Guds navn.
Det ser ud til at der på det seneste har været en del interesse, især fra ftg's side, i at overbevis os alle om at Guds navn er Jehova, og at vi kun bliver frelst ved brugen af dette navn.
Som andre debattører allerede har gjort opmærksom på, så er selve navnet Jehova, ikke den korrekte udtale af guds navn (JHVH eller YHVH),sagen er nok at ingen af os ved helt nøjagtigt hvordan jøderne i oldtiden udtalte det.
Det er imiddlertid heller ikke det mest interessante ved hele denne historie, - spørgsmålet er mere om Jesus og hans deciple brugte og udtalte Guds navn, og om vi som kristne bør udtale det.
Det er en kendsgerning at man overhovedet ikke finder JHVH i nogen grundtekst til de græske skrifter, så noget tyder altså på at enten brugt Jesus og Deciplene ikke navnet, eller også har forfatterne til de græske skrifter ikke ønsket at bruge det.
Ingen af os var til stede dengang, så det helt præcise svar om hvad Jesus og deciplene gjorde og ikke gjorde, får vi af gode grunde ikke.
Men, - der findes en anden måde som giver os en god indikation om hvordan tingene forholdt sig dengang.
Vi ved at jøderne efter fangenskabet i Babylon af forskellige årsager ophørte med at udtale Guds navn,og til sidst var det sådan at det kun var præsterne der måtte udtale det.
I en artikkel der hedder: "Guds navns betydning", skriver Preben V. Jørgensen bl.a.:
"I tiden efter eksilet (jødernes fangenskab i Babylon) blev det mere og mere almindeligt i stedet for J. (Jahve) at udtale Adonaj, Herren, idet der fremkom en til en falsk udtydning af 3 Mosebog 42:11,16 støttet frygt for at nævne det hellige navn.” (SALMONSENS Store illustrerede Konversationsleksikon, 1899). I den græske oversættelse af de hebraiske skrifter fra ca. 150 f.Kr., SEPTUAGINTA, ser man Guds navn, tetragrammet JHVH, skrevet med gamle bogstaver, og i en fodnote til dødehavsteksterne i oversættelse af Eduard Nielsen og Benedikt Otzen gøres der opmærksom på, at navnet JHVH blev skrevet med gammelsemitisk skrift af ærbødighed, og for at man ikke uforvarende skulle komme til at læse det højt. (DØDEHAVSTEKSTERNE, Gad 1959, s.17)
På Jesu tid og mindst et par århundrede før vovede ingen jøder at udtale Guds navn, JHVH. Kun præsterne måtte udtale dette hellige navn og det kun i templet, ja, det var faktisk forbundet med dødsstraf for andre end præsterne at udtale dette navn"
Bemærk her, at det var forbundet med dødsstraf for andre end præsterne at udtale dette navn !
I den bibelske beretning om Jesus, læser vi gang på gang om hvordan farisæerne og de skriftkloge forsøgte at fange Jesus i at gøre noget forkert,- i at overtræde loven,- ja selv den mindste ting kunne de finde på at kritisere Jesus for, - men de fandt ikke noget.
Vi ved at de ikke havde noget højere ønske end at få Jesus ryddet af vejen, at få ham slået ihjel.
HVIS Jesus virkelig i tide og utide gik rundt og udtalte Guds navn, så havde farisæerne og de skriftkloge al den grund de overhovedet behøvede for at få Jesus anklaget og dødsdømt.
Jesus blev anklaget for mange ting, - for at være en oprører, for ikke at overholde sabbaten,og for at kalde sig Guds søn, - men ikke eet eneste sted læser vi at han blev anklaget for at bryde reglen om at udtale Guds navn, - hvis han havde gjort det, kan vi være sikker på at hans modstandere ville have grebet chancen, og anklaget ham for det.
Vi læse imidlertid overhovedet ikke noget af den art i de græske skrifter, så det i sig selv er en god indikation om at det ikke var det der var essensen af Jesu budskab.
Preben V.Jørgensen skriver videre:
"Når Jesus i Johannesevangeliet, kapitel 17, vers 6, siger: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord” - skal det så forstås sådan, at selv om det var forbundet med dødsstraf at udtale Guds navn, så åbenbarede Jesus alligevel for sine disciple, hvordan dette navn skulle udtales? Og hvad skulle de for øvrigt med det? - ikke ét eneste sted i Det Ny Testamente støder man på, at Jesu disciple udtaler det hellige navn.
Nej, der ligger noget helt andet og dybere bag Jesu udtalelser i Johannesevangeliet - det var ikke den sproglige udtalelse af NAVNET, Jesus åbenbarede - men derimod det, navnet symboliserede - det pegede på de egenskaber, Gud havde.
Det at kende Guds navn betyder altså ikke blot et sprogligt kendskab til udtalen, men indbefatter en sand opfattelse eller erkendelse af alt det, NAVNET dækker over."
Alt dette vise os at det er helt forgæves når Jehovas Vidner insistere på at bruge en bestemt middelalderlig udtale af Guds navn, det er ikke det evangeliet drejer sig om.
mvh arres
Som andre debattører allerede har gjort opmærksom på, så er selve navnet Jehova, ikke den korrekte udtale af guds navn (JHVH eller YHVH),sagen er nok at ingen af os ved helt nøjagtigt hvordan jøderne i oldtiden udtalte det.
Det er imiddlertid heller ikke det mest interessante ved hele denne historie, - spørgsmålet er mere om Jesus og hans deciple brugte og udtalte Guds navn, og om vi som kristne bør udtale det.
Det er en kendsgerning at man overhovedet ikke finder JHVH i nogen grundtekst til de græske skrifter, så noget tyder altså på at enten brugt Jesus og Deciplene ikke navnet, eller også har forfatterne til de græske skrifter ikke ønsket at bruge det.
Ingen af os var til stede dengang, så det helt præcise svar om hvad Jesus og deciplene gjorde og ikke gjorde, får vi af gode grunde ikke.
Men, - der findes en anden måde som giver os en god indikation om hvordan tingene forholdt sig dengang.
Vi ved at jøderne efter fangenskabet i Babylon af forskellige årsager ophørte med at udtale Guds navn,og til sidst var det sådan at det kun var præsterne der måtte udtale det.
I en artikkel der hedder: "Guds navns betydning", skriver Preben V. Jørgensen bl.a.:
"I tiden efter eksilet (jødernes fangenskab i Babylon) blev det mere og mere almindeligt i stedet for J. (Jahve) at udtale Adonaj, Herren, idet der fremkom en til en falsk udtydning af 3 Mosebog 42:11,16 støttet frygt for at nævne det hellige navn.” (SALMONSENS Store illustrerede Konversationsleksikon, 1899). I den græske oversættelse af de hebraiske skrifter fra ca. 150 f.Kr., SEPTUAGINTA, ser man Guds navn, tetragrammet JHVH, skrevet med gamle bogstaver, og i en fodnote til dødehavsteksterne i oversættelse af Eduard Nielsen og Benedikt Otzen gøres der opmærksom på, at navnet JHVH blev skrevet med gammelsemitisk skrift af ærbødighed, og for at man ikke uforvarende skulle komme til at læse det højt. (DØDEHAVSTEKSTERNE, Gad 1959, s.17)
På Jesu tid og mindst et par århundrede før vovede ingen jøder at udtale Guds navn, JHVH. Kun præsterne måtte udtale dette hellige navn og det kun i templet, ja, det var faktisk forbundet med dødsstraf for andre end præsterne at udtale dette navn"
Bemærk her, at det var forbundet med dødsstraf for andre end præsterne at udtale dette navn !
I den bibelske beretning om Jesus, læser vi gang på gang om hvordan farisæerne og de skriftkloge forsøgte at fange Jesus i at gøre noget forkert,- i at overtræde loven,- ja selv den mindste ting kunne de finde på at kritisere Jesus for, - men de fandt ikke noget.
Vi ved at de ikke havde noget højere ønske end at få Jesus ryddet af vejen, at få ham slået ihjel.
HVIS Jesus virkelig i tide og utide gik rundt og udtalte Guds navn, så havde farisæerne og de skriftkloge al den grund de overhovedet behøvede for at få Jesus anklaget og dødsdømt.
Jesus blev anklaget for mange ting, - for at være en oprører, for ikke at overholde sabbaten,og for at kalde sig Guds søn, - men ikke eet eneste sted læser vi at han blev anklaget for at bryde reglen om at udtale Guds navn, - hvis han havde gjort det, kan vi være sikker på at hans modstandere ville have grebet chancen, og anklaget ham for det.
Vi læse imidlertid overhovedet ikke noget af den art i de græske skrifter, så det i sig selv er en god indikation om at det ikke var det der var essensen af Jesu budskab.
Preben V.Jørgensen skriver videre:
"Når Jesus i Johannesevangeliet, kapitel 17, vers 6, siger: ”Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord” - skal det så forstås sådan, at selv om det var forbundet med dødsstraf at udtale Guds navn, så åbenbarede Jesus alligevel for sine disciple, hvordan dette navn skulle udtales? Og hvad skulle de for øvrigt med det? - ikke ét eneste sted i Det Ny Testamente støder man på, at Jesu disciple udtaler det hellige navn.
Nej, der ligger noget helt andet og dybere bag Jesu udtalelser i Johannesevangeliet - det var ikke den sproglige udtalelse af NAVNET, Jesus åbenbarede - men derimod det, navnet symboliserede - det pegede på de egenskaber, Gud havde.
Det at kende Guds navn betyder altså ikke blot et sprogligt kendskab til udtalen, men indbefatter en sand opfattelse eller erkendelse af alt det, NAVNET dækker over."
Alt dette vise os at det er helt forgæves når Jehovas Vidner insistere på at bruge en bestemt middelalderlig udtale af Guds navn, det er ikke det evangeliet drejer sig om.
mvh arres