Av, av, av...

Kære alle.
Hvor begynder jeg, og hvor slutter jeg...?
Der er kaos i mit hoved, hele min krop smerter og mit hjerte bløder... Min sjæl tog han også med sig, jeg føler jeg har mistet mig selv.
Fandtes der en pille eller en trylledrik som kunne fjerne noget af al den smerte, ville jeg give min højre arm uden at blinke for at få fingre i den.
Det er en grim oplevelse pludselig at få rykket tæppet væk under fødderne - totalt uforberedt. Alt har jeg mistet i løbet af no time. Mit elskede hjem, en dejlig stor svigerfamilie, min tryghed, min elskede skat, vores fremtid sammen... Jeg er i CHOK!
Jeg ved vi begge begik fejl, men dem som står på min konto, har jeg enormt svært ved at tilgive mig selv for.
Livet har givet mig nogle ordentlige lusinger, men dog er det en lille trøst for mig at komme herind og læse en masse gode svar fra alle I dejlige mennesker derude i det ganske danske land...
Det trøster mig at vide, at nogle af jer har prøvet det samme og ER kommet ud på den anden side igen og har genfundet glæden ved livet... Måske endda genfundet kærligheden og har det rigtig, rigtig godt, for det giver mig en lille hint om at det faktisk godt KAN lade sig gøre, selvom jeg i øjeblikket har svært ved at tro på det - ja at tro på noget som helst.
Jeg føler mig som en KÆMPE stor fiasko. Hvorfor så jeg det ikke komme? Jeg har taget mig selv ved næsen, har jeg.
Nogen siger at jeg er en dejlig pige, men hvor har de det fra? Det passer jo ikke...
Fortæl mig at I har det godt og at lykken findes et sted derude...
K.h. Anne
amarti@ofir.dk

...du der har gang i. Var din del af "fiaskoen" da så slem at du behøver straffe dig selv så ubønhørligt?

Det er svært at råde dig med så lidt viden du giver...hvorfor gik han??hvad var jeres fejl osv

Hvilke fejl står der på din konto, og hvilke på hans?
Og hvad gjorde udslaget til at det krakkede?
/Dribble

Kære Anne....
Uanset hvor ondt det gør nu, så kommer du videre... Og det gør du fordi du VIL. Har selv været hvor du er nu, det er nu 2 år siden, og jeg har det godt. Ville lyve hvis jeg sagde det har været let, men smerten fortager.
Selvom det er svært, så husk at selvmedlidenhed aldrig har hjulpet nogle...
Knus og mange tanker til dig.

Det er jeg helt enig i. Det jeg ser er en ret positivt tænkende kvinde. At hun så i denne akutte situation ikke ser nogen udvej, så er det i DEN grad håb forude.
Jeg tror at man bør gøre op med sig selv hvad det er man mest savner efter et brud. Skulle man nå til den slutning at den "dejligste svigerfamilie" er det man savner mest, så er fyren ikke en tåre værd, for så ville interessen i ham være større end interessen i trygheden/familien.

Forstår godt din smerte, det gør ondt at miste det man elsker.
Jeg håber virkelig at du har nogle gode venner og en god familie der kan støtte dig, for det er hårdt at klare uden nogen man holder af.
Alt ser håbløst ud nu, og det er der jo ikke noget at sige til. Men jeg lover dig at du nok skal komme ovenpå, men brug noget tid på dig selv og vær sammen med dine venner og familie, snak med dem om tingene, når du føler for det, og græd hvis du har brug for det.
Og husk at du ikke skal give dig selv skylden for det hele, det gør kun det hele hårdere.
Jeg håber at du får det bedre.
Knus og kram
Bethina

..men ikke noget konkret at rådgive efter.
Men en ting har jeg set, og det er din selvforagt, og den må du af med...........uanset hvad din fejl består af så skal du vide at det er menneskeligt at fejle, det gør vi alle sammen, men du må ikke slå dig selv i hovedet, du har gjort som du gjorde fordi du på det tidspunkt troede du gjorde det rigtige...så hold op med at pine dig selv, og skriv så lige lidt mere...du er jo anonym så det er omkostningsfrit at tale lige fra leveren.
Vh..Piat

Hvad er der hændt dig???????
Hvordan skete det at i gik fra hinanden?????
---Pas på dig selv---Modgangen vil gøre dig stærkere med tiden:-)
som sagt vi er ikke perfekte væsner alle vil før eller siden begå fejl men det gør at man lærer af det
Håber du har lidt trøst i det

hej du
Jeg føler med dig, du skal bare vide at din smerte og din sorg er vejen fremad . Du må finde din måde at komme ud af sorgen på, den er smertefuld , men den gør dig stærkere, og det gør også at næste gang du bliver lykkelig og glad så bliver det mere intenst , der er dog det men at du kommer nok til at opleve det igen , jeg kunne godt unde dig at du ikke skulle men desværre..
Start i det små og find glæde ved små ting derefter udbygger du det
et varmt kramm til dig og jeg håber det gåt fremad

Hej med jer.
Jeg har i flere omgange nu forsøgt st skrive et svar til jer, men det dukker aldrig op... Ved ikke hvad jeg gør forkert...???
K.h. Anne

Hej igen igen.
Nu tror jeg sørme at jeg kan hitte ud af det.
Hvad mener du med at du tror jeg vil opleve det igen? Altså at blive brændt af, eller hvad mener du?
Glæder og sorger går arm i arm gennem hele livet, det ved jeg, men det kan ikke passe, at det skal svinge SÅ meget resten af mit liv. Jeg er kun 26 år og har forhåbentlig mange gode år og lykkestunder at se frem til endnu...