0tilføjet af

Brian Lyngholm ny landstræner

Dansk Håndbold Forbund har netop præsenteret Slagelses tidligere assistenttræner, Brian Lyngholm, som landstræner for de danske håndboldpiger.
Kontrakten løber frem til VM 2007, men kan forlænges til efter OL 2008.
42-årige Brian Lyngholm har gennemgået DHF's elitetræneruddannelse og har udover posten som assistent for Anja Andersen også stået i spidsen for Virum HK og Viborg HK.
Brian Lyngholm har tidligere været ansat i DHF, da han i midten af 90'erne fungerede som både U- og Y-landstræner – og har også prøvet den assisterende rolle på damelandsholdet under Ulrik Wilbek.
- Vi føler os sikre på, at der i Brian Lyngholm er fundet en landstræner, der er stor respekt omkring. Derfor er Brian Lyngholm også manden, der forsat kan sikre et tæt og nært samarbejde med de hjemlige håndboldligaklubber, siger DHF's formand Søren Høg Thomsen i en pressemeddelelse.
Kim Jensen fortsætter som assistenttræner for landsholdet, lige som han var det under Brian Lyngholms forgænger, Jan Pytlick.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.