2tilføjet af

Fotograferer du ulykker?

Københavns Brandvæsen køber derfor nu læskærme
og små telte, som de kan sætte foran eller hen over tilskadekomne.
- Tilskuere går tættere og tættere på for at få billeder, som de kan vise eller maile til deres bekendte eller til hjemmesider. Med læskærme og telte kan vi bedre beskytte ofrene fra at blive krænket af fotograferne og samtidig få arbejdsro, siger brandchef Jan Axlev fra Københavns Brandvæsen.
Københavns Brandvæsen og nabokommunerne sender tilmed ind imellem en stor brandsprøjte ud med ambulancerne og stiller den på tværs af kørebanen for at blokere for tilskuere og biler.
Også hos Falck, der står for ambulancekørslen uden for Københavns-området, mærker man tendensen:
- Folks interesse for at tage billeder og for eksempel lægge dem ud på nettet er steget markant«, siger Falcks informationschef, Finn Serup Jensen til Politiken.
Både Falck og Københavns Brandvæsen oplever også flere og grovere tilfælde, hvor nysgerrige tilskuere generer ambulancefolk ved ulykker ved at optræde aggressivt og ikke ville flytte sig.
Ligesom Beredskabsstyrelsen peger de på, at det risikerer at gå ud over de tilskadekomne, at folk bliver stadig mere vedholdende i deres forsøg på at komme tæt på.
- Jeg finder det ganske sygt at fotografere andre menneskers ulykker (Dog men undtagelse af, hvis det kan benyttes som bevismateriale)
*FB*
tilføjet af

Der findes syge mennesker

med politiradio, som opsøger alt hvad der ligner ulykker, fotograferer og viser billederne på en hjemmeside.
Usmageligt
tilføjet af

Nej, føj for

den lede, hvor er det smagløst og ubetænksomt overfor den/de stakkels mennesker det er gået ud over.
Jeg tror ikke, at fotograferne tænker på, hvordan det ville være, hvis det var dem selv eller en af deres venner/familie.
Betty
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.