24tilføjet af

Gud, hvem eller hvad?

Når Gud nu findes, hvem eller hvad er Gud? Er det han eller hende?
Enoch
tilføjet af

Ham eller hende?

Du ved jo hverken ud eller ind.
tilføjet af

Gud ??

"Når nu Gud findes" skriver du.
Findes Gud❓
Nogen der har set ham/hende?
Personligt tror jeg, Gud er en mand, men om Han findes?
Aner det sgu ikke, men jeg beder da til Ham en gang imellem !! Snakker også med Ham, men jeg tror sgu ikke, han hører mig.
Han har i hvert fald aldrig hjulpet mig.
tilføjet af

Juliette, beder du engang imellem?

Kære Juliette,
Tak for dit svar. Beder du engang imellem? Det er da godt gået, især hvis du ikke sådan lige ved om Gud høre dig eller er der.
Vil du fortælle lidt mere hvad du mener om Gud? Tror du ikke han/hun hører dig?
Meget venlig hilsen
Enoch
tilføjet af

Kære Enoch

Ja, jeg beder en gang imellem, faktisk ret tit,
eller rettere: Jeg "snakker" med Gud !
Jeg skælder Ham ud !
Spørger Ham, hvorfor f..... der ALDRIG er noget godt til mig.
Fortæller Ham, at den dag jeg dør, kan det godt være, Han sender mig i h......, men jeg har altså lige et par spørgsmål til Ham først.
Hvis børn er en gave fra Gud, hvorfor f..... lader Han dem så leve i 16 år, lader dem lide allerh....... kvaler og tager dem igen ?
tilføjet af

Bønner som Gud hører

EN NIOGTREDIVEÅRIG LÆGE havde gennemgået en undersøgelsesoperation og fik at vide at han led af en sjælden form for kræft. Desperat gjorde han alt hvad han kunne for at beholde livet. Ikke en eneste af de lægevidenskabelige muligheder forsømte han at undersøge. Han søgte endda hjælp i mirakler. En af de mange præster og lægprædikanter som regelmæssigt besøgte ham, bad om at han måtte blive helbredt. Men lægen døde alligevel, og efterlod sig en hustru og to børn.
I betragtning af dette og lignende tilfælde kan man undre sig over hvorfor så mange bønner, som bedes i inderlig oprigtighed, tilsyneladende ikke bliver hørt. Lytter Gud virkelig til bønner?
Tænk på denne illustration som Jesus Kristus engang benyttede: „Hvem er den mand iblandt jer som — når hans søn beder om brød — rækker ham en sten? Eller når han beder om en fisk, rækker ham en slange? Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke jeres Fader som er i himlene give noget godt til dem der beder ham?“ — Matt. 7:9-11.
Men plejer en fader at give sine børn alt hvad de beder ham om? Hvad nu hvis børnene på en fordringsfuld og overlegen måde kræver deres ønsker opfyldt? Eller hvad nu hvis de vanærer familien ved at opføre sig dårligt, eller deres krav er urimelige, selviske eller strider imod faderens principper? Hvis noget sådant gør sig gældende vil faderen sandsynligvis ikke opfylde børnenes ønsker. I princippet gælder dette også vores himmelske Fader, Jehova Gud.
De der ønsker at blive hørt af Gud, må komme til ham i ægte ydmyghed og gennem hans søn Jesus Kristus. At dette nu er den eneste vej til Gud, fremgår af følgende ord Jesus sagde til sine disciple: „Hvad i end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen.“ „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — Joh. 14:13, 6.
Den der beder til Gud må også være drevet af det rette motiv. Han kan ikke give sig af med noget som Gud fordømmer, og samtidig regne med at få hjælp fra Gud og modtage hans gunst. — Es. 1:15-17.
En anden betingelse for at blive hørt af Gud er at vi må bede i harmoni med hans vilje. Selv Jesus Kristus sagde: „Lad ikke min men din vilje ske.“ (Luk. 22:42) Den der står i et godkendt forhold til Gud og beder i harmoni med hans vilje, kan ligesom Jesus være forvisset om at hans bøn vil blive hørt. Apostelen Johannes skrev til sine medkristne: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ — 1 Joh. 5:14.
En af grundene til at mange bønner, for eksempel bønner om mirakuløs helbredelse, ikke bliver hørt, er at de ikke er i harmoni med Guds vilje. Nogle vil her gøre indvendinger og sige at Bibelen fortæller om nogle som blev helbredt på mirakuløs vis. Det er naturligvis rigtigt. Men hvis man undersøger beretningerne om disse mirakler, vil man se at de fandt sted i en særlig hensigt. Ofte skulle miraklerne tjene som bevis for at de der udførte dem, havde Gud med sig.
Da den kristne menighed blev oprettet i det første århundrede, var mirakler et af de vidnesbyrd som viste at Gud godkendte denne menighed og ikke længere benyttede de kødelige israelitter som det folk der var udtaget til at bære hans navn. De som anerkendte dette, tog imod kristendommen. I Lydda helbredte apostelen Peter for eksempel den lamme Æneas. Bibelen fortæller hvilken virkning denne mirakuløse helbredelse fik: „Alle som boede i Lydda og på Saronsletten så ham, og de vendte sig til Herren.“ — Apg. 9:35.
De der havde evnen til at udføre sådanne mirakler, prøvede ikke at skaffe sig af med deres egne eller deres trosfællers lidelser på mirakuløs vis. — 1 Tim. 5:23.
De kristne i det første århundrede indså åbenbart at det ikke var Guds vilje at de skulle helbrede sig selv ved mirakler. Hvis det havde været tilfældet, kunne de have forlænget deres eget liv i det uendelige. Hver gang en af dem blev syg kunne de andre simpelt hen have bedt vedkommende rask igen. Ikke engang døden ville have været nogen hindring for at de kunne leve videre på jorden i det uendelige. Ligesom apostelen Peter fik kraft til at oprejse Dorkas fra de døde, sådan kunne han også have bedt om at andre kristne fik livet igen. Hver gang en af de kristne døde kunne Peter og de andre have bedt om at vedkommende fik en opstandelse med det samme, og det den ene gang efter den anden.
Bibelen viser imidlertid at det er under Jesu Kristi tusindårige styre at Gud vil bringe sygdom, alderdomssvækkelse og død til ophør. (Åb. 20:6; 21:4) Uanset hvilke argumenter man vil fremføre til fordel for mirakuløs helbredelse i dag, så er det ikke den metode Gud vil anvende til at give mennesker sundheden tilbage. Der er ingen der kan bevare et fuldkomment helbred i dag. Selv de der hævder at være blevet helbredt mirakuløst, bliver syge igen, de ældes, og til sidst dør de.
Ikke desto mindre kan bøn udrette meget i dag. Hundredtusinder kan bevidne at Gud har hørt og besvaret deres bønner. Han har styrket dem i modgang. Ved hjælp af sin ånd har han givet dem visdom og udholdenhed til at klare deres problemer og prøvelser. De har personligt erfaret sandheden i disciplen Jakobs ord: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde.“ (Jak. 1:5) Guds tjenere er blevet styrket under sygdom til at bevare et sundt syn på deres situation. Det har været som salmisten sagde: „På sottesengen står [Jehova] ham bi.“ — Sl. 41:4.
Den der ønsker at hans bønner skal blive hørt, må derfor sørge for at stå i et godkendt forhold til Gud, og han må lade sine anmodninger være i harmoni med Guds vilje. Det forudsætter at man har nøjagtig kundskab om Guds ord, Bibelen, og anvender denne kundskab i sit eget liv. De der endnu ikke er begyndt at studere Bibelen, vil vi gerne opfordre til at gøre det. De lokale Jehovas vidner vil med glæde være behjælpelige. Vi opfordrer Dem til selv at erfare hvilke store velsignelser der kommer af at bede i overensstemmelse med Guds vilje, som den er åbenbaret i Bibelen.
„Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ — Fil. 4:6, 7.
tilføjet af

tror hverken at gud er udelukkende han/hun

eller for den sags skyld mere menneskelig,end alt andet-vi omtaler ofte gud "han" meeen..
"Den skabende kraft" er min personlige defination på begrebet gud-og den er vi alle et hele af,universet,alt vi opfatter/alt der eksisterer/naturen/
ser/hører/fornemmer/tror/føler + alt det som vi ikke kan rumme..en evig kraft,den kraft der bla. opretholder/tilintetgør...vi er omgivet af
ingen indgår ikke i denne enorme kraft
tilføjet af

nei

forskning viser at helbredelse ved bønn ikke virker
tilføjet af

Ikke en person!

Forstå nu alle jer, som snakker gud hele tiden. Gud er en kraft der, giver liv! Gud er Kærlighed!
Jeg må sige jeg er lidt træt af alt det ævl og kævl frem og tilbage om jøder, muslimer, jehovas vidner...og hvad det hedder altsammen. Jesus sagde "I min fars hus er der mange boliger", det betyder at vi bor der sgu allesammen! Og hvis nogen skal dømmes ude af banen...så er det altså ikke os, der gør det vel? Vi har allesammen nøjagtig samme vilkår og udgangspunkt...vi er mennesker!
Prøv i stedet for alt det bæwl, at definere hvad kærlighed er! Ikke hvad det IKKE er, eller hvad I selv mangler...men hvad I kan give, og har lyst til at give.
Så ved finder man lige så stille frem til hvad gud er og definitionen vokser bare hele tiden. Er ikke definitiv eller resolut....den bliver udbygget i takt med at man selv "bliver udbygget"...HVIS man siger "ham" eller "hende" ...så har man jo allerede deifneret gud, som en skabnning af det ene eller det andet køn! Man har reduceret gud til en menneskelig fortåelig størrelse...men det bliver der ingen gud ud af!
Acceptér rent at gud ikke kan forståes som noget der alene befinder sig indenfor rammerne af menneskelige definitioner...for så var gud et menneske.
Relgioner er menneskeskabte systemer, som definerer gud indenfor de rammer....og helt ærligt...de rammer allesammen ved siden af! Gud
Alle religioner er bittesmå puslebrikker...og definerer selvfølgelig ikke gud entydigt nogen af dem.
(Desværre er jeg ikke på debatten før sent torsdag. Det er altså ikke manglende interesse men manglende tid, der holder mig tilbage. Men jeg kigger ind, så snart jeg kan komme til det.)
May your god be with you ;o) (Dave Allen)
tilføjet af

Just præcis

Lige hvad jeg mener...du siger måske mere præcist og enkelt... vi er helt enige.
AHhhhh...så er det sagt. Vi behøver ikke diskutere al det shit...vi skal bruge vores krudt på at være en hel masse godt for hinanden...ikke diskutere OM vi skal være det...eller HVORDAN vi skal være det...bare giv den fuld skrue og overrask verden ;o)
Skønt manne!
Nå, godnat alle ;o)
tilføjet af

I am God

Sådan står der i Biblen:
I am God, and not man...
God is a Spirit...
God is Love...
tilføjet af

I kristus

Er der hverken jøde eller græker, træl eller fri, hankøn eller hunkøn, for vi er alle et, i Kristus Jesus.
Galatians 3:28
There is neither Jew nor Greek, there is neither bond nor free, there is neither male nor female: for ye are all one in Christ Jesus.
tilføjet af

Kaldes "Faderen"

Jesus omtalte flere gange sin "fader". Heraf kan det afledes at Gud er hankønsvæsen.
tilføjet af

Det gør mig ondt

Hvis du her hentyder til at du har mistet et barn, gør det mig meget ondt.
Men mener du virkelig at det er Gud selv, der har taget dit barn bort?
Jeg tror på Gud, men jeg tror også på han har en modstander. Satan Djævelen kaldes han i Bibelen. Jeg hælder mere til teorien om, at det er HAM der har været skyld i døden, og dermed også i sidste ende din søns død.
Men tror du ikke på en ond kraft?
tilføjet af

Skriftstedet

I det skriftsted du citere bliver det slået fast, at det ikke er ens køn eller nationalitet der er afgørende. Blot at alle regnes ens i Guds øjne...
Hvordan læser du det?
tilføjet af

hvilken

forskning henviser du til? I Danmark er der undersøgelse igang ved medicinfirmaet Lundbeck om helbredelse ved bøn virker. Og jeg tror de er nået frem til positive resultater. Det er katolikken Niels Christian Hvidt, der er igang med at lave disse undersøgelser.
I USA er de så vidt at de ved medicinstudiet (lægestudiet) lærer de kommende læger at tage spiritualitet med i deres lægepraksis. Hvis det ikke er at anerkende bøn som helbredelsesfremmende foranstaltninger, ja så ved jeg ikke.
Katarin@
Tjek disse sider:
www.zhealthinfo.com/Prayer-proof.htm

http://www.cnn.com/HEALTH/9607/13/nfm/healing/
http://www.earthclinic.com/articles/davidson.html
om lægers skepsis ang bøn:
http://chronicle.uchicago.edu/050203/medicine-relig.shtml
om Niels Christian Hvidt:
http://www.religion.dk/fagredaktoerer:jid=160
tilføjet af

Jeg læser som dig

Og giver dig ret i din antagelse.
Derudover ser jeg en direkte linie fra dette skriftsted, der peger ind i min egen personlige erfaring af at kende Gud.
Hvis du kender Gud, og har hørt Ham, og er blevet oplært af Ham, så har du ikke din interesse i de kødelige begreber: Hankøn og hunkøn.
I evighedens perspektiv bliver jordisk forplantning en mindre væsentlig størrelse, og hvis du kender Gud vil du slet ikke stille spørgsmål om Hans køn.
Er Kærligheden af Hankøn eller hunkøn?
tilføjet af

Hjælp er på vej.

Kære Juliette,
Tak for dit svar. Jeg ”snakker” også med Gud! Ja, Juliette, jeg ved heller ikke, hvorfor ” der aldrig er noget godt til dig”.
Lidt godt er der nok, når du tænker over det. Der er imidlertid sorger i livet, som klart overskygger ” det gode” som vi trods alt oplever.
Med dig vil jeg tænke på dine tanker og måske bevæge ”kraften” til at udvirke noget ekstra godt for dig nu og i fremtiden.
Det er i hvert fald godt vi snakker sammen nu. Det kan der faktisk komme noget meget positivt ud af.
Jeg vil blot sige til dig lige nu, at dine problemer og dine sorger er du ikke alene om at bære. Nu har du fortalt lidt til mig og andre som måske læser med og vi træder nu nær til dig for at bære dine problemer og dine sorger sammen med dig.
Personligt synes jeg også der er stunder der er mere glædelige end andre, men når det ser ”sort” ud, så beder jeg til Jesus og beder ham om at overtage situationen for mig.
Så lytter jeg til min egen bøn og tænker, at det jeg beder om må jeg forsøge at anstrenge mig med, at gøre noget ved selv.
Så bliv nu her på denne debat og se om du kan få hjælp og opmuntring. Dem som ” går bort” eller vi mister ophører ikke med at leve. Du må forstå, at når vi fødes, er vi ikke kun den person eller væsen af kød og blod.
Vi er mere end som så. Vi er også et åndeligt væsen, som ”træder ind i vor tilværelse”.
Om vi lever kort tid eller lang tid, betyder meget for os og vore omgivelser, vore kære, men i det store univers i kosmos i evigheden, har vi et evigt liv.
Når vi træder ind i tilværelsen er det for at lære og opleve, for at bringe det videre til en anden verden. Det er for at vi kan forstå Gud og Guds hjerte.
Gud lider sammen med os når det hele ikke er så skønt, men glæder sig når vi kæmper. Vi skal kæmpe ikke blot for os selv, men for ” de andre” også.
På den måde, bringer vi noget med os og udsender kraft herfra dertil. Så nu har du en enestående chance at ”forbinde” noget jordisk til noget ”himmelsk”
hvis du selv har oplevet at miste.
Selv om det kan være svært at forstå, har du nu en position hvor du kan ”formidle” tanker og glæde og liv til ” den anden verden”.
Tænk over det kære Juliette.
”Helvede” er intetheden, hvor væsener ikke er blevet ”løftet” op og derfor ikke ” komme videre”. De ”pines” over det de ved og smertes over ikke at kunne gøre noget ved det. Der kan vi hjælpe.
Håber du vil skrive igen. Der er sikkert også andre der vil give dig gode følelser og vibrationer.
Din Enoch
tilføjet af

Nemlig

Jeg ser heller ikke kønsbestemmelsen som det væsentlige, men Enochs spørgsmål skulle jo besvares...
Kærligheden er intetkøn, og kender man de fire forskellige former for kærlighed der brugesd i Bibelen er man godt på vej til at lære kærligheden at kende.
tilføjet af

I Gud.

Kære The.chosen.One.
Først vil jeg takke dig for alle dine fine indlæg. Her til morgen vækkede Gud mig og sagde til mig: " Min ånd er i The.chosen.One".
Håber du kan bruge det til noget.

Med hensyn til Gud, rummer Gud både maskulinum og femininum.
din broder i Herren Jesus,
Enoch.
tilføjet af

Ja......

... jeg har mistet et barn, og nej jeg bebrejder ikke en evt. Gud.
Normalt lider jeg ikke af misundelse, men jeg kan alligevel godt misunde de mennesker, der er så stærke i troen, at selv det ubærlige bliver til at bære, her tænker jeg specielt på Fl.Kofoed-Svendsen.
tilføjet af

Oh du som tvivler ...

Skal et bevis være fysisk ?
Elsker du din mor/mand/barn ?
Hvordan vil du bevise det !
tilføjet af

Kære bror

Det var en dejlig tilkendegivelse at få, og jeg respekterer dine indlæg, også spørgsmålenes karakter. Det er en fornuftig strategi du anvender, til at få opstartet en debat, og jeg gik egentlig også ud fra at du godt kendte svaret i forvejen...
Al ære til Gud...
tilføjet af

Kære Juliette

Du må undskylde at jeg blander mig i dit privat liv, nu kender vi jo slet ikke hinanden, men du har selv lagt det frem på debatten, så jeg håber det går an.
Det er med hensyn til det du skriver om at dine bønner ikke bliver besvaret. Eller du føler måske en barriere imellem Gud og dig. Jeg vil bare fortælle dig den Bibelske begrundelse for ubesvarede bønner, som jeg også har erfaret personligt. Det er som regel fordi at vi mere eller mindre bevidst holder fast ved en synd eller en ondskab, og derfor vil Gud ikke høre os.
For at komme i kontakt med Gud, bliver vi nødt til at omvende os fra vores synder, og det kan nogle gange være svært. Det kan være at der er nogle mennesker du ikke har tilgivet, eller at du har en dårlig vane, som gør andre skade, det ved du bedst selv.
Men jeg synes det er rigtig flot at du beder til Gud i den situation du er i, det må du endelig ikke holde op med. Hvis du ikke har nogen ide om hvad der kan være af urenheder imellem Gud og dig, så prøv at bede Ham om at åbenbare det for dig. For Ham er ingenting umuligt.
Og Gud Han findes. Han er til at finde ved at tage imod Jesus Kristus som din personlige frelser. Du kan faktisk komme til at opleve Jesus. Og der findes ingen bedre trøst end Helligåndens fylde. Gud Han elsker dig, og hvis du omvender dig og kommer til Ham, så vil Han vende din sorg til glæde. Han vil gøre din gråd til jubelsang.
Knus fra mig...
tilføjet af

Gud og mennsket.

Kære Halfeville 33,
Gud kan godt defineres. Du har ret når du siger, at Gud er kærlighed.
For at kunne forstå det, må vi definere Gud.
Er Gud eller er Gud ikke, har meget at gøre med om hvem Gud er.
Der var engang mennesket ikke var som det væsen vi er.
Betyder det at vi ikke var?
Venlig hilsen
Enoch
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.