Guld smides på gaden
det guld der er tale om er dye grå guld som regeringen lovpriser i deres fine taler:
http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20051206/AKASSEN/51205018/1006
Ældre ledige skubbes ud af arbejdsmarkedet
Arbejdsløse 55-59-årige vil gerne arbejde, men skubbes ud af arbejdsmarkedet, viser undersøgelse fra 3F’s a-kasse. 59-årige ledige 3F-kvinder er hårdest ramt.
De ældre ledige vil gerne arbejde. Men de bliver ufrivilligt fastholdt i ledighed, fordi arbejdsmarkedet ikke er indrettet på at udnytte de ældres ressourcer, fordi arbejdsgiverne ikke vil have dem, og fordi den aktivering de tilbydes ikke fører til job.
Det viser 30 interviews med langtidsledige i 55-59 års alderen fra flere steder i landet, som 3FA har gennemført.
Halvdelen af de 30 ældre langtidsledige blev fyret på grund af sygdom. Den anden halvdel blev fyret på grund af omstruktureringer eller lukning af deres arbejdsplads.
De ældre oplever selv, at de fortsat har noget at byde på og kan gøre nytte på arbejdsmarkedet, for nogles vedkommende dog gerne på nedsat arbejdstid. Men deres erfaringer er, at arbejdsgiverne enten direkte svarer, at de er for gamle, eller kun er interesseret i at ansætte dem, hvis der følger offentligt tilskud med. Derfor opgiver de ledige til sidst mere eller mindre håbet om at få et arbejde, og føler sig pressede til at søge efterløn.
Ledige kvinder hårdest ramt
Samtidig viser tal fra 3FA, baseret dels på egne tal fra a-kassen samt særkørsler fra Danmarks Statistik, at især ældre ledige kvinder er hårdt ramt af langtidsledighed.
I gruppen af 55-59 årige kvindelige 3F-medlemmer er ledigheden på 17,4 procent. Dermed har de højere ledighed end andre aldersgrupper.
Også hvad angår langtidsledighed, er ældre ledige hårdere ramt: Jo ældre, jo mere langtidsledige. Hele 44,5 procent af ledige 59 årige kvinder i 3F, er langtidsledige. Det vil sige, at de på opgørelsestidspunktet har været ledige i mere end 80 procent af tiden det sidste år.
Særregler er ikke problemet
- Beskæftigelsesministeren har udråbt særreglerne for ældre ledige som hovedårsag til de ældres overledighed. Det gælder reglen om, at ældre ledige kan fritages for aktivering, samt muligheden for forlænget dagpengeret indtil 60-års alderen. Vi er ikke enige, siger lederen af 3FA, Morten Kaspersen.
- Vores samtaler med de ældre ledige viser, at fjerner man særreglerne, vil det i værste fald føre til, at de mister dagpengeretten, før de fylder 60 og samtidig muligheden for at få efterløn og i stedet er henvist til det sociale system.
- A-kassens interviews med de ældre viser, at de blev afskediget på grund af sygdom, virksomhedslukninger eller omstruktureringer. De er brugte, men de vil gerne arbejde og har masser af kvaliteter – de er erfarne, stabile, bruger computere og andet. Men arbejdsgiverne vil ikke have dem, hvis ikke de har et tilskud med i baglommen. På den baggrund er det helt urimeligt, når man fra regeringens side enøjet fokuserer på, hvordan man kan stramme reglerne for at presse dem. Konsekvensen bliver, at man presser dem ud af arbejdsmarkedet, i stedet for at presse dem i arbejde. I stedet må man se på, hvordan man kan bruge de ældres ressourcer og sørge for, at de tilbydes reelt arbejde og vende skytset væk fra de ledige, fastslår Morten Kaspersen.
http://fusion.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20051206/AKASSEN/51205018/1006
Ældre ledige skubbes ud af arbejdsmarkedet
Arbejdsløse 55-59-årige vil gerne arbejde, men skubbes ud af arbejdsmarkedet, viser undersøgelse fra 3F’s a-kasse. 59-årige ledige 3F-kvinder er hårdest ramt.
De ældre ledige vil gerne arbejde. Men de bliver ufrivilligt fastholdt i ledighed, fordi arbejdsmarkedet ikke er indrettet på at udnytte de ældres ressourcer, fordi arbejdsgiverne ikke vil have dem, og fordi den aktivering de tilbydes ikke fører til job.
Det viser 30 interviews med langtidsledige i 55-59 års alderen fra flere steder i landet, som 3FA har gennemført.
Halvdelen af de 30 ældre langtidsledige blev fyret på grund af sygdom. Den anden halvdel blev fyret på grund af omstruktureringer eller lukning af deres arbejdsplads.
De ældre oplever selv, at de fortsat har noget at byde på og kan gøre nytte på arbejdsmarkedet, for nogles vedkommende dog gerne på nedsat arbejdstid. Men deres erfaringer er, at arbejdsgiverne enten direkte svarer, at de er for gamle, eller kun er interesseret i at ansætte dem, hvis der følger offentligt tilskud med. Derfor opgiver de ledige til sidst mere eller mindre håbet om at få et arbejde, og føler sig pressede til at søge efterløn.
Ledige kvinder hårdest ramt
Samtidig viser tal fra 3FA, baseret dels på egne tal fra a-kassen samt særkørsler fra Danmarks Statistik, at især ældre ledige kvinder er hårdt ramt af langtidsledighed.
I gruppen af 55-59 årige kvindelige 3F-medlemmer er ledigheden på 17,4 procent. Dermed har de højere ledighed end andre aldersgrupper.
Også hvad angår langtidsledighed, er ældre ledige hårdere ramt: Jo ældre, jo mere langtidsledige. Hele 44,5 procent af ledige 59 årige kvinder i 3F, er langtidsledige. Det vil sige, at de på opgørelsestidspunktet har været ledige i mere end 80 procent af tiden det sidste år.
Særregler er ikke problemet
- Beskæftigelsesministeren har udråbt særreglerne for ældre ledige som hovedårsag til de ældres overledighed. Det gælder reglen om, at ældre ledige kan fritages for aktivering, samt muligheden for forlænget dagpengeret indtil 60-års alderen. Vi er ikke enige, siger lederen af 3FA, Morten Kaspersen.
- Vores samtaler med de ældre ledige viser, at fjerner man særreglerne, vil det i værste fald føre til, at de mister dagpengeretten, før de fylder 60 og samtidig muligheden for at få efterløn og i stedet er henvist til det sociale system.
- A-kassens interviews med de ældre viser, at de blev afskediget på grund af sygdom, virksomhedslukninger eller omstruktureringer. De er brugte, men de vil gerne arbejde og har masser af kvaliteter – de er erfarne, stabile, bruger computere og andet. Men arbejdsgiverne vil ikke have dem, hvis ikke de har et tilskud med i baglommen. På den baggrund er det helt urimeligt, når man fra regeringens side enøjet fokuserer på, hvordan man kan stramme reglerne for at presse dem. Konsekvensen bliver, at man presser dem ud af arbejdsmarkedet, i stedet for at presse dem i arbejde. I stedet må man se på, hvordan man kan bruge de ældres ressourcer og sørge for, at de tilbydes reelt arbejde og vende skytset væk fra de ledige, fastslår Morten Kaspersen.