Fostervandsprøve eller ej?

Sætter forsterdiagnostikken forældre i et dilemma? Skal barnet komme til verden med en sygdom og handicap? Er det i orden at forældre beslutter sig for en abort? Hvad er nutidens syn på narmalitet og afvigelse?
Hvad er det der gør at forældre vælger et barn fra? er dt pga. mangelnde tid? er forældrene bange for at få et barn, som andre ikke ville kunne acceptere? eller er det bare fordi de ikke har det psykiske overskud til at tage sig at et handicappet barn? eller er det samfundet der påvirker os til at tro at det er i orden at vælge et levende væsen fra bare fordi det ikke er som os andre?
Jeg ved det ikke? Men jeg ved hvad jeg selv ville have gjort, men det er ikke det der er vigtigt i dette indlæg. Kunne bare godt tænke mig og høre andre folks mening.
Hilsen Mutteria

For mig lyder du lige en tand for hellig. Det er da meget normalt at et forældrepar ønsker et raskt barn og mange vælger en abort hvis prøver viser det modsatte. Personligt forstår jeg slet ikke hvorfor folk der ved at deres barn er f. eks mongol e.l inden fødslen, vælger at bringe det til verden. hvem har glæde af det?? man hører at forældrene går fra hinanden, søskende bliver forsømt og forældrene nedslidte fysisk som psykisk. Barnet fatter ikke meget. Ender formegentlig på institution. Så hvorfor ikke vælge fra hvis man kan???
Vidste man ikke uråd inden fødslen er det klsrt at så må det være sådan. men jeg kan ikke i min vildeste fantasi begribe hvorfor nogle vælger, hvis de ved at der er noget galt. Er det for at bevise noget over for andre??? Udenforstående står da ikke og klapper i hænderne men syntes det er synd og tragisk.
Jeg ville til enhver tid vælge et psykisk sygt foster fra hvis det kunne opdages inden fødsel. Ellers havde jeg valgt at ødelægge mig selv. Og ja man kunne sikkert få mange fine stunder, men jeg ville hellere undvære.

For har vi ret til at afgøre, hvad der er et godt liv? På den anden side kan det også være en KÆMPE beslastning for en familie at få et sygt/handicappet barn - også af hensyn til de børn man eventuelt har i forvejen.
Jeg vil sige, at det afhænger meget af sygdommen/handicappets art. Hvis det drejer som om noget arveligt, må man se på, hvordan livet er for et andet familiemedlem med dette handicap/denne sygdom.
Der kan være mange grunde til, at forældre vælger barnet fra, og mange gange er det vel, fordi de simpelthen ikke kan overskue den store opgave der venter og er bange for, hvilket liv barnet får (også når forældrene ikke lever mere).
Hvis der er risiko for, at barnet har en alvorlig arvelig sygdom/et alvorligt handicap, ville jeg vælge at få taget fostervandsprøven. MEN jeg kan ikke sige, hvilken beslutning jeg ville træffe - for jeg aner det simpelthen ikke!
Uanset om man vælger at få barnet eller at få abort, så er det en STOR og tung beslutning, som er nødt til at leve med.
Hej fra Betty

at få en fostervandsprøve, mener jeg at man derved også har taget stilling til abort, hvis det viser sig barnet er sygt. Har selv fået en prøve ved mit barn nr. 3 pga. min alder, jeg havde bestemt ikke lyst til at få et sygt barn, når jeg havde to raske, så jeg havde valgt abort hvis der havde været noget galt, heldigvis var der ingenting. Fostervandsprøver er en gave som vi skal benytte os af for at undgå syge og handicappede børn.

Jeg fik selv foretaget en sådan undersøgelse, da jeg ventede mig sidste gang for 17 år siden. Det var p.g.a. jeg forinden havde mistet et nyfødt barn med hjertefejl. Nu kan man så desværre ikke se eventuel hjertefejl i en fostervandsprøve, det var udelukkende for at udelukke andre sygdomme.
Jeg ved ikke, om der er ligeså lang ventetid på svaret nu, men dengang var det vist 3 uger, og det var nogle MEGET lange uger. Da jeg endelig fik svaret, kunne de blot konstatere, at der var for lidt fostervand til, at prøven gav resultat.
Jeg var på en måde lettet, så var der jo ikke noget ubehageligt, at tage stilling til, men egentlig - har man sagt A må man vel også sige B.
Drengen jeg fødte var heldigvis sund og rask, ligesom hans 3 år ældre bror.
Hilsen Tove

For 7 år siden, da min veninde var gravid med sin lille datter fik hun også at vide gang på gang at hun ventede et barn, der var mongol. Men hun valgte ikke at få en abort, men at beholde barnet.
På en eller anden måde følte jeg dengang at lægerne udøvede psykisk terror på hende, fordi hun hele tiden fik at vide at barnet var mongolt. Hun levede i en sand helvede i 9 måneder, men efterfølgende fik hun det mest livsbekræftende af alt - En velskabt, IKKE mongolsk lille pige. Hun fejlede intet!
Spred fred,
Samara