7tilføjet af

Glæder du dig til juleaften

Så er det snart den 24 dec, har det sådan at det bare er en dag der skal overståes. Har 3 børn og det var et mareridt sidste år, der var skrig og skrål fra de første gaver blev pakket op, syntes ikke julen er den samme som den har været, børn er blevet alt for forkælet idag, det skal lige siges at der kun er blevet købt en gave til hver fra os forældre, resten er fra familie, men det er så svært at finde på gaver til de børn de har jo alt. Er det kun lille mig der har det sådan er jeg helt forkert på den, syntes det er synd for mine børn at det der skulle have været en dejlig dag ender som et mareridt for dem.
tilføjet af

Jeg ønsker dig en god jul

Hej Mie77
Ja det er jo ikke særligt sjovt hvis juleaften er nærmest et mareridt især hvis det bare skal overståes. Jeg har ikke børn selv og jeg fejre ikke jul af forskellige grunde.
Men jeg oplever det jeg høre om jul at børn netop forventer meget til jul.Det er jo svært sikkert at sætte grænser som forældre i et samfund hvor børn især også har kammerater/veninder der får mange ting og har mange ting.
Jeg håber alligevel at du og din familie får en god juleaften.
tilføjet af

som mor til en større

børneflok, må jeg sige,at jeg faktisk mener det er dig der har et problem, du er den voksne må må fx sørge for bedsteforældre, venner og andre giver ens antal gaver således der er lige mange at pakke op. Er gavemængden for stor og fylder for meget i julehyggen vil jeg foreslå dig enkelte gaver og så bede gavegivere sætte pengene istedet ind på ungernes børneopsparing.
Jeg håber ikke du bliver fornærmet over mit svar, men jeg mener ikke bør kan gøres ansvarlig for forældres og andres misforståede "kærlighed" og laden kaos stå til.
Håber du må få en rigtig god jul
Glad og uden gråd
held og lykke
tilføjet af

glæder du dig til juleaften

Julen er ikke en glæde for alle og især som du skriver hvis der bliver skrig og skrål fra børnene hvis de ikke får det de gerne ville havde , jeg går sådan at jeg køber en rimelig gave som der står på ønskesedelen og så giver jeg penge ved siden af så kan børnene selv spare sammen til en dyr ting de gerne vil havde , jeg bruger det til voksne også , for det er svært i dag med de ønsker både børn og vokne har. Jeg tænker på min barndomsjul hvor juletræet stod i den aflåste stue og var pyndet og ved bordet var hjemmelavede julegotter og frugt dækket til som min moder havde lavet , vi børn måtte ikke se juletræet før juleaften så selv nøglehullet var dækket til så vi ikke kunne se træet og mørklægningsgardinerne var rullet ned, og hvor glædede vi børn os til og se det juletræet, der skulle ikke meget til og glæde os børn og også voksne, og som gave fik vi børn tøj så vi havde tøj til vinteren. I dag er børn og voksne forkælede og overdænges med gaver ,det var jo ikke det der var meningen med julen.
God jul til alle fra Mormor
tilføjet af

Nej

Nej, jeg glæder mig ikke specielt til den aften fordi den er en pligt for mig. Af hensyn til familien fejrer jeg med dem, men stemningen er aldrig særlig god fordi nogle af familiens medlemmer altid fokuserer på dem der ikke længere er blandt os, på skilsmissebørn og hvad ved jeg.
tilføjet af

Det er DIT ansvar...

at de ikke bliver stresset her i julen. Hvad gør du for at det går bedre. Du skriver som om det er fuldstændig ude af dine hænder. Børn er forkælede, skriver du??? Det vel dig der bestemmer HVOR forkælede DINE børn er. Tag dit ansvar og sørg for dine børn får en god og ustresset jul.
tilføjet af

Jeg glæder mig til jul

Fordi jeg sammen med min søns far har købt en GIBSON GUITAR! Derudover har jeg også købt biletter til Roger Waters koncerten i Odense til maj.......Jeg er den fattigste kvinde i hele verden..på penge altså...Ellers er jeg den rigeste, for min søn har den fedeste guitar hele resten af livet, hvis han vil, og han kan sælge den og få mange penge for den på et tidspunkt hvis han hellere vil noget andet. Det her er hans højeste ønske...
Til folk der ikke ved noget om guitarer kan jeg sige det er en guitar der koster omkring 30.000 kr! Men det er jo ligegyldigt...for det er hvad den skal bruges til, der betyder noget. Min søn bliver 15 om et lille øjeblik...han er allerede vanvittig dygtig til at spille alt muligt dybt, svært, følsomt...han har en KÆMPE kærlighed til musikken, og et kæmpe talent for at lukke det ud i verden...og jeg kan give ham mulighed for, at give musikken i hans hjerte vinger...så ønsker JEG ikke mere. ;o)
Håber du på et tidspunkt vil føle glæden ved at give, lidt på samme måde som jeg...for det er en gave i sig selv...og selvfølgelig meget nemmere for mig, fordi jeg ikke har små børn, pres fra familien eller ansvar for at julen skal køre på skinner. Det er så synd når det, skygger for hvad julen ER.
Hvis dine børn har alt, så lad være at give dem mere...de haroverhovedet ikke brug for mere skrammel at rydde op i - giv dem noget andet...giv dem oplevelser.
Sorry, hvis det lyder alt for nemt...men min hemmelighed er, at jeg har givet mig selv lov til at definere julen på den måde der passer mig....og ikke andre. Gør det...så bliver du selv mere rolig indeni...og det gør dine børn også.
Glædelig jul.
tilføjet af

Giv dem en gave tidligt.....

på dagen i stedet for. Det har vi altid brugt i min familie!
Man tager det værste af spændingen og så har de noget at beskæftige sig med op til selve aftenen i stedet for.
Men jeg ønsker jer en Glædelig juleaften
Løvemor
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.