Gravid. Kæresten vil ikke

Jeg er blevet gravid på p-piller
Men min kæreste ønsker ikke barnet. Jeg har fået en abort for flere år siden og det har jeg slet ikke lyst til at gå igennem igen. Men min kæreste vil slet ikke have et barn nu
Hvad ville i gøre?

Det er DIN krop og din afgørelse om du vil have jeres barn-- hvis din kæreste elsker dig, vil han vokse med opgaven og blive en god far selvom han er i "panik" nu. Børn kommer sjældent på rette tid og sted. Hvis han IKKE vil være far så må du jo gøre op med dig selv om du vil være alenemor--under alle omstændigheder ville jeg give en kæreste "løbepas" hvis han indirekte "pressede" mig til en abort mod min vilje--der vises 100 andre søde mænd, som hellere end gerne vil være en god far for dit barn. Det kommer meget an på hvor moden du selv er--Er du klar til at lægge druk og fester bag dig og opdrage et barn?Hvis ja--så skal du selvfølgelig beholde dit lille menneskefrø som allerede er plantet er kærlighed.

Jeg vil starte med at sige at det i sidste ende jo suverænt er din beslutning. Når det så er sagt vil jeg sige at det selvfølgelig er bedst hvis i kan blive enige om den ene eller anden løsning. Hvis I absolut ikke kan blive enige, er det en beslutning du bliver nød til at tage. Det er absolut ikke nemt. Det ved jeg da jeg selv har stået i samme situation. Hvis du vælger at gennemføre graviditeten imod hans ønske er der jo en mulighed for at du vil komme til at blive alene med et lille barn, og at dette barn måske aldrig vil komme til at kende sin far. Hvilket igen ikke er fair for hverken barnet eller din kæreste. Men igen er det noget du må gøre op med dig selv. Du har trods alt gjort et forsøg med at beskytte dig. Din eller jeres alder har også noget at sige, er Ifx kun 15 år ville jeg uanset hvad råde dig til en abort, da det at have børn ikke kun er en dans på roser. Du/I skal også tænke over uddannelse, boligsituation og økonomi. Selvfølgelig er det ikke umuligt at give et barn et godt liv uden alle disse emner er opfyldt. Men bolig og økonomi er meget vigtige.
Der findes ingen rigtige svar til dig, men synes du skal tage en snak med ham og agumenter for hvorfor du vil beholde barnet. Derefter skal du give ham lov til at agumentere for hvorfor han ikke ønsker barnet. Er det måske "bare" fordi det ikke lige passer ind tidsmæssigt. Jeg håber Ikan finde en løsning sammen. Og ønsker dig held og lykke med den beslutning du/I nu tager.
Hvis du har brug for yderligere råd eller bare at spørge om noget eller andet er du velkommen til at maile mig på reklamen@yahoo.dk
Som sagt har jeg selv stået i den situation.
Mange tanker herfra...
Kitt

både i det at lave ungen, og også i de efterfølgende beslutninger.
Der kommer sjældent noget godt ud af at tvingen andre til noget, som de ikke vil.
Og det går jo begge veje - I får nok ikke en glad kernefamilie ud af, at du gennemtrumfer at få barnet. Det skal du være klar over.
Og I ender jo heller ikke med et kærligt forhold fremover, hvis han gennemtrumfer en abort.
Snak nu med hinanden UDEN at komme med ultimativer. Snak jer til rette om en løsning,som I begge kan accepterer.
Dvs. ikke nødvendigvis elske men som I begge kan accepterer.

du har indledt dig på et samleje med et andet menneske som er endt med en graviditet. Ham du var i seng med ønsker IKKE et barn. Så er der jo lissom ikke så meget at debattere. Kun abort vil kunne løse problemet hvis du skal bevare din værdighed.
Er du ligeglad med værdighed, så fød barnet, men husk reglerne. . . Du vil selvfølgelig stå med ansvaret HELT selv, da han jo har sagt fra i god tid, og husk du skal betale ALT selv, da du har valgt at føde, og bør skamme dig til din dødsdag hvis du nasser børnepenge af ham.

man "nasser" ikke børnepenge. Rigtige mænd sørger for deres afkom.

manden har sagt fra i god tid og det er dermed ikke hans afkom, men blot et individ med hans gener som en egoistisk kvinde har gennemtrumfet at få.
Derfor er manden jo naturligvis uden forpligtelser, og det gør 'kvinden' til en nasser af 1.grad.

hvis du gennemtrumfer din beslutning.
Og det kan du godt forberede dig på mange år frem, selvfølgelig findes der mænd der går ind i et forhold med et barn, men de fleste gider overhoved ikke andre folks unger, og det kan man vel ikke rigtig bebrejde dem.

det er da den værste omgang møg, jeg længe har hørt på. I har været to om at have samleje og du har taget et ansvar ved at beskytte dig mod graviditet. At det så alligevel sker, er uheldigt, men hvis I begge (også din kæreste) er gamle nok til at have sex, så er I også gamle nok til at tage konsekvenserne, hvis det pludselig går galt, hvilket det så har gjort i dette tilfælde. Det er en ulykkelig situation, fordi du er nødt til at vælge mellem din kæreste og et ufødt barn. Du har prøvet abort før, hvilket tager rigtig hårdt på mange kvinder og ofte er det noget, de aldrig glemmer. Derfor kan jeg godt forstå, at du ikke frivilligt vil igennem den situation igen, hvilket du også har bevidst ved at tage dine p-piller for at undgå gravidtet.
Det er meget muligt, at din kæreste ikke ønsker barnet, men han har jo selv været interesseret i at have sex med dig, hvilket han udemærket godt ved KAN resultere i en graviditet, p-piller eller ej.
Jeg synes du skal tænke over, hvad du vil og hvad du kan leve med. Det er ene og alene din beslutning, også selvom det betyder, at du kommer til at stå alene med barnet, hvis du vælger at beholde det.
Flere aborter KAN resultere i, at man bliver steril, så du slet ikke kan få børn igen efter endnu en abort. Det er ikke sikkert dette sker, men hvis det sker, så vil du altid bebrejde dig selv, at du ikke fik dette barn, mens du kunne.
Det er selvfølgelig bedst, hvis I er enige om, hvad der skal ske...men hvis du føler for at beholde barnet, mens din kæreste helst så en abort, så skal du gøre det, som du har det bedst med. Det betyder jo så, at du bliver alene-mor, hvilket du også bør indstille dig på kan være hårdt. Da er det vigtigt, at du har et rigtig godt bagland i form af bedsteforældre osv. For med et lille barn kan du jo støde ind i mange søvnløse nætter, sygdom osv. samtidig med, at du engang efter din barsel skal passe enten studie eller job på kun få timers søvn. Det er selvfølgelig kun en periode og barnet bliver heldigvis mere selvstændig med årerne, og du vil få rigtig mange uforglemmelige oplevelser med en søn eller datter. Hvis din kæreste ikke ønsker at være en del af noget af det, ja så skal han ikke betale børnepenge, men dermed kan han heller ike forlange at få nogen som helst kontakt med barnet. Det er jo hans beslutning, ikke din. Det er er kun synd for ham selv, at han afskriver sit eget barn....det skal du ikke bebrejde dig selv i hvert fald. Dit barn vil jo nok på et tidspunkt spørge efter en far og da må du jo forklare sagerne, når tid er. Det kan også være, at du møder en anden fyr, som vil fungere som far for barnet.
Hvis din kæreste alligevel ønsker at have kontakt med barnet, så er det jo dejligt, men I må endelig ikke lade jeres uoverensstemmelse onkring beslutningen om barnet gå ud over ham/hende. Et lille barn er jo uden skyld i forældrenes beslutning.
Hvis din kæreste ønsker abort, fordi han ikke føler sig klar til at stifte familie endnu, da kan jeg kun sige, at der aldrig rigtig kommer et tidspunkt, hvor man virkelig er klar. Det bliver man, når man står i situationen. Min kæreste og jeg fik vores datter for 10 måneder siden. Jeg er tre år ældre end ham og havde derfor i længere tid gået med ønsket om en familie. Min kæreste var under uddannelse på SU, vi boede i en lille lejlighed og i bund og grund passede et lille barn ikke rigtig ind i tilværelse på daværende tidspunkt. Min kæreste var også meget i tvivl, men da beslutningen om at beholde barnet så alligevel blev taget, da blev han mere og mere klar. For kendsgerningen var jo, at vi snart skulle være forældre. Og den dag i dag, da kunne vi slet ikke tænke os til et liv uden vores datter. Vi er lykkelige for, at hun er kommet til verden. Hun var ønsket, men kom bare de to år før vi havde planlagt at begynde at tænke på børn. Mange par venter og venter jo også til alt er faldet på plads med hus, bil, økonomi, job osv. og når de så endelig skal til at lave baby, ja så kan de ikke få børn. Du er heldig, at du kan få børn og blive naturligt gravid. Det er der mange, der ville dø for at kunne.
Jeg synes du skal mærke helt efter, om du er klar til et lille barn, også hvis det betyder, at du skal stå igennem det hele selv. For da kan jeg love dig, at få børn er få børn er en kæmpe oplevelse. Men det indebærer også hårde timer og der vil sikkert falde nogle veninder fra, som ikke har fået børn endnu. Det vilde liv i byen og din fritid, hvor du kun har dig selv at tænke på....det bliver jo ligesom skubbet ud på et sidespor de næste mange år, indtil barnet er voksen nok til at klare sig selv.
Håber I finder frem til en løsning, som I begge kan leve med.

Alle sammen født... uanset hvad/hvordan...
Og når vi er undfanget så er vi/man' i live
Og så skal/må man ikke aflives...
ATS.
[s][l][:*(] ;-(

Du er sgu' en skam for hele debatten, bevar mig vel for sølle eksemplar af en mand - du kan ikke komme ind under begrebet mandfolk i hvert fald.

loven siger sådan set noget andet.
Det er det man kalder abortgrænsen.
Så man må faktisk gerne "aflive" indenfor abortgrænsen.
At du så har en anden HOLDNING ændre ikke lovgivningen.
Jeg er personlig rigtig glad for, at vi har en lovgivning, der giver kvinden ret til at fravælge en graviditet.
Mre frihed og selvbestemmelse tak. Og mindre lovgivning baseret på middelalderlige forestillinger og religiøse tankeeksperimenter.

Med dig... Du skulle aldrig have været født... Dig
Men Når man er undfanget... så er der liv, og så skal man ikke dræbes... uanset hvad
[l][s]

der er mange andre mænd, der gerne vil være far til en andens barn, den tror jeg ikke på.

kæresten, så kan han jo lade være med at rende rundt og stritte med pølsen...
Men tænke sig om forinden. Og putte noget udenpå.
Ikke?
Men nej, I vil absolut forbeholde jer retten til at dyrke fri og ubskyttet sex for derefter at frasige jer al ansvar for jeres handlinger.
Og prakke kvinden en abort på også.🙁
tsk tsk.

Så hvis man er uening med dig, så "skulle man aldrig have været født".
Det er da argumentationsteknik på højt plan.
Hør lige her engang hr. middelaldertosse:
Hvis du ikke er interesseret i at debatterer, så hold dig væk fra sol.
Opføre du dig også sådan overfor andre mennesker IRL?
Jeg vil sådan set gerne garanterer, at du ikke ville have svaret mig som du gjorde lige før, hvis du havde mødt mig på gaden.
Hvis du er uenig, så argumenter dog for din sag på en fornuftig og saglig måde.
Det er det debat handler om.
Men stop den der utidige teenageretorik. 🙁

det er sgu sjovt...
Kvinder er de første til at ytre "der skal to til tango", "Vi skal jo sammen"...
Men lige her har kvinden INTET ansvar og AL magt.
.......

jeg er sådan set uenig i ALT i dit indlæg. (Men nu behøver man jo heller ikke være enig 😉 )
Nogle af dine pointer har jeg adresseret i andre indlæg i tråden, så det vil jeg ikke gentage.
Men den der med, at der er 100 andre søde mænd, der glædeligt vil træde til som far ....... Nej!
Der er INGEN mænd der drømmer om at opdrage på andre mænds børn.
Det er IKKE noget der score.
Der er da sikker nogle derude, der vil accepterer børn på gule plader. Typisk fordi de selv bringer børn med ind i forholdet.
Men du skal altså ikke bilde trådstarter ind, at der er masser af singlemænd der står i kø for at være far til en anden mands barn.

At lære... at læse inden-ad' Prøv igen... At LÆSE...

🙂[l][s]

mændene bestemmer selv hvad de vil med deres tissemænd. Også om de vil sætte gummi udenpå inden de går igang. Også om de overhovedet vil gå igang.
Men I er måske kun marionetter uden vilje der styres rundt af en kvinde som har udvalgt jer til voldtægt????????? Hva??????????????????????
Hold dog op med at spille sagesløse ofre!!!!!!!!!!!! Gider I lige?

Jeg giver lige lidt mere information
Min kæreste og jeg har været sammen i 4 år, og det er netop ham jeg har fået en abort med før. Jeg ønskede IKKE aborten dengang. Men det gjorde han, og jeg valgte derfor aborten for ikke at ødelægge hans liv.
Den abort har taget ubeskriveligt hårdt på mig og vores forhold. Jeg vil ikke kunne være sammen med ham længere hvis han fortsætter med at presse mig til en abort. Så han har nu valgt at holde sin mund, og sagt det er min beslutning. Men han vil klart helst have jeg får en abort.
Vi er 23 og 25 år. Så vi er ikke unge teenagere, og jeg er færdiguddannet som mikrobiolog om 3 år. Han er færdiguddannet som læge om 4 år. Så pengene er små da vi begge er under uddannelse.
Men jeg mener ikke at vi er specielt dårligt stillede i forhold til mange andre.
Jeg går meget op i hans følelser og hans behov(ellers havde jeg ikke fået en abort for 3 år siden for hans skyld). Men jeg føler det her er for meget at forlange af mig fra hans side, og jeg forstår ikke hvorfor han så inderligt ønsker den abort.
Men han vil ikke have frarøvet hans frihed og ungdom endnu, siger han.
Så jeg er meget fortvivlet.

Er selvfølgelig et stort indgreb, men jeg mener man bør tænke på "barnet" og hvor fedt er det for et barn at vokse op med en far som har frasagt sig lysten til at have noget med det at gøre.
Er klar over det er nemmere at være mand i den situation end kvinde da det er kvinden der skal have lavet indgrebet, MEN manden har også noget at sige da i er to om fejlen her, og jeg synes du bør tænke på "barnets" fremtid.
Så 100% abort - desværre. Og så fremover bør du nok insistere på at dyrke sikker sex.

hun bliver ikke ligefrem mere attraktiv af at være med børn, og der er da intet værre end at rende rundt med baggage i form af unger fra tidligere forhold.

det er et menneske man sætter i verden som har krav på de bedste betingelser, og hvis man ikke kan give dem det, så bør man ikke få barnet bare for at få barnet.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad han føler, i er unge, i er begge under uddannelse, i har ikke de faste rammer om fremtiden som man normalt gerne vil have når man sætter et menneske i verden, derfor giver det fin mening at han har det som han har det.
Du har så en lidt anden indstilling, det virker som om du gerne vil have barnet❓ikke bare at du ikke vil have abort, men at du rent faktisk er lidt skruk og gerne vil have et barn.
Jeg synes det er meget tarveligt og egoistisk at ville have barnet når han har meldt så klart ud som han har, selvføgelig er det fysiske indgreb noget som kun vedrører dig og i sidste ende som kvinde har du jo den endelige beslutning.
Men du kan nok godt regne med at hvis du beslutter dig at føde barnet, så vil jeg nok desværre vædde på at der næppe går så lang tid før du kan vinke farvel til kæresten.

Ellers må du få barnet og blive alene ...
Husk så p pillerne fremover ... var han ikke læge og du er biolog ???
Tror du I består jeres eksamen❓... nej pjat 😃

hvis parret bliver enige om, at faderen skal stå som ukendt....da vil han under ingen omstændigheder komme til at betale børnepenge. Så skal reglerne være lavet om indenfor det sidste halve år, hvor en af mine bekendte blev planlagt gravid og faderen alligevel fortrød. Han står som ukendt, betaler ikke børnepenge og har dermed ikke ret til samvær med barnet.
Og hvorfor er det lige, at det er trådstarter, der er egoistisk? Kæresten har selv været med på samleje (ergo de bliver to om det). Hun har beskyttet sig, at p-pillerne svigter er jo på ingen måde HENDES skyld. Det er hende, der står til abort og psykiske konsekvenser bagefter, fordi kæresten ikke ønsker at være med....hvem er det lige, der er egoistisk her? Hvis han holdte den mindste smule af hende, så forstod han hendes reaktion på endnu en abort og hvorfor hun er ulykkelig over at stå i samme situation.
Meget muligt, at barnet ikke får sin biologiske far, farmor og farfar at se....men der er i dagens Danmark rigtig mange børn, der pga. at skilsmisse ikke ser meget til den ene af forældrenes familie.
Det er da ikke trådstarters skyld alene, at hun er blevet gravid. Så vidt jeg ved, så leverer kæresten en stor del af befrugtningen.

men de svigtede og det gør de altså for mange. P-piller er 99% sikre og den ene procent har trådstarter jo så været iblandt. Jeg kan udemærket godt forstå, hvorfor trådstarter ikke har lyst til endnu en abort. Det må være svært for mænd at forstå, for det er ikke DERES krop og psyke, det går ud over. Mange mænd tror abort er så nemt og så kommer man da videre med livet.
Jeg synes derimod, at det er meget uansvarligt af trådstarters kæreste, at hun er blevet gravid med ham for 3 år siden og da vælger en abort for HANS skyld. Aborten tager hårdt på dem begge og deres forhold, men alligevel vil han nu udsætte forholdet for endnu mere ved at forlange abort igen, skønt han ved, at det i første omgang har kostet rigtig meget for dem. I det hele taget synes jeg det er dybt uansvarligt, at en kommende læge acceptere abort bare fordi det ikke passer ind i hans liv nu. Jamen søde vense....så lad dog være med at dyrke sex. Du bør da som en af de første vide, at p-piller kun beskytter 99% og at samleje sådan set kan resultere i en graviditet.
For mig lyder det som om, at uanset hvad valget bliver, så vil forholdet gå i stykker. Vælger trådstarter abort, så kan hun ikke længere leve med kæresten og forholdet vil ikke kunne klare endnu en belastning. Vælger hun barnet, så forlader kæresten hende, for han er voksen nok til at dyrke sex, men ikke til at tage ansvar for følgerne. (Jeg håber aldrig, at jeg får ham som læge).
Så hvis forholdet alligevel går i stykker af dette her, så kære trådstarter....så lyt da til dit eget hjerte...hvad ønsker du? Hvad kan du tilbyde et barn, hvis du er alene om det? Kan du leve med beslutningen, enten om det bliver det ene eller det andet? Hvad så hvis du bliver gravid igen om et halvt år eller et år og I stadig ikke er færdige med jeres uddannelse og din kæreste fortsat siger nej og ikke er parat, vil du så igennem en 3. abort og måske 4. abort, fordi det er det DIN KÆRESTE vil?

I står en situation hvor ingen af jer vil blive lykkelige lige meget hvad I vælger.
Det er noget pjat som en skriver, at du bare skal få barnet og han vil vokse med opgaven.
Har hørt det flere gange, men de mænd og kvinder jeg har kendskab til, der har fået et barn pga partneren, men egentlig ikke ville. Der er ingen af dem der er blevet lykkelige og "vokset" med opgaven. Tværtimod er de alle gået fra deres partner og for mændenes vedkomne er de løbet væk fra barn også.
I er så unge, så jeg synes faktisk det er lidt tosset at få et barn nu, for ikke at sige idiotisk.
Gør hvad du vil, men forvent han er løbet hvis du får barnet.
Du må gøre om med dig selv hvad er vigtigst:
1) Et barn her og nu og ingen mand
2) Beholde manden og nyd din ungdom og få et barn og et varigt forhold med manden når tiden er til det
Og så snart med din læge om en bedre prævention. Når du er blevet "ufrivillig" (-er ikke helt sikker på det er sådan, mest pga dine udtalelser) gravid på p-piller 2 gange i løbet af 3 år, så er p-piller ikke den rette prævention for dig.

At være voksen nok til sex men ikke ansvar ... ja i teorien er den jo skudsikker men tvivler på ret mange efterlever det (i hvert fald mænd). Syntes også det er en lidt underlig måde at anskue sex på ... altså det er et behov ok. Der er jo to om det og jeg kan ikke lige se kvinden er mere ansvarlig bare fordi udfaldet er til hendes fordel ... altså fordi hun gerne vil ha barn. I såfald ville hun jo også opfatte det som en byrde .. det virker det ikke som.
Men jeg tror du har ret i at det går i stykker uanset hvad der vælges.

De er i et forhold og hun har valgt at bruge p-piller.
Det er de vel begge enige om. Hvis man skal bruge kondomer hele ens forhold igennem bliver det fandeme en dyr omgang. Ca. 1 kondom om dagen i et år 365 kondomer, hvad er det lige 10 kondomer koster??
Og hvorhenne er det spontane og quicky'en på køkkenbordet?
Der er da ingen hverken kvinde eller mand der gider være i så kedeligt et forhold.

Vi er dælme også mange kvinder der nyder sex, men ikke ville tage et ansvar for en unge.
Sjovt nok bliver vi faktisk aldrig gravide, trods ivrig lagen gymnastik😕

Han har da lagt kortene på bordet hele tiden og sagt han ikke vil have børn, derfor har de jo også brugt p-piller.
Og kæresten lyder jo ikke ligefrem kedaf at skulle have et barn vel❓tværtimod virker det da som om hun rigtig gerne vil have et barn, hvilket så kan få mig til at tænke mit i mit stille sind om det nu er fordi man er uheldig eller hun har spekuleret lidt i de p-piller.
Det er forøvrigt noget højere end 99% sikkerhed, siger sig selv at det ikke er 1 udaf 100 gange det går galt, det er meget mere sikkert, men ja det kan smutte i sjældne tilfælde.
Jeg synes det er rimlig realistisk af ham ikke at ville have barn i et forhold hvor de begge er på SU de næste 3-4 år hvoraf konsekvenserne kan være at den ene uddannelse må droppes hvis ikke begge.
Og glem ikke det er et barn vi snakker om, og barnets vilkår i sidste ende, hvorfor en abort uanset hvor hårdt det må være, er et mindre offer end at sætte et barn til verden som man ikke giver de bedste vilkår.

dem af jer der siger at en abort vil være det mindst hårde valg er enten mænd eller kvinder der ikke har gået igennem en ufrivillig abort før..

har ikke sjusket i mine p-piller..
efter min abort for 3 år siden har jeg været skrækslagene for at det skulle ske igen.
så jeg er ikke så dum at sjuske med mine p-piller

Men det virker som om du meget gerne vil have et barn med den fyr ?
Men uanset hvad der er sket, så må du jo vurdere konsekvensen ved en abort vs at føde et barn og miste sin kæreste som ikke ønsker at være forældre, jeg synes ikke det virker særlig realistisk at sætte et barn i verden som enlig mor som ender på overførselsindkomst da du er nødt til at stoppe uddannelsen.

for mig ... er sex i virkeligheden kun et middel for at få et skud i dåsen for nogle kvinder ?
Du er sku da for langt ude 😕

det hårdeste valg er op til dig at dømme ... det er det rigtige valg trådene forsøger at hjælpe dig med at træffe 🙂

For det første; hun er bedre stillet uden ham, for det slag han har påført hende vil altid være et spøgelse mellem dem og årsag til dybe dybe konflikter.
Han er ikke nogen væsentlig faktor på tabslisten, så fuck om hun "mister ham" - du lyder som en der er afhængig af spejlet fra andre mennesker!!
Et barn har aldrig været en hindring for en uddannelse, men det har kærester i aller højeste grad. Deres ego, jalousi og manglende mod og ansvarsfølelser for egne handlinger er mere ødelæggende end noget andet et barn nogensinde kan være skyld i.

- på dit simple spørgsmål er nok svært at give.
- Der er mange faser i vores liv, men som udgangspunkt ville jeg da til alle tider vælge barnet frem for manden. Herregud, han kan da skiftes ud mange gange. Et barn er det mest unikke af alt.

sagtens fortsætte min uddannelse efter endt barsel.
jeg kan også sagtens klare mig alene med et barn både økonomisk og psykisk.
havde jeg været alene om dette valg havde der ingen tvivl været overhovedet.
grunden til at jeg er i tvivl er fordi min kæreste ikke ønsker det, og jeg tænker på hans følelser. jeg synes dog det er uretfærdigt at han ikke tænker på mine.

- generelt så klodset?

- det er ikke mit indtryk, hun gerne vil have barn. Det er mit indtryk, hun gerne vil undgå endnu en abort. Er det ikke to forskellige indfaldsvinkler?
- Det var måske den modne måde at anskue sex på!!!!! Det er iøvrigt den, de fleste kvinder lever med.

Kender flere der har forladt uddannelse pga fødsel .... ja og i nogle af tilfældene så var de sku ikke engang enlige.
Du kan jo ikke dømme hvordan manden er som kæreste skal vi ikke lade trådstarteren om det ?
Ansvar bruges tit ... kan ikke se kvinden tager større ansvar bare fordi udfaldet af en fælles sag er det barn hun alene gerne vil have. Undfangelse giver sku helt ny betydning så.
Næh shit happens ... og begge parter skal jo igennem det på bedste vis. Ja kvinden skal gennem en ubehagelig abort, men den er trodsalt kortvarig. At få et barn enten alene eller uønsket kan sku da aldrig være at fortrække ... medmindre hun ønsker det barn RIGTIG meget.

- hvor ser du, i hendes indlæg, at hun "gerne vil have barn"
- Er det ikke bare et udslag af "mandig" selvovervurdering? (for hanekyllinger)

kan vi jo kun forholde os til teksten 😉
Den VIRKELIGE mening er kun mulig for trådstarteren at kende.
Ja kvinder er jo MEGET mere modne ... tillykke med det .. men er de også mere glade generelt med en sådan moden byrde ?
Ja det er jo spørgsmålet 😃

er en abort kortvarig?
det er da det værste gang ævl jeg længe har hørt..
min abort for 3 år siden plager stadig mig næsten dagligt, og jeg gik i psykologbehandling i 1½ år efter.
så det er noget fis at fyre af!

- Tjaaa en livstid er vel kun 70 år.
- Tror du, du måske er i smult vande?

Behold barnet og flyt for dig selv.
Der er da ingen der skal leve af nåde fra en anden. Uretfærdighed skal du slet ikke drage ind i det ... I står hver sit sted. Man kan og skal ikke dele skæbne med hinanden på den måde.
Vi kan jo heller ikke forvente kæresten føler det samme som os selv .. kun håbe det. Er det ikke tilfældet så må man skildes desværre.

så er den kortvarrig ... ved godt det kan lyde hårdt. Men et liv ... som enlig forsørger ... er altså min 18 år.

I tager det forkert .. prøver ikke at bagatalisere så vil du lade være at dømme ?

- der burde måske laves en ny tråd, men dit indlæg er jo interessant på den led, at det belyser hvad mænd generelt forestiller sig omkring aborter. Hvis det er jeres forestilling at det er noget, der er overstået med indgrebet, så giver det selvfølgelig en forklaring på jeres umiddelbare holdninger.
- Har du aldrig hørt om kvinder, der får veer, når de når terminstidspunket selvom aborten er gennemført? Eller at mælken falder til omkring det tidspunkt, trods det, de ikke har noget barn? Har du i det hele taget aldrig hørt om den "sorg" nogle kvinder, der gennemlever ufrivillige, men provokerede aborter må leve med i årevis?
- Er det slet og ret manglende oplysning, der er årsagen til jeres generelle holdning omkring aborter eller er I en flok ignoranter?

er også livsvarig så længe den var uønsket og ubehagelig.
jeg har accepteret at jeg aldrig kommer mig over min abort.
så derfor skræmmer tanken om at få en ny livet af mig.

- Tråden er for lang til jeg kan sidde og fedte din bagudliggende indlæg igennem. Når du siger "kortvarig" så er det vel noget vi skal tage for pålydende, eller vil du uddybe "kortvarig".
- Det er også dig der er igang med at håne fordi nogle kvinder "forlader uddannelse på grund af fødsel" - ved du hvad, de har andre grunde en barsel, hvis de aldrig vender tilbage til studiet. Så den er billigt købt.

- og hvad er de bedste betingelser? Gider du forklare det og især hvor garantierne kan købes. 😮😃😃😃

på byrde og smerte ... det prøver jeg ikke at tage fra jer. Tror du overtolker mit svar.
Det er svært at vide hvor jeg skal starte og begynde for du ser det jo som et angreb.
Jeg vil blot henvise til mine øvrige svar. Har ikke interesse i diskutere smerte ... kontra enlig forsørger ... svigtet barn (jvf skildsmisse) .. osv. Der er alt for mange facetter som ikke kommer til udtryk her. Dvs kan ikke drage dem ind i en sådan diskussion.
Jeg bilder mig ikke ind at abbort er peace of cake 🙂

...at du så kaster dig ubekymret ud i ubeskyttet sex igen efter din første oplevelse ?
Det er hårdt sagt og ikke konstruktivt nu da skaden er sket, men det er sgu da ikke særlig smart og især når du VED at kæresten ikke er interreseret i et barn.
Det er vel et rimlig fair krav at stille til sin kæreste hvis han indtager den holdning, at det så skal være beskyttet sex.
Og måske burde i tage en seriøs snak om hvordan i skal forholde jer næste gang det måtte ske, så der er klare linier.
Men ikke rart at det har taget så hårdt på dig, håber det bedste for dig.

Du er jo fuldstændig forskruet ...
Over and out

læse mine indlæg?
vi har ikke haft ubeskyttede sex

men med bare lidt omløb i hovedet kan du vel godt se det ikke er optimalt som enlig mor uden uddannelse og uden support fra den biologiske far, det bliver da et lorteliv for både mor og barn.

- så kører det ikke nær så meget rundt. 😉
- Det er ikke et spørgsmål om at "kvinder er MEGET mere modne". Det er såmænd så simpelt at drenge bliver voksne, når de aftjener deres værnepligt - pigerne bliver det i barselsseng!! - Spøg (med alvor) til side.
- HUN kan ikke rende nogen steder. Det lille menneske er indeni. Han kan da bare forhale eller emigrere til Canada, eller betale de snolde 1200 FØR SKAT og holde sig væk, så hvad f... i hel.... har det med modenhed at gøre. Det er da så mere afgørende, hvilke escape-muligheder der er og man vil være bekendt at benytte.
- I har ikke megen skam i livet.

kig på trådenes tidspunkter 🙂

- Fadersupport kan du rende mig med, noget så læsterligt. Hvor køber man det? Han er modvillig!!!!
Jeg kender ikke nogen kvinde med barn med et "lorteliv" - er det din ex vi taler om?

jeg har læst du har brugt p-piller, men har ikke læst at han har brugt kondom❓eller mener du at p-piller betegnes som beskyttet sex ?

Læs mit sidste svar til dig
Ingen skal leve af nåde fra en anden 🙁

- du konkludere 100 ting, der end ikke er nævnt.

hun er bekymret for abort og for hvad fyren vil gøre, ingen bekymringer om det at have et barn tværtimod så virker 2 stk SU som et udmærket fundamenet for en børnefamilie i hendes øjne.
Det siger mig at hun er ramt af skruk.

- men lad være med for eftertiden at gøre dig klog på, hvad kvinder gennemgår. Så har tråden nemlig ikke været forgæves.
- Det er da okay, der er noget i ikke forstår. Men ihhhh guder, hvis I bare også selv ville indse det. 😉

- Så læs dog for pokker det indlæg igen. Skal du have hjælp?

der ødelægger fornøjelsen 😃
Du er jo som en elefant i et drivhus 🙁

som captain skrev, i har patent på smerte og bekymringer og i er ikke for fine til at bruge det som argument heller :)
Hvad med kærestens følelser❓han er ikke interreseret i at sætte et barn til verden, det er også hårdt for ham jo.

Selvfølgelig er det trængt på en SU.
Men nu drejer det sig jo også "kun" om 3 år, og til den tid får jeg en fin indkomst.
Vi/jeg har desuden også et godt bagland bag mig, og megen støtte fra begge familier(og JA, også hans familie!)
Jeg ved bare at der er større chance for at vi klare det som par hvis vi vælger barnet.
Da der ingen chance er hvis det bliver en abort.
Jeg har ikke ønskede et barn endnu, og derfor har jeg beskyttede mig.
Men jeg har gjort det klart overfor ham siden jeg fik aborten for 3 år siden at hvis det nogensinde skete igen så ville jeg aldrig vælge en abort.
Alligevel prøver han at presse mig til det.

du skal ikke sidde og sige jeg ikke tænker på hans følelser.
jeg er jo netop i tvivl om jeg skal gennemgå mit livs største mareridt én gang til. Netop fordi jeg tænker på hans følelser.
han tænker jo slet ikke på mine følelser? havde han gjort det havde han da virkeligt overvejede at få barnet.

jeg mener ikke det er så realistisk med jeres situation, men lad det ligge.
Der er to ting i det her:
a) du skal finde udaf med dig selv om det er abort eller ej
b) du skal nok revurdere din kæreste hvis han forsøger at tvinge dig til noget du eftertragteligt har sagt nej til.
Så måske gør det dit valg nemmere ved A), men indstil dig på at barnet bliver født med ukendt far, hvilket ikke nødvendigvis kan være så fedt for barnet senere hen i livet.

så siger jeg det igen.
min kæreste ønsker ikke at tage ansvaret nu, og vil helst have jeg får en abort og forsøger at presse mig til det.
MEN hvis jeg vælger at få barnet så vil han være der for barnet.
Han kan ikke garantere at vi vil blive sammen. Men det håber han.. Han vil dog aldrig svigte sit barn(det ville hans familie desuden heller aldrig tillade ham)
Men hvis jeg får en abort har vores forhold i hvert fald ingen chance.

jeg mener faktisk at tanken på "barnet" kommer først og mener absolut ikke et barn er en lille ting som man bare lige går med til, det er en radikal omvæltning af ens liv, og noget der varer mange mange år.

Du vil gerne have det barn .. og undgå en abort ... længere er den jo egentlig ikke. Men det bliver så nok på egen hånd ... der er jo ingen af os der kan tale med din kæreste og bede ham tænke på dine følelser.

- Mikrobiolog om 3 år????? Går du i gymnasiet? Er det ikke længere en overbygning der tager 6 måneder?
Og du vil ikke "ødelægge hans liv" og "går op i hans følelser"? Sig mig engang, er du fake?
- Man kan jo godt "putte sig lidt" ved diffuse oplysninger men det her..... ???
- Jeg har i mine svar og forsvaret for kvinders fri valg, taget udgangspunkt i dit indledende indlæg, men det her indlæg fra dig laver, på en eller anden måde støj - af den forkerte slags på linien.
Vil du forklare dig nærmere?

en abort er også en radikal omvæltning i ens liv

jeg er kedaf at sige det, men sådan kommer du udover kanten til mig her.
´
og håber ikke du bruger et barn for at holde på en fyr som er på vej væk.

Ja, jeg læser biologi og er færdig med min cand.scient om 3 år.
Så nej, selvfølgelig går jeg ikke i gymnasiet. Det er en 5-årig uddannelse jeg er igang med.
Ja, jeg går op i hans følelser og ønsker ikke at ødelægge hans liv. Af den årsag er jeg i tvivl om jeg endnu engang skal tilsidesætte mine egne følelser og behov for at gøre ham glad. Eller om jeg denne gang skal tænke på min egne følelser, og lade være med at få den abort så jeg ikke går psykisk ned igen.

- selv i et drivhus er jeg elegant. Det er godt nok en skam du ikke vil en lødig debat.

Hvis jeg ville holde på min kæreste så ville jeg få aborten med det samme.
Så det er noget mærkeligt noget af dig at skrive.
Og ja, selvfølgelig vil jeg gerne have det barn. Jeg ønsker ikke at gå igennem en abort, og jeg føler mig klar til ansvaret.
Jeg ville helst have ventede til jeg var færdiguddannet, og min kæreste også var klar. Men nu er jeg uheldigvis blevet gravid, og så ville jeg gerne at vi fik det bedste ud af det.
Men jeg vil hellere have barnet end få en abort. Det har du helt ret i.
Hvis ikke det var tilfældet havde jeg jo slet ikke været så meget i tvivl.

- hvis du spørger mig: NEJ selvfølgelig skal du ikke have en abort, medmindre det er hvad du ønsker!!!!
- Hvad er det for nogle hensyn til ham? Er han lidt sart eller har han allerede overlæge syndrom? Så bliver han rigtig sjov.
- Jeg kan slet ikke have den der sætning "at ødelægge hans liv". Kan du så komme op og stå på stolen!!!!

problemet er at du hele tiden river ord ud af mine tråde uden samtidig at holde øje med om det er en ny eller gammel tråd. Du siger selv du ikke har tid at fedte alle min tråde igennem 😉
Det betyder at du ikke læser hvad jeg egentlig kommer frem til og blot dømmer løs.
Jeg har allerede givet trådstarteren det svar du selv har givet hende ... nemlig at hun skal få det barn og leve alene.
Men jeg kan godt give dig en demo på din metode hvis den stadig ikke er forstået .. du skal så bare starte et nyt oplæg til debat.

- trøstesten...[:*(][:*(]

valgt en god sikker prævention og heldigvis aldrig været gravid.
Det undrer mig at du efter sidste graviditet ikke snakkede med din lægen om din prævention var den rigtige for dig.
Men fred nu være med det.
Jeg er helt sikker på en abort ikke er god, jeg siger hellere ikke du skal få en.
Jeg siger bare min mening, at så ung som du/I er, er det lidt tåbeligt at få et barn ISÆR når den ene ikke vil. Du bliver enlig mor, den er næsten fuldkommen hel sikker.
Jeg har bare sagt du skal gøre op med dig selv hvad der er vigtigst:
barn uden en far eller en abort og få et barn med faderen om 5-6 år og både have mand og barn.

Jeg kan ikke sige om du har taget dine p-piller eller ej. Men jeg regner med det, da det er umådelig svagt ikke at være ærlig, hvis man har glemt nogen eller bevidst ikke taget dem alle. Og ærligheden giver også langt mere respekt selvom du har fjollet i det med p-pillerne. Men det ved du godt med din alder.
Men hvis man bliver gravid med p-piller og ikke ønsker det skal ske igen snakker man altså med sin læge om en anden præventionsform. Der findes mange andre præventionsformer og jeg synes det er meget underligt du ikke snakkede med din lægen sidst det skete.
Det er det der får min tvivl op i mig, om du egentlig vil din kæresten eller bare barnet.
Og det er fair nok du hellere vil barnet, men så gå dog, lyt dog til at han ikke er voksen og moden nok eller gider en unge nu.
I er jo stadig næsten kun børn. Jeg kan godt forstå han ikke vil et barn og det er jo ærlig snak, at han ikke er færdig med at feste og drikke i sig hegnet hver anden weekend.
Det er da bedre han er ærlig nu, end at du får et barn og han stadig lever det liv og du står alene med et barn, når du troede I skulle være 2.

hvis jeg får en abort så gør jeg det for hans skyld, og så vil han ikke blive far til mine fremtidige børn.
så det sidste du siger er ikke en valgmulighed.
jeg vil gå psykisk ned over den abort, og altid bebrejde ham for det. så vores forhold vil ikke overleve endnu en abort

jeg snakkede også med min læge om anden prævention, og skiftede samtidigt mærke af p-piller til nogle der indeholdt flere hormoner.
hvorfor jeg er blevet gravid igen kan hverken min læge eller sygehuset svare mig på. jeg var/er ligeså uforstående som i er hvis ikke mere.

For at være grov, har fattet din sidste abort var hård.
Men et barn er altså en lang mere seriøs og langvarig handling end en abort.
Et barn ændre ens liv totalt og forhåbentlig for resten af livet - her ment at barnet forhåbentlig ikke dør før forældrene.
En abort ændre ikke dit liv totalt. Hårdt ja og hvis det er extra hårdt kan professionelt hjælp være på tale til at du får et ligeså godt liv igen som før.
Derudover mener jeg faktisk ikke, du skal sætte et barn i verden når du er så psykisk påvirket - som du giver udtryk for - fra din sidste abort.
Bliv psykisk fuldstændig stabil inden du får et barn. Det kan være du nu mener, du bliver lykkelig for et barn, men som sagt et barn ændre alt og det kan være dit psykiske korthus vælter sammen. Du er meget mere udsat når du i forvejen har psykiske problemer som er i relation til børn/abort.
Men det er jo dit eget valg, vi kan kun komme med godt forslag og vores syn på sag🙂

- er du ikke en smule perfid? I min bog er du prototypen på en knoldesparker med den udtalelse.
Er jeg klar nok i spyttet?

Ikke problemet.
Jeres forhold vil hverken overleve en abort - det kan du ikke eller et barn - det vil han ikke have.
Pak dine ting og gå. Sørg for at få et godt sted at bo, så du har et godt hjem når barnet kommer. Få noget aflastning, for han gider nok ikke passe det hver anden weekend, så du stadig kan have et liv når du har fået barnet.

Ikke foreslog en anden præventions form efter første gang, ville jeg nok skifte lægen.
P-piller funger ikke for dig, som for rigtig mange andre kvinder, det burde være tydeligt efter første graviditet.

han vil tage sit ansvar.
det har jeg også nævnt før.
vælger jeg barnet vil han være der for sit barn, og tage sit ansvar.
han ville aldrig lade sit barn i stikken(har han sagt)
men han føler sig ikke klar, og ønsker en abort.
derfor er jeg i tvivl. da jeg ikke ønsker min kæreste noget ondt.
men samtidigt kan jeg heller ikke selv forestille mig at gå igennem det mareridt igen for en andens skyld

- men lang er den.
- Som jeg ser det, så er det barn en realitet. Du har besluttet du ikke kan magte en abort mere. Indret dig efter den beslutning.
- Gør dig uafhængig af ham, og lad ham selv styre hvor og hvornår han vil vi tage sin andel af ansvaret. Det er ikke andet at gøre.
- Det er ikke anderledes end de betingelser vi alle - til alle tider har. Glæd dig til at lære dit lille barn at kende[f][s][l]
- Du er slet slet ikke den værst stillet mor i den her verden. 😉

Ja det råd gav jeg omkring 21.30 ... der var du igang med at pille mine tråde fra hinanden
Så nu forstod du hva jeg mente 😉

- lad nu være med at være alt for naiv. Sørg for du kan klare dig selv. Jeg er fuld af tiltro til at du kan. Man kan nemlig det man skal. 😉

Du vil jo bebrejde dig selv og ham til al evighed hvis du får en abort.
Sur røv for ham.

Der er altså noget helt galt med jeres forhold.
Kun du selv kan vælge. Jeg ved ikke om jeg ville vælge abort, måske. Men nu ved jeg jo også, hvor meget arbejde et barn giver. Det bliver slut med lige at gøre noget. Alt skal planlægges.
Jeg ved også, jeg i dag ikke ville undvære min søn for alt i verden.
Jeg tænkte på abort, men er glad for, jeg ikke gjorde det. Men det har kostet mig utroligt meget. Er du parat til det. ???
Jeg ville gøre mig klart, at det ikke bliver nemt at få et barn. Du risikerer at blive alene.
Du får måske et barn, der har kolik og skriger meget. Eller der kan være andre ting. Du kan selv blive dårlig og må udsætte din uddannelse. Er du parat til det. ??

Det er for naivt at tro på at det er sikkert han er der når barnet er født.
Rigtig mange mænd har før sagt det og ikke vist sig efter barnet er født. Og I er så unge, så det bliver ikke let for ham at følge det. Et barn begrænser en rigtig meget især når man er ung.
Se stadig din udgangspunkt som at du bliver enlig mor og måske med en far der ingen kontakt får med barnet. Er du parat til det?
Så få barnet. Men som nævnt tidligere, så har du selv givet udtryk for at du psykisk ikke er så stærk, at du stadig går til psykolog efter 1 1/2 år. Det er ikke det bedste udgangspunkt for at få et barn i så ung en alder, da du bliver meget mere ensom med barnet. Dine veninder siger måske nu er du da stadig vil være tæt på dem, men forvent det ikke. Ungdomslivet trækker noget mere i den alder end en veninde med barn, der er begrænset i sine udfoldelser.
Jeg prøver ikke skræmme dig, men en forestilling om et barn i din alder virker lidt naiv og jeg er ikke rigtig sikker på ud helt kender konsekvensen af at få et barn i så ung en alder.

Ja jeg gad nok se hvordan fremtiden ser ud for mænd der ikke vil andres børn. FOr flere og flere bliver skilt. Med børn til følge ved den ene eller begge forældre.
Min nabo er nys gift. De har hver et og to børn fra forrige parforhold. De har så et barn tilfælles. Når så de børn der bor hos den fraskilte kigger forbi.
Så er der bare fuldt hus.
Den korte af den lange. Mænd må bare acceptere, at der er andre i livet end dem. Og hvis ikke så tager de bare konsekvensen og leder efter en uden børn.
Længere er den ikke.
Ps min nabo, der kan jeg ikke se hvis der er hvis. Han leger lige meget med dem alle. Jeg tror han er en af de her dejlige mænd der burde være lidt flere af. Om der er singlemænd ved jeg ikke. Men der er mænd der har børn med i baggagen og de er som regel mere praktisk indrettet efter nutiden. End mænd der ikke har fået børn. Det er så ikke en kritik af barnløse mænd. Sådan er det bare. 😉
PPS
Jeg skal ikke gøre mig bedre end jeg er. Jeg er singelkvinde. Jeg har ingen planer om at bruge alt for meget af min tid på andres børn. Derfor ser jeg helst en mand uden børn fra tidligere. Skulle han have, er det helt klart hans. Og jeg er der ikke i de fleste af de week ender hans børn skal være der. Je gvil gerne være en del af deres liv. Men på den uforpligtende måde. Jeg smører ikke madpakker, jeg henter ikke og betaler ikke til deres faste udgifter. Det er en ting jeg har gjort op med mig selv.
Jeg tager konsekvensen og vil så hellere være alene.
Men fordelen ved en mand der har børn fra tidligere. Ja han vil sikkert ikk, have flere. STOOOR FORDEL.😃😃😃😃

Havde han sørget for ikke at gøre hende gravid.
Dere r en ting jeg altid sørger for mænd ikke har ansvar for i mit liv. Det er min prævention. Det er ganske enkelt alt, alt for vigtigt ting. Til at overlade til en anden person.
Så det burde han såmænd nok også have taget konsekvensen af, da han besluttede at han ikke vil have børn.
Han sørger ganske enkelt for ikke at gøre nogen gravid.
Det hedder at tage det fulde ansvar selv.
P-Piller er en standard vare og kan derfor ikke forventes at virke for alle kvidner. Hvis den var tilrettet at den enkelte kvindes krop og dermed 100% sikker. Så kunne jeg følge dig til en grad. Men der vil altid være enkelte kvinders hvis fysiologi ganske enklet vasker for meget af det aktive stof ud af kroppen til det er virker efter hensigten.
Så hvis en mand vil være 100%, så sørger han selv for beskyttelse af den art der virker for ham.
Længere er den ikke.

så kan danske kvinder rende rundt med deres børn, jeg kunne aldrig finde på at involvere mig med en kvinde der har x antal børn med sig.

Jeg tror såmænd det også er bedst for den danske kvinde at undvære dig til at være mandligt forbilled for sine børn.
Så det er en win/win situation som de siger i det store udland.😉
Haps

og held og lykke til dig med dit single-liv🙂no wonder fristes man til at sige.

Han har vist tillid til sin kæreste at hun har talt sandt om sin brug af p-piller, hvilket man må stille sig noget tvivlende overfor her.
Derudover som du selv siger så er det kvindens lod der er på spil her, det er ikke os mænd der skal føde, og når pigen her nu engang tidligere HAR haft en abort før og bare fortsætter ufortrådent hvem er så den smarte?
Så nej, det er ikke fyren der skal sørge for ikke at gøre nogle gravide, det er sgu kvinden der skal sørge for ikke at blive gravid da det er hende det går udover.
Du er måske typen som går ud i et fodgængerfelt og aldrig ser dig for fordi bilerne jo skal holde tilbage, og det er deres fejl hvis de kører ned og slår dig ihjel....

med gode overvejelser som de bør gøre sig inden de sætter et barn i verden.

Og endda med en kæmpe angst for læger..
Men igen... hvis det skete nu, ville jeg få en abort, fordi jeg drømmer ikke om et barn ligenu.. og jeg ville ikke være så egoistisk at jeg ville få et barn, fordi jeg var bange for at få en abort igen..
På SU og et barn.. og endda de første år der er de dyreste.
man skal altså være lige så økonomisk parat som man skal være psykisk.
Og selvom din kæreste siger at han vil støtte osv.
så skal du ikke regne med det, selvom han mener det nu.
De fleste unge fyre bliver skræmt at babygråd, ingen intimtid og at du ikke har overskud.
Jeg tror desværre ikke at det her bliver en lykkelig slutning med et barn.
Men 'desværre' fortryder mange ikke at få børn (kvinerne altså), måske i en tidelig alder, men pga. de har fået så mange hormoner, kan de jo ikke undværer ungen.
Men igen.. er det ikke egoistisk af dig at vælge dig selv frem for barnet?
for det er jo det du gør.. tænker på dit eget bedste i stedet for barnets behov.
og har selv haft to aborter, en af voldtægt og en af alm. ppille som åbenbart ikke virker på mig.. - og jeg er angst for både læger, behandling, sygehuse, medicin.. Måtte til krisepsykolog både inden og efter i lang tid, men kan slet ikke holde tanken ud hvordan jeg skulle få råd og tid til alt med en baby og studie ved siden af.
Jeg tror desværre heller ikke at alle os er gode til at lytte til klynk, fordi du vil jo ikke hører andre meninger end at du skal beholde barnet og manden bliver ved dig.
For du må ligeså godt indse at dette ikke sker, hvis det kun er derfor du kommer herind og skriver sådan. [:|]

Jeg synes der er nogle ting der bliver sagt igen og igen i den her debat, og de der siger det har tydeligvis ikke læst alle mine indlæg.
For det første så snakker i om min kæreste som om han er teenager. Manden er 25(snart 26), og jeg er desuden 24 om en måned. Så det er næsten på grænsen til at vi ikke engang længere vil gå under betegnelsen "unge forældre" hvis vi fik dette barn.
Desuden går det igen flere gange at der er nogle der mener jeg har fusket med mine p-piller. Hvis jeg ville have et barn nu havde jeg fundet en mand der var klar nu. Så enkelt er det, og eftersom jeg kender min kærestes holdning til børn nu har jeg selvfølgelig taget min p-piller som jeg skulle fordi jeg ikke ønskede endnu en abort. Samtidigt så har jeg selv gerne ville vente de 3 år på jeg er færdiguddannet, og SÅ få et barn.
Jeg fik også andre, og stærkere p-piller efter min sidste graviditet. Men nu har sygehuset så konkluderet at jeg ikke længere skal bruge p-piller. Det er desværre bare en postgang for sent at de siger det.
Jeg fik at vide at sandsynligheden for endnu en graviditet med de nye p-piller var lig 0. Kald mig naiv over jeg troede på det. Men jeg var jo så naiv nok at jeg havde tillid til egen læge + sygehus.
Jeg mener ikke at jeg er egoistisk når jeg ønsker barnet i stedet for en abort. Nok er vi på SU. Men vi lever bedre end de fleste på SU da vi samtidigt arbejder, stor opsparing, ingen gæld har og har forældre der hellere end gerne vil hjælpe lidt til hvis det bliver trængt.Udsigterne til at jeg er færdiguddannet er heller ikke lange.
Jeg mener vi har rigtig meget at byde et barn, og at det er egoistisk at få endnu en abort "bare" fordi at man gerne vil leve i luksus og have lidt mere frihed til gak og gøjl et par år endnu.
I mine øjne er en abort ikke bare en fortrydelsesmetode. Det er et barn man slår ihjel, og der burde være en bedre grund bag det.
Men som opdatering kan jeg fortælle at vi har snakkede rigtig meget om det, og han har overladt valget til mig. Vi har overvejede begge løsninger, og han er selv kommet frem til at abort ikke længere er den bedste løsning.
Han vil ikke miste mig, og vil hellere have et barn et par år før det er planlagt, og så vokse med opgaven. I stedet for at han vil sidde alene tilbage uden noget som helst. Så vil han alligevel ikke nyde den frihed han har.
Så beslutningen er nu op til mig.
Jeg takker dem der har givet gode og konstruktive svar.
Jeg skrev ikke herinde for råd omkring mine følelser, og mine holdninger. Jeg bad om råd til hvordan jeg skulle tackle det faktum at min kæreste ikke ønskede det her barn, og at jeg ikke kunne gå igennem en abort igen.
Så det har ikke været fordi jeg ikke gad lytte til jeres 'råd'. Men simpelthen fordi jeg ikke gider skulle forsvare mine følelser, og blev vred over at blive beskyldt for at have snydt min kæreste. Jeg blev desuden også overrasket over hvor let mange af jer tager på en abort, og ser det som en nem og kortvarig løsning.
Samtidigt irriterede det mig at alle automatisk gik ud fra at man var pure ung, og intet kunne tilbyde et barn på nuværende tidspunkt. Så det vil jeg gerne have manet til jorden. For det er ikke tilfældet i den her situation.

til abort, at man slår et menneske ihjel (hvilket jeg ikke deler) så fatter jeg simpelthen ikke at i overhovedet har sex før i har været i kirken og blive viet eller sådan noget.
Undskylder at du bliver mistænkeligegjort, men man kunne godt få opfattelsen udfra hvor lidt du valgte at bekymre dig om at få et barn, men istedet abort og fyren.
Men håber da i finder udaf det, jeg kan godt høre på dig at du vil have barnet og gør omstændighederne lidt mere lyserøde nok end de er, men det er en KÆMPE omvæltning for jer begge to i mange år, og jeg er bange for at det kommer til at koste dig din kæreste, men så er han vel heller ikke værd at samle på.
Dog kan jeg ikke slippe tanken at du er lidt tarvelig overfor ham ved at vælge barnet hvilket du nok gør, også selvom jeg udmærket godt forstår dig at det ikke er nemt med en abort. Jeg var blevet sur som kæreste hvis vi havde en aftale om at vi ikke ville have børn.

og min kæreste er ikke tarvelig at bede mig gå igennem mit livs mareridt én gang til for at han kan få lov at nyde sin frihed et par år endnu?
han har selv sagt han vil ha første barn om 1-2 år. så det drejer sig om 1-2 år før planlagt det her.
jeg har desuden været den der har sagt 3-4 år før jeg ville ha nr 1.
men nu det er der så vil jeg gerne nu

hvilket for mig igennem hele tråden har virket mere centralt end at det er rent faktisk er aborten det drejer sig om.
Men håber da du er reel og dette ikke er noget du bare presser igennem med en "undskyldning" som ingen vil kunne agumentere imod at du skal gå ned psykisk og alt det der hvis nu du vælger alternativet.
Men tjae, hvem ved hvad han mener om sin frihed et par år endnu❓hvem ved om manden har tænkt sig at lande i far / mor og børn helvede❓det er altså ikke alle der synes det er særlig attraktivt.
Men måske ender det jo med han får mange år med frihed og ikke bare et par år hvis du vælger at få barnet.

hvor er hun tarvelig og egoistisk -
men fortæl mig lige hvad lille dengse så er?
Lille dengse, som før har fået hende til at foretage en abort
lille dengse som så NOK vidste at der var et problem i forhold til P-piller
Mon ikke han burde have pakket pølsen ind - men næ nej, den kommende dengse læge
skriger bare abort - han SKAL jo IKKE have ødelagt det spontane.............!!
Så det tarvelige og egoistiske kan du vist nok klaske på røven af dengese!!!

Nu er du der igang med din "pølsesnak" og krummer tæer når jeg læser det, du er for mærkelig.

det lyder godt, at I har fået snakket god og grundigt tingene igennem og er sikker på, at I bliver glade for beslutningen og snart vil begynde at glæde jer til det lille liv, der vil komme ud af det her :-) Held og lykke med det hele og sørg endelig for at nyd din graviditet uden at have dårlig samvittighed overfor nogen.

Du må følge dit hjerte, om det så er på bekostning af du bliver alene mor... Man kan ikke tvinge et andet menneske hverken den ene eller den anden vej.. Og er han ikke parat, er han ikke parat, men så gøre hva han kan af det nødvendige, og så må du tage den derfra alene med barn, det er nu heller ikke så dårligt endda =O)Det er særdeles hård ja, men der er så mange andre fantastiske ting der opvejer det. Bare du ikke forventer han pludselig kommer på andre tanker, og det ender som i eventyrene, for der er lang vej fra eventyr til "den virkelige verden" Men følg dit hjerte uanset hvad. Gode tanker

Hvor kom den lige fra???

Enig
[l]

bare tær ogmumle at jeg er mærkelig - det er jo de sædvanlige mumleri der kommer ud af munden, når man IKKE vil svare på stillede spørgsmål!!!
Den mest mærkelige er sq dig selv, bette, ensidig og narcisstisk er hvad du er på egne og dit køns vegne - vorherrebevares!!!!

Der findes stadig men som er klar til at tage et ansvar - også for andre børn. Der er trods alt også mænd som tænker på andre end sig selv.

Far/mor/barn-helvedet? Du får da godt nok livet til at lyde fantastisk, hva'?
At få en abort mener jeg også er at slå liv ihjel - så kan man kalde det hvad man vil i sin søde egoisme. Meningen med livet er vel at det skal gå videre, nogle af os skal reproducere. Det er der ikke noget forkert i. Hvad der er forkert, synes jeg, derimod, som tråd-starteren, er alle disse mennesker der tager let på det her og tror det er som en gang spil i lotteriet - det kaldes LIVET og det er sgu alvor!
Så jeg synes folk skal tage og vågne op og se realiteterne i øjnene - man tager nogle ansvar her i livet, tingene sker tilfældigt af og til, og så må man få det bedste ud af det - at det så ikke betyder fest og farver - næ, men det havde de sgu da heller ikke i gamle dage. Det er en tids-trend, vi skal alle sammen gå og nyde, vi skal gå i vores små bobler og illusioner. DETTE er VIRKELIGHED og det er bare om at indse det.
Respekt til dig, der skal være mor for et lille menneske!

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1391783.ece
så kombineret med at du er uheldig med p-piller så må man da godt nok sige du er uheldig kombineret med denne artikel.....hmmmmmmmm bliver jeg ved med at tænke her.

...underskriver sig som "rigtig mand" og lukker lort ud.

Kondom er klart den bedste beskyttelse.

Selvom I ikke har indgået ægteskab, så har din kæreste såfremt det kan bevises at han er far til barnet, et juridisk ansvar.
Det vil sige han kan kan tvinges til at skulle betale til barnet til det bliver 18 år. Det uanset om han er lønmodtager eller bistandsmodtager!
Men jeg synes du må gøre op med dig selv. Hvis du ikke kan overtale ham til at påtage hans ansvar om du vil orke et evt. slagsmål i retten. Eller om du orker eller tør tage den som alenemor.
En abort er ubehagelig for kvinden både psykisk og fysisk. Men jeg vil mene du opveje det jeg skriver ovenfor før du vælger at beholde barnet!

Hejsa.
Øv hvor en situation at sidde i - det må ikke være rart. Jeg har ikke læst alle svar - kun nogle få. Det var også nok. Folk har altid en mening og en holdning - men mange ser det kun fra deres eget synspunkt. Jeg mener bestemt ikke i er unge - overhovedet. Jeg var 23 da jeg fik min datter - og det var 100 % planlagt. Og det vil jeg heller ikke mene er en ung alder at få børn - men meget normal.
Jeg har aldrig gennemgået en abort - gudskelov. Det må frygtelig. Inden jeg fik min datter, kunne jeg ikke rigtig forestille mig hvilke følelser der er forbundet med en abort - men fra første gang jeg så hende - vidste jeg at det ALDRIG ville være et valg for mig. Så jeg kan rigtig godt følge dig. Når jeg læser om din situation - det du har gennemgået før - så ville mit råd være at beholde barnet. Støt din kæreste - og håb på at når han ser jeres fantasktiske barn - så forelsker han sig så meget i den lille baby, at han atter ser lyst på livet som forældre. Jeg tror på det nok skal komme. Det er en spændende tid - måske mest for dig. Der sker jo meget på 9 måneder. Men når barnet er kommet, så kan farmand komme mere på banen. Og hvis det ikke holder mellem jer - hvilket jeg håber det gør (for jeres og ikke mindst barnet skyld) - så tror jeg på du nok skal klare opgaven som alenemor. Du vil gå gennem ild og vand for dit barn - så du skal nok klare det uanset hvad der sker.
Det er skuffende at din kæreste ikke støtter dig mere i det her - det er jo tydeligvis hårdt for dig. Men han er sikkert skræmt - ikke at det er en undskyldning - men måske en forklaring. Han burde støtte dig - jeg håber han ændrer adfærd og hjælper dig godt igennem din graviditet.
Jeg ved ikke om vi hører mere til dig herinde - jeg kan godt forstå du ikke gider alle de kommenarer og fordrjninger af sandheden. Men skulle du have overskud til det, vil jeg meget gerne høre din beslutning.
Held og lykke

Tanker fra Katz

jeg er i dag blevet scannet, og er 10 uger og 4 dage henne.
jeg har valgt at gennemføre graviditeten, og min kæreste ønsker at være en del af det.

Og så her...
Til jer
http://www.youtube.com/watch?v=5NDuj-MyVyA&feature=related

🙂[s][l]😉 ;-)

det viser sig jo at han bakker hende op i hendes beslutning.
Lad denne tråd være en advarsel til alle mænd hvis en kvinde siger hun er på p-piller.

men held og lykke med projektet, og hatten af for din kæreste, kritikken af ham er vist gjort til skamme i den grad.

Så gik det hele jo i orden alligevel. Vi er glade på dine vegne :)

...med familieforøgelsen... Er glade på jeres vegne. Jeg håber alt lykkedes for alt, og at I holder sammen.
Kram Katz