God advokat/ gode råd til bopælspligt sag

Hej
Bopælspligten tilfalder far! Og hvad så nu?
Mit barn trives ikke og INGEN gør noget. Hvor er det frustrende. Han har endda selv sagt til dommeren hvad han vil men det vælger de og overhører. Og alle skolens og de offentlige institutioners "advarelser" bliver også overhørt.
Ja undskyld en meget forvirret start, men det er sådan mit hovede ser ud lige nu!
For 4 år siden flyttede min daværende x (kaldes X) fra min søn og jeg. Jeg er på det tidspunkt 5 uger henne med vores 2. barn. Jeg vælger, verdens hårdeste beslutning, at få en abort, X ved jeg er gravid, da det var hans store ønske at få et barn mere. Min søn på 3 1/2 år blev boende hos mig og X havde ham hveranden weekend og hver torsdag.
Jeg finder THE LOVE OF MY LIFE, som er sjællænder og vil gerne starte på en frisk. Jeg oplyser X om dette og 4 uger senere får jeg brev fra statsamtet at han kræver bopælspligt. Lang historie kort: efter lang sag som endte helt i landsretten, taber jeg og han får bopælspligt. Jeg flytter til sjælland og ser kun min søn torsdag til søndag hveranden uge. Det er selvfølelig super hårdt, men jeg får en fantastisk psykolog og hun hjælper mig med mit savn og had.
Så starter min søn i skole og han begynder at få nogle "problemer" han kaster op når det hele bliver lidt svært og han kan ikke følge med i skolen. Han går 0. klasse om og dennegang bliver klasselæren opmærksom på han ikke trives, han begynder nu også og få nogle ekstreme vredes udbrud hvor han kaster med borde og stole og andre ting der lige er omkring ham.
Skolen foreslår vi indstiller ham til PPR (pædagog psykologisk rådgivning) på kommunen for at få hjælp og en udredning på ham. Det vil tage min. et halvt år før vi får noget ud af det.
Jeg kontakter statsamtet og sætter gang i en retsag. For at få bopælspligten. Efter jeg har gjort dette modtager vi et opkald fra klasselæren hvor hun fortæller de nu sender en indberetning til kommunen om vores søns mistrivsel.
I forbindelse med retsagen skal vores søn ind til dommeren og udtale sig, han udtaler ikke direkte hvem han vil bo hos, men han siger "ordningen med jeg bor ved far kan jeg ikke lide"
TRODS DETTE så dømmer byretten han skal blive boende ved hans far, fordi der er en ppr udredning i gang ved kommunen.
JEG FATTER IKKE EN S...
Og ja jeg ved der altid er to sider af en historie, også derfor jeg IKKE har skrevet noget om min og hans begrundelse, men kun fortalt om de cool facts der ligger fra det offentlige.

Skal se at opføre jer som voksne mennesker, i bruger begge jeres barn i jeres interne lille krig imod hinanden, det giver det udslag at barnet brækker sig i "skolen".
I står i hvert jeres hjørne og trækket i det stakkels barn, prøv dog at finde en løsning som gavner barnet, ikke jer.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

hvor er det godt han får hjælp, hvordan kunne du flytte så langt væk fra ham, ved godt du regnet med, at have ham med, men du har i din forelskelse glemt jeres barn, hvis du havde fået ham med, havde han manglede sin far og nu mangler han sin mor, har i tænkt på, at flytte tætter på, så i kunne finde en 50/50 deling.
Nu glemmer mange deres børn efter en skilsmisse og flytter langt væk fra deres tideliger partner.
Håber at din søn får hjælp i denne udredning og i sammen kan finde en løsning så barnet kan få god hverdag.
Til slut selvfølig skal du finde en god advoket, der en en hjemme side med tvangsfjerninger hvor de henviser til advokater med erfaring i børn, kan ikke huske hva siden hedder, så du må google.
Men tænk på din bopæl måske er det der løsningen ligger.

Puha med det du risser op her, er det rigtig svært at svare 🙁
Min første tanke er nemlig. Hvordan kunne du flytte så langt væk fra dit barn ???? Allerede der tabte du en del og mest af alt fratog du din søn muligheden for en 7/7 ordning.....
Det du skal gøre er :
1. Det bedste du kan gøre er at flytte tættere på dit barn...
2. Få et voksent forældre forhold til din søns far. Starte et samarbejde omkring jeres søn, for i på den måde sammen kan hjælpe jeres søn til at få det bedre.
3. Opgi´behovet for ejerfølelse af bopælspligt.... Det handler om at jeres søn skal have ro, forståelse og ikke føle sig som en lus imellem to negle.
Du beskriver at du har gået til psykolog pga dit had / sorg over bopælspligten.
Hvis du har haft det så svært med det hele, at du havde behov for en psykolog, hvordan tror du så din søn har det indeni❓Prøv at mærke efter❓Din søn ser de to mennesker han elsker allermest holde op med at elske hinanden, råbe af hinanden, gå i retten for at " eje " ham m.m. prøv at forstil dig alle de frustrationer han har.
Ydermere vælger du at flytte væk fra ham.
Jeg skriver ikke dette for at anklage dig eller faren, fordi jeg ved kun det du selv beskriver. Jeg skriver dette fordi, i mine øjne er det ganske naturligt din søn reagere. Meeeeen han reagere nok ikke pga bopælspligten ( medmindre far er voldelig m.m. det har du ikke beskrevet ) han reagere nok på alle de belastninger han har været udsat for de seneste år, og nok stadig bliver udsat for når han er henholdsvis hos mor og far ?
Måske kunne du prøve at snakke med din ex mand om at starte i familieterapi ????
Ikke så i kan blive en familie igen men for at jeres søn får bearbejdet alt det der er sket de forløbne år ?
ønsker dig virkelig alt godt på din vej og håber du finder vejen til at hjælpe din søn.

Hvis din søn har det skidt, er det i hvert fald næppe klogt at han skal hives igennem en kamp mellem dig og hans far.
Hvordan mener du at det er en god idé at han skal igennem en sag hvor han vil være splittet mellem jer.
Måske skulle du se din søn som the love of your life i stedet, og lade være med at forlade ham, ved at flytte til en anden landsdel.

Hurra – systemet virker! Der er elles sjældent når mor flytter væk.
Statsforvaltningen og retten har gjort som loven foreskriver og som er god latin – nemlig at bevare barnet tilknytning til nærmiljø og barnets venner (børnehave, SFO, Skole).
Varslingpligten på 6 uger er netop bestemt for at samværsforældreren har mulighed for at bede om bopælspligten og dermed redde barnet fra at flytte rundt som en normade (set mange gange) alt efter hvor mors nye kærester bor.
Det gør barnet rodløst.
Men barnet savner altid den forældre der er væk og kan blive ked af det.
Derfor er det sådanne i disse situation at myndigheder siger ”du vælger kærligheden eller barnet” …. Og jeg må nok indrømme at det ikke er altid at myndighederne er så skarpe – normalt ser de mere på mors behov og understøtter hende end det deres reelle opgave er nemlig at sørge for barnet.
SÅ du skal flytte tilbage så du er i nærheden af dit barn og sige at du flytter tilbage pga af ham – så bliver han glad.
Og så må du se hvad du kan få af samvær … husk at din barn har behov for at se BÅDE dig og sin FAR og at der er ro - derfor – lad nu være med at og bliv urimelig at søge om at få bopælen tilbage og alt det der - få en god ordning aht barnet!! Og tænk på barnet … han vil så gerne se jer begge