fsa HJÆLP!!!!
jeg har skrevet et udkast, men ved ikke om det godt nok. vil i sol-folk ikke være søde og kigge den igennem??
så er i søde.
knus Elev.
-Ved første øjekast ser man kolde farver, blandet op med varme farver. Når man kigger nærmere efter, ser man mennesker der danser, krammer, spiller musik eller ganske enkelt kigger på. Men en ting er sikkert. Alt ånder liv.
Men billedet er ikke kun fyldt med mennesker. Også dyr er med. Måske er det en måde at vise på, at vi ikke er de eneste væsner på jorden. Der er også andre til stede, udover os selv. Det er måske derfor at fisken og det blå, behåret dyr er så meget større end menneskerne. Eller også er det fordi, at dyr viser større venlig-hed over for deres egen art. Det kan vi lære noget af.
Men for at kunne leve, skal vi jo også have en sol. Hvilket der, heldigvis, også er på billedet. Solen er tegnet i varme farver. For det er, hvad solen er. Varme og glæde. Lys og liv. Livet er ikke altid en dans på roser. Til tider løber man ind i problemer. Men man skal ikke lade sig slå ud, men derimod snakke om det. Få løst problemet.
På billedet er der tegnet nogle gøgler i varme farver. I ud-kanten af gruppen sidder en gammel mand, der ikke ser ud til at have det sjoveste liv. Men samtidig ser det også ud, som om at han finder ro og tryghed hos gøglernes smilende ansigter og deres fortrinlige kunster.
Mellem alle menneskerne og dyrene står der et træ, malet i varme farver. Det symboliserer måske at mennesket, ifølge biblen, er bygget op om paradistræet. Eller at vi ikke kan leve et liv uden at rende ind i et træ. Naturligvis ikke bogstavelig. Men man skal leve meget isoleret, for ikke at se et træ.
Under det farverige træ, er der et mørkeliggende Paris. Man kan se det kendte Eiffeltårn, stikke op over de andre omkring-liggende huse. Dette er måske bare, fordi at maleren er forelsket i den smukke by. En anden mulighed er, at Paris er fyldt med kunst. Det er i gaderne, på fliserne, på det smukke Louvre, i musikken. Det er i alles hjerter. Hvis man tager til Paris, bliver man overrasket over, hvor meget kunst der findes i Paris.
Hvis man gransker menneskernes ansigter ordentligt, ser man at nogle af dem bærer en maske, hvilket er meget sjovt, for nogle mennesker lever bag en maske. De fleste børn kender det begreb fra serien Hanna Montana. Serien handler om en pige, der lever et dobbelt liv. Om dagen er hun en helt almindelig skolepige og om natten er hun en popstjerne.
Dette dobbeltliv giver til tider store problemer. Andre, har måske oplevet at leve med en hemmelighed. Noget, man er bange for at fortælle andre. Noget, man selv føler, er helt igennem mærkeligt.
Hvis man tager enkelte dele af billedet ud, er det ingen-ting. Men hvis man ser det som en helhed, er det fantastisk. Sådan er det også med et band. Hvis du kun ser guitaristen og korsangeren, er de ingenting. Men ser man guitaristen og korsangeren i sit band, bliver det en helhed. Det hele begynder at klinge bedre.
Det forklarer måske hvorfor, at maleren har malet alle mennesker i grupper. Ingen er alene, eller efterladt. Alle er en del af et fælles-skab.
Vi skal bare lære at vi ikke skal tage hinanden forgivet. Vi har kun et liv. Og vi bør være taknemmelige, overfor dem der givet det til os. Vores forældre. Og den eneste måde at vise taknemlighed, ifølge mig, er at leve livet. Sid ikke og ked dig. Gå ud og tag tyren ved hornene.
så er i søde.
knus Elev.
-Ved første øjekast ser man kolde farver, blandet op med varme farver. Når man kigger nærmere efter, ser man mennesker der danser, krammer, spiller musik eller ganske enkelt kigger på. Men en ting er sikkert. Alt ånder liv.
Men billedet er ikke kun fyldt med mennesker. Også dyr er med. Måske er det en måde at vise på, at vi ikke er de eneste væsner på jorden. Der er også andre til stede, udover os selv. Det er måske derfor at fisken og det blå, behåret dyr er så meget større end menneskerne. Eller også er det fordi, at dyr viser større venlig-hed over for deres egen art. Det kan vi lære noget af.
Men for at kunne leve, skal vi jo også have en sol. Hvilket der, heldigvis, også er på billedet. Solen er tegnet i varme farver. For det er, hvad solen er. Varme og glæde. Lys og liv. Livet er ikke altid en dans på roser. Til tider løber man ind i problemer. Men man skal ikke lade sig slå ud, men derimod snakke om det. Få løst problemet.
På billedet er der tegnet nogle gøgler i varme farver. I ud-kanten af gruppen sidder en gammel mand, der ikke ser ud til at have det sjoveste liv. Men samtidig ser det også ud, som om at han finder ro og tryghed hos gøglernes smilende ansigter og deres fortrinlige kunster.
Mellem alle menneskerne og dyrene står der et træ, malet i varme farver. Det symboliserer måske at mennesket, ifølge biblen, er bygget op om paradistræet. Eller at vi ikke kan leve et liv uden at rende ind i et træ. Naturligvis ikke bogstavelig. Men man skal leve meget isoleret, for ikke at se et træ.
Under det farverige træ, er der et mørkeliggende Paris. Man kan se det kendte Eiffeltårn, stikke op over de andre omkring-liggende huse. Dette er måske bare, fordi at maleren er forelsket i den smukke by. En anden mulighed er, at Paris er fyldt med kunst. Det er i gaderne, på fliserne, på det smukke Louvre, i musikken. Det er i alles hjerter. Hvis man tager til Paris, bliver man overrasket over, hvor meget kunst der findes i Paris.
Hvis man gransker menneskernes ansigter ordentligt, ser man at nogle af dem bærer en maske, hvilket er meget sjovt, for nogle mennesker lever bag en maske. De fleste børn kender det begreb fra serien Hanna Montana. Serien handler om en pige, der lever et dobbelt liv. Om dagen er hun en helt almindelig skolepige og om natten er hun en popstjerne.
Dette dobbeltliv giver til tider store problemer. Andre, har måske oplevet at leve med en hemmelighed. Noget, man er bange for at fortælle andre. Noget, man selv føler, er helt igennem mærkeligt.
Hvis man tager enkelte dele af billedet ud, er det ingen-ting. Men hvis man ser det som en helhed, er det fantastisk. Sådan er det også med et band. Hvis du kun ser guitaristen og korsangeren, er de ingenting. Men ser man guitaristen og korsangeren i sit band, bliver det en helhed. Det hele begynder at klinge bedre.
Det forklarer måske hvorfor, at maleren har malet alle mennesker i grupper. Ingen er alene, eller efterladt. Alle er en del af et fælles-skab.
Vi skal bare lære at vi ikke skal tage hinanden forgivet. Vi har kun et liv. Og vi bør være taknemmelige, overfor dem der givet det til os. Vores forældre. Og den eneste måde at vise taknemlighed, ifølge mig, er at leve livet. Sid ikke og ked dig. Gå ud og tag tyren ved hornene.