Virtuelle gravsteder for børn

Det her er nok det mest triste jeg har læst: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/10333772
Jeg tror ikke det er sundt at minde sig selv om sin sorg hele tiden på den måde, dog kan jeg sagtens forstå de stakkels forældre, der ikke kan slippe deres børn.
[l] [l] [l] [l] 🙁

Både før og efter Brønderslev sagen med de 10 misbrugte børn, og den forkvaklede Inge Gorm Andersen, har der jo været utallige kvinder der har fået abort både to og fire gange, hvis de har ventet for længe med aborten, har de også fået tilbudt Psykiater hjælp gratis.
man kan gå ind på Mindet, dk, og skrive et lille minde.
millioner af børn dør af sult og aids i Afrika, tror du der findes en mindeside for de børn.

Både før og efter Brønderslev sagen med de 10 misbrugte børn, og den forkvaklede Inge Gorm Andersen, har der jo været utallige kvinder der har fået abort både to og fire gange, hvis de har ventet for længe med aborten, har de også fået tilbudt Psykiater hjælp gratis.
man kan gå ind på Mindet, dk, og skrive et lille minde.
millioner af børn dør af sult og aids i Afrika, tror du der findes en mindeside for de børn.

Hvad har det med noget som helst at gøre med den artikel?
Her snakker vi om forældre der har mistet deres børn, og det er ikke en debat om hvor vidt alle skal have facebook sider fordi de er døde....
[l]

tror ikke det er sundt men da jeg heldigvis aldrig har mistet et barn tør jeg ikke sige det ikke giver trøst.

Det er lidt mærkeligt, at det skal problematiseres, jeg er sikker på, at folk altid har skrevet til de døde og talt om dem, ligesom de besøger dem på kirkegåden. Det er kun, fordi det nu sker på sociale medier,at det er et "problem."

Forskellen på hvad man i tidligere tider har gjort og de sociale medier er at du selv skal opsøge den form for sorgen, men når man opretter en side for et barn, som kommenteres på af andre, så konfronteres du hele tiden, og det kommer nok til at holde nogen fast i den sorg mere end hvis de kunne leve på en måde, hvor de ikke hele tiden blev mindet om det af udefra-kommende (for folk ville jo fx aldrig blive ved med at tale om det, af høflighed og hensyn til forældrene), men når det foregår på en skærm er facebook jo sådan indrettet at der skal responderes for at vise hensyn, fordi ellers kunne man lige så godt lade være med at oprette siden.
Det store dilemma - især når det gælder ens børn - er jo også nok at man måske vil få dårlig samvittighed, hvis man ikke ærede dets minde, så derfor vil man gøre det på alle tænkelige måder, for det er jo éns barn, og det skal ikke sidde på sin sky og tro at det er blevet glemt. Men sagen er den at man er NØDT til at komme videre, så livet kan blive lidt mere værd at leve igen.

[l] [l]

Selvom man vil mindes sit barn så er en facebook side nok en dårlig ide, for mig ville det være alt for privat.

Se DET er også en ting der undrer mig, den vinkel på det, at man vil promovere sit døde barn til vildt fremmede mennesker, der kan kommentere.

Tror grænsen for hvad man viser på fb er væk for nogle mennesker

Både før og efter Brønderslev sagen med de 10 misbrugte børn, og den forkvaklede Inge Gorm Andersen, har der jo været utallige kvinder der har fået abort både to og fire gange, hvis de har ventet for længe med aborten, har de også fået tilbudt Psykiater hjælp gratis.
man kan gå ind på Mindet, dk, og skrive et lille minde.
millioner af børn dør af sult og aids i Afrika, tror du der findes en mindeside for de børn.

Nu er Afrikanerne jo også fuldstændigt ansvarsløse ... De får en masse unger de ikke er i stand til at brødføde ... Og de VED det ... Men det er nemmere at give de onde hvide imperialister som har "udnyttet" de "stakkels" Afrikanere, skylden ... [:X]

Fordi de har jo SÅ mange muligheder for at få fat i kondomer, anden prævention eller bare generel oplysning om den slags...

Men nu er det jo forældrenes valg at oprette den side, og de kan lukke den, så snart de vil. Så længe forældrene har en Facebookside om deres barn, må det jo tages som udtryk for, at de gerne vil snakke om det. Du ville jo heller ikke undlade at svare, hvis nogen af dine venner begyndte at tale om deres afdøde barn, går jeg ud fra. Jeg tror, den største sorg - langt værre end at blive mindet om sit barn - er, hvis alle omgivelserne glemmer barnet.

Det kan være de opretter siden fordi de tror at alle har glemt barnet, det kan meget vel være.
Og nej jeg ville da ikke ignorere det, men jeg ville bare slet ikke vide hvad jeg kunne sige i den situation for at hjælpe eller lette sorgen en smule. Det kan man jo nok slet ikke, men at man vil ende med at snakke med vidt fremmede om det, det er jeg altså ikke sikker på gør tingene bedre. Det findes jo også lede mennesker, der siger hvad som helst så snart de er ba en skærm! :/
[l]