forvirret/i tvivl om kærlighed

Hvad gør man lige når man bare har sådan en lyst til at prøve noget nyt, at blive bekræftet igen, at føle man er elsket osv?.
Jeg er jo gift og har kendt min mand i 22år, kun haft 1 potintiel kæreste foruden og før min mand, ja jeg ved det jeg har det jo godt og trygt, hvor jeg er, det er bare lige som om der mangler noget, og så gør det bestemt heller ikke bedre at vores forhold er begyndt at skrante, med råben og skrigen efter hinanden.
Elsker jeg ham længere, jeg ved det ikke.
Hvorfor er livet så svært til tider.

ondt for dig. Jeg ville ønske jeg kunne give dig et råd der kunne bruges, men de eneste jeg kan finde på er prøv at snakke med ham, fortæl ham hvor ked af det du er, hvor fortvivlende det er at I ikke længere tale men råber.
Jeg syntes jeg læser at du ikke nødvendigvis er ulykkelig i dit forhold, men bestemt ikke er lykkelig, og det er en rigtig trist situation.
Jeg ønsker dig alt det beste og håber du finder ud af hvad der skal til for at DU bliver glad igen...med eller uden din mand (men vid: Skilsmisse gør pokkers ondt)

Det er en pokkers problemstilling,men prøv at give den lidt tid og vær sikker på hvad du gør.Selv lever jeg i et parforhold,som i de sidste 13 år har været uden nogen form for fysisk kontakt.Jeg ser det som om vi var søskende og helt sikkert er det,at kommer den rigtige mand forbi,så smutter jeg.Jeg er ikke elsket på den måde som jeg synes man skal være i et ægteskab.Men som du lige har fået at vide,så er en skilsmisse bestemt ingen skovtur.
Ønsker dig det bedste.

Nej jeg er ikke lykkelig, tror mere det er tryghed og jeg ved hvad jeg har. Jeg finder nok aldrig en mand som ham igen og det ved han udmærket godt(han bruger den nu).
Jeg har prøvet at snakke om problemet og han har lyttet, det er bare som om det kun
virker i 5min og så er alt ved det gamle.
Ja ved godt en skilsmisse kan være hård og ond.
Det hele er bare så svært lige pt.

kender det selv, nogle gange vildt fortvivlende, men der er ikke nogen som kan gøre noget, man skal selv, tage sig i nakken og finde ud af hvad man vil, mig og min mand "hænger" lige som også fast, har prøvet at snakke om det, men det er ligesom om vi snakker hvert sit sprog, vi har ikke meget sex, men vores røv kedelig hverdag fungere, vi kan det der med at ha det rart sammen til hverdag, og kan løse meget sammen, undtagen det at snakke sammen og os selv, så mangler bare at tage mig sammen og finde ud af hvad jeg egentlig vil, min vil helst ha vi bliver sammen, nok fordi han syns det er sikrest, og han ikke er go til at være alene, og kan ikke tage sig sammen til selv at finde en ny, og starte forfra.
har desværre ingen hjælpe svar, men du er ikke alene, så er det lige med at finde på noget hhmm

Hej ulykkelig.
Du er inde i første fase af en skildsmisse, men det behøver ikke ende med det. Men du skal gøre dig nogle tanker om hvad du vil, hvilket jeg fornemmer du allerede har gjort i et stykke tid.
For mit et vedkommende gik jeg i flere år med de overvejelser, inden jeg forlangte skildsmisse. Også fordi hun truede med argumenter om hvordan det ville blive. Og ja det første halve år var hårdt, men det er det bedste jeg har gjort nu. Mit liv er blevet bedre med værdier jeg kan stå inde for og jeg fortryder, jeg ikke sagde fra noget før.
Det vigtige er at du er klar til at tage kampen og det vil du blive før eller senere, hvis jeres forhold fortsætter sådan der. Bagefter kan du med ret ryg sige du gjorde hvad du kunne. Skulle dine bestæbelser bære frugt og tingene ændre sig i mere end 5 min., ja så er det vel også fint.
Det jeg prøver på at sige er at du ikke skal være bange for en skildsmisse, selv om det er hårdt. Du komme ud som en hel person bagefter. Evt. børn vil efter et stykke tid se to glade forældre leve deres liv som de vil, istedet for to forældre der skændes og føler sig trykket når de er sammen i tavshed. Men den første tid er svær, Ja.
Håber du bliver lykkelig på den ene eller ansen måde.
Hilsen Grøn

Gør hvad du selv synes du skal gøre, det tror jeg er det bedste råd jeg kan give.

Jeg kender det godt. Men vi kvinder bliver ALT for afhængige af hvad vores mand nu føler og tænker osv. Vi er meget mere PÅ manden (udenfor den seksuelle akt) end manden er det overfor os. Man kan så vælge at være ligeglad og gå op i sin karriere eller huslige gøremål. ELLER måske få sig en elsker, har du tænkt over det? Kan anbefales..;-)
Det er svæt at lave om på mændene. De er (som flest) født dovne, når det gælder alm. pligter i hjemmet - naturligvis undtaget når det gælder egne bedrifter..oftest udenfor hjemmet!
Det er ikke tilfældigt at megen u-landsbistand nu direkte målrettes til kvinderne i landsbyen fremfor mændene. Så er man nemlig sikker på pengene ikke bliver drukket op eller går til spil eller andet shit. Kvinder er langt mere ansvarlige, altså hvad dette angår.
Hvis en mand glemmer at fokusere på den kvinde, han er gift med, så mener jeg han selv er ude om det,hvis hun f.eks.lader sig indfange af en anden mand. Det er vidunderligt at blive begæret og elske med en mand, der bare VIL en fordi han tænder på en som Kvinde (med stort K)!
Det er skønt.:-))
Ja og mere givende end bare at være en "behovstilfredsstiller" for sin mand, der måske er begyndt at se sin kvinde som genstand, han er blevet for vant tilmen som kan bruges til udtømning af hans sæd! Lige her skal kvinden så kæmpe for sin orgasme, fpr så kommer den ikke bare rullende af sig selv, som den gør med en tændt elsker....
Så prøv det dog! Men gør det diskret og lad være at have samvittighedskvaler. Mænd har altid undskyldt sig med at de har deres drift (sæden skal ud) og derfor har interesse for ALT der er kvindekøn...sådan groft talt. Mens vi kvinder...hm.
Løgn og latin. Alle kvinder har behov for at føle sig begæret, og kan manden i deres liv ikke oppe sig, har han kun godt af at mærke hans kvinde trækker sig lidt rent følelsesmæssigt...bliver mere uafhængig af hans opmærksomhed. Det skal nok få ham op på mærkerne, når han mærker hun nu er et andet sted, end på den hylde han ellers havde fået placeret hende på..
Desværre skal mænd have kamp til stregen, ellers falder de ned i passiv dovenskab overfor den kvinde de elsker - de gør hende til en mor. En afseksualisering af kvinden der er en forbrydelse mod kvindekønnet, og som kvinder ikke længere gider finde sig i. Skønt at se hvordan kvinder i vor tid endelig for alvor er begyndt at tage vare på deres eget køn!
Så nu er det er kvinders egen skyld, hvis de lader stå til og falder ind i den sexdræbende moderlillerolle. Der er masser af andre muligheder, så hvorfor dog vælge den mindst attraktive af alle roller.
Men godt du siger fra. Og gør noget ved det, tror ikke selv på alt det snakkeri. Man kan ikke snakkke sig ud af det. Din mand skal have en opvågning, så skal du bare se ham komme i omdrejninger!
En der taler af egen erfaring ;-)

Har på det sidste set flere af "dine tilfælder" hvor konen bliver træt af manden eller trænger til at der skal ske noget nyt, og smutter for derefter at fortryde og gerne vil tilbage i de trygge rammer, men hvor det så var for sent, fordi manden havde fundet en anden. Vi mænd har det altså svært med at blive alene.Mit råd til dig skal være at du skal virkelig tænke dig om, inden du gør noget overilet. Snak evt. med ham, det kunne jo være at han følte på samme måde og også trænger til at der skal ske et eller andet, og kunne det så forgå i fællesskab, ja så er alt jo godt. Men det er en svær én. Held og lykke, håber du bliver glad og lykkelig igen. Og husk at lykke er ikke noget der kommer af sig selv, det er noget man skal søge og selv medvirke til.

Det du der skriver har jeg selv tænkt, men endnu ikke turde gøre..
Du har så evig ret i at kvinder har behov for at føle sig begæret og elsket

Hvis hun med vilje skal tage en elsker for at opnå noget hos en tredie part, hvilket køn er det så der tænker med underlivet.0)
Bortset fra det kan jeg da sagtes følge din tankegang, men begge køn har brug for at blive elsket på deres egen måde, så det handler vel om at være i stand til at give, hvilket nogen har svært ved og andre mister even. Det bør være samtalen, der afgør om to mennesker har mere at give hinanden.
En elsker kan bestemt være løsningen for nogle, men lige så ofte er det 3, der taber.

men det er måske det han ikke er så god til. Lov mig bare en ting lad være med at finde dig en elsker, så forværre du bare din situation.

Det kan i høj grad forbedre hendes situation at få sig en elsker.Ikke nødvendigvis som fast partner på sidelinien..men for en overgang. Det kan bekræfte hende og give hende et kæmpeoverskud, der gør hende mindre afhængig af om manden nu er mere interesseret i sit arbejde (eller andet?) end lige hende.Og det kan blive en lettelse for manden også...han slipper for en kvinde der er utilfreds og brokker sig over bagateller i et væk...
Så jeg anbefaler en tændt elsker. Ingen ægtemand kan leve op til en tændt og forelsket elskers begær. Og det skal han selvfølgelig heller ikke...
Man vender pænt og artigt tilbage til folden igen. Beriget og fuld af inspiration til hvad der nu måtte interessere en.
Gør det!
Pus :-)

vi er alle forskellige, og kan nok aldrig blive enig om emnet, jeg vil nok helst gi pusserpigen ret, men alt med måde, jeg har prøvet at ha en elsker, hvis man tænker sig lidt om og passer på, er det vild dejlige at blive bekræftet, nusset og puslet om,,af en god elske, og man har gjort det klart for elsker, at man kun vil have ham som elsker, kan det også gå, men du skal selv være klar til det, og gør alt med måde.
også kan alle de andre snakke sig fra eller til det de vil, alt kan bare ikke klares med snak, ja meget kan, meeennn

I sætter virkelig nogle tanker i gang hos mig, skal skal ikke tage en elsker ja det lyder jo fristende nu må vi se.. Mund der er nogen som vil have mig i virkeligheden

og dem er der mange af, du skal bare selv sortere, det er nok det sværeste, ja og dog, måske lige at tage det første skridt til en elsker, man kan hvad man vil, man skal bare selv starte,

Jeg kan læse i dit svar at du ikke har særlig stor tro på dig selv. Forhåbentlig er det kun nu hvor du er i krise, men i et af dine andre indlæg skriver du at han køre på dig ved at sige at du ikke finde en der er bedre end ham, så han bruger helt klart din lave selvtillid. Det finder man sig selvfølgelig ikke i, i længen og som modvægt kan man bruge en elsker, som pusserpigen skriver.
Men du skal være klar til det. Til at tage de konsekverser det giver at blive opdaget. Måske kan han mærke det på dig, fordi du pludselig bliver gladere eller mere lukket eller bare anderledes end du plejer. I har jo kendt hinanden længe.
Måske græder han og lover at blive bedre. Din erfaring er dog allerede at han kun bliver bedre i 5 min. Hvad vil du så gøre når han ikke holde det han lover for 1000 gang?
Måske bliver han sur og siger jeres forhold skal stoppe?
Måske er han ligeglad, bare du bor hos ham, hvilket du jo ikke er tilfreds med?
Ligemeget hvad, skal du være klar til at tage konsekvensen af det du gør og et eller andet sted handler det om din værdighed. Fordi han ikke er opmærksom på dig og dine behov, behøver du jo ikke at opføre dig dumt overfor ham. Hvis du gennem længere tid melder ud at du ikke er tilfreds sådan som jeres forhold er, og det er dig der afgør tidsperioden for hvad du kan holde ud, så kan du roligt sige stop og det med god samvittighed.
Men ja, givet er det man kan ikke snakke sig til alt, nogle gange må man handle, men man skal være klar til det. Hvad enten det er at finde sig en elsker eller noget andet.
Dem der sige at du skal finde dig en elsker og gøre det klart for starten at du ikke vil noget andet end sex, synes jeg overser, at du ikke har brug for sex i snævner forstand, men ømhed, kærlige blikke, nus og gennerelt bare værdsat og elsket som person. En person, der giver dig det, vil du få følelser overfor og han for dig. Er du klar til det og ikke mindst de konsekvenser det kan få?
Håber du kan bruge det her til noget.

LIGE SOM JEG VILLE HAVE SKREVET, men ikke kunne finde de rigtige ord.
Du rammer godtnok lige noget rigtigt. Jeg savner ikke desideret sex, jeg savner som du skriver en som har tid til mig en som vil give omhed, kærlige blikke, nusse og bare værdsætte mig for den jeg nu er.
Jeg tror ikkke jeg er klar til at have en anden ikke ihvertifald kun for sex, det er ikke det som er problemet. Men at jeg ikke føler mig værdsat og elsket at jeg ikke synes der er ømhed og kærlige blikke IKKE fra min mands side.
Ja han ville blive sur, hvis jeg havde en anden, men jeg tror ikke som sådan han ville vise sine følelser, han ville aldrig nogen sinde græde(har aldrig set ham gøre)han ville nok blive stille og bare gå ud for sig selv.
Når jeg spørger ham om han elsker mig siger ham ja selvfølgelig, meen jeg synes bare ikke rigtig han lægger noget følelse bag bare som det ved du da...Det er jo lige præsis det jeg er i tvivl om.
Det med at det kun bliver bedre i 5min, måske vi bare skulle tage den der fra og se om det ikke kunne blive til 10min osv.
Jeg synes bare jeg prøver og prøver og alligevel, føler jeg vi taler hver vores sprog

Nej jeg har ikke særlig stor tro på mig selv, faktisk er mit selvværd helt i bund lige pt. men det er ikke kun på grund af dette men det har også en står del af skylden..
Jeg føler ikke jeg dur til noget eller nogen kan lide mig osv.

I det her indlæg kommer jeg til at gætte en hel del, men du bestemmer om det er noget du kan bruge.
Dit lave selvværd har du haft lige siden du var ung og din mand gav dig tryghed og kunne "beskytte" dig. Nu hvor du har nået hertil og du har mere tid til dig selv,fordi børnene er blevet store, er du begyndt at få kontakt til dine egne følelser som du gerne vil snakke om, hvilket I aldrig har lært at gøre, da han jo "beskyttede" dig. Det at bekræfte dig er glemt, da du er en selvfølge.
Måske er ovenstående helt hen i vejret, men her er alligevel nogle råd.
I kan vælge at snakke selv og prøver om de 5 min. kan blive til 10 osv. Det er hårdt arbejde og op af bakke for par, der ikke har snakket følelser i 22 år.(og du har sikkert allerede forsøgt uden held).
Parterapi hos trediepart. Her er begge parter tvungne til at lytte og de aftaler der bliver indgået kan blive diskuteret i et "lovligt" rum. Kan fungere som øjenåbner for hvad i har sammen eller mangler, så resultatet kan gå i alle retninger.
Eller opsøg psykolog selv, så du kan få dit indre selvværd frem. Du vil helt sikkert få det bedre selv, blive klar over dine egne behov og hvorfor. Din mand får en kvinde der tror mere på sig selv.
Hvis din mand ønsker sig en lille usikker pige, han kan styre, og du retter dig efter det, så har du et langt utilfredstillende liv foran dig. Hvis han derimod hilser en ny selvsikker kvinde velkommen, så har I et helt nyt ligeværdigt forhold der kan give glæde.
Finder du ud af at din fremtid er et andet sted, så har du din værdighed i behold, og er klar til et nyt forhold som en mere selvsikker kvinde.
Hvis du bare går nu, tager du din usikkerhed med ind i et nyt forhold, medmindre, du finder en du tale meget godt med, hvilket kan lade sig gøre, men en pause hvor du lære om dig selv, vil også være fint.
Det er store skridt og de tager tid, men det gør dig alt sammen mere klar til den beslutning du er i gang med at tage. Et eller andet skal der ske, fordi du skal have livglæden tilbage. Du har mange år endnu.
Det er ment som gode råd. Du skal afgøre om de er noget for dig.

Har man som kvinde levet for længe med en mand, der ikke har forstået at værdsætte en som netop Kvinde, ja så mister man selvtilliden, og antager ens mand nok er den eneste i hele verden der vil en.
GØR IKKE DEN FEJL!
Du skal hive op i dig selv nu, og se dig selv med EGNE øjne. Altså ikke øjne som din mand og ikke med den gældene "værdi" indenfor kvindesmag..
Nej du skal begynde at elske den kvinde du nu er helt og aldeles, og herefter..men først når du finder værdien i bare at være dig selv som kvinde - så vil du automatisk tiltrække nogle mænd,der passer til dig.
...men heller ikke før.
Go for it :-)

Især rådet om en psykolog..eller hvad med en coach tilat vejlede fremover.
Tror det drejer sig om en længerevarende "laden stå til" således at mange aspekter omkring opbyggelse af tabt selvtillid skal med.

Mange tak til alle som har skrevet her, dette har sat en hel masse tanker i gang hos mig.

Held og lykke på din vej. Husk der er mange der derude du kan få det godt med, som ikke råber af dig, og som se på dig med kærlige blikke.
selvværd skal gro indefra, men vandes udefra.