Jeg kopierer lige en tekst jeg fandt omkring det at plukke øjenbryn på hjemmesiden
http://www.sundhedslex.dk/oejenbryn.htm - det er slet ikke så let at plukke øjenbryn, hvis det skal gøres rigtigt. Her er en beskrivelse om, hvordan man skal bære sig ad, når man plukker øjenbryn:
1. Den største fejl folk laver når de plukker øjenbryn, er at plukke for meget! Man bør undgå at overplukke øjenbrynene, idet det kan tage flere måneder for dem at vokse ude igen. En lille tommelfingerregel: Mellemrummet mellem dine øjenbryn skal være lig med, eller en lille smule bredere, end dine øjne. For at finde ud af hvor øjenbrynet starter: tag en kuglepen (eller bedre: en lang eyeliner) og hold den parallelt med din næseryg; der hvor kuglepennen møder dit øjenbryn, bør øjenbrynet starte (se billedet).
2. De pæneste øjenbryn har en let bue eller hvælving. For at finde din bue: hold kuglepennen parallelt med ydersiden af kanten af den farvede del af dit øje (iris). Der hvor kuglepennen møder øjenbrynet, er det punkt hvor øjenbrynet bør være højest (se billedet).
3. For at finde enden af dit øjenbryn placerer du kuglepennen diagonalt fra din næse ud til den yderste kant af dit øje. Brynet må ikke gå længere end hertil (se billedet).
4. Rens din hud. Exfoliering med en nænsom scrub (sæbe med slibekorn) hjælper med at forberede området.
Bange for at plukningen gør ondt? Førende kosmetologer anbefaler, at man børster hårene med baby/småbørns-tandpasta – børst opad og udad. Brug disse linier til som udgangspunkt for plukning af øjenbryn (se pkt. 1,2 og 3) (Klik på billedet for større version)
5. Køb en god pincet – helst en med skrå kanter, der bedre kan tage fat om hårene. Det er også vigtigt, at man har godt lys, når man skal plukke øjenbryn. Dagslys er næsten altid det bedste, men skarpt lys fra en lampe er også i orden. Spejlet skal naturligvis være af en ordentlig størrelse, og være placeret så man kan komme helt tæt på.
6. Sørg for at plukke hårene i den retning de vokser. Pluk ikke for mange hår ad gangen. Du kan evt. udstrække huden med den anden/frie hånd, mens du plukker.
7. Det er en myte, at øjenbryn aldrig skal plukkes ovenfra. Man bør plukke både oven- og nedefra.
8. Stop op hver gang du har plukket et par hår, fjern dig en smule fra spejlet og se om det du laver, ser godt ud i større perspektiv. Hvis du overplukker dine øjenbryn, bliver det svært at komme videre. Som de fleste andre hår på kroppen, vokser øjenbrynen ikke altid ud igen, hvis de plukkes.
9. Når du er færdig med at plukke dine øjenbryn, kan du påføre aloe vera, som vil dæmpe evt. rødmen straks.