0tilføjet af

Friheden er væk = Gone with the wind

"En kjoleklædt mand blev nægtet at købe en pladespiller hos en B&O-forhandler i Viborg med begrundelsen at han var klædt i kjole". - Det rapporterede Jyllands-Posten lørdag (17/2).
De færreste kan vel nu være i tvivl om, at størstedelen af det officielle - og i vid udstrækning offentlige - Danmark vil stille sig på kjolemandens side. Alt tyder ummiddelbart også på, at lovgivningen i dag er konstrueret i den pågældendes favør.
Men hvad med ejendomsretten og den frie handel?
Ja, ifølge en fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden har man ifølge aftaleloven og artiklen ikke pligt til at handle med hvem som helst, men når man åbner en offentlig butik, kan man ikke længere sortere. Som på så mange andre områder, er ejendomsretten derfor svækket og det endog betydeligt, - også selv om eksemplet foroven er usædvanligt:
Her er derfor endnu et eksempel på, at man behandler og/eller betegner private virksomheder som "offentlige"; og dermed at man afvikler netop de rettigheder, der sikrer at private virksomheder er attraktive for selvstændige individer.
Et andet eksempel er rygelovgivningen, hvor man tilsvarende ikke mere behandler private restauranter, barer og cafeer som det de er, det vil sige private, men i stedet hævder, at det indre af disse butikker er en del af det offentlige rum.
At tvinge andre til at sælge (jf. lovgivning til fordel for kjolemanden) har i øvrigt intet at gøre med at handle, på samme måde som det at tiltvinge sig adgang til et sted, hvor man ikke er velkommen, ikke har noget at gøre med at "besøge en butik" (eller et diskotek). På et tidspunkt må man i løbet af denne offentliggørelses-proces derfor også erklære frihandlen og ejendomsretten for død og borte.
Måden at kollektivisere på, hvor man afskaffer selvbestemmelsesretten, men samtidig bevarer det formelle ejerskab kunne i øvrigt genfindes i Nazityskland: Ejere af private virksomheder fik i kraft af regler fra det offentlige nu i stigende grad rollen som forpagtere, der skulle følge offentlige regler - og dermed ikke deres egne standarder og frie dømmekraft. På den måde blev samfundet ensrettet, altimens friheden og det private, frie og civiliserede samfund forsvandt.
Ifølge tænkeren Ayn Rand er civilisation imidlertid det stik modsatte af denne "offentliggørelse" og ensretning. Civilisation er tværtimod: bevægelsen frem imod det fuldt private samfund. Barbarens hele eksistens er derimod offentlig, og styret af stammens regler. Civilisation er [i stedet] processen, hvor mennesket sættes fri i forhold til mennesker. Hverken national-socialisme eller kommunisme, hvor man afvikler ejendomsretten - blot på hver sin måde, er dermed udtryk for civilisation.
........................
Orignalcitat: Civilization is the progress toward a society of privacy. The savage's whole existence is public, ruled by the laws of his tribe. Civilization is the process of setting man free from men.
Flere Rand citater her.
Originalt indlæg: http://www.coin.dk/blogs/index.php?title=valgfriheden_i _det_private_og_civile_sam&more=1&c=1&tb=1&pb=1
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.