Billen76 har skrevet dette, måske det kan hjælpe dig, og andre vidner, så vil det nemlig gå op for jer, at I lever på en løgn.
Selvfølgelig er Jesus ikke kommet igen for anden gang.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=1653295#1653295
[f]
Betydningen af 1914 for Jehovas Vidner Skrevet af billen76 - Kl 16:38, 30.apr.2009
Det er blevet forsøgt fremstillet, at kritik af Vagttårnsselskabets konklusioner omkring året 607 fvt, er en hyklerisk søgen efter mindre fejl ved Jehovas Vidners lære.
Imidlertidigt året 607 fvt. for Jerusalems ødelæggelse kritisk for Jehovas Vidners Styrende Råd, da året 607 fvt. danner grundlaget for beregningen af årstallet 1914.
Men HVORFOR er året 1914 vigtigt for Jehovas Vidner? Er dette år blot en mindre parentes af mindre vigtighed i forhold til "det store billede"
I virkeligheden udtrykker Jehovas Vidners egen litteratur egentligt bedst, hvilken vægt der skal lægges på 1914 og den efterfølgende udvælgelse i 1919:
(Jeg har klippet et par paragraffer ud her for at forkorte artikelen lidt; indsat markeringer)
"Guds Tusindårsrige er kommet nær!" Udgivet 1974 af Vagttårnsselskabet. (6. udgave)
s. 353-357
Kapitel 17 ’Trællen’ der levede længe nok til at se tegnet
Sat over alt hvad herren ejer
48 I opfyldelsen af den profetiske billedtale modtog Herren Jesus Kristus himmelsk kongeværdighed da „nationernes fastsatte tider“ udløb i 1914. Da hans usynlige parousia eller nærværelse begyndte dette år, sad han altså på sin himmelske trone som kronet, regerende konge. Da han vendte tilbage til sit „tyende“ i 1919 for at inspicere alle sine „tjenestefolk“, ejede han en kongelig værdighed som han ikke havde da han levede her på jorden i det første århundrede. Det betød at de der udgjorde „den trofaste og kloge træl“ nu tjente en herre af højere rang og med større magt og myndighed end tidligere. Nu var deres tjeneste for ham meget mere betydningsfuld. Nu var det en større ære at tjene ham. Og at blive forfremmet af ham og således modtage et større ansvar af ham, var i sandhed en belønning.
51 Da den regerende konge Jesus Kristus inspicerede resten af sine salvede disciple i 1919, fandt han at ’trællen’ trofast og klogt uddelte maden til hans „tjenestefolk“. Derfor satte han denne kollektive „træl“ over alle sine besiddelser. Dens øgede ansvar og pligter bestod i at den ved sin tjeneste skulle bidrage til at opfylde de profetier vedrørende Riget der nu skulle virkeliggøres. Hele vejen op gennem århundrederne har den skare der har udgjort „den trofaste og kloge træl“ bestået af mennesker som har været „ambassadører på Kristi vegne“, som har fremsat indtrængende anmodninger til folk om at blive forligt med Gud gennem Kristus. (2 Korinter 5:19, 20) Efter at de i 1919 er blevet sat over alt hvad Herren ejer, er de imidlertid blevet ambassadører for det oprettede messianske rige, og det budskab de forkynder om Riget har fået ny betydning og vægt. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Det er deres privilegium og pligt at tjene som villige redskaber for virkeliggørelsen af de rigsprofetier der får deres endelige opfyldelse efter 1914. Hvilken ære at være med til at opfylde det der forudsiges i Åbenbaringens bog, med alle dens storslåede billeder og dens herlige budskab om Kristi tusindårsrige!
54 Desuden har „den trofaste og kloge træl“, der blev belønnet med privilegier og ansvarsfulde pligter, været med til at opfylde det betagende syn som apostelen Johannes fik under inspiration og beskrev i Åbenbaringen 7:9-17. Ja, siden 1935 har trælleskarens medlemmer set dette syn blive til virkelighed. Lykkelige ser de en talmæssigt ubegrænset „stor skare“ fra alle dele af jorden prise og tilbede Jehova Gud i hans åndelige tempel (red: Vagttårnsselskabet, de salvede) og tilskrive ham og hans lam, Jesus Kristus, frelsen. Det har været en stor opgave for de åndelige israelitter der udgør „den trofaste og kloge træl“ at sørge for denne stadigt voksende ’store skare’, men de erkender at disse mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ er en dyrebar del af deres besiddelser på jorden. Derfor sørger de med glæde disse ’andre fårs’ åndelige behov. Til gengæld hjælper denne ’store skare’ dem med at tage vare på alle Herrens jordiske besiddelser.
Er 1914 en lille biting for Jehovas Vidner (eller rettere; for Det Styrende Råd "trællen")?
mvh
billen76
Stykket i sammenhæng Skrevet af billen76 - Kl 16:40, 30.apr.2009
Hele stykket i bogen bringer jeg her for en ordens skyld.
’Trællen’ der levede længe nok til at se tegnet
Sat over alt hvad herren ejer
47 Herren Jesus erklærede „den trofaste og kloge træl“ lykkelig på grund af den belønning der ventede ham fordi han trofast udførte det arbejde hans herre havde overdraget ham. Han ville blive forfremmet og dermed få betroet et større ansvar af sin herre. Sådan var det uden tvivl fordi herren også selv havde opnået et større ansvar. Da han tog af sted var det afgjort ikke en turistrejse eller en rekreationsrejse han drog ud på. Han havde et vigtigere mål: Han drog ud for at opnå en højere stilling, for at øge sin magt og myndighed. Og når vi tænker på at Jesu billedtale her sigter til det at han selv steg op til himmelen for at modtage kongemagt efter en lang ventetid ved sin Faders højre hånd, er det underforstået at herren i billedtalen ville få et større ansvar overdraget. Da han vendte hjem havde han fået en ny og større opgave betroet. (Hebræerne 10:12, 13) Hans besiddelser, ’alt hvad han ejede’, var derfor blevet øget. Den forfremmede træl fik altså del i sin herres ære.
48 I opfyldelsen af den profetiske billedtale modtog Herren Jesus Kristus himmelsk kongeværdighed da „nationernes fastsatte tider“ udløb i 1914. Da hans usynlige parousia eller nærværelse begyndte dette år, sad han altså på sin himmelske trone som kronet, regerende konge. Da han vendte tilbage til sit „tyende“ i 1919 for at inspicere alle sine „tjenestefolk“, ejede han en kongelig værdighed som han ikke havde da han levede her på jorden i det første århundrede. Det betød at de der udgjorde „den trofaste og kloge træl“ nu tjente en herre af højere rang og med større magt og myndighed end tidligere. Nu var deres tjeneste for ham meget mere betydningsfuld. Nu var det en større ære at tjene ham. Og at blive forfremmet af ham og således modtage et større ansvar af ham, var i sandhed en belønning.
49 Før herren i billedtalen tog af sted, betroede han et begrænset ansvar til den tjener der forventedes at være en ’trofast og klog træl’. Han satte ham kun over sit tyende, sine tjenestefolk, for at han skulle give dem deres mad i rette tid. Da herren vendte tilbage og satte den godkendte træl over ’alt hvad han ejede’, betød det derfor at trællen fik en større opgave. Nu kunne han i større målestok vise at han var trofast og klog, for han havde mere at føre tilsyn med. Han blev en træl der var højt værdsat.
50 Når herren i billedtalens opfyldelse sætter den godkendte træl over „alt hvad han ejer“, drejer det sig ikke om hans besiddelser oppe i himmelen. Den herliggjorte Herre, Jesus Kristus, der har fået „al myndighed“ i himmelen og på jorden, er ikke ude af stand til at sørge for det han ejer oppe i de usynlige himle hvor han tjenes af sine hellige engle. De besiddelser som „den trofaste og kloge træl“ sættes over, må være alle de åndelige værdier der tilhører ham på jorden i forbindelse med hans oprettede himmelske rige. Det vil ikke sige at ’trællen’ får nogen del i denne verdens politiske regeringer, som om kongen Jesus Kristus nu ledede og beherskede alle de politiske institutioner der er skabt af mennesker. Disse institutioner er dømt til udslettelse. At blive sat over „alt hvad han ejer“ vil derfor sige at udføre en opgave på jorden i opfyldelse af de profetier der skal virkeliggøres i tiden efter Rigets oprettelse i himmelen.
51 Da den regerende konge Jesus Kristus inspicerede resten af sine salvede disciple i 1919, fandt han at ’trællen’ trofast og klogt uddelte maden til hans „tjenestefolk“. Derfor satte han denne kollektive „træl“ over alle sine besiddelser. Dens øgede ansvar og pligter bestod i at den ved sin tjeneste skulle bidrage til at opfylde de profetier vedrørende Riget der nu skulle virkeliggøres. Hele vejen op gennem århundrederne har den skare der har udgjort „den trofaste og kloge træl“ bestået af mennesker som har været „ambassadører på Kristi vegne“, som har fremsat indtrængende anmodninger til folk om at blive forligt med Gud gennem Kristus. (2 Korinter 5:19, 20) Efter at de i 1919 er blevet sat over alt hvad Herren ejer, er de imidlertid blevet ambassadører for det oprettede messianske rige, og det budskab de forkynder om Riget har fået ny betydning og vægt. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Det er deres privilegium og pligt at tjene som villige redskaber for virkeliggørelsen af de rigsprofetier der får deres endelige opfyldelse efter 1914. Hvilken ære at være med til at opfylde det der forudsiges i Åbenbaringens bog, med alle dens storslåede billeder og dens herlige budskab om Kristi tusindårsrige!
52 Heri består de privilegier og ansvarsfulde pligter samt den ære og ophøjede stilling der ventede resten af den trofaste og kloge trælleskare. Det er dét den fik overdraget af sin himmelske Herre, den regerende konge Jesus Kristus. Intet under at den kan erklæres lykkelig! At den har fået betroet disse dyrebare privilegier, betyder i sandhed at den er blevet ophøjet. Det svarer til billedet i Åbenbaringen 11:11, 12 med de „to vidner“ der blev dræbt af fjenden og hvis lig lå på den brede gade i den Sodoma-lignende „store by“ i tre og en halv dag: „Og efter de tre og en halv dag kom der livsånd fra Gud ind i dem, og de rejste sig og stod på deres fødder, og stor frygt faldt på dem der så dem. Og de hørte en høj røst fra himmelen sige til dem: ’Stig herop.’ Og de steg op til himmelen i skyen, og deres fjender så dem.“
53 Disse ophøjede privilegier og pligter har betydet mere arbejde for dem der udgør den kollektive „trofaste og kloge træl“. De har måttet ofre deres tjeneste mere tid og opmærksomhed, og de har måttet benytte større faciliteter for at kunne udføre arbejdet så Bibelens profetier om dette rigsarbejde ikke forblev uopfyldt. De har også måttet opdyrke en større arbejdsmark, ja alle dele af den beboede jord. (Åbenbaringen 14:6, 7; 10:11) Det har naturligvis hele tiden været nødvendigt at servere maden regelmæssigt for Herrens „tjenestefolk“. Og hvilket åndeligt bord med bibelske retter der er blevet dækket for dem! Selv om restlageret af Studier i Skriften og Den fuldbyrdede Hemmelighed blev spredt i 1927, kom der ikke til at mangle åndelig mad til disse „tjenestefolk“. Siden 1921, da bogen Guds Harpe blev udgivet på engelsk, er der hele tiden udkommet nye og tidssvarende bøger, brochurer og traktater. I oktober 1919 begyndte man tilmed at udgive et søsterblad til The Watch Tower, nemlig The Golden Age (nu Vågn op!).
54 Desuden har „den trofaste og kloge træl“, der blev belønnet med privilegier og ansvarsfulde pligter, været med til at opfylde det betagende syn som apostelen Johannes fik under inspiration og beskrev i Åbenbaringen 7:9-17. Ja, siden 1935 har trælleskarens medlemmer set dette syn blive til virkelighed. Lykkelige ser de en talmæssigt ubegrænset „stor skare“ fra alle dele af jorden prise og tilbede Jehova Gud i hans åndelige tempel og tilskrive ham og hans lam, Jesus Kristus, frelsen. Det har været en stor opgave for de åndelige israelitter der udgør „den trofaste og kloge træl“ at sørge for denne stadigt voksende ’store skare’, men de erkender at disse mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ er en dyrebar del af deres besiddelser på jorden. Derfor sørger de med glæde disse ’andre fårs’ åndelige behov. Til gengæld hjælper denne ’store skare’ dem med at tage vare på alle Herrens jordiske besiddelser.
En kommentar Skrevet af billen76 - Kl 16:58, 30.apr.2009
Det citerede stykke afsluttes med:
"Derfor sørger de med glæde disse ’andre fårs’ åndelige behov. Til gengæld hjælper denne ’store skare’ dem med at tage vare på alle Herrens jordiske besiddelser."
En gengivelse af dette udsagn kunne være:
"Vi fortæller jer med glæde hvad i skal gøre; i gør det"
Er det ikke en velsignelse at have en sådan træl?
mvh
billen76
[f]
*************************
CITAT SLUT