Fucking nede
Hej derude - skal lige have luft...for noget:
Åhhh jeg er bare så pisse sur (undskyld at jeg kommer til at bande ret ofte her i indlægget). Har tidligere skrevet et indlæg om min nu ex-kæreste dyrkede internet-porno og tlf.sex og hvad ved jeg. Vi boede ikke sammen, er 44 og 43 år. Alle rådede mig til at droppe forholdet, hvad jeg også selv fandt bedst og gjorde det.
Men jeg kunne jo godt lide ham, savnet ham. Vi har skiftesvis sms'et sammen siden om småting kun. Det har været ham, som har sms'et mig mest. Vi har talt om at mødes hen over en kop kaffe/gå en tur sammen. Men det er ikke blevet til noget.
Så igår aftes ville jeg sende ham en sms, men havde slettet alle hans sms'er og kunne pludseligt ikke huske hans nr. Gik derfor ind på Eniro - og tjaaa pludseligt havde han fået et nyt ekstra mobilnr. Hvad skal man med 2 mobil.nr., og et fastnetnr., når han absolut ingen venner har og kun nær familie?
Altså jeg blev mega skuffet og sendte ham en tillykke sms med det nye mobilnr. til hans nye nr. Han sendte mig en aldeles uforskammet sms fra det mobilnr., som jeg kender = altså at det ikke ragede mig.
Og nej, det gør det jo heller ikke, men det virker ikke særligt motiverende, hvis han gerne vil tilbage i forholdet. Jeg skrev bare, at det virkede lidt klamt med alle de mobilnr.
Så fik jeg en længere svada om, at jeg var syg, og at han kun havde skrevet til mig pga. medlidenhed. Gik sgu fucking i sort - og skrev, at han skulle glemme mit nr. - og kun dyrke hans egne.
Fedt at have spildt 4 år på en nar. Jeg har nu besluttet, at aldrig besvare mere lort fra ham. Tænk - jeg var også en nar - troede at han elskede mig. Indtil jeg opdagede hans shit. Ikke at jeg godt ved, at de fleste mænd går på nettet og ser sex, men at det tager overhånd!!!
Han vidste godt, at jeg var en eftertragtet pige in real life. Men naren havde aldrig haft et forhold til nogen/ingen børn førend jeg - og nu forstår jeg det bedre.
Tænk at et menneske kan foretrække kærlighed/sex/samvær - kun ved at sidde og gokke til alt muligt sygt på afstand fra al virkelighed.
Jeg er bare så skuffet. Bortset fra hans dumme sex-vaner, var han jo en god fyr. Men ødelagt at havde været så alene altid (han var tidligere alkoholiker og havde social fobi). Han drak ikke, da jeg lærte ham at kende, men havde fobien. Den fik jeg bugt på - og vi rejste (han havde aldrig rejst el. været social med nogen fra han var 20 år). Var til flere familiefester osv. Han blev rask - og jeg frasorteret...fedt. Men jeg ligner jo heller ikke én fra hans porno-søgninger.
Bitter - jahhh - håber at I forstår?
Knus
Åhhh jeg er bare så pisse sur (undskyld at jeg kommer til at bande ret ofte her i indlægget). Har tidligere skrevet et indlæg om min nu ex-kæreste dyrkede internet-porno og tlf.sex og hvad ved jeg. Vi boede ikke sammen, er 44 og 43 år. Alle rådede mig til at droppe forholdet, hvad jeg også selv fandt bedst og gjorde det.
Men jeg kunne jo godt lide ham, savnet ham. Vi har skiftesvis sms'et sammen siden om småting kun. Det har været ham, som har sms'et mig mest. Vi har talt om at mødes hen over en kop kaffe/gå en tur sammen. Men det er ikke blevet til noget.
Så igår aftes ville jeg sende ham en sms, men havde slettet alle hans sms'er og kunne pludseligt ikke huske hans nr. Gik derfor ind på Eniro - og tjaaa pludseligt havde han fået et nyt ekstra mobilnr. Hvad skal man med 2 mobil.nr., og et fastnetnr., når han absolut ingen venner har og kun nær familie?
Altså jeg blev mega skuffet og sendte ham en tillykke sms med det nye mobilnr. til hans nye nr. Han sendte mig en aldeles uforskammet sms fra det mobilnr., som jeg kender = altså at det ikke ragede mig.
Og nej, det gør det jo heller ikke, men det virker ikke særligt motiverende, hvis han gerne vil tilbage i forholdet. Jeg skrev bare, at det virkede lidt klamt med alle de mobilnr.
Så fik jeg en længere svada om, at jeg var syg, og at han kun havde skrevet til mig pga. medlidenhed. Gik sgu fucking i sort - og skrev, at han skulle glemme mit nr. - og kun dyrke hans egne.
Fedt at have spildt 4 år på en nar. Jeg har nu besluttet, at aldrig besvare mere lort fra ham. Tænk - jeg var også en nar - troede at han elskede mig. Indtil jeg opdagede hans shit. Ikke at jeg godt ved, at de fleste mænd går på nettet og ser sex, men at det tager overhånd!!!
Han vidste godt, at jeg var en eftertragtet pige in real life. Men naren havde aldrig haft et forhold til nogen/ingen børn førend jeg - og nu forstår jeg det bedre.
Tænk at et menneske kan foretrække kærlighed/sex/samvær - kun ved at sidde og gokke til alt muligt sygt på afstand fra al virkelighed.
Jeg er bare så skuffet. Bortset fra hans dumme sex-vaner, var han jo en god fyr. Men ødelagt at havde været så alene altid (han var tidligere alkoholiker og havde social fobi). Han drak ikke, da jeg lærte ham at kende, men havde fobien. Den fik jeg bugt på - og vi rejste (han havde aldrig rejst el. været social med nogen fra han var 20 år). Var til flere familiefester osv. Han blev rask - og jeg frasorteret...fedt. Men jeg ligner jo heller ikke én fra hans porno-søgninger.
Bitter - jahhh - håber at I forstår?
Knus