Give slip?

Hej solveig. Jeg er en pige på 24 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 15 mdr og vi er forlovet. Pt er vi gået fra hindanden. DEt er sket et par gange før :-(. Mit problem er at han har to sider. Han kan være den mest betænksomme, kærlige og følsomme person. En person jeg ville dø for og ikke være i tvivl om at dt var manden i mit liv. Den anden side er nedværdigende, respektløs, utilregnelig og skræmmenede. Her står jeg så nu. Et sted ved jeg at jeg aldrig ville kunne få børn med en mand som er så utilregnlig men den anden del af mig håber at han kan ændre sig. For tiden er han den søde del af ham. Han skriver søde beskeder og lover at ændre sig. Men hvad skal jeg tro. Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg tænke?
Mvh Den ubeslutsomme

Kære Ubeslutsomme[f]
Hvis du inden næste mandag, hvor jeg er her igen - skriver ind og fortæller lidt mere om hvordan jeres forhold har været, så skal jeg kigge på det igen. Det optimale er selvfølgelig, at vi er tro mod os selv og ikke frivilligt er sammen med mennesker, som ikke respekterer grænser og forlader arenaen, såfremt vi ikke kan sætte klare grænser i samværet. Men igen, så er det et eller andet der holder dig fast til ham, for ellers var du gået for længe siden. Lige umiddelbart er det svært at se et formål med at være sammen med et menneske, som vi ikke ser en fremtid med.
Kærlige hilsner[f]
Solveig Ellingsen

Det er jo et personlighedstræk ved manden. Hvis du tror han ændrer sig tager du fejl. Den største fejl en kvinde kan begå er at tro hun kan "forme" sin mand til det hun gerne vil have.
Der er altså også en risiko for (kan naturligvis ikke vide det med sikkerhed), at din forlovede er psykopat. Han kan sige alle de rigtige ting og være ekstremt charmerende, men han har i grunden ingen empati for andre mennesker, og har derfor også en mørk, og mere hensynsløs side.
Han er sikkert også ekstremt kontrollerende og manipulerende i så fald.
Jeg ved det jo ikke med sikkerhed, men mit råd ville være at du skal holde dig langt langt væk fra ham!

Hej Solveig. Vores forhold har faktisk lige fra starten været meget dramatisk. Han er meget kotrollerende, jaloux og magtliderlig. Den første måned beskyldte han mig for at flirte med min chef. Det resulteretde i at han fik et hysterisk anfald og ville sparke min dør ind. Efter lidt tid sad han og græd ude foran. En anden episode er at vi var ude sammen og støder på en jeg engang havde kysset med. Jeg hilser på ham og præsentere min kæreste. Da vi går videre skifter han pludseligt humør og går fra mig. Jeg går med og i bilen spytter han på mig og går amok over at jeg har hilst på en "ekskæreste". Senere har der været episoder hvor han har slået mig fordi han sagde jeg havde talt grimt om hans familie som jeg absolut ikke havde gjort, da jeg har et rigtig godt forhold til hans familie. Der er mange af sådanne episoder. (han har dog "kun" slået mig en gang) En gang om måneden ca får han et anfald som går udover mig. Et lille udpluk af de ting han også har gjort: truet mig på livet, smadret mine ting, presset mig hvad angår sex. Og nu tænker du sikkert hvorfor er hun sammen med en som ham. Men men men han har også en anden side. Han er charmerende, kærlig, hjlæpsom og et dejligt menneske når han er den gode. Det er den side der for mig til at være ubeslutsom. Især fordi han ikke opgiver når jeg sige vi skal stoppe. Så begynder han at skrive hvor meget han saver mig, og hvor galt han er på den, og gør alt det søde. (gaver, blomster og kærlighed). Jeg har lidt svært ved at sætte en grænse. Hvorår er nok nok. Hvornår kan jeg sige at jeg har gjort mit i det her forhold og det er okay at komme ud af det nu? Jeg har været inde og læse om chamør og tyran personlighed og det passer så godt på ham. Men hvorfor er det så svært at komme ud af et så destruktivt forhold?

Kære ubeslutsomme[f]
Du spørger mig, hvorfor det er så svært at forlade forholdet. Det kan der være rigtig mange årsager til. Som oftest så er det gamle traumer fra fortiden der ligger bag og dermed skjulte overbevisninger og commitments vi ikke ved vi har indgået med os selv.
Jeg falder over din bemækrning om, at når du siger stop, så kommer han på sine knæ til dig. Og det ka nmeget vel være tegn på, at her ligger et traume som binder jer sammen. Nu har jeg ikke talt med jer, og dermed ikke haft mulighed for at spørge ind til noget, så nu gætter jeg: Jeg tror I begge får noget ud af at de kampe. Det kan meget vel være, at I begge har et issue med afvisninger med i bagagen. I takler det dealer med det traume forskelligt, hvor du vokser af, at han først er hård ved dig og derefter kryber for dig og hvor han i sine tanker får skabt scenarier og dermed kan føle sig afvist/forladt eller hvad det nu er han har brug for at føle sig. Hvis det er sådan det hænger sammen, så reaktiverer i gensidigt hinanden. Det er ikke kun ham eller kun dig. Der sker en interaktion mellem jer.
Du spørger hvorfor det er så svært at gå, og det er det selvfølgelig ikke kun fordi han også har gode sider, men så længe I ikke hver især ikke har fået kigget ind i jer selv, så vil der være en magnetisk tiltrækning. Det er sådan traumer viser sig i vores liv.
Når vi er i sådan et forhold, så er der flere muligheder vi kan vælge imellem.
Som sagt, så er det noget at det nemmeste at stå udefra og sige, at du skal da bare gå din vej, men du mærker også selv, at så enkelt er det nok ikke, for så var du gået for længe siden. Så det nogle kvinder vælger er ikke at tage kampen op, men derimod blive til de tilsidst er blevet udmyget en gang for meget, og dermed blevet så stærke, at de kan forlade forholdet uden at se sig tilbage.
Andre vælger at lave forarbejdet til at gå/få støbt et godt fundament(skabt netværk/bolig osv), og så går de og med det gode fundament støbt, så kan de klare adskillelsen/tomheden der følger efter sådan et forhold.
Andre igen vælger at gå i terapi for at komme fri.
Hvad der er den rette løsning for dig, ved kun du. Men lige meget hvad du vælger, så vær god og kærlig mod dig selv. Lad ikke dit udelukkende ligge på ham og hans motiver, men vend blikket ind i dig selv, og bliv nysgerrig på, vhorfor du mon er der, hvor du er idag. Spørg dig selv, hvilken gevinst får du ud af at danse sådan rundt med ham. Hvad er årsagen til, at du har brug for at få smadret dine ting og udsat for fysiske overgreb og efterfølgende kryben fra ham for at føle dig elsket?
Med ønsket om masser af selvindsigt og nysgerrighed til dig[f]
Solveig Ellingsen