græder hele tiden

Hej.
Jeg ved ikke lige hvor jeg skulle placere denne debat..
jeg har det meget underligt synes jeg.
Jeg har i en periode for ca 2 måneder siden, haft det sådan, med op og nedture, hvor jeg har grædt hver dag, uden og vide hvorfor..! Har bare være ked af det, eller sur. Men andre gange været glad, og så er det bare skiftet.
Det stoppede så for 2 mdr siden, men nu er det kommet igen..
Jeg aner ikke hav jeg skal gøre. Det er virkelig træls. Min kæreste spørger mig hvad der er galt og jeg sidder og kan ikke svare på det. Og det går tit udover ham,a t jeg er sur/ked af det. Og det synes jeg ikke om, men ved bare ik hva jeg skal gøre?
Hva kan der være med mig??
Jeg går i øjeblikket uden arbejde, kan ikke finde noget. Har søgt og søgt siden jeg var 15. Har her på det sidste været til en del samtaler, men er blevet afvist hver gang. Det går mig meget på, da jeg bor alene og ingen penge får noget sted fra, så nu skal jeg på frisørskolen selvom jeg ikke gider, men det er bare for og få noget SU.. Men det er kun indtil december, og hva så hvis jeg stadig ik har fundet noget arbejde. Så har jeg slet ingen penge?? :(
Håber i kan hjælpe mig, med hvorfor jeg har det sådan, emd de perioder og sådan..

Kære medsøster.
Det lyder som om du er røget ind i en depression, det vil nok være en god ide at opsøge din læge og få hjælp. Vi kan alle få nedture, men ikke så længe. Håber på det bedste og sender dig håb.

...er du tilfreds med digselv?er der noget du vil ændre?føler du dig ændret generalt/føler du glæde/føler du dig fanget?trængt op i en krog?
har dig og din kæreste et konfliktfyldt forhold?føler du dig fri/hæmmet....
er der noget fysisk galt?kommer du ud?
tror du på dig selv/andet
bliver du misforstået?

(overdrev vist lidt med de spørgsmål*ss*men..det sker..)

håber det bedres..håber du rejser dig igen:-)
for din skyld..eller at andre kan hjælpe?men tror mest selv man bearbejder..men de kan bidrage...hvis det er folk der står dig nært..

men hvis hun tror på det...har rigelig erfaring...er stadig under tvang..har iøvrigt selv depression mangeårig...selvindsigt,og folk der lytter-jeg fandt ingen i systemet..kun en men hun kunne intet stille op...
så er betænkelig..advarer kun..set rigeligt mennesker blevet ødelagt

Har overvejet og opsøge lægen, men ved ikke helt hva jeg skal sige til hende.. Synes de er meget svært og forklare det :/

de kan ikke pålægge dig tvang mod din vilje..
de tager den tid det tager...
eller en gruppe,et sted man kan møde andre der evt.er kommet over/el.som har det på samme måde som en selv..forstår en

lysterapi-perikon(men tror altså det har bivirkninger har læst at den plante kan være giftig i større mængde)-tager Enaxin selv.

Det er normalt at være i tvivl om, hvad man vil lave resten af livet i din alder.
Men det er vigtigt, at du tager en uddannelse, du interesserer dig for, så du har det sjovt på arbejdet resten af livet.
Arbejde kan du ikke få uden en uddannelse, så det er noget pjat at græde over.
Mht. det økonomiske så tal med en socialerådgiver på kommunen.
Mht. valg af uddannelse, så kender du måske ikke til det, som du kunne vælge. Tal med en studievejleder på en uddannelsesinstitution (skole).

i et svar til en her ... AT, det vil være svært at forklare det til lægen....
Print det ud, du har skrevet i dit indlæg, det forklarer jo da det meste godt...
Har selv en datter der ikke ved hvad hun vil, hun er 18 år.. Men til August starter hun på en uddannelse.. EGU..
Det er en erhvervs faglig Grunduddannelse, ca 2½ år, og der får man mulighed for, at prøve grænser med div. fag, med praktikker, og der er tilmed mulighed for et , højskoleophold, som uddannelsen betaler....
Det synes jeg er total fedt, man kan slippe den daglige trumme rum, og møde andre ligestillede unge.....
Jeg skulle lige have de muligheder da jeg var "Teen"...
Håber du finder den rette hylde for dig... ;0)
mummi

det kan også være at du mangler GLA som kan fås gennem kæmpenatlys olie. Det er vældig godt til kvinder. B6 også godt op til mens. Husk at spise alsidigt og med meget frugt og grønt og mineraler. Det kan hjælpe. Har selv haft ture, og det hjalp da jeg tog vitaminpiller jævnligt + omega 3-6-9.. det er ikke altid lige let at være kvinde...
Kæmpe knus og håber alt det bedste.
K

Det kan være det hjælper hvis du forsøger at skrive et brev hvori du fortæller om dit problem, ligesom du har gjort herinde. Skriv evt ned i stikord og tag det så med til lægen. Lægen vil sende dig vidre til psykolog, det er gratis så længe din læge har anbefalt det. En jeg kender skrev hendes problemer og følelser ned, sådan at hun kunne snakke om det. Det er jo svært at side der og gerne vil virke okay foran et andet menneske.
Håber du hurtigt muligt får det bedre. jeg ønsker dig alt godt.

Kære dig,
Det lader til at der er en hel del faktorer som går dig på... Af den ene eller anden karakter..
Kan det være, at du af og til holder din(e) mening(er) tilbage når nogen træder dig over tæerne?
Det kan nemlig godt give en følelse af at man svigter sig selv.. hvilket for mig føles som tristhed...
Jeg var engang meget eftergivende og lod folk sige hvad de ville uden selv at være med.. Dette gjorde mig til tider ked af det.. og hvis ikke man lige selv ved, at det er der skoen trykker kan det være svært at sætte sine egne ord på sorgen..
Har du nogen du snakker med? forældre, søskende, venner?... hvis ikke man kan få fat i en proffesionel, er disse også ganske gode... Jeg selv er meget åben og føler mig heldig over at have dem jeg har nær... Jeg støtter mig op af dem..
Hvis du går og føler at du er indespærret i en verden af sørgmod som du ikke selv kan få væk, så prøv at snakke med nogen så snart noget går dig på... Og ikke dagen efter.. for så opstår følelsen af at man har svigtet sig selv...
Det er ikke nederlag at indrømme at man har det skidt og har brug for hjælp/støtte, tværtimod kræver det styrke og selverkendelse at turde gøre det... (men det er svært, det ved jeg)...
Min overskrift har jeg valgt fordi jeg kender én der ikke har mange ting at lave... Når vedkommende så er alene.. hober alt det negative op i vedkommende... og det ender ofte som i dit tilfælde... Løsningen er ikke entydig... for som sagt, er der mange ting, der spiller ind..
Forsøg at være aktiv i din jobsøgning... opsøg foreksempel stederne, gå en tur hvis du bliver trist og ingen har at snakke med... Sørg for at være igang... Dog skal du af og til give ig tid til at slappe af... men får du det skidt, skal du henvende dig til en.
Jeg selv har af og til benyttet mig af ældre chattere på nettet... Disse er fremmede og vil aldrig komme ind i dit liv, mange er villige til at give råd... og mange er gode dertil... Men hvis du gør dette. Skal du være sikker på, at der ikke er tale om en, der udgiver sig for andet end vedkommende er... dette kan ofte ses på den måde den enkelte formulerer sig på skrift...
Hvis ikke det går over eller hvis ikke du føler løsten til noget af ovennævnte... Så søg en konsultation med din læge... og fortæl om dit problem.. De er det ikke kun for dit fysiske helbred, de er der også for dit velvære...
Med venlig hilsen om god bedring
fra Sjælefred

Det kan godt være at du er deprimeret, men du har en god poetisk åre, som du burde bruge noget mere.

Jeg har også været i din situation for et par år siden. Du har ret i, at tanken om hvad /hvordan disse tanker kan forklares, er svære. Specielt når man sidder overfor en fremmed person, som ikke er helt "tæt" på én.
Men prøv at forklare, hvordan din hverdag ser ud. Hvilke ting du finder svære og hvor dine modløshed ligger. Det er også deprimerende, ikke at have et arbejde. Noget at holde fast i....Der spiller mange faktorer ind i din situation, helt sikkert også ting som du ikke skriver noget om - familieforhold mv. - men giv ikke op Triste Pige....
Lyt ikke til de mennesker, som ikke tager dig seriøst. Du skal lytte til dine følelser og din intuition. Hvordan har "JEG" det idag?....
Held og Lykke - og skriv endelig igen, jeg vil gerne høre hvordan det går med dig....Duddi

jeg har det på præcist samme måde.. jeg er en pige på 15. Jeg har dog to jobs, og jeg føler mig hele tiden stresset.. her på det sidste har jeg været meget ked af det, har forsøgt at skjule det overfor mine forældre. Jeg har ikke længere lyst til hvad jeg gør ville, og jeg græder konstant:( hjælp mig[:*(]