Frustreret og bange over fremtid og uddannelse

Hejsa. Jeg er 22 år og min plan er at flytte til København og få et job der og ellers forfølge min skuespillerdrøm. Jeg flyttede til Århus for et par år siden for at studere dramaturgi, men flyttede tilbage til Sønderjylland pga hjemve. Jeg ved at jeg ikke er tilfreds med livet hernede og jeg ved at jeg er nødt til at følge min drøm. Jeg er bare bange og fanger mig selv i at græde over det næsten dagligt. Hvad nu hvis jeg bliver ensom derovre? Hvad nu hvis det ikke går godt, hvad nu hvis og hvad nu hvis.. Hele tiden, tankerne vælter rundt i mit hovede... Jeg vil gerne møde mennesker der har det ligesom mig i Kbh, nogle med nogle drømme ligesom mig, der er svære at realisere, men mn vil kæmpe for. Måske også nogen der er lidt tryghedsnarkomaner... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Min fremtid virker så skræmmende og uoverskuelig, og det et vel ikke meningen??
Mvh cille

Hej
Det lyder jo som om, at du i høj grad lader dig stoppe af dine tanker frem for konkret viden og erfaringer.. Jeg kan anbefale dig at læse Sofia Mannings nyeste bog, "Hvad venter du på". Jeg har nedenunder indsat lidt tekst taget direkte fra boganmeldelsen. Måske det kan sætte dine udfordringer i et nyt perspektiv? Mit råd vil nok bare være at slå hovedet og tankerne fra for en tid og bare springe ud i det. Du kan jo altid bare flytte tilbage igen, hvis det viser sig at være det forkerte valg.
Uddrag af boganmeldelsen kommer her:
I hendes bog, der netop er udkommet, 'Hvad venter du på', opfordrer hun til, at man ser sin egen frygt dybt i øjnene. For vil vi gerne have mere ud af livet end bare at være mellemtilfredse det meste af tiden, er der er ingen vej udenom at lære sin frygt at kende, er budskabet.
Ifølge Sofia Manning blokerer frygten nemlig for vores evne til at udvikle os, fordi der ikke er fri passage til livet. Man kan altså hoppe og springe så meget man vil, og beslutte sig for at give sit liv fuld skrue. Man kommer bare ikke så langt, hvis det også skal rykke indefra, og ikke kun handle om at fyre den ekstra meget af på det ydre plan.
"Så længe vi er optaget af frygten, også for vores egen utilstrækkelighed, er det ikke muligt at være til stede i livet 100 procent. Eller i højere grad realisere noget af det, vi gerne vil. De fleste mennesker ved jo godt, hvad de gerne vil," mener Sofia Manning.
I bogen, der er bygget op som en guide med praktiske øvelser, opfordrer hun til at se på nogle af de større beslutninger, vi løbende har truffet. Og især på hvilket grundlag, beslutningerne er truffet.
Hvordan træffer du beslutninger?
I bogen stiller Sofia Manning bl.a. spørgsmålene:
- Træffer du dine beslutninger ud fra, hvad du ønsker at undgå? Eller ud fra, hvad du ønsker at skabe? Tager du det faste job for at undgå et økonomisk pres, eller bliver du selvstændig, fordi du gerne vil skabe dit eget. Også selv om der ikke er en garanteret månedsløn?
- Vælger du at bo i parcelhus, selv om du drømmer om at bo på en ø eller ude på landet?
- Vælger du nogle gange at holde mund, mene det samme som andre, eller siger er du altid din mening?
- Vælger du at handle, selv om du ikke aner, hvad du vil? Eller bliver du, hvor du er, selv om det ikke gør dig rigtig glad?
Ifølge Sofia Manning er pointen, om vi træffer vores valg ud fra, om vi er bange. Eller om vi gør det, fordi vi har lyst. Det hele starter med en identifikation, hvor læseren bliver bedt om at identificere sine tre største beslutninger:
Hvor kom de beslutninger fra? Frygten, og dermed forsøget på at undgå noget? Eller kærlighed, og dermed forsøget på at skabe noget?
Brug frygten dynamisk
Ifølge Sofia Manning er intentionen med guidebogen at lære læseren at arbejde dynamisk med frygten. At man kan bruge frygten aktivt som et signal i stedet til at handle, i stedet for det modsatte.
"Når vi kender vores frygt, ved vi også, hvornår vi lader os stoppe af den. Det er det første skridt til at overkomme frygten og dermed bruge den til vores fordel," mener Sofia Manning.

Held og lykke med det hele!!!
Jyde i København :-)

Hej jyde i københavn.
Mange mange tak for dit svar, det lyder virkelig som om du har forstået kernen i mit problem, nemlig frygten.
Det er bare så svært, når jeg ikke kan forestille mig lave andet end at være skuespiller og så samtidigt frygte at skulle ud og starte på det. Jeg ved det er det jeg vil, men jeg kan godt se at jeg skal arbejde med frygten. Jeg føler mig også bare alene fordi jeg ikke kender andre i samme situation.. Hvordan var det for sig at flytte til Kbh?
Mange mange tak.

Forstår hvad du mener, det er ikke nemt at blive integreret i en ny by, slet ikke jo ældre man bliver.
Jeg har det på samme måde, har mine venner i København, men vil gerne til udlandet. Jeg føler jeg bliver nødt til at prøve ellers vil jeg altid fortryde at jeg ikke gjorde.
Tror du må se på hvordan det gik i Århus, ud over at du fik hjemve. Lærte du nemt nogle at kende på studiet? Var i på bølgelængde?
Selv er jeg overbevist om at hvis man brænder for noget og fx prøver at komme med i nogle teatergrupper/workshops, så møder man lgiesindede! Det er ihvertfald mit incitament for at turde rejse ud, at man ikke er den eneste i verden der nørder det fag :)
Ellers så også bare meld dig til noget sport, yoga fx er stille og roligt og for alle. Og det er ikke konkurrencepræget. Men ellers frivilligt arbejde steder der er indenfor dit interessefelt. Så kan du ofte komme til at arbejde med ligesindede og indenfor dit interessefelt.
Måske er en god ide også at lave en plan. Hvis du aftaler med dig selv at prøve de næste 3 år på at komme lidt indenfor branchen og få nogle jobs, så ved du også med dig selv at du skal tilbage til trygheden igen🙂Men hvis det går godt efter den tid, så kan du jo genoverveje det :)
En anden god ting og som jeg slet ikke kan undvære, er at bo med en anden. Leje et værelse hos en (hvilket ofte også er den eneste mulighed man har for at få noget billigt her!). Alle jeg har boet hos har været meget søde og sociale, så allerede der har man måske en at tage ud med og møde nye mennesker i byen, sport etc.