Gudernes kamp 2
En bestemt debattør kunne godt tænke sig en kamp mellem ftg/traellen og enoch.ben.enoch. En "gudernes kamp", hvor det skal afgøres, hvem af de to der ved mest om sin Gud.
I Bibelen findes der faktisk et eksempel på sådan en kamp der en gang for alle skulle afgøre, hvis Gud der var den sande. Historien kommer her:
"Der var dødstille i forsamlingen. Så fortsatte Elias: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage! Alligevel udfordrer jeg gerne de 450 ba'als-profeter til en styrkeprøve! Tag to ungtyre, og lad ba'alsprofeterne vælge, hvilken af dem de vil! Partér derefter tyren og læg den oven på alterbrændet! Men lad være med at tænde ild på alteret! Derefter gør jeg den anden tyr i stand og lægger den oven på alterbrændet på Herrens alter - uden at tænde ild! Nu kommer prøven! I beder til jeres gud - og jeg beder til Herren! Så skal vi se, hvem der er Gud! Den, der sender ild og antænder brændet på sit alter, er den sande Gud!«
Folket gik med på dette forslag, og Elias vendte sig nu imod ba'alsprofeterne. »I begynder!« sagde han. »Der er jo så mange af jer, at I hellere må se at komme i gang med det samme! Vælg nu en tyr, gør den i stand og bed til jeres gud - men husk nu ikke at snyde! Ingen ild i nærheden af alteret!«
Så gjorde de den ene af tyrene i stand og lagde den på alteret; og resten af formiddagen gik med at kalde på Ba'al. »O Ba'al, hør os!« råbte de; men der hørtes ikke et suk, og der skete ingen verdens ting! Så prøvede de med at danse rundt om alteret - men forgæves!
Ved middagstid begyndte Elias for alvor at drille dem. »I må råbe noget højere!« sagde han, »hvis I vil have jeres gud til at reagere! Hvem ved, han har måske travlt med andre ting! Måske er han faldet i staver, eller måske er han på wc - eller på ferie ... eller også snorksover han bare!«
Så råbte de endnu højere og skar sig selv med knive og sværd, sådan som de havde for vane i deres ritualer. Blodet flød, og de blev mere og mere vilde og desperate. Det var nu langt hen på eftermiddagen, og der skete stadig ikke noget - ikke en lyd hørtes.
Da råbte Elias til folket: »Kom herover!« Og folket flokkedes om ham, mens han begyndte at reparere Herrens ødelagte alter. Han tog tolv sten, der skulle symbolisere Israels tolv stammer, og genopbyggede Herrens alter ved hjælp af disse sten. Derefter gravede han en meterbred rende rundt om alteret, lagde brændet til rette, parterede ungtyren og lagde kødet på alterbrændet.
»Fyld fire kar med vand,« sagde han så, »og øs vandet over offerkødet og brændet!«
Da det var gjort, sagde han: »Én gang til!« Så gjorde de det igen.
»Og så en sidste gang!« sagde han. Så hældte de vand over for tredje gang - med det resultat, at vandet drev ned ad alteret og fyldte renden rundt om.
På det tidspunkt, hvor man normalt bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: »Herre, du Abrahams, Isaks og Israels Gud - bevis i dag, at du er Israels Gud, og at jeg er din tjener! Vis dem, at den udfordring, jeg her har givet dem, i virkeligheden er en udfordring fra dig! Herre, svar mig! Svar mig, så de kan begribe, at du er Gud, og at du ønsker at føre dem tilbage til dig!«
Så skete der pludselig noget! Ild faldt ned fra himmelen med en sådan kraft, at både offerkød, brænde, sten og jord kom i brand! Selv vandet rundt om alteret fordampede i løbet af et øjeblik!
Ved dette syn faldt folk til jorden og råbte i kor: »Jahve er Gud! Jahve er Gud! Jahve er Gud!«" 1 Kong 18:22-39 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=11&nr=18
Se det var jo en styrkeprøve der var til at forstå. Mon ikke en reel styrkeprøve snarere skulle være på saft og kraft, end på vid?
I Bibelen findes der faktisk et eksempel på sådan en kamp der en gang for alle skulle afgøre, hvis Gud der var den sande. Historien kommer her:
"Der var dødstille i forsamlingen. Så fortsatte Elias: »Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage! Alligevel udfordrer jeg gerne de 450 ba'als-profeter til en styrkeprøve! Tag to ungtyre, og lad ba'alsprofeterne vælge, hvilken af dem de vil! Partér derefter tyren og læg den oven på alterbrændet! Men lad være med at tænde ild på alteret! Derefter gør jeg den anden tyr i stand og lægger den oven på alterbrændet på Herrens alter - uden at tænde ild! Nu kommer prøven! I beder til jeres gud - og jeg beder til Herren! Så skal vi se, hvem der er Gud! Den, der sender ild og antænder brændet på sit alter, er den sande Gud!«
Folket gik med på dette forslag, og Elias vendte sig nu imod ba'alsprofeterne. »I begynder!« sagde han. »Der er jo så mange af jer, at I hellere må se at komme i gang med det samme! Vælg nu en tyr, gør den i stand og bed til jeres gud - men husk nu ikke at snyde! Ingen ild i nærheden af alteret!«
Så gjorde de den ene af tyrene i stand og lagde den på alteret; og resten af formiddagen gik med at kalde på Ba'al. »O Ba'al, hør os!« råbte de; men der hørtes ikke et suk, og der skete ingen verdens ting! Så prøvede de med at danse rundt om alteret - men forgæves!
Ved middagstid begyndte Elias for alvor at drille dem. »I må råbe noget højere!« sagde han, »hvis I vil have jeres gud til at reagere! Hvem ved, han har måske travlt med andre ting! Måske er han faldet i staver, eller måske er han på wc - eller på ferie ... eller også snorksover han bare!«
Så råbte de endnu højere og skar sig selv med knive og sværd, sådan som de havde for vane i deres ritualer. Blodet flød, og de blev mere og mere vilde og desperate. Det var nu langt hen på eftermiddagen, og der skete stadig ikke noget - ikke en lyd hørtes.
Da råbte Elias til folket: »Kom herover!« Og folket flokkedes om ham, mens han begyndte at reparere Herrens ødelagte alter. Han tog tolv sten, der skulle symbolisere Israels tolv stammer, og genopbyggede Herrens alter ved hjælp af disse sten. Derefter gravede han en meterbred rende rundt om alteret, lagde brændet til rette, parterede ungtyren og lagde kødet på alterbrændet.
»Fyld fire kar med vand,« sagde han så, »og øs vandet over offerkødet og brændet!«
Da det var gjort, sagde han: »Én gang til!« Så gjorde de det igen.
»Og så en sidste gang!« sagde han. Så hældte de vand over for tredje gang - med det resultat, at vandet drev ned ad alteret og fyldte renden rundt om.
På det tidspunkt, hvor man normalt bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: »Herre, du Abrahams, Isaks og Israels Gud - bevis i dag, at du er Israels Gud, og at jeg er din tjener! Vis dem, at den udfordring, jeg her har givet dem, i virkeligheden er en udfordring fra dig! Herre, svar mig! Svar mig, så de kan begribe, at du er Gud, og at du ønsker at føre dem tilbage til dig!«
Så skete der pludselig noget! Ild faldt ned fra himmelen med en sådan kraft, at både offerkød, brænde, sten og jord kom i brand! Selv vandet rundt om alteret fordampede i løbet af et øjeblik!
Ved dette syn faldt folk til jorden og råbte i kor: »Jahve er Gud! Jahve er Gud! Jahve er Gud!«" 1 Kong 18:22-39 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=11&nr=18
Se det var jo en styrkeprøve der var til at forstå. Mon ikke en reel styrkeprøve snarere skulle være på saft og kraft, end på vid?