2tilføjet af

Grundlaget

Trosgrundlag
1. Vi tror, at Biblen er Guds inspirerede Ord og eneste autoritative kilde til åbenbaring af Guds væsen og af hans plan med hele skaberværket, samt af hans frelsesplan med hele menneskeheden og derved også det enkelte individ.
2. Vi tror, at Gud er Én, evigt eksisterende i tre personer: Gud Fader, Gud Søn og Gud Hellige Ånd.
3. Vi tror på vor Herre Jesu Kristi guddommelighed, på, at han er født af en jomfru, levede et syndfrit liv, udførte tegn, undere og mirakler efter sin himmelske Faders vilje, døde i vort sted og sonede vor synd, opstod igen legemligt, steg op til Himlen og sidder nu ved Gud Faders højre hånd, indtil han personligt kommer tilbage til jorden i magt og herlighed for at herske i 1000 år.
4. Vi tror, at alle mennesker skal genopstå; de genfødte troende til Kristi domstol, hvor alles gerninger skal prøves og derefter tildeles det evige liv sammen med Gud; de ikke-troende til Guds retfærdige domstol og derefter bortdømmes til evig fortabelse borte fra Gud.
5. Vor synd gør det umuligt for os at have fællesskab med Gud.
Vi tror, at den eneste måde vi kan blive renset fra synd på er gennem omvendelse og tro på Jesu død på korset i vort sted og herigennem modtagelsen af Kristi tilsagte tilgivelse af al synd og al uretfærdighed.
6. Vi tror, at en person må fødes på ny ved modtagelse af troen på Jesus som gave og ved modtagelse af Helligånden i sin ånd, hvorved man får del i Guds natur, hvilket er en forudsætning for modtagelse af personlig frelse af nåde.
7. Vi tror, at alle troende skal lade sig døbe i vand i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn ved fuld neddykkelse og derved aflægge et vidnesbyrd for alle både synlige og usynlige, at man er død med Kristus bort fra ethvert tilhørsforhold til synden, døden, djævelen, verden, kødet (dvs. den gamle identitet) og loven, og at man ved opstigningen fra vandet opstår til et helt nyt liv sammen med Jesus Kristus, hvor Han er Herre og Frelser i alle livssituationer til evig tid.
8. Vi tror, at Kristi frelsesværk på korset tilvejebringer helbredelse og genoprettelse til ånd, sjæl og legeme, og at vi skal se dette ske gennem bøn og forbøn for hinanden i tro og tillid til Guds frelsesvilje. Det er Helligånden god til at lede os i.
9. Vi tror, at åndsdåb og fylden i den Hellige Ånd i henhold til Joh 1,33 og Ap.G. 2,4 gives til alle troende, som beder om det. Vi tror således også, at alle troende i “dåbsgave” har fået en eller flere nådegaver at operere i til opbyggelse af menigheden og til udbredelse af Guds Rige.
10. Vi tror på Helligåndens kraft til at gøre den troende i stand til at leve et helligt, gudvelbehageligt liv og forvandle os til Kristi lighed; men Helligånden formidler også kraft til at gøre fyldest i de opgaver, Gud har lagt hen til os bl.a. i missionsbefalingen.
11. Vi tror, alle troende er genfødt til et liv i Kristi efterfølgelse. Alle troende skal oplæres i Guds Ord og til livet, hvor man lærer at forholde sig til “Overhyrdens røst”, som er vor Herre Jesus Kristus, og hvor man adlyder Ham i ét og alt. Også om det skulle gå på tværs af hovedstrømninger i tiden og derved afføde forfølgelse og lidelse.
tilføjet af

Ja det er fint

og hvis du ikke skal opfattes som provokatør, så skal du nok stoppe nu.
tilføjet af

Jeg syntes at det er sjovt

At så mange mennesker mener at biblen, er det eneste der virker. Jeg valgte at ville bruge Astrid Lindgrens bog "Brødrene Løvehjerte" til være min bibel.
For mig er den oprindelige bibel, en historie, som så mange andre, men jeg kan ikke forstå at der er nogen, der vil leve så betingelsesløst efter en fortælling.
Men det er deres valg, bare jeg får lov til at vælge min "historie" og "tro".Mvh Tidsling
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.