gi en 50 er
hver md til wspa og hjælp med at udrydde mishandling af dyr i verden. en 50 er kan gøre en stor forskel. en 50 er et ugeblad, mindre end 2 pakker smøger eller hvad mange bruger i lotto hver uge.
en af mine goe venner på my space der kæmper for ulvehundene i usa sendte mig en historie idag. jeg læste den med tårene silende ned af kinderne. det var en mand midt i 30 erne der fortalte om sit arbejde. det arbejde han HADEDE, men var tvunget til at udføre fordi det gav brød på bordet. han var ham vi alle hader og fordømmer, men mest af alt hadede han ham selv.
det er ham der hver fredag gasser hunde og katte til døde på de amerikanske internater.
mange stater derovre har hver uge en dødsliste for hvem der skal aflivet pga de ikke har fået et nyt hjem. i Danmark aflives hvert år ca 11.000 hunde. i USA millioner.
for at staten kan spare penge blier dyrende gasset. en brutal og pinefuld død som iøvrigt er blevet forbudt som henrettelses middel i de amerikanske fængsler.
hver uge fik han det dårligere og dårligere med sig selv jo nærmere fredag kom. han prøver ikke at tænke på hans opgave som han hader at udføre. men det er enten det eller ingen arbejde.
hver torsdag aften tager han på den lokale mcdonald og køber for 50 dollar cheeseburgere og anden godt, og i ly af mørket sniger han sig ind på internatet. bange for at bli opdaget for så kan han blive fyret.
han lukker hundene på dødsgangen ud af deres bure så de kan lege. og deler mcdonald maden mellem dem. de sluger det hurtigt for de har ingen mad fået hele torsdag. det er li meget mener staten. det er spild af penge for de kaster det op pga gassen. og så sviner det.
han snakker med hver og en af hundene. giver dem alle et navn. og beder dem tilgive ham for det der skal ske imorgen.
efter et stykke tid lukker han dem en og en tilbage i deres bure og tilbringer 5 min med hver. kæler nusser og forsøger at give dem lidt kærlighed.
derefter går han ind til kattene. og gør det samme. er der killinger eller gravide katte tager han dem ud i sin bil. og kører dem ud i velhaver kvarterne og sætter dem fri med et spinkelt håb om at nogle der vil give dem et hjem eller idet mindste en human aflivning.
de sidste timer af natten kæmper han for at sove men det lykkes ikke. han kan intet spise både fordi han ikke har lyst men han ved det hele vil komme op igen.
på internatet gør han med ondt i maven gaskammeret klar. og henter tilsidst hundene en for en. de møder ham med logren og slik men jo nærmere de kommer kammeret jo vanskligere blier det. de kan lugte hvad der skal ske.
hans chef overvåger ham og tvinger ham til at putte flest muligt i kammeret for igen at spare penge.
hundene blier stuet sammen på den lille plads. alle paniske.
han åbner for gassen og tager flugten. han kan ikk holde det ud. de var hans venner. han flygter til den fjerneste ende af internatet så langt væk fra hans uhyggelige arbejde som han kan komme.
40 min senere er han tvunget til at gå tilbage, slæbe de døde kroppe ud og putte dem i grønne poser til distruktion. han udfører grædende sit arbejde mens han igen og igen sier til sig selv at nu er de et bedre sted. ingen sult ingen smerte og ingen svigt af dem de stolede mest på. men det er en ringe trøst. for næste fredag starter det hele forfra. og han ved at hvis han skal have lukket et øje i aften står den på sovepiller. han beder os alle om ikke at dømme ham for han dømmer sig selv aller hårdest.
tænk på ham og så giv wspa den 50 er (og gerne mere ) det gør jeg
en af mine goe venner på my space der kæmper for ulvehundene i usa sendte mig en historie idag. jeg læste den med tårene silende ned af kinderne. det var en mand midt i 30 erne der fortalte om sit arbejde. det arbejde han HADEDE, men var tvunget til at udføre fordi det gav brød på bordet. han var ham vi alle hader og fordømmer, men mest af alt hadede han ham selv.
det er ham der hver fredag gasser hunde og katte til døde på de amerikanske internater.
mange stater derovre har hver uge en dødsliste for hvem der skal aflivet pga de ikke har fået et nyt hjem. i Danmark aflives hvert år ca 11.000 hunde. i USA millioner.
for at staten kan spare penge blier dyrende gasset. en brutal og pinefuld død som iøvrigt er blevet forbudt som henrettelses middel i de amerikanske fængsler.
hver uge fik han det dårligere og dårligere med sig selv jo nærmere fredag kom. han prøver ikke at tænke på hans opgave som han hader at udføre. men det er enten det eller ingen arbejde.
hver torsdag aften tager han på den lokale mcdonald og køber for 50 dollar cheeseburgere og anden godt, og i ly af mørket sniger han sig ind på internatet. bange for at bli opdaget for så kan han blive fyret.
han lukker hundene på dødsgangen ud af deres bure så de kan lege. og deler mcdonald maden mellem dem. de sluger det hurtigt for de har ingen mad fået hele torsdag. det er li meget mener staten. det er spild af penge for de kaster det op pga gassen. og så sviner det.
han snakker med hver og en af hundene. giver dem alle et navn. og beder dem tilgive ham for det der skal ske imorgen.
efter et stykke tid lukker han dem en og en tilbage i deres bure og tilbringer 5 min med hver. kæler nusser og forsøger at give dem lidt kærlighed.
derefter går han ind til kattene. og gør det samme. er der killinger eller gravide katte tager han dem ud i sin bil. og kører dem ud i velhaver kvarterne og sætter dem fri med et spinkelt håb om at nogle der vil give dem et hjem eller idet mindste en human aflivning.
de sidste timer af natten kæmper han for at sove men det lykkes ikke. han kan intet spise både fordi han ikke har lyst men han ved det hele vil komme op igen.
på internatet gør han med ondt i maven gaskammeret klar. og henter tilsidst hundene en for en. de møder ham med logren og slik men jo nærmere de kommer kammeret jo vanskligere blier det. de kan lugte hvad der skal ske.
hans chef overvåger ham og tvinger ham til at putte flest muligt i kammeret for igen at spare penge.
hundene blier stuet sammen på den lille plads. alle paniske.
han åbner for gassen og tager flugten. han kan ikk holde det ud. de var hans venner. han flygter til den fjerneste ende af internatet så langt væk fra hans uhyggelige arbejde som han kan komme.
40 min senere er han tvunget til at gå tilbage, slæbe de døde kroppe ud og putte dem i grønne poser til distruktion. han udfører grædende sit arbejde mens han igen og igen sier til sig selv at nu er de et bedre sted. ingen sult ingen smerte og ingen svigt af dem de stolede mest på. men det er en ringe trøst. for næste fredag starter det hele forfra. og han ved at hvis han skal have lukket et øje i aften står den på sovepiller. han beder os alle om ikke at dømme ham for han dømmer sig selv aller hårdest.
tænk på ham og så giv wspa den 50 er (og gerne mere ) det gør jeg