Ikke glad i nyt hus...

Jeg bliver nød til at få det ud, svar eller ej.
Vi har købt et nedlagt landbrug. Stort hus, gammel men i god beboelig stand, fin grund med herlig have.
Og dog. Jeg har nu efter 7 måneder stadig ikke rigtig vænnet mig til at bo her. Det er en blanding af alt det arbejde der ligger i det, og en uforklarlig fornemmelse. Jeg har svært ved at få et afslappet forhold til alle de små og store ting der hele tiden skal laves. Svært ved at tage det med et smil når man havde lavet planer, men så er der lige et frugttræ der vælter i stormen og man skal tage sig af det først. Svært ved at være tålmodig med at alle rutiner omkring huset skal stå lidt tilbage i en fase hvor man først er ved at indrette sig.
Og så den der "mavefornemmelse".
Jeg ved slet ikke hvad det er. Om det skal vise mig jeg ikke hører til her. Eller om det er på tide at blive voksen og lære at tage alt det ansvar og det arbejde der følger?
Rent praktisk så er det her hus ikke til at sælge hurtigt, og slet ikke uden saftigt tab de første mange år.
Hvad siger i, har vi begået en stor fejl, eller er det bare startvanskeligheder? Der er da ting ved det som jeg påskønner - som sagt er det et flot sted at bo og jeg kan endelig holde kat og hund.
Havde I den slags omstillingsproblemer? Det er jo reelt en ny livsfase.

I har en nisse boende.
Gi' ham en skål risengrød, så skal alt nok blive godt.

Her er en der måske har krise og du bruger den som platform for en åndet selvprofilerende vits.
Jeg fatter ikke hvor intetsigende og tankeløs folk kan få sig selv til at være på internet debatter. Man ville jo aldrig turde at give den slags svar face to face.

Jeg er også selv lige flyttet i hus, dog et noget mindre et dit...faktisk kun et rækkehus, men der er da ting, der skal laves alligevel og vi har langt om længe fået vores egen lille have, som vi har savnet i lejligheden, vi boede i før.
Jeg går også rundt med en følelse af, at et eller andet mangler. Jeg har sågar været inde og spekulere i, om det er mit forhold og ikke huset, jeg tvivler på. Men det må jeg sige, at jeg er ikke i tvivl der. Vores have ligner noget, der er løgn og der skal ligges en del arbejde i den, for at den bliver rigtig pæn og hyggelig igen. Og bare den del, skræmmer mig lidt...fordi der skal bruges så meget tid der, som man ellers ikke brugte før med en lille altan....måske det er samme følelse, du har med dit nye hus...der der skal ligges så meget tid og arbejde i det, så du måske skal tilsidesætte dine egne behov lidt. Jeg har selv været meget stresset med ind og udflytning og vi har stadig flyttekasser samt en masse ting stående, som vi ikke rigtig har fået på plads og når man kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen og der hurtigt bliver mørkt udenfor i denne tid, så virker huset lidt trist og koldt, når alle ting ikke rigtig er som det var i det gamle hjem. Er det måske på samme måde, som du selv har? Jeg tror det er meget normalt i den overgangsfasen, hvor man flytter ind og man ligesom er "gæst" i sit eget hjem, fordi man ikke rigtig kan komme til pga flyttekasser og diverse andre ting, at man har svært ved selv at falde til med det nye sted lige med det samme....men det kommer da sikkert, når du efterhånden begynder at sætte dit eget personlige præg på hjemmet :-)

Dit problem er i bund og grund lånet på huset. Du er relativ ung og de fleste unge mennesker har drømme om fremtiden. Et huslån på 30 år kan virke kvælende på drømme idet fremtiden nu består af at betale kreditlån, forsikringer, billån, ejendomsskatter osv. Du føler at sidde i saksen og ikke kan slippe fri uden gæld og økonomisk bøvl. Det er ikke en rar fornemmelse pludselig at være slave af banken/budgetkontoen.
Tror at de fleste vender sig til situationen, efter noget tid, hvis det er en trøst...
Nogle gør ikke. Jeg har været der og gør det ikke igen, sådan er vi jo forskellige!



NB. Din bankrådgiver er ikke en rådgiver men en sælger. Følg din egen fornemmelse og tag ikke imod råd fra banken.

I har begge to ret, dette er en del af det.
Hvad gjorde Du så? Solgte og tog tab med i købet? Eller var markedet på Din side dengang?
Jeg har jo ikke tænkt mig bare sådan at give op, men tager mig da i hvordan jeg dagdrømmer om et mindre nemt hus eller en flot ejerlejlighed. Og ja, jeg føler mig dum ved det for jeg tog jo en beslutning og bør stå ved den.

Den første ting som altid falder mig ind når nogle "klager" lidt over landlivet, det er om der ikke skulle være tale om en bybo som er gået forkert.
Her mener jeg ikke noget negativt, det kan bare være svært for en som altid har boet i en lejlighed i byen at komme ud på landet, det at man 24 timer i døgnet har haft liv omkring sig og en "døgner" lige omkring hjørnet, det kan gøre det meget svært at finde sig selv i den stilhed, bælg-ravendende mørke i natten og med lidt langt til naboen som man pludselig befinder sig i.
Vi menesker er forskellige og nogen trives i byen og andre som jeg selv på landet, jeg kan ikke finde mig til rette i byen.
En anden ting er, jeg tror i vil lave "det hele" på en gang, hele huset skal males, haven skal ligne noget fra et tv-program, der skal for en hver pris være Morten Korch idyl her og nu.
Det kan og skal man ikke, tag en slapper og lav ingen ting i en uges tid, huset falder altså ikke sammen af den grund.
Herre gud da, skulle der være et værelse eller to som trænger til maling, jamen sådan er det i et stort hus, luk døren og vent med at lave det til lysten er der for sådan noget må aldrig blive en sur pligt, det kommer der ikke noget godt ud af.
Et træ som vælter, tja hvis det ikke har ramt en bygning og ellers ikke ligger i indkørslen, så lad det ligge i fred og ro til tid og lysten er til at gøre noget ved det, og så behøver man jo ikke at fjerne det hele på en gang.
Haven, ja lige nu er der så ikke meget at gøre der ude, men til foråret så slå græsset og vent med at gøre mere, du kan ikke lave en perfekt have på et år, det tager tid og igen skal det være lysten som driver værket, det må aldrig blive en sur pligt.
Brug haven til at leje med hunden, slå en hængekøje op og tag en slapper, nyd stilheden og få ny energi.
Så mit råd til dig er, ro på, i når det nok alligevel.
Sæt dig stille og roligt med en god bog, et hjemmebagt brød og en kop kaffe, og slap helt af.
Efter et par timer så gå en tur og hils på naboen.
Hold dig langt væk fra malerspanden de næste to uger, det haster jo ikke.