global demokratisk kvajebajer
Uanset hvor fine diverse internationale organisationer i pressen og på pariret synes at være, så synes det som om der er en fatalistisk tendens til fejltagelser og selvhøjtidelighedens fnidder? i Palæstina og Afganistan, i Irak og flere andre nationer hvor verdenssamfundets organisationer humanistiske som diplomatiske samarbejder tæt med hinanden og interne organisationer er fremskridtene oftes små og udenfor mediernes vidensdelende bevågenhed og formidling; hvorfor ?
Og hvordan kan milliardorganisationer gøre så slet og så lidt med så mange samfundsmæssige og økonomiske ressourcer til deres rådighed ?
Selvom FN, UNICEF, NATO . .. kan vedtage og udfærdige beslutninger, rapporter og planer så går det meget trægt ?? Er det grundlæggende problem at vesten ikke har gjort op med de værste af fasicmens og nazismens idealer/ideologiske fraser, såsom nogle menneskeracers potentielle mindreværdighed eller er det fordi demokratiet i sin institutionelle konstruktion og procesorientering ikke i tilstrækkeligt omfang inkluderer borgerne og vælgerne i de politiske processer ??
Er det fordi demokratiet som institution ikke har formået at frigøre sig fra en ideologisk nepotisme og dennes traditionelle nihilistiske referencerammer vedrørende de repræsentative og folkevalgtes politiske virke ??
Er det fordi politisk virke ikke skal og måske ikke må være en økonomisk guldgrube hvis glimmer og overflod uundgåeligt vil korrupere enhver der får tilgang til demokratiets skattekroner ??
Er der en eller flere etiske konklusioner vedrørende demokratisk politik relateret til financielle ressourcer❓
Skal og kan demokratisk politik være en politikernes og partiernes og samarbejdspartnernes pengemaskine, snarere end et borgernes folkestyre ?
Fx zionismen der synes at have sine mest standhaftige støtter blandt fordomsfulde politiske partnere og partier som også er meget lidt socialt trygge og ofte har en tendens til at udtale sig om alle de mange forhold der er grund til at frygte; en frygt som kun på grund af uafklarede fordomme kan formuleres og forsvares, prozionistiske politikere har da haft en tendens til ikke at kræve socialt værdige forhold til palæstinenserne men snarere omtale terroristiske arabaere - et konstant fixpunkt i flere årtier - selvom enhver med lidt ordinær viden om forholdene burde kunne vide at zionismen er nødt til at opgive sin kriminelle kolonialisme og militaristiske besættelsepolitik; medmindre verdenssamfundet skarpt skal deles op i herrefolket; vestlige demokratiske og militaristiske samarbejdspartnere og så andre og financielt mindrebemidlede folkeslag og nationer
Var herrefolkstanken ikke det andenverdenskrig og efterkrigstiden gjorde op med; handlede det ikke om til sidst at civilisationen ikke er interesseret i fascisme og nazisme, rascisme og uretfærdige undertrykkelsesmetoder .. ❓[l]
Var det ikke meningen at det skulle være socialt betrygget at være borger❓
Jeg synes at som person af kvindekøn at der måske er visse uoveresstemmelser diverse ideologier, konsekvenser og forudsæætninger imellem og det er som om global udenrigspolitik ikke i tilstrækkeligt omfang tager politisk og diplomatisk højde for de humanitære forholds betryggelse/tarv . . . ??
Og hvordan kan milliardorganisationer gøre så slet og så lidt med så mange samfundsmæssige og økonomiske ressourcer til deres rådighed ?
Selvom FN, UNICEF, NATO . .. kan vedtage og udfærdige beslutninger, rapporter og planer så går det meget trægt ?? Er det grundlæggende problem at vesten ikke har gjort op med de værste af fasicmens og nazismens idealer/ideologiske fraser, såsom nogle menneskeracers potentielle mindreværdighed eller er det fordi demokratiet i sin institutionelle konstruktion og procesorientering ikke i tilstrækkeligt omfang inkluderer borgerne og vælgerne i de politiske processer ??
Er det fordi demokratiet som institution ikke har formået at frigøre sig fra en ideologisk nepotisme og dennes traditionelle nihilistiske referencerammer vedrørende de repræsentative og folkevalgtes politiske virke ??
Er det fordi politisk virke ikke skal og måske ikke må være en økonomisk guldgrube hvis glimmer og overflod uundgåeligt vil korrupere enhver der får tilgang til demokratiets skattekroner ??
Er der en eller flere etiske konklusioner vedrørende demokratisk politik relateret til financielle ressourcer❓
Skal og kan demokratisk politik være en politikernes og partiernes og samarbejdspartnernes pengemaskine, snarere end et borgernes folkestyre ?
Fx zionismen der synes at have sine mest standhaftige støtter blandt fordomsfulde politiske partnere og partier som også er meget lidt socialt trygge og ofte har en tendens til at udtale sig om alle de mange forhold der er grund til at frygte; en frygt som kun på grund af uafklarede fordomme kan formuleres og forsvares, prozionistiske politikere har da haft en tendens til ikke at kræve socialt værdige forhold til palæstinenserne men snarere omtale terroristiske arabaere - et konstant fixpunkt i flere årtier - selvom enhver med lidt ordinær viden om forholdene burde kunne vide at zionismen er nødt til at opgive sin kriminelle kolonialisme og militaristiske besættelsepolitik; medmindre verdenssamfundet skarpt skal deles op i herrefolket; vestlige demokratiske og militaristiske samarbejdspartnere og så andre og financielt mindrebemidlede folkeslag og nationer
Var herrefolkstanken ikke det andenverdenskrig og efterkrigstiden gjorde op med; handlede det ikke om til sidst at civilisationen ikke er interesseret i fascisme og nazisme, rascisme og uretfærdige undertrykkelsesmetoder .. ❓[l]
Var det ikke meningen at det skulle være socialt betrygget at være borger❓
Jeg synes at som person af kvindekøn at der måske er visse uoveresstemmelser diverse ideologier, konsekvenser og forudsæætninger imellem og det er som om global udenrigspolitik ikke i tilstrækkeligt omfang tager politisk og diplomatisk højde for de humanitære forholds betryggelse/tarv . . . ??