Gravid - shit også.........

Kære alle
Ja nu har jeg siddet og surfet rundt om indlæg vedr. børn, abort, fordele, ulemper, man bliver mindre lykkelig af ikke at få børn osv osv...og jeg er mildest talt forvirret.
Min historie er således i korte træk.
Mig og min kæreste har været sammen i ca. 7 år, jeg er 29 og han er 41 - han har 2 børn på hv. 15 og 11 fra tidligere ægteskab. Vi er først lige flyttet sammen for ca. 3 måneder siden. Børnene kan rigtig godt lide mig, og ja jeg kan da også godt lidt dem (selvom man skal sluge en deeeellll kameler ind imellem) men det går når je blot tæller til 100 engang imellem;-)
Nu er der så sket det at jeg har fundet ud af jeg er gravid, (5 uger) og jeg må sige jeg er chokket - vi har ikke brugt beskyttelse i 2 år tror jeg, og troede egentlig ikke det kunne lade sig gøre, men nu hvor det er sket burde vi jo egentlige være glade, men det er jeg bare ikke, og heller ikke min kæreste - eller vi er ihvertfald meget i tvivl.
Vi er lige flyttet sammen og jeg elsker min kæreste over alt på jorden, men er bare så bange for hvordan vores forhold vil ændre sig som så mange mange andre, og det frygter jeg. Og han fortæller igen og igen at der bliver vendt op på ALT og intet bliver som før, og at vi nu kan rejse som vi elsker, gøre lige hvad vi vil, og at vi intet af det kan bagefter...åhhhh hjælp - opmuntring, lussinger osv er velkomne.
Jeg føler mig bare som et meget dårligt menneske, hvordan kan man være så uansvarlig og ikke bruge beskyttelse og så blive gravid, fordi man troede det var det man ville, og så være i tvivl, ja jeg fatter ikke mig selv - egner jeg mig måske slet ikke til børn eller hvad?? er jeg for egoistisk?

så lyder det for mig som om I helst ikke vil være forældre. Jeg kan godt forstå hvis I vælger en abort, men der er selvfølgelig ikke med garanti en ny chance for graviditet, men muligheden er der jo reekt indtil overgangsalderen. Men rigtigt og forkert her kan kun I selv afgøre, så I må stå sammen og træffe beslutningen hurtigst muligt. Og så har du jo lært en alvorlig lektie.

Tillykke- der vokser et lille liv inde i din mave, det er et af livets mirakler :-)
Når det så er sagt er det jo i sidste ende op til jer hvad der er rigtigt.
Men hvordan har du det, har du drømt om at få børn? ELler har det aldrig været en del af planerne??

I kan gøre det samme som før, det kræver
kun at I er lidt fleksible! Så det er
en dum undskyldning, for ikke at få
barnet.

Tak for Jeres svar.
Til dit spørgsmål om jeg altid har drømt om at få børn, så er svaret egentlig nej - altså jeg har altid troet lysten ville komme, men har aldrig haft den der kriblen som jeg fornemmer mange kvinder har, men igen så syntes jeg jo babyer er noget af det mest nuttede der findes, men det syntes jeg også killinger og hundevalpe er.
Jeg tænker nok for meget - tænker alle mulige scenarier igennem - hvad med vores "alene kærestetid" vores ferier uden børn som vi har nu hvor vi kan få drinks og have dejlig sex, - når jeg kommer hjem træt fra arbejde, - når den skal i børnehave, skole, skolkopper, gyld, bræk og alt muligt andet negativt - virker for mig totalt uoveskueligt lige nu - får man uanede krafter til at kapere al det, eller "lader folk bare som om" det er så fantastisk.
Jeg læste en artikel igår om folk med børn er mindre lykkelige end folk med - er det mon rigtigt. Vil virkelig gerne have folk er HELT ærlige ( er jo anonymt det her;-)

Det er da ikke unormalt at blive i tvivl - det er en af livets store ting at sætte børn til verden.
Din kæreste har fuldstændig ret i at der bliver vendt op og ned på alting... Men det er altså ikke kun negativt. Det er en fantastisk oplevelse at blive forældre - og barnet giver bare så meget mere end alt andet. Og selvfølgelig kan I rejse - måske ikke lige det første år, men derefter er der intet til hinder for det.
Held og Lykke

Mange kæmper med at få børn. Jeg synes, at I skal være glade. Du vil sikkert komme til at fortryde det før eller siden. Derfor er mit råd til dig. Gennemgå graviditeten - og husk endelig at din kæreste for eftertiden nok skal huske at bruge gummi eller at du får dig en spiral.

hid og did og alle vegne for at finde ud af om i vil have barnet.
Det kan I altså ikke finde ud af ved at læse jer til det.
Mærk efter inde i jer selv og find på den måde ud af det.
Hvis I vælger abort, så brug beskyttelse i fremtiden. Alt andet er uansvarlig. Jeg synes allerede nu I på et plan er uansvarlige....I er begge voksne mennesker ikke teenagere.

Din tvivl er helt igennem naturlig, kan jeg godt sige dig. 🙂
Jeg var selv meget i tvivl og brugte faktisk prævention on an off, bare for en usikkerheds skyld ... og efter 3 måneder var jeg sgu alligevel gravid.🙂
Din kæreste har børn i forvejen, så det kan godt være, han ikke har travlt - MEN jeg synes, det er dit valg.
Et barn kommer til at ændre dit liv, men jeg tør næsten love dig, at du aldrig nogensinde kommer til at fortryde.🙂
Chancen for at du fortryder manden, hvis du får en abort, du ikke ønsker dig, er nok meget større.

at ønske sig børn. Og det gør kvinder på 29 år sgu typisk - også selvom deres kæreste helst så noget andet🙂

De har ikke brugt beskyttelse i 2 år og nu er hun gravid og de er i tvivl om de vil have barnet. Det er sku da uansvarlig.

konsekvensen af jeres handlinger og lader jeres lille barn leve?! Det hedder at blive voksen!

for hvis lysten til et barn ikke er der, jamen så er der jo ingen garanti for, at den pludselig kommer under graviditeten og et eller andet sted er et lille nyfødt barn måske bedre tjent med nogle forældre, der virkelig ønsker dette lille nye væsen og gerne vil opgive mange (lad mig pointere - ikke alle, ting mens barnet er lille). Der er jo ingen, der siger, at I (når barnet er ældre) ikke kan få ham/hende passet f.eks. en weekend, en aften, en dag eller lign. hvor dig og kæresten kan have "kæreste/voksentid". Dem, der brændende ønsker børn, har da også brug for denne "pause" fra børnene indimellem, så alt ikke bare går op i bleer og babysnak. Tror det er meget sundt både for forældrene og barnet, at de indimellem også er adskilt i rimelig tid. Når barnet er helt spæd sætter det selvfølgelig nogle flere begrænsninger, specielt hvis man ammer, da man jo så skal være meget tæt på sit barn hele tiden og man skal være villig til at sætte sit eget liv lidt på standby indimellem og lære at ting måske skal planlægges lidt mere detaljeret med et lille barn. Men omvendt kan man også sige, at som forælder vil du få uerstattelige oplevelser med dit barn, man får nogle vidunderlige oplevelser, som ikke-forældre går glip af (de ved selvfølgelig ikke, hvad de går glip af).
Jeg har en datter på 10 måneder og hun kom lige to år før vores planlægning med drøm om hus, bil osv. osv. først. Men vi er lykkelige for hende og det rører os ikke, at hun kom 2 år for tidligt. Det var, ligesom jer, et uheld...da vi heller ikke brugte beskyttelse men bare lavede "den dumme" med, at det går nu nok.....da graviditeten så var en realitet, der var vi heller ikke i tvivl....vi ville have hende og var klar til at tage ansvaret. Der var flere af vores venner uden børn, der blev ved med at nævne, at så ville vi gå glip af den og den jordomrejse og den og den tur til Thailand, Afrika osv. osv. Men det er vi ligeglade med....godt nok har vi holdt sommerferie herhjemme i lille DK med vores datter, men vi har fået nogle oplevelser som vi ellers havde været foruden, hvis ikke vi havde fået hende, som vi måske et eller andet sted så alligevel ville savne, når vi sad på en stor strand med paraply-drinks. Ingen forhindrer jo os i at tage på udlandsrejse med hende, når hun er ældre. Børn kan også tåle at rejse...selvfølgelig er det ikke en "bare-os-to hånd-i-hånd"-ferie, men så bliver rejsen måske beriget på en anden måde og børn vil da kun være henrykte over, at deres forældre holder om hinanden og omfavner hinanden, mens de små ser på. Det giver da tryghed for et barn at se, at forældrene holder af hinanden. Når barnet så er ældre og bedre kan holde ud at undvære sine forældre i længere tid ad gangen, så kunne bedsteforældre f.eks. være behjælpelige med at passe dem en uges tid eller mere, hvor man gerne vil på en længere udlandsrejse uden børn.
Jeg tror du i stedet for, at tage sorgerne på forskud med, at "hvad med vores alene-tid", vores ferie uden børn, drinks og dejlige sex.....det er jo ikke sikkert, at I får nogle problemer med noget af det overhovedet. Som regel er det ikke et større problem at have børn end man selv gør det til. Man sætter nogle gange selv forhindringerne op og lever sit liv efter, at alle de andre siger det er hårdt og besværligt, så må jeg nok også hellere synes alting er besværligt. Dermed ikke sagt, at ALT er ligesom før og det bliver glidende let osv. osv. for selvfølgelig er der da udfordringerne med børn og det gælder altså i alle aldre. Helt små børn kræver jo konstant opmærksomhed, lidt ældre børn begynder at få deres egne meninger om tingene og bliver måske lidt grænseoverskidende og kan vel sagtens drive forældrene til vanvid indimellem....det kan en teenager nu også eller en søn på 25, der konstant render i byen med vennerne. Men husk på, at der helst skulle være flere glæder med børn som overskygger alt det besværlige.
Der er ikke en regel om, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til, om man ønsker sig børn i livet eller ej. Folk, der har fravalgt børn, lever også et harmonisk liv med mange glæder og oplevelser. Og det er jo kun din kæreste og dig, der ved, hvad I ønsker med hinanden og hvad der gøre jeres tid sammen lykkelig. Jeg tror ikke, at man skal tænke så meget over det med, at hvis jeg nu engang gerne vil have børn og så har fravalgt dette og så lige pludselig ikke kan få børn til den tid....jamen så var det hele min egen skyld. Man skal ikke kigge tilbage....da var tiden og valget noget andet og på det tidspunkt følte I ikke, at tidsunktet var rigtigt. Hvis I senere så gerne vil have børn....jamen så står I med valget der og må tage tingene derfra. Men indtil da vil jeg da råde jer til at bruge beskyttelse, så I ikke står i samme situation igen...for så vil jeg nok mene det lyder lidt hen i retningen af uansvarlighed...når I ved, at uheldet kan ske....
Men held og lykke med beslutningen og jeg håber I bliver glade for det, I nu vælger.

Fordi du tog dig tid til at skrive så langt et svar til mig. Har ikke set det før nu desværre. Vil blot sige vi har besluttet at beholde barnet. Selvfølgelig kan vi rejse og gøre alle de ting vi vil, måske bare på en lidt anden måde, og hvad så - det skal blive godt;-) Man kan hvad man vil.
Knus til dig.