Gravid.- Kæreste nægter...

Hejsa alle.
Jeg er 24 år, og gravid, 16 uger henne. P.Pillerne svigtede. Min kæreste (22år) vil ikke have barnet, og jeg vil ikke have det fjernet. Han vil ikke snakke om det, og udviser en form for fornægtelse. Lidt som om han regner med, at hvis han ikke snakker om det, så forsvinder det nok af sig selv. Men han bliver fortsat sammen med mig, og er stadig rigtig glad for mig. Jeg er forvirret. Hvad kan jeg regne med fra hans side? Er han bare for umoden? Eller bange for at tage ansvar for det han er en del af? Og er det forkert eller egoistisk af mig at beholde barnet, når han reagerer som han gør?
Mvh Forvirret Pige...

først: Når du er 16 uger henne i din graviditet er det forsent at få en abort. Det løb er kørt, så der er ingen vej uden om.Dernæst skal du tage en alvorlig snak med din kæreste om hvad HAN vil.
Beslutningen er ligesom taget for dit vedkommende, men hvis han bliver ved med at bare glemme Problemet så synes jeg du skal smide ham ud, for du kan ikke bruge de problemer når du har født, da er der meget andet at se til.

Han bestemmer ikke om du vil have barnet.
Hvis han er gammel nok til at gå i seng med dig, så må han også
tage et ansvar. Men derfor behøver du jo ikke snakke om det hele tiden.
Hvis han forlader dig, når du har født barnet. Så må du bare
leve med det, og tage det som en udfordring. *SS*
Du kunne gå ud og se på børnetøj og barnevogn med ham, og
se hans reaktion. *SS*

Glæd jer til at få et barn sammen. Din ven bør tage et ansvar for dette barn. Se barnet vokse op , giv barnet en god barndom , det giver mange glæder og gode oplevelser. En hilsen fra en far.

Først og fremmest tilykke med din graviditet.
Jeg synes helt klart også du skal få rene linier med om han er der eller ej. Du har brug for at vide hvad du kan rette dig efter, når der kommer en lille ny som skal have masser af opmærksomhed. Det holder ikke at han bliver hos dig nu og så smutter når babyen kommer, hvis det er det han har tænkt sig. Få jer en lang snak så du ved om du kan regne med ham eller ej. Jeg tror det vil være hårdere for dig når du står med et lille barn og så skulle tage stilling til at du har mistet din kæreste.

Som du beskriver det, er det dig, der står og venter barn. Han er godtnok far, biologisk, men ser ikke ud til at ville deltage.
Dvs. du må tage stilling til om du vil være alenemor. Du kan ikke regne med ham.
Få hjælp til at overskue, hvad det vil sige at være alenemor. Har du prøvet at tale med Mødrehjælpen? tlf. 33 121 121
De har bla. socialrådgivere, som kan rådgive dig.
Hvor er din familie henne? Kan de bakke op om dig?
Det er stort og fantastisk at blive mor, og det er HÅRD ARBEJDE DET MESTE AF TIDEN i rigtig lang tid! Regn med at du kan afskrive ca. de næste 1½-2 år. Der kommer det meste til at handle om at du skal være der for dit lille nye menneskebarn, og ikke omvendt.
Kh til dig og baby. For det er jer to det handler om nu. Ham kæresten kan du ikke gøre meget ved når han ikke vil.
Men gør alt hvad du kan for at kræve hjælp og støtte til dig. Ræk ud, spørg dig frem, og respekter et nej... ellers ender du med at bruge alle dine kræfter og gode humør på at prøve at "omvende" nogen der ikke har lyst til at deltage.

Ja flot kammerat. Det er da klart det er bare det hun skal sige til sin kæreste og så siger han nååååh sådan har jeg ikke set på det før.
Hvor naiv kan man være.
Ja børn kan være skønne men det var også sjovt den gang man mere kunne gøre hvad man ville og dyrke sine interesser i hele ens fritid.
Mvh Jacob

jamen på et tidspunkt må han jo vælge,,, på et tidspunkt kan han ikke fornægte situationen mere.... Hvis han bliver ved dig, må det jo være fordi han ikke kan undvære dig, og elsker dig højt, så mon ikke han bare har brug for at vende sig til tanken... Hvis du har taget din beslutning, som jeg kan forstå du har, så må du jo også have beslutted dig for at klare dette med eller uden ham, og så kan du bare se tiden an,,, Måske ender det med at han går når den lille ny kommer, måske ender det med at han lever op til sit ansvar,,, Jeg tror ikke der findes mange mænd/fædre, der ikke bliver pave stolte når de sådan får deres førstefødte i armene for første gang,,, så giv ham tid, og planlæg din og barnets fremtid, dobbelt,,, både med ham, men i den grad også så du kan klare dig, hvis han skulle smutte....

Tillykke - det er da skønt du er gravid. Jeg synes ikke, at du skal presse den kæreste til at bestemme sig her og nu. Det er helt sikkert et chok for ham, og jeg synes du skal give ham tid til at "opdage" at du er gravid og realisere hvad det bringer med sig. Hvis du presser ham smutter han måske for at slippe for konflikten, men det bedste er da at barnet får både sin mor og sin far. Jeg tror tingene falder på plads for ham når maven voxer og glæden stråler i dine øjne. Giv ham lidt tid - det er jo ikke ham der kan mærke livet voxe i maven. Held og lykke.

DU hænget på barnet! det er for sent at få abort, det er inden 12 uge.
Uanset om faderen vil have barnet eller ej, hænger DU på det.
Du kan ikke tvinge ham. Han kan blive eller gå - bare han betaler børnebidrag. Nemt for mænd, ikk?
Enlig mor!Velkommen i klubben

DU hænget på barnet! det er for sent at få abort, det er inden 12 uge.
Uanset om faderen vil have barnet eller ej, hænger DU på det.
Du kan ikke tvinge ham. Han kan blive eller gå - bare han betaler børnebidrag. Nemt for mænd, ikk?
Enlig mor!Velkommen i klubben

Hvis jeg var kvinde, så ville jeg teste manden.
Jeg ville f. eks. sig til ham, at jeg måske var gravid.
Hvis han flippede ud og sagde at han ikke ville ud af
forholdet, så var det ud af vagten med ham!
Hvorfor boller en kvinde med en mand, hvis han ikke ville
have børn. De kunne sagtens komme ved et uheld.

Kære forvirrede.
Synes du skal give kæresten lidt tid til, at vænne sig til tanken. Tag en lang snak og hvis han stadig ikke er interesseret må han videre. Hvis han elsker dig vil han også byde jeres fælles barn velkommen. Hvis han ikke ønskede børn skulle han ha beholdt "tisseleif" i bukserne, kun afholdenhed er 100% sikkert!!! Du er en stærk pige, det er jeg sikker på.. Glæd dig over din graviditet og det fantastiske lille barn der vokser indeni dig. Meget meget synd for ham hvis han ikke vil være med..

Tusind tak for alle jeres svar..

Er der noget mere vidunderligt end at få et barn sammen med sin dejlige kæreste. Hvis han elsker dig, så må han også elske jeres fælles barn, ellers er han et skvat. Men prøv nu aligevel at give ham lidt tid til at vænne sig til tanken.
held og lykke
Tek-12

for det første tror jeg ikke det er særlig sundt for et forhold at man lyver, som det jo vil være hvis man siger man er gravid, uden at være det.... for det andet, "boller", de fleste mennesker ialtfald, fordi de syntes det er rart..... For det tredje kan man jo være uheldig, også selv om man er pige, og blive gravid, både på p-piller og ved andet prævention,,,,, Og folk der har prøvet at få foretaget en abort, ved hvor ubehageligt det er både fysisk men så sandelig også psykisk( sikkert ikke stavet rigtigt,,gg), og folk der ikke har prøvet det, skal ikke udtale sig herom...man er to til tango, glem ikke det,,,

Jeg vil lige følge op på hvad der er sket siden sidst..
Kæresten er stadig sammen med mig, han vil ikke tage del i nogen ting der angår graviditeten, og bliver sur og ked hvis jeg bringer det på bane. Han holder stadig fast på han ikke vil have barnet. Gad vide om han regner med det forsvinder af sig selv? Han siger han glæder sig til jeg ikke er så tyk længere, for det er sku da træls at se på...
Jeg har været alene gennem alle undersøgelser og beslutninger. Så alt i alt en helt i gennem ønskegraviditet.. ELLER NOGET!!!
Man kan vænne sig til mange ting.. Men de ting der ikke vælter en, gør vel en stærkere;)
Mange kram, Gravid 32+5