Hvad skete der?

Hey...
Jeg er en pige på 17...og jeg har haft en del problemer med at acceptere mig selv her de sidste 5 år...jeg har sulteperioder, som kan strække sig helt op til en måned ad gangen...og jeg kradser i mig selv, når jeg føler at jeg skal have kontrol over mig selv...
Her i lørdags var jeg så til en fest, og det hele var så rart...jeg fik noget at drikke (lidt meget måske), røg nogle smøger og festede med de andre...men pludselig slog det bare klik i mig...blev pludselig så trist og depri...skulle
bare væk...endte med at sætte mig ud i kulden, hvor jeg sad i næsten en time...indtil værterne kom og nærmest bar mig ind...jeg var meget kold, men jeg frøs ikke...kunne ikke fokusere...de prøvede at få mig til at fortælle hvad der var galt...men jeg kunne ikke sige noget til dem...jeg var som i en choktilstand...
Jeg ved seriøst ikke hvad der gik galt...men jeg er bange...blev skræmt ved tanken om at det virkelig skete...
Har blot brug for nogle ord fra nogen ukendte...
Sus...

Hey... Det lyder på mig som om du har brug for professionel hjælp. Har du talt med en psykolog om det? For det synes jeg altså du skal. Du kan jo ende med at gøre alvorlig skade på dig selv eller andre. Og måske er det fordi du er syg? I hvert fald burde du tale med nogen om det. Du er også velkommen til at maile til mig, hvis du vil tale om noget.
Knus Astrid (15)

Det er meget almindeligt, at meget unge mennesker får for meget at drikke. Som så ender i ”fuldmandstårer” eller ”blackouts”. Jeg tror det sker fordi, man bilder sig selv ind, at man er gladere, end man i virkeligheden er. Og derfor får man lidt mere end man kan tåle den dag.
GLEM DET. Og drik en lille bitte smule mindre næste gang. Og sørg for, at du har noget mad i mavesækken, inden du begynder at drikke.

hey...
Jeg er lige begyndt at gå til psykolog...men jeg føler ikke rigtig at jeg er klar til at tage imod de redsbaber hun gir mig...det hele virker bare så sært når jeg sætter mig inde hos hende...

Men jeg er en mand på næsten 40, og jeg kan også til tider få det som Dig.

Druk når man er i dårligt humør holder ikke! Alkohol "forstørrer" dine følelser..
Jeg er en pige på 18, og kender kun alt for godt det med sulteturene osv. Men det er en fase du skal over.. Kan du ikke klare det selv, må du benytte dig af hjælp fra familie og venner, måske en psykolog, som du jo har prøvet. Men det er vigtigt, at i det øjeblik du går ind til psykologen der er du indstillet til det skal blive bedre!! Els fører det absolut ingen vegne!
Jeg håber du får det bedre..
believe that life is worth living, and your believe will help create the fact!
/Karina

Du skulle starte med at holde dig helt fra alkohol, det gælder både øl vin og spiritus, så ser du pludselig det hele i et nyt lys, så er det dig der er på toppen, og kan rigtig se hvordan de andre dummer sig, og drengene vil stå i kø efter dig fordi du er en fornuftig og sød pige der ikke drikker dig hjernedød. Men husk intet alkohol overhovedet, du er den type som ikke tåler alkohol.

jeg ved godt at dårligt humør og sprut ikke er en god blanding...men jeg var ikke dep. før jeg drak...blev det først omkring 24-tiden...det skete bare pludseligt...
og det med psykolog...tjahhh...ved ikke hvordan jeg skal kunne gøre det...alt virker så let når jeg sidder derinde...der er ikke noget der ramler ned over mig...og så er det svært at fremme de dårlige og triste tanker...men når jeg så kommer udenfor igen...så står det alt sammen på kø til at klamre sig om mig...måske er jeg ikke helt tryg ved min psykolog...jeg føler ikke rigtig at jeg kan åbne mig overfor hende...
Sus...

...har du ret...men jeg gider seriøst ikke at drengene står på kø...har rigeligt i min egen...og bliver det engang (desværre) forbi...ja...så går jeg i cølibat og går under jorden...
alkohol er måske kilden...jeg vil forsøge...har bare lidt svært ved at tro det, for det med lige pludselig at komme i dårligt humør...ja...det skete også da folkeskolefesterne med sodavandsdiskotekerne begyndte...
men det er et forsøg værd...
Sus...

Det lyder som en meget skræmmende oplevelse!!
Det kan ikke have været rart for dig, at se og blive opfattet sådan hverken af dig selv eller de andre.
Har du nogen at tale med ,som du kender godt, må du endelig gøre det. Helst ikke nogen, der ser dig som et problem, der er deres ansvar at løse, men måske en go ven som kan støtte. Familie kan evt hjælpe med kan også mange gange være indirekte årsag - så om ikke andet så profhjælp.
Uden at du skal tage det som en belæring eller nu ska du bare høre! prædiken-
Så fornemmer jeg at du er lidt forviret, hvilket der er god grund til (i din alder i forvejenhormoner og ukontrolerbare tanker og følelser den slags). Så hvis du ikke handler på den erfaring og erkendelse, du selv beskriver du har, så kan den ende fuldstændigt galt-
Du skal varetage dine bersale behov og du bliver nødt til at modtage mad og kærlighed. Ellers går du i stykker lille skat - der gør alle mennesker.. Det kan godt være du ikke føler du fortjæner eller noget i den retning- men det gør du bestemt- Du har enda krav på kærlighed!! Og hvis andre ikke forstår at give dig, det lige nu, så må du finden den selv.
Knus, kram og håb om 6 måltider og kærlige kram til dig for fremtiden.
EOPj

Du er typen der dit og dat.. glem det-
Hvis du synes det sjovt at feste sammen med andre og det indebære at du drikker (lidt) så gør det- Bare husk: ingen mænd kan li hende, den stangstive der alligevel ørler og har glemt hvor godt man var til alt man nu ska kunne.
Men drik kun hvis du er ovenpå det nok altid sundest.
Og alt psykolog plat du læse om - det er selvfølgelig en mulighed, men helt ærligt folk har allerede stemplet dig som kommende alkoholiker med tvangs tanker- rolig der er masser problemer og du kan ikke løse alle på engang og det kan en psykolog heller ikke. For mig lyder det mere som om du har brug for at fyrer hele dit dejlige væsen af og nyde livet og dig selv- En psykolog vil nok kun gøre dig en bjørne tjæneste ved at fokusere på alt der evt er galt med dig- star med hvad der godt log dejligt ved dig selv... og så se at få noget at spise pige - det der alle de første problemer ligger.. Evt køb en blender og blend en honning melon og bland ja et eller andet med fibre i, måske lidt kornflakes - også tvangs drik det om morgen.. gør det hver morgen i en ugen og se dit humør letter- hoved og krop er forbundet -ingen mad, ikke glad.-
Accepter dette og tving dig til at spise, med vær klar over at det ikke kan lykkes hvergang-
Og glem alt om at du til problemer og iøvrigt er psykistsyg og skal har hjælp- du skal ha kærlighed til dig selv- og det kan godt være at de skal ha hjælp til at finde den- For faen du 17 år- hvis du allerede er bevist nu- så er der da kun fremgang ..smil
Og hvis íntet af det jeg har skrevet sådan bare passer lidt og du virkelig er bange eller har lyst til selvmord eller sådan - så se at få RIGTIGT HJÆLP I EN FART- for spiseforstyrrelser bunder vist tit og ofte i dødstrang og et langsomt selvmord- og det sgu en kedelig død og tilstand at befinde sig i..Men den er en sikker en- så find heller på noget andet - fest og grin eller spis dig ihjel- hihi
KNUS HERFRA
Og fuck hvad andre sige du kan godt og er god nok- sådan er det bare!! og kan de ikke se det- (ok det kan hænge sammen med opførsel) - så er det ikke noget du skal tage personligt - livet er sjovt og dejligt og fyldt med glæde- og kan sagtens være lykkeligt-dog kun i glimt-eviglykke er altid løgn!!ligesom ham julemanden men det har du jo nok fundet udaf allerede... held og lykke med at finde lykke!

Hej
Det er altid svært at begynde til psykolog og det taget lang tid, før de redskaber der bliver rakt ud til dig er nogen nytte. Jeg har efterhånden gået til 6 psykologer og det hjælper IKKE at stoppe, fordi man ikke TROR de kan hjælpe en. Det kan godt tage flere måneder før man føler sig tilpas, når man kommer og ved at personen overfor en rent faktisk er i stand til at hjælpe.
Du skal ikke give op, det kommer til at tage tid, men hold dig til psykologen. En dag skal der nok ske noget - fremskridtene sker meget langsomt og tilbagefald er ikke umulige.
Never ever give up!