vegetar med barn

Jeg har levet som vegetar hele mit liv og er smadder glad for det, velernæret og energisk. jeg fødte en søn for et år siden, han spiser heller ikke kød, jeg vil lade ham selv vælge. når han forstår hvad kød er, naturligvis uden det bliver makabert, står det ham frit for at smage. Hans far spiser kød, da det altid er mig som giver honningungen mad, siger faren ikke noget til min beslutning, jeg ved at barnet får alt han har brug for, mit problem er andre menneskers intolerance, har nogen stået i lig. situation?

Jeg vil gerne give mig din støtte i det dine valg indtil videre..
Det er desuden fysisk bevist at det muligt for selv spædbørn kan være velfungerende og sunde uden kød. Det er bare vigtigt at barnet så har andre protein kilder.. Men det ved du nok alt om.
Du er nok selv et meget godt eksempel på det!
Jeg synes dig og dit barn skal blive ved med at leve på jeres nok så udemærket vis, og når barnet så bliver gammel nok til at vælge sin egen vej, skal det have lov til det.. Det sker jo nok på et tidspunkt at barnet også vil prøve at smage hvad "farmand" også spiser.
Dette er hermed en cadeau og en støtte til dig og jeg håber ikke at jeg fik snakket dig alt for meget efter munden!

Din søn er ikke så gammel nu .... du skriver at når han blir´ større og forstår hvad kød er, så må han selv vælge ...
Hvad med nu hvor han er i voksealderen, og bl.a. har meget brug for de vitaminer der er i kød ?
Fordi han er lille får han dermed ikke frit valg❓Han får ikke engang muligheden for at smage .....
Hvad siger din sundhedsplejerske til det ?
Alle ved da at kød er en ernæringsmæssig nødvendighed for små børn !!
Så det du byder ham nu,- eller rettere IKKE byder ham,- er da skrupforkert !!!

... du skriver at faderen spiser kød, men fordi han ikke mader ham, så er det din beslutning om drengen skal have kød eller ej ?
Hvad med at lade hans far tage beslutning om det også,- uagtet hvem der mader ham, så er i vel 2 om at tage vare på ham !!

Du fejlernærer dit barn, og har også gjort det under graviditeten. Du har højst sandsynligt gjort ubodeligt skade på det stakkels barn, pga. din egocentrerede kost fanatisme eller pga.
Læs dette link:
http://www.madogsundhed.dk/15_artikler/a0000245.htm

Er hun en dårlig mor? Javist - men dem er der så mange af.

Er hun en dårlig mor? Javist - men dem er der så mange af.

Du må kunne se følgende: Netop det at hun er i tvivl, er da det der gør hende til en meget god forsøger!
Hun har selv erfaret at man kan være fuldt ud velfungerende som vegetar gennem hele livet...
Så hvorfor ikke lade hende prøve?

Hvorfor ventede hun så til barnet blev 1 år med at være i tvivl ?
Tvivler meget på at hun har været vegetar siden hun var et foster i sin mors mave.

Er ganske simpelt danskernes bedste ven.
Hvis du vil gøre noget ved den, som både gavner dig og din dreng, så skal du blæse på den, og helt arbejde mod dine egne erklærede mål. At arbejde for noget er større og stærkere end at abejde i mod noget.
Selvfølgelig er det da ikke fejlernæring at give dit barn vegetarisk kost (så skulle du jo også selv være fejlernæret!), og jeg går ud fra at når du er så veloplyst omkring dine egne ernæringsbehov, at du så er lige så veloplyst omkring dit barns behov. Det virker på mig som om det er en del af din livsfilosofi, så den intolerance du møder, stammer nok primært fra uvedenhed. Proteiner fås på mange måder og det er vel i særdelsehed det, der er mest af i kød, i forhold til planter.
Jeg har selv været vegetar i en periode på to år...meeen ikke mere....holder enormt meget af kød...og sådan er vi jo så forskellige. :o)
Når du spørger om nogen andre har prøvet at stå samme situation...så er jeg ikke helt klar over om du mener om andre har stået i den situation at være vegetar og møde omverdenens intolerance i forhold til hvad du vælger for dit barn, eller om du i al almindelighed menerat stå med et barn og have nogle pasnings og opdragelsesmetoder som er lidt kontroversielle.....
Jeg har ikke prøvet det første, men jeg har prøvet det andet. Da min datter var lille, havde andre mennesker nogle opfatelser af "hvordan børn skulle behandles" og jeg kunne slet ikke føle det stemte overens med min måde at være mor på.
Jeg synes jo feks ikke det gjorde noget, at hun lå inde i stuen og sov, mens vi andre var vågne og hørte musik og sådan noget. Jeg mener jo musik er nærmest et grundelelement i sjælen, så det skulle hun da høre...ikke flyttes væk fra. Mente det bare måtte skabe tryghed for hende at høre, vi var der. Kunne ikke fatte, det der med at de skulle have ro, og deres nervesystem, der skulle vokse...har aldrig fattet det og gjorde heller ikke som "de" sagde. Mødte meget modstand. Idag er min datter en meget harmonisk, tolerant og drønende musikalsk ung kvinde. Jeg føler mig overbevist om, at min måde at være mor på, har givet hende nogle et fundament for at de talenter kunne gro i hende. Men udviklingen af talenterne er sørme hendes egen fortjeneste....
Min far sagde til mig, at der var et gammelt ord, der sagde: "Børn skal være på hænder" (han var folkemindeforsker og kendte mange af de der "gamle ord")...Jeg kunne ikke umiddelbart tyde budskabet, men efterhånden forstod jeg, at sålænge man passer på børnene, tager hånd om deres trivsel...så gør man det rigtige. I konkret form, betød det for mig, at min datter havde kollik i 6 uger og skreg og hylede 6 timer hver aften...så sad jeg med hende på armen. Kunne ikke gøre noget for hende, men kunne ihvertfald undgå, at det blev værre for hende at ligge alene med sin smerte.
I overført betydning betød det for mig, at jeg hele tiden skulle bære hende igennem alting (tage ansvar for dem). De kan ikke bære sig selv. Jo bedre man gør det, når de er små, jo bedre bliver de til at tage over, når de bliver større.
Man skal gøre det i overensstemmelse med sin egen overbevisning, for der kæmper man stærkest og ved mest...det er bare det børnene har brug for. De har feks. ikke brug for en mor, der bukker under for andres pres om at stoppe kød i munden på barnet, fordi andre mener, det er rigtigt, hvis hun selv hader det...tror bestemt ikke den situation vil opleves særlig trygt for barnet. Og sålænge denne mor (dig) sørger for barnets ernæringsmæssige trivsel er på plads...så skal andre holde deres kæft lukket, for der er ingen der har mere forstand på det end dig.
Intolerance opnår man absolut ingenting med, men en overbevisning, en vision og et mål, som du har, det peger jo ud i mod fremtiden. Så skyd hjertet op i livet og tro på dig dig selv. Glem dem der vrøvler.
Good luck :o)
Halfevil333

Du bør selvfølgelig give dit barn lidt kød. Når barnet vokser op og selv får valget om det vil være vegetar, er det ikke længere barnets valg, men din. Da det aldrig har været vant til kød vil det heller ikke komme til at spise det når barnet vokser op. Du skulle hellere give det kød nu, for ellers giver du ikke valget. Det gør du først hvis dit barn prøver begge dele.

.... der er ingen som har sagt at det er at fejlernære at give vegetarkost - men kødet mangler når man vokser ....og kødet er en meget vigtig del af kosten når man er lille ...
Desuden skal hun vel ikke kun gå efter hvad hun selv vil - der er en far med i billedet, som bl.a. spiser kød .... jeg gad vide hvor meget han har at skulle sige,- .... nå nej,- jeg glemte en vigtig ting,- han mader jo ikke barnet !
Det er det som er ukorrekt !!!

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=27&posting=97895
Det var et af indlæggene...det er ikke alle, der siger det du siger...når den unge kvinde taler om den intolerance hun møder, så er det nok den slags hun tænker på, formoder jeg. Og det var det mit indlæg handlede om.

Kroppen har brug for proteiner for at vokse optimalt. Der er mange proteiner i kød, men du kan også få dem fra andet sted,
citat:
"bælgfrugter (alle former for bønner, kikærter, gule ærter og linser). Du får også protein fra mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost. Endelig er det en god idé at supplere din kost med 1-2 fiskemåltider om ugen. Det giver både proteiner og en række vigtige vitaminer og mineraler, som du kan have svært ved at få nok af"
http://www.madogsundhed.dk/13_brevkasse/b-000138.html

Ja når man vælger en anden livstil end normen så støder man på manglende forståelse, men går ud fra at du er rigtig vegatar og ved hvilke ting du skal spise for at være dækket ind ernæringsmæssigt.
Det er sørgeligt at man skal kaldes en dårlig mor bare fordi man vælger anderledes, men forsæt du bare med at give din søn vegatarisk kost og vær ligeglad med hvad andre siger, så længe at din søn er sund og rask.
Og faktisk som du nok også ved, så behøver man ikke at spise kød, da man sagtens kan få de proteiner og mineraler som kød indeholder, fra andre fødevarer.

Ps. min søn fik fisk, grøntsager, frugt, brød, grød og forskellige nødder, indtil han var 5 år og selv ville smage kød og han har altid være sund og rask, selv den dag idag ( han er nu 8 år)vil han mange gange helst undvære kød og nøjes med grøntsagerne.

tak for jeres tid, at i ville læse&svare. Uanset om jeres inlæg har været positivt eller negativt, kan jeg bruge det i mine tanker. Og det med faren, han er enig, vores søn er smadder sund og motorisk dygtig(det siger jeg og lægen og sundhedsplejesken og div. relaterede.)Og det er jo det det hele handler om, happy mood og godt helbred.Og ja jeg mente om nogen har mærket denne form for mistro og skepsis, som jeg så har fået i hovedet igen her, og det er okey(det der med "dårlig mor" kan du sluge igen, for det ved jeg, at jeg ikke er, for jeg prioterer honningungen frem for alt.)
Men mange tak og held og lykke

Kære Anonym, på hvilke grunlag bygger du dine udtagelser? Er du uden indsigt i de sidste mange års forskning indenfor ernæring. For et barn at vokse op som vegetar, hvis ellers kosten er korrekt sammensat, har ingen betydning for barnets vækst.
Håber du undersøger tingende i fremtiden før du udtaler dig, og skaber unødig nervøsitet.
mvh. Mikael