jeg rådner snart op

jeg er arbejdsløs pga alle min div. diagnoser....men jeg hader at gå herhjemme og "pille mig selv i navlen" som man siger....jeg keder mig så forfærdeligt, selvom jeg ofte har gang i nogle aktiviteter, men jeg savner det sociale liv...
Det er så barsk at vide, at jeg aldrig nogensinde kommer i fuldtidsarbejde og kan tjene ok penge, så jeg kan købe hus og andre glæder i mit liv...
Jeg må sande, at jeg skal nøjes med et flexjob på et tidspunkt om ca 1/2 års tid (regner jeg da med)at jeg så kan gå rundt og føle, at jeg ikke er på lige fod med andre...
Det værste af det hele er nok, at folk ikke tror på mig, for jeg har et pænt ydre, er præsentabel, rimelig god til at formulere mig osv. så bemærkningen "nu må jeg tage mig sammen" hænger i luften fra folk, sådan mærker jeg det af og til...
Selv psykologer og psykiatere har jeg kunne snyde med mit ydre væsen - ikke fordi jeg ville snyde, men fordi jeg ikke kan lide at fremstå som en dårlig psykisk syg (ikke psykotisk diagnostiseret)
Det er bare så svært at ikke kunne leve et ganske almindeligt liv.
Jeg savner nogle gange at kunne mødes med andre ligestillede og findes der overhovedet ikke en kort uddannelse, hvor der hovedsalig er en ting, som man skal specialisere sig indenfor????

lægevidenskaben, er som at skyde sig selv i fodden.
Hvis du har en psykisk lidelse, skal den diagnostiseres, dermed kan du få den berhandlig din lidelse kræver, og så kan du måske få din hverdag til at hænge sammen.Måske få et fleksjob... noget der tager hensyn til din diagnose - alt andet er, som sagt, at skyde sig selv i fodden.
Der er INGEN skam i at have en psykisk lidelse, ikke størrer skam end der er i at lide af somatiske lidelser.
Verden er kommet så meget længere mht psykiske lidelser - dog ikke mnt fordommene.

Hvis du savner at være sammen med ligestillede og have noget at tage dig til, vil jeg anbefale at du kontakter landsforeningen SIND, Bedre Psykiatri eller en af landets lilleskoler for voksne sindslidense.
Alle steder kan de vejlede dig i og/eller tilbyde dig forskellige muligheder for at deltage i aktiviteter og undervisning tilrettelagt for personer i din (vores) situation.
Det er vanskeligt atr indstille sig på at man ikke kan det samme som alle andre og endnu sværere når man som du ser velplejet ud og dermed "snyder" omgivelserne. De fleste har jo en opfattelse af sindslidende som usoignerede og lidt forhutlede "misbrugslignende" typer som tydeligt viser gennem deres personlige hygiejne og/eller påklædning, fysiske form osv., at de ikke har det godt.
Der er da også nogen med meget svære sindlidelser som netop har svært ved at håndtere personlig hygiejne og fremtræden, men det er trods alt et fåtal.
Ligesom dig er jeg sindlidelende, men har altid sørget for at være velsoigneret og i det store og hele forsøgt at fungere som alle andre mennesker gør. Det gør jeg ikke for at resten af verden skal overse min sygdom, men fordi JEG nu engang har det bedst med det. Det kan bare godt være svært, f.eks også ved samtaler med kommunen/myndigheder fordi de forventer at man er meget ussel når man har det skidt. Sommetider spænder det faktisk ben for f.eks at få tilkendt berettiget hjælp fordi de tror man fungerer bedre end man rent faktisk gør.
Så vidt jeg ved findes der ikke nogen egentlige uddannelse for folk som os. Men med hjælp og støtte kan det lade sig gøre f.eks at læse nogle enkeltfag, have få timer i et job eller på anden måde være involveret i samfundet, så du ikke sidder derhjemme og bliver ensom og føler dig utilstrækkelig.

om hvad det er du "fejler"?
Hvad kan du og hvad kan du ikke? I hvor mange timer osv.
Så kunne jeg måske komme med nogle forslag, for jeg forstå dig så evigt godt. Det er ikke til at holde ud at gå derhjemme og glo. Hader det selv.
/Klokken

mere eller mindre af depressioner, angst i alle udstrækninger og nu er der stor sandsynlighed for, at jeg også har ADHD.
Jeg har på arbejdspladser altid fungeret udemærket, med 4 timer hver dag..

det er en god ide at kontakte dem..
Ja, det er rigtigt, at de fleste har den indstilling, at sindslidende er usoineret....Min psykiater bliver åbenbart stadig forblindet af mit ydre, for ind imellem siger han: " hvad med at ta´dig en uddannelse indenfor butik"
Jeg har også lige som dig et skjult handikap, men fungerer egentligt ok, men i arbejdslivet har jeg ondt og det er jo lige netop igennem sit arbejde man bliver sat i bås af mange mennesker....
De fleste af mine sagsbehandlere har ment, at jeg kunne mere end jeg rent faktisk kunne og så er jeg hoppet op på hesten igen... men det er endnu engang endt med et nederlag og nu orker jeg bare ikke flere nederlag.
Må jeg spørge dig, hvilken sindslidelse du har???

jeg ved godt, at sosu er hårdt, men vidste jo ikke, hvad div diagnoser fejlede. Med din historie synes jeg, du skal forlange at få en revalideringsplan..?.. og ved du hvad, pas på med at sætte dig selv i bås med en hel masse diagnoser - dermed altså ikke sagt, at du ikke har det skidt, men jeg tror på, at du med tiden og det rette job og rette omgivelser kan få det meget bedre, så pas på ikke at gøre det til en skæbnesvanger, negativ profeti, som gør det umuligt for dig at søge et bedre liv

der har sat diagnoserne for et par år tilbage - jeg er 38 år og aldrig kunne gennemføre en lang videregående uddannelse. Jeg forsøgte ellers for 3 år tilbage på et tidspunkt, hvor jeg havde det godt i mit liv, men efter 5 måneder havde jeg det så dårligt med stress og andre familieproblemer, at jeg først tog 3 mdr. orlov og påbegyndte igen, men måtte igen opgive helt med uddannelsen. Jeg fik dog min første eksamen en flot præstation, men hvad kan jeg bruge 1 1/2 års uddannelse til... ikke noget som helst. Jeg ville egentlig gerne gøre de sidste 2 år færdige, men jeg tvivler meget stærkt på, at jeg kan gennemføre studiet - ikke fordi at det er svært, men fodi det kræver en masse overskud, som jeg ikke har - desværre...

tror jeg vil fastholde, at du skal bede om revalidering.. Kan selvfølgelig ikke vide, om du kan gennemføre din lange uddannelse, men to år er da på den anden side overkommeligt? Så frisk mod.. og igen vil jeg gerne advare dig imod at tage diagnoser alt for meget til dig! Har selv en "flot" skizofrenidiagnose - som jeg aldrig et øjeblik har troet på - men har været psykisk syg i længere tid i løbet af mit studium, er nu snart cand mag og i øvrigt mor til to :)

men hvis du beslutter at bede om revalidering, prøv først at gøre op med dig selv, hvad du egentlig allerhelst ville mht uddannelse

for de begrænser der på en så uheldig måde, og de vil forbitre din tilværelse...
du tager din diagnose til dig!du lyder i grunden som et dejligt,ærligt menneske, der tager mere hensyn til andres holdning end sin egen...
et almindeligt liv?hvad er det for dig?
forresten er jeg selv i systemet min diagnose er i øjeblikket paranoid skizofreni, og social fobi
jeg har ingen uddannelse-jeg forlod skolen i 6 klasse-og har været patient i det psykriatriske system siden 2008
det du skal leve er noget du skal kunne lide at lave, og føler dig godt tilpas med, og du må vise tiltro til dine egne evner!
opsøg det sociale liv meld dig ind i noget hvor du møder ligesindende ligemeget hva det er
folkedans, bankospil,en sejlklub, eller roklub,sprogundervisning
eller gå til evt.gratis arrangementer,eller koncert,på værtshus(ja, hvertshus, der er tit en livlig stemning, og forskellige mennesker kommer der)i teatret, og find en der kan hives ud af døren, eller vil med dig
spar op til en rejse til foråret-fx.bjergvandring i norge som en start
det hjælper dig ikke at lægge under for læger, og psykiaternes mening(autoriteter i det hele taget), der er akkrat ligeså fejlbarlige som alle andre dele af menneskeligheden
du må ikke lægge under for det syge!hvad gode hvor du ud af det?hvis det ik er til nogen hjælp, så smid det bort...du ved bedre

udsæt dig for livets mangfoldigheder, og udnyt tingene til dit eget bedste

ønsker dig alt det bedste overhovedet-det fortjener du[l]

eller hvad mener du med:
"jeg ved godt, at sosu er hårdt, men vidste jo ikke, hvad div diagnoser fejlede." Synes du det er smart?

det må du undskylde Var ikke for at genere nogen, men fordi jeg plejer at bruge den ene som emailadr og den anden som debatprofil, har så ikke fået logget rigtigt ind Hvem spørger i øvrigt - en som selv er anonym i dag??

At tvinge dig til noget du ikke vil. .