11tilføjet af

God weekend til mig :-/

I går da jeg kørte hjem fra min kæreste, fik jeg et eller andet blæst i øjet, som jeg simpelthen ikke kunne få ud. IKKE TALE OM, om det ville ud. Jeg kørte hjem med en hånd for øjet. Kunne hverken have det lukket eller åbent, men det hjalp hvis jeg holdte en hånd for og kunne presse, hvad det end var i øjet, lidt ud til siden.

Jeg smurte mentholatum under øjet, så jeg kunne tvinge tårene frem og dermed måske skylle det ud. Men NEJ! Der skete ikke en skid. Jeg tænkte, at det nok ville ryge ud af sig selv, når jeg lagde mig til at sove. Men heller ikke. Kl.4 i nat, kørte jeg på skadestuen. Stadig med en hånd for øjet. Men de har jo mange patienter og selvom øjenskader altid behandles akut, tog det sgu lang tid inden jeg kom til.
Så sad jeg der kl.20 minutter over 4 i nat og håbede inderligt, at der ikke var sket noget med mit øje.
Da jeg endelig blev kaldt ind, gik de ellers igang med lys og lygte og skyllemiddel og jeg troede simpelthen ikke, at mit øje ville overleve. Men det gjorde det altså...men i en meget rød version. Hold kæft hvor er mit øje ømt og tørt. Men ud kom skidtet da.
Nu har jeg været nødt til at melde afbud til min elskede tennistræning, men jeg er simpelthen HELT færdig. Jeg er SÅ træt nu. Overvejer at smutte på apoteket og købe noget beroligende til huden omkring øjet, så det ikke svier så meget.
Er der nogen der kender en god creme til meget overbelastet ud omkring øjnene?
Og er der ellers nogen råd til, hvordan jeg skal forholde mig til mit stakkels udsatte øje? Jeg tror nok at lægen havde nogle gode råd, men jeg kan ærlig talt ikke huske dem. Jeg havde ikke sovet i næsten et døgn, da han stod og snakkede til sidst. Jeg fangede bare, at mit øje ikke havde taget skade, men nu bare er ømt og rødt ovenpå strabadserne. Og så føles det rart at holde det lukket :-)
Alle råd er velkomne, så skal jeg nok finde ud af, hvad der virker :-)
På forhånd tak:-)
tilføjet af

du kunne...

prøve med zinksalve som man bruger til røde baby numser...det hjælper på meget synes jeg, også irritation og deslige :o)
Undgå skarpt lys og røg til dit øje :o)
God wekend :o)
tilføjet af

Zinksalve?

Ok, det har jeg ikke hørt om før.
Det må jeg lige undersøge nærmere.
Tak🙂
tilføjet af

Du skal ikke forvente noget af skadestuen

Når der er tale om ubetydeligt problemer.
Øjenhår kan godt sætte sig fast under
øjenlågene, så de skal skylles ud med
en lille sprøjte af plastic eller gummi.
Næste gang skal du tage på Apoteket, så
du bliver fri for at vente. 🙂
tilføjet af

Tak men

Det gjorde så ondt, så jeg troede der muligvis kunne være sket noget, turde ikke lade være med at gå derhen🙂
Men det var bare noget skidt fra gaden, der havde sat sig uheldigt 😕
Jeg er lidt forsigtig lige når det gælder mine øjne🙂
tilføjet af

Autch!

Jeg har ikke meget at sige, udover at komplimentere dig for din skrivestil og formuleringsevne. Jeg beklager din traumatiserende oplevelse, men indrømmer at jeg lo højt. Hvis du ikke allerede gør det, vil jeg gerne opfordre dig til at skrive mere.
tilføjet af

Ej der gjorde du mig virkelig glad

🙂 Hvor var det pænt sagt. Det gør min dag en del lysere🙂
Måske når jeg har fået oplevelsen på afstand, kan jeg selv se det morsomme i det 😉
Jeg har hørt at Kamillethesbreve skulle være godt og beroligende at lægge på øjet, så det tror jeg at jeg vil prøve. Og så håbe på at jeg ikke får the ind i øjet😕

Tak for dit søde indlæg, må du få en dejlig weekend🙂
tilføjet af

Hvis du fugter posen er der en chance for

det hjælper men ellers så lav en kop kamillethe og bad øjet i det.
Du kunne med held have spurgt på apoteket. Min lille nivø på 9 var ude for det (næsten) samme, men havde så fået en rids i øjet af strabadserne. Han fik øjendråber der renser og bedøver mildt, så han ikke skal gå og holde på øjet 😃
tilføjet af

Lille skind :-)

Du skal hvile øjet og, som du foreslog, komme kamilletheposer på, så det køler. Så skal det nok hurtigt blive godt igen.
God weekend🙂
tilføjet af

Så har jeg været heldig

Jeg havde ingen ridser eller noget🙂
Godt man kan gøre noget ved det, så din nevøs øje bliver godt igen🙂

Jeg lå lidt tid med en fugtig thepose på øjet og det føles rart🙂
Min intention var at gå på apoteket, men jeg var simpelthen for træt😮 Så jeg tænkte, at hvis jeg havde noget herhjemme, så kunne jeg bruge det🙂

Tak for dit indlæg
tilføjet af

Tepose

Min kæreste var ved at dø af grin da jeg gav hende 'teposen'. Men det er måske en anden slags tepose? Der er ikke kamillete i min 'tepose' ;o)
tilføjet af

Nej men...

det er der heldigvis i min🙂
Det er vist amerikansk slang du har kastet dig ud i😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.