kommer jeg nu over ham, jeg fandt aldrig ud af hvor han blev af og ikke mindst HVORFOR han gjorde det mod mig ;(. Jeg finder nok heller aldrig ud af det, jeg har såååå mange ubesvarede spørgsmål, måske er det ikke godt hvis jeg fandt ud af hvorfor, måske ville det bare såre mig endnu mere, MEN nu lever jeg mit liv uden at vide hvorfor, hvad skete der???!!!
Åhh hvordan kommer jeg over ham, hvordan kommer jeg videre?
Knus den KNUSTE Celina

Hej Celina
Enten har det hele tiden været en plan fra hans side, da han aldrig rigtigt fortalte om sin fortid, og evt. bare ville ha en dejlig tid sammen med dig -indtil han skulle væk.
Eller (som jeg tror) har han store private problemer, som han ikke vil involvere dig i -evt er flov over, og derfor fuldstændig forsvundet ud af billedet.
Formentlig har han en "forstyrret" fortid, som måske på sigt vil gøre ham svær at leve sammen med, så måske er det godt for dig, at han er væk.
Dog forstår jeg godt, at det er svært at komme videre, med de mange ubesvarede spørgsmål. Men mon
ikke du en dag møder ham i gadebilledet, eller måske nogen som kender ham. Lev livet videre uden,
men gør alt for at få spørgsmålene besvaret -ellers grubler du nok så meget, at det ødelægger dit ellers tilsyneladene gode og smukke sind.
Lidt som en krimi der skal opklares....pøj pøj, du
skal nok finde ham igen:)
Knowing man

gal hvor er det mystisk, men som personen over mig selv siger så er det måske derfor du ikke kender til hans fortid, måske er han en slem en der bare ville hygge sig, eller der skete måske noget og han ikke ville have han skulle såre dig.
Det gjorde han jo alligevel, det er så skummelt sådan noget hvor de forsvinder sporløst.
Man kan ikke sige om du nogensinde møder ham igen eller ej, det er bedst du bare glemmer det, det skulle åbenbart ikke være jer to ellers ville i stadig være sammen.
Kan bare ikke forstå hvordan han kunne frie til dig og sp forsvinde. Åhh søde er virkelig ked af det på dine vegne, men du skal nok se lyset en dag, selvom det er svært nu.
Du har tænkt på ham i de to år og lav vær med at spilde energien på ham, så snart du møder en anden lover jeg dig for du glemmer ham.
Kys mims

Hej igen
glemte lige...du kan sikkert finde ham på Krak.dk
eller degulesider.dk
Bare du har navnet, tidliger adresse ell. tlf.nr.
Værd at prøve:)
Held og lykke fra
Knowing man

at ringe til TDC og spørge om de ved om nummeret er flyttet eller helt opsagt. Evt. også folkeregistret. Husk på, det er jo ikke sikkert han er flyttet indenfor samme kommune.
Kan godt forstå du vil have svar på nogle spørgsmål.
Jeg læste engang en artikel i et blad om mænd der bare "forsvinder". De behøver ikke være indblandet i alt muligt. I denne artikel var manden flyttet ind hos hende, havde haft få ting med. Forholdet kørte fint. Manden gik en dag en tur men vendte aldrig tilbage.
Nogle mænd kan åbenbart ikke finde ud af at sige det og forsvinder så bare. En lortet måde kan vi hurtigt blive eninge om.
Uanset hvad, skriv breve til ham (selvom du ikke kan sende dem) så du får sagt nogle ting til ham. Eller dagbog. Du har brug for at komme ud med alt det usagte.

.. jeg har bare bru for at bare en forstod det, altså af mine veninder og venner, har brug for et kram, hvis i ved hvad jeg mener.🙁det er så hårdt men jeg kan ikke give op vil lede efter ham, men så er jeg jo ikke kommet videre, jeg vil bare komme over ham og videre med mit liv, føler bare ikke jeg kan før jeg finder ham. Men hvad hvis jeg aldrig finder ham?
Celina

Kære lille Celina,
det vil måske forbavse dig, men der findes faktisk ikke så få mennesker, som ham, du mødte og kom til at elske. Men så synd, at han blev din første kæreste, det giver dig bare så meget større en opgave med at forstå, at der intet er i vejen med dig, men kun noget med ham. Og at ingen anden pige heller vil kunne fastholde ham med sin kærlighed.
Prøv at finde bogen Kærestebilleder, af Hanne Hostrup. Både i dne bog og i mange andre, som jeg i de sidste måneder er stødt ind i, beskriver det menneske, som tidligt i livet har måttet lære sig selv en strategi for ikke at mærke smerten fra den nærhed og omsorg, som det ikke kunne få fra en eller flere voksne. Det menneske er, indtil det bliver helbredt fx via psykoterapi, angst for virkelig nærhed og kærlighed. Hanne Hostrup kalder det menneske for "tårnet"; det trækker vindebroen op eller flygter. Oftest er det også ude af stand til at mærke sine egne følelser, men er god til at fremkalde følelser i andre, fx ved hjælp af beundrende og kærlige ord. At miste en mor, eller at moderen bliver syg eller har en sindslidelse eller er misbruger før en dreng bliver 13-14 år, giver en stor risiko for, at barnet udvikler denne form for afstand og flugt fra nærhed.
Jeg har oplevet dette to gange i mit liv, først i slutningen af 40'erne. En charmerende mand, der forgudede mig og som jeg så 5-6 gange, forsvandt pludselig sporløst og hans mobilnummer (det eneste jeg havde om ham) blev nedlagt. Det lykkedes mig at finde ham, men han havde intet ønske om at se mig igen og forklarede, at jeg havde tvivlet på hans ærlighed, derfor ville han afbryde forholdet. Som du, følte jeg mig knust, fordi jeg havde troet på hans ord og følt mig accepteret og værdsat.
Den anden gang var for nylig; jeg oplevede det meste af sidste år den måske største lykke sammen med en mand, der var fantastisk glad for mig og lod mig vide, at vi skulle være sammen resten af vort liv, at jeg overgik hans vildeste drømme om den kvinde, han havde søgt efter, at han beundrede min personlighed, nød min skønhed og menneskelige varme, humor og klogskab. Vore store børn mødtes, vi var på tre korte ferier i Berlin, mødte hinandens venner osv. osv.
Og hvad hændte? Han blev i stigende grad kølig og stresset når vi var sammen, fortalte på et tidspunkt, at jeg ikke havde plads til ham i mit liv, at han følte sig til overs, ja nærmest i vejen. At han savnede alenetid med mig, men at han og jeg samtidig vanskeligt havde tid til hinanden, når vi skulle være noget for vore børn. At han havde gennemgået 150 sms'er fra mig og opdaget, at mine til ham var blevet mere almindelige i løbet af sommeren, jeg skrev ikke mere, at han var et 'mirakel' i mit liv.
Jeg protesterede og fortalte ham, hvor meget jeg var kommet til at holde af ham, at jeg elskede ham. Men intet hjalp. Han sagde mig varmt og kærligt farvel, talte om mig som om jeg var fortid og død.
Jeg har sørget og grublet i 4 måneder og er nu ved at komme over det; har forstået, at det ikke har været uvæsentlig at han som 8-årig oplevede at hans mor blev psykisk syg og blev som et barn, imens han, far'en og de to brødre måtte kæmpe for at de ikke blev sendt på børnehjem. Mor'en blev aldrig rask og er i dag fysisk frisk men som en 5-årig. Og sønnen behandler hende korrekt, følelsesmæssigt afmålt og irritabelt. Når han er sammen med hende, lukker han helt af for sine følelser. Ligesom han endte med at gøre over for mig. Ydermere er der at fortælle, at denne mand blev født 3 måneder for tidligt og fik en hård start i verden; den dag i dag lider han af kuldefølelse, fik måske ikke udviklet sine hudlag rigtigt. Jeg har haft sms-kontakt med ham og en enkelt telefon, men jeg ved, at han aldrig ønsker at se mig mere; han har defineret mig væk som menneske. Hans forlaring er nu, at han og jeg ikke passede sammen, at han endnu ikke har fundet den rette. Men jeg ved, at jeg registrerede en hel del frygt i ham, frygt for ikke at blive elsket på den måde, han behøvede. Han ville bare ikke vise sine følelser, turde måske ikke. Og han er ude af stand til at forstå mit chock og min smerte ved at miste ham på denne måde, jeg var bare kommet til at elske ham mere og mere.
Celine, den fyr, der forlod dig, har måske haft det på samme måde, at han er ude af stand til at bygge et ægte kærlighedsforhold op, dertil er hans indre smerte for stor. Hver gang sådan et menneske kommer i nærheden af kærligheden, vælger det at flygte, for ikke at genopleve den store smerte som det var at leve nær ved den eller de personer, som det behøvede kærlighed fra, som det ikke fik og ikke kunne få.
Du skal ikke sørge mere over ham, og den kærlighed, som du mistede. Han var ikke i stand til at give dig den. En stor del af din smerte er over tabet af den kærlighed, som du troede på at han havde og kunne og ville give og dele med dig. Men det kunne han måske ikke alligevel, det så bare sådan ud.
Min egen kæreste skabte en hel masse følelser i mig ved hjælp af smukke og store ord, men når jeg tænker efter, så var det kun få gange at han selv viste egne følelser, og han forholdt sig aldrig følelsesmæssigt til noget i vores forhold.
Vær i fremtiden opmærksom på, om en mand har haft en normal barndom - hvis ikke, så vær på vagt.
Og meget vigtigt: giv dig selv lov til at være vred på ham. Han svigtede din tillid, var endda din første kærest. Hans skam bør være meget stor!!
Du derimod har blot vist din uskyld og tillid og din evne til kærlighed. Helt det samme som du har givet vil vende tilbage til dig, men bare fra en skøn fyr, som er psykisk sund, som er reel og som du kan stole på.
Se ud i nuet og opdag, hvor vidunderligt - og nu også livsklogt - et menneske, du selv er!!
Kærlige tanker til dig fra
en Lysfé

Henvend dig i Folkeregisteret, der kan du finde ud af, hvor han er flyttet hen.
Du kan muligvis også få det oplyst via PostDanmark, hvis han har fået hemmelig adresse i Folkeregistret.
Held og lykke.

Åh tak for støtten og du ved jo hvordan jeg har det. Smerten er jo ubeskrivelig, synes du jeg skulle forsøge at finde ham, er det, det værd?
Jeg vil så gerne have svar, måske vil jeg fortryde dem, men jeg vil så gerne vide hvis han nu er sådan en person som du beskriver, så ville jeg måske forstå ham bedre.
Men intet tyder på jeg nogensinde finder ham :(
Men taaak for støtten også til jer andre der svarede.
varme knus fra Celina

kan man få dem oplyst hvis personen ønsker 1 hemmeligt adresse, kan man så alligevel finde dem?

ja, jeg ved hvordan du har det. Har selv prøvet noget lignende for et par år siden. Dog er vi to jo i omvendt kønsrolle, men meningen gir jo den samme! Jeg er endnu ikke kommet helt over det.
Har endnu ikke fundet hende, og tro mig -det er det værste! Uvidenheden, hvorfor osv.
Du lyder for sød til at vente. Fis ud og grib en ny:)
Knowing

Du kan ikke få oplyst hans nye adresse, hvi han har valgt at hemmeligholde den på Folkeregisteret, men det har han da sikkert heller ikke.
De færreste tænker på det.
Men hvis han har..... så prøve via PostDanmark.
Prøv det postkontor, hvor han tidligere hørte til.

Havde I ingen fælles venner?
Eller mødte du ham bare ud af det blå?
Hvad med tidligere kolleger af hans?

Nej jeg mødte to af hans venner, jeg kender kun fornavne på dem, ikke hvor de bor. Den periode vi var sammen, så var det kun os to. Når jeg besøgte ham i hans lejlighed så var det kun os to, han besøgte mig mødte også 3 af mine veninder osv., men det var kun mig og ham.
Han var under håndværker uddannelsen, aner ikke hvor spurgte sådan set heller ikke rigtig, måske løj han om det, men jeg ved ikke andet end hvor han boede, hans gamle numre og navn og efternavn selvfølgelig.

Ja det er jo det samme, bare med en anden person og med et andet køn. Ja jeg har prøvet at finde en ny, men jeg kan bare ikke slippe tanken om ham of hvor han er og alt det der, så det er meget svært med nye forhold. Havde en kæreste efter ham, hvor jeg bare fandt ud af, at i stedet for ham den nye i mine tanker, så havde jeg stadig ham min eks i tankerne, det gad jeg ikke udsætte min kæreste ud for, så jeg slog op.
Celina

Fornavn, efternavn, og tidligere adresse er nok for Folkeregisteret.
Du kan enten tage derind, eller du kan sende de oplysninger du har om ham med en check.
Det koster omkring 50-60 kr.
Held og lykke.

Hej igen
faktisk lidt sjovt at skrive med en man ikke kender....nå, men nu vil jeg vende tilbage i løbet af dagen, og se om du har skrevet igen:)
Knowing

Knowing hvorfor synes du det er sjovt, her på sol kommer man jo nok til at besvare nogle indlæg uden man kender folk! Så der er ikke rigtig noget sjov i det, sådan er det bare
Celina, du lyder for sød til at kunne bruge din eks til noget, hvis du overhovedet finder ham.
Jeg er ikke sikker på du kan få oplyst hvor han nu bor, hvis fyren har valgt at det skal være hemmeligt! Men jeg forstår hvorfor du gerne ville have svar, det er også noget underligt noget at gøre, en virkelig ond måde at sige farvel på.
Jeg synes du skulle lade det ligge, lad ham leve livet som han ønsker det, men han har sikkert fortrudt det på et eller andet tidspunkt, hvis ikke så er fyren jo ret kold.
Der kan være flere grunde til han forsvandt, der er også grunde hvorfor du ikke kendte noget til fortiden osv.
Kærlighed gøre blind, men lad den oplevelse være en erfaring, den skal ikke ødelægge dine fremtidige forhold, han er fortid og du skal tænke fremad. Nogle spørgsmål er bedre ubesvaret, det kan være du fik nogle hm svar du ikke ønskede at vide eller noget, så lad det bare ligge.
Knus TangoKat

Ok, det har du nok ret i, men nok fordi det er første gang jeg har deltaget på disse sider. Har ofte læst debatindlæg. Og da Celina så skriver tilbage et par gange, virkede det pludselig som om vi skrev sammen! Det er selvfølgelig meget almindelig, når det hedder debat....men alligevel...man ved jo aldrig om det er kusinen, naboen eller hvem man skriver med, vel? Derfor synes jeg pludselig det føltes lidt sjovt, men tænk ikke på det. Nok bare fordi det er første gang jeg deltager.
Knowing

Men du er bare nødt til at indse, at han åbenbart havde andre planer. Som en anden på et tidspunkt skrev, så var du måske bare en han ville have det sjovt med før han kom videre, eller måske er han bange for at binde sig eller føle nærhed.
Det er underligt at han så friede til dig, i stedet bare at sige hey du det går ikke lad os være venner. Han forsvandt jo bare, og vi er ikke alle ens, vi har hver vores måde at sige farvel på, hans er ikke lige det bedste, men sådan valgte han det.
Fuck ham (sorry udtrykket), og glem det, det er fortid nu, og som en anden også sagde lad det bare være endnu en erfaring, og lad det ikke gå udover dine andre forhold.
Du er sikkert en skøn tøs, derfor burde det ikke være svært at finde en anden en.
Søg ikke efter ham, han er ikke det værd, han er ikke værd at blive fundet. Han er kommet videre åbenbart, så derfor skal du også videre.
Open you eyes as well as your heart (for andre mænd)
Kys Babii

Hejsa ven. Du har været igennem en hård tid.
Og jeg tror at du nemmest kommer over det hvis du finder han og får lagt nogle ting på bordet.
Men du kan selvfølgelig også komme over ham uden. Men synes du skulle prøve at opsøge ham!
Held og lykke!

Men som du sikkert også læste har hun jo det svært med at komme sammen med en anden når hun bare går og tænker over hvor han er og hvorfor, og det er ikke lige let at lade være med selv om man gere vil. Hvis hun opsøger ham
behjøver det jo ikke at værre for at være sammen med ham, bare for at vise ham hvad det er han har gjort, vise ham at han ikke bare kan rende på den måde. Hvem ved, måske får hun reddet nogle andre piger han vil udsætte for det samme..

Ja ja jeg ved det godt, jeg synes man bare skal lade det ligge, måske hvis hun nu ser ham igen ja så kan det gå galt hun er vildt forelsket og måske er hun ikke stærk nok til at se ham.
Men selvfølgelig det er op til hende selv, jeg vil fraråde det