Gode råd søges - meget langt!
Jeg har brug for at komme af med en masse tanker. Det handler både om følelser, sygdom og hverdagen generelt. Tror jeg starter med sygdom, det er vist nemmest i første omgang.
Jeg havde i en lang periode pludselige smerter i underlivet og gik til lægen mange gange. Det var ikke muligt at finde nogen grund til det og lægerne kom med mange forskellige sygdomme, som ikke helt passede alligevel - altså nogle af mine symtomer passede, men ikke helt alligevel. Jeg begyndte at føle mig som "en træls patient". Men smerterne blev ved med at komme og min kæreste bakkede mig op. Fik mig til "at slå i bordet".
Det virkede. En række undersøgelser blev sat i gang og lægen kunne begynde at udelukke ting. Jeg var så inde og blive CT-skannet. Dog uden kontrastvæske. Denne skanning viste to ting.
Jeg havde hævede lymfeknuder i maven og vand i det lille bækken. Vandet i det lille bækken indikerede en cyste på den ene æggestok der var sprunget. Knuderne i maven kunne betyde meget og intet. Jeg skal så ind og skannes igen, med kontrastvæske i blodet - bl.a. for (forhåbenlig) at udelukke cancer. Hvis der fortsat er knuder skal der lukkes op ind til maven og kigges på det og tages prøver.
Æggestokkene skal tjekkes og dette skal ske hos en gynækolog via ultralydsskanning, men jeg har endnu ikke fået besked om hvornår.
Ved alle mine urinprøver har der været blod i urinen og det er der ikke fundet en grund til via skanningen. Så hvis det fortsat er der, skal der kigges i blæren efter polypper der evt. sidder og bløder. Helt hvordan det kommer til at foregå ved jeg ikke og har egentlig heller ikke lige p.t. lyst til at vide det...
Om det er pga. evt. sygdom eller om det er psykisk - det ved jeg ikke, men jeg er så træt hele tiden. Orker ikke særlig meget. Magter lige at tage mig af det mest vigtige, men dyngen af vasketøj vokser og det samme gør nullermændene i krogene. Støvet presser på og blomsterne hænger med bladene, da jeg ikke får vandet dem.
Børnene sørger jeg selvfølgelig for, men jeg har ikke det store overskud og energi til dem. Når jeg har været oppe og i gang 3-4 timer kunne jeg snilt lægge mig tre timer og sove. Ud over min træthed og manglende entusiasme har jeg bemærket at mit hår ikke vokser som det plejer. Jeg fjerne normalt hår under arme og på benene rimelig ofte, men i lang tid har der ikke været behov for det særlig ofte. Mine bryn vokser heller ikke særlig meget mere. Normalt plukker jeg bryn hver 2. eller 3. dag, nu sker det en gang om ugen, for det er ikke nødvendigt oftere.
Jeg har mistet lysten til mit studie. Og det er ellers et studie jeg har drømt om i mange år og da jeg endelig startede følte jeg mig utrolig priviligeret over at kunne læse der. Jeg overvejede en sygeeksamen her på 3. semester, da jeg havde været en del væk. Men endte alligevel med at gå normalt til eksamen og fik et godt resultat. I det hele taget går det rigtig godt med mit studie og jeg får fine resultater. Men begejstringen over det er forsvundet de sidste par måneder. Jeg stopper ikke, for jeg har ingen uddannelse og ved det er vigtigt at jeg får en. Desuden er der ikke rigtig noget andet jeg kunne have lyst til. Så bare rolig - jeg dropper ikke ud.
Jeg er bekymret for hvordan det kommer til at gå i de næste par måneder. Som det er lige nu er der ikke noget der tyder på at alle de her undersøgelser snart er ovre. Når jeg er færdig med en type undersøgelse er der en ny række der står klar og venter på mig. Jeg har et ekstra kursus dette semester, så det bliver lige en tand mere tidskrævende end de andre semestre jeg har haft indtil nu. Det er godt nok mit eget valg, men en nødvendighed for videre valg inden imin uddannelse.
Min søn er afsted hver anden weekend hos sin far, men min datter ser ikke sin far da han ikke vil. Jeg har familie, men de hjælper mig ikke. De ser sådan på det at det er mig der har valgt at få børn, så må jeg også selv passe dem. Og det har de vel som sådan ret i. Det er nu ikke fordi jeg spørger dem konstant og hele tiden om de vil passe dem. Sidste år tror jeg jeg spurgte dem nogle få gange om de havde lyst til at have dem på besøg, men det orkede mine forældre ikke. De så dem vel ca 10 gange sidste år og det var i forbindelse med fødselsdag/barnedåb i familien. Ellers ses vi ike rigtig. Mine forældre kommer ikke på besøg og jeg er nået der til hvor jeg ikke gider blive ved med at besøge dem.
Jeg har mødt en sød fyr for snart et år siden og han er rigtig sød til at hjælpe. Men vi bor et godt stykke fra hinanden, så det er mest i weekenden vi ses og ikke altid hver weekend. Så han kan desværre ikke træde til og hjælpe i hversagen. Vi har talt lidt om det at flytte sammen, men det har lange udsigter. Der går nok et år eller to endnu før end det sker.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal finde overskuddet og energien til det hele. I dag burde jeg ha læst, men det har jeg ikke gjort. Jeg har handlet, ryddet lidt op, vasket op, lagt tøj sammen og er ved at vaske et hold tøj nu. Min datter har en veninde på besøg og de fik lov til at lave aftensmaden ( dejligt). Jeg var inde at sove en time i eftermiddag og er derfor heldigvis ikke så træt nu, men ved ikke om jeg får læst i aften. Det er min plan, men nu må jeg se.
Hvad vil jeg så med mit mega lange indlæg? Have luft.. Fortælle til andre, få det ned på skrift. Høre om der er nogle der kan foreslå et eller andet der kan give mig energi til mere?
Venlige tanker
GHB.
Jeg havde i en lang periode pludselige smerter i underlivet og gik til lægen mange gange. Det var ikke muligt at finde nogen grund til det og lægerne kom med mange forskellige sygdomme, som ikke helt passede alligevel - altså nogle af mine symtomer passede, men ikke helt alligevel. Jeg begyndte at føle mig som "en træls patient". Men smerterne blev ved med at komme og min kæreste bakkede mig op. Fik mig til "at slå i bordet".
Det virkede. En række undersøgelser blev sat i gang og lægen kunne begynde at udelukke ting. Jeg var så inde og blive CT-skannet. Dog uden kontrastvæske. Denne skanning viste to ting.
Jeg havde hævede lymfeknuder i maven og vand i det lille bækken. Vandet i det lille bækken indikerede en cyste på den ene æggestok der var sprunget. Knuderne i maven kunne betyde meget og intet. Jeg skal så ind og skannes igen, med kontrastvæske i blodet - bl.a. for (forhåbenlig) at udelukke cancer. Hvis der fortsat er knuder skal der lukkes op ind til maven og kigges på det og tages prøver.
Æggestokkene skal tjekkes og dette skal ske hos en gynækolog via ultralydsskanning, men jeg har endnu ikke fået besked om hvornår.
Ved alle mine urinprøver har der været blod i urinen og det er der ikke fundet en grund til via skanningen. Så hvis det fortsat er der, skal der kigges i blæren efter polypper der evt. sidder og bløder. Helt hvordan det kommer til at foregå ved jeg ikke og har egentlig heller ikke lige p.t. lyst til at vide det...
Om det er pga. evt. sygdom eller om det er psykisk - det ved jeg ikke, men jeg er så træt hele tiden. Orker ikke særlig meget. Magter lige at tage mig af det mest vigtige, men dyngen af vasketøj vokser og det samme gør nullermændene i krogene. Støvet presser på og blomsterne hænger med bladene, da jeg ikke får vandet dem.
Børnene sørger jeg selvfølgelig for, men jeg har ikke det store overskud og energi til dem. Når jeg har været oppe og i gang 3-4 timer kunne jeg snilt lægge mig tre timer og sove. Ud over min træthed og manglende entusiasme har jeg bemærket at mit hår ikke vokser som det plejer. Jeg fjerne normalt hår under arme og på benene rimelig ofte, men i lang tid har der ikke været behov for det særlig ofte. Mine bryn vokser heller ikke særlig meget mere. Normalt plukker jeg bryn hver 2. eller 3. dag, nu sker det en gang om ugen, for det er ikke nødvendigt oftere.
Jeg har mistet lysten til mit studie. Og det er ellers et studie jeg har drømt om i mange år og da jeg endelig startede følte jeg mig utrolig priviligeret over at kunne læse der. Jeg overvejede en sygeeksamen her på 3. semester, da jeg havde været en del væk. Men endte alligevel med at gå normalt til eksamen og fik et godt resultat. I det hele taget går det rigtig godt med mit studie og jeg får fine resultater. Men begejstringen over det er forsvundet de sidste par måneder. Jeg stopper ikke, for jeg har ingen uddannelse og ved det er vigtigt at jeg får en. Desuden er der ikke rigtig noget andet jeg kunne have lyst til. Så bare rolig - jeg dropper ikke ud.
Jeg er bekymret for hvordan det kommer til at gå i de næste par måneder. Som det er lige nu er der ikke noget der tyder på at alle de her undersøgelser snart er ovre. Når jeg er færdig med en type undersøgelse er der en ny række der står klar og venter på mig. Jeg har et ekstra kursus dette semester, så det bliver lige en tand mere tidskrævende end de andre semestre jeg har haft indtil nu. Det er godt nok mit eget valg, men en nødvendighed for videre valg inden imin uddannelse.
Min søn er afsted hver anden weekend hos sin far, men min datter ser ikke sin far da han ikke vil. Jeg har familie, men de hjælper mig ikke. De ser sådan på det at det er mig der har valgt at få børn, så må jeg også selv passe dem. Og det har de vel som sådan ret i. Det er nu ikke fordi jeg spørger dem konstant og hele tiden om de vil passe dem. Sidste år tror jeg jeg spurgte dem nogle få gange om de havde lyst til at have dem på besøg, men det orkede mine forældre ikke. De så dem vel ca 10 gange sidste år og det var i forbindelse med fødselsdag/barnedåb i familien. Ellers ses vi ike rigtig. Mine forældre kommer ikke på besøg og jeg er nået der til hvor jeg ikke gider blive ved med at besøge dem.
Jeg har mødt en sød fyr for snart et år siden og han er rigtig sød til at hjælpe. Men vi bor et godt stykke fra hinanden, så det er mest i weekenden vi ses og ikke altid hver weekend. Så han kan desværre ikke træde til og hjælpe i hversagen. Vi har talt lidt om det at flytte sammen, men det har lange udsigter. Der går nok et år eller to endnu før end det sker.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal finde overskuddet og energien til det hele. I dag burde jeg ha læst, men det har jeg ikke gjort. Jeg har handlet, ryddet lidt op, vasket op, lagt tøj sammen og er ved at vaske et hold tøj nu. Min datter har en veninde på besøg og de fik lov til at lave aftensmaden ( dejligt). Jeg var inde at sove en time i eftermiddag og er derfor heldigvis ikke så træt nu, men ved ikke om jeg får læst i aften. Det er min plan, men nu må jeg se.
Hvad vil jeg så med mit mega lange indlæg? Have luft.. Fortælle til andre, få det ned på skrift. Høre om der er nogle der kan foreslå et eller andet der kan give mig energi til mere?
Venlige tanker
GHB.