Går fra hinanden

Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år nu. Vi bor sammen og har en hund sammen. For et års tid siden besluttede vi os fra at gå fra hinanden og det gør vi så her om 3 måneder. Opsigelsen på huset sendes mandag.
Det er helt sikkert det her jeg vil, for vores forhold er ikke godt længere. Vi er utrolig gode venner og det bliver vi også ved med at være, men alt andet end venskabet er gået i stå.
Jo tættere vi kommer på, jo mere i tvivl kommer jeg om det er det rigtige at gøre. Jeg er ikke sikker på at jeg kan finde en ligeså sød som ham igen og det skræmmer mig meget at skulle være alene. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har heller ingen venner her i byen. Flyttede hertil for 4 år siden og har indtil nu gået på skole med folk der var en del yngre end mig selv.
Sidder bare og har ondt i maven over det, men det er jo også en stor del af mig der smutter. Er der nogen, der har nogle gode råd til hvordan jeg kommer igennem det her uden at fortryde bruddet og får en god start som single?

Først må vi jo vide hvor du bor henne og hvor gammel du er for at finde muligheder til dig

Du skal tillade dig selv at tvivle og sørge over det der ikke er mere. At gå fra hinanden efter en længere årrække er lige så meget en sorgproces som når man på anden måde mister mennesker man holder af.
I har jo haft en god tid sammen engang og sikkert også delt drømme og håb for fremtiden. Det er naturligt at du nu bliver usikker og måske også kommer i tvivl, for du skal ind i en helt anden situation end du er vandt til - og drømmen brast. Du skal til at omdefinere dine mål, følelser og ønsker for fremtiden fordi den lige pludselig (i hvert fald lige nu) kun indeholder dig.
Jeg synes du skal se dit singleliv som en mulighed for personlig udvikling. Sæt dig ned og tænk over hvad du egentlig vil med dit liv og om du er på rette spor.
Hvad vej fører din uddannelse, hvad vil du med den?
Vil du have børn, og vil du have dem alene eller med en partner?
Vil du blive i den by du bor i nu eller er der måske andre steder du gerne vil bo eller se?
Trænger du måske til at "komme hjem" til dit tidligere netværk?
Trænger du til at komme ud at rejse, på højskole, i arbejde eller noget helt fjerde?
Tænk sådan på det, at vi har givet hinanden en gave ved at sætte hinanden fri, så i har muligheden for at møde kærligheden igen og for måske at prøve nogle ting som i ikke havde haft mulighed for sammen.
Prøv at se på dit singleliv som muligheden for at lære dig selv, dine egne håb og drømme, dine ønsker til dig selv og tilværelsen og ikke mindst din kommende partner, at kende.
Og se på det, som din store chance for at lære selvstændigheden at kende.
Det er altsammen guld værd. Der vil selvfølgelig komme en tid hvor det gør ondt og hvor du bander det hele langt væk. Men her skal du benytte dig af familie og evt. gamle venner. Selvom du måske ikke har haft kontakt med dem i længere tid (jeg har indtryk af at du er flyttet for din kærestes skyld) så er jeg sikker på at de vil byde dig tilbage, hvis du ringer eller skriver et brev og siger "jeg har savnet jer, jeg beklager at jeg ikke har holdt kontakt - men jeg vil gerne være der nu".
Måske vil du også opleve at det bliver nemmere at være social på din uddannelse. Det kan være svært at være den ældste (jeg er det selv på mit studie lige nu) men du har faktisk muligheden for at opleve "den anden ungdom" dog med den erfaring og sunde fornuft alderen har givet dig. Det kan være fantastisk sjovt og givende hvis man er åben for det.

...men det er okay. Jeg har selv været i tvivl, når "enden var nær", om jeg havde truffet den rigtige beslutning, selvom jeg i første omgang var overbevist om, at jeg havde trufftet den rigtige beslutning.
Nogle gange så ved man først hvad man har, når ens forhold lakker mod enden. Det har jeg da selv prøvet to-tre gange i mit liv, hvorefter vi fortsatte forholdet i en del gode år derefter.
Pøj-pøj med det hele ;-)
Sjipper

altså ... din/jeres beslutning er det første skridt.
At være alene er ikke så svært som du måske tror .... det er klart at det er hårdt ikke at have en at dele tingene med men tilgengæld bliver dine beslutninger dine 100 procent alene og det er altså ikke så dårligt igen... *s*
Jeg tror snart du vil møde en igen når du så gerne vil have en ... så tænke på dit singleliv som midlertidligt. Det kan på den måde virker mindre skræmmende for dig.
Jeg tror du har valgt rigtigt .... det er ikke et liv værd at leve for trygheden skyld. Jeg tror du skal leve den smerte du nok vil opleve igennem så vil du komme igennem på den anden side stærkere. Du skal altså ikke "flygte" fra ensomheden men derimod gennemleve den og opdage at den ikke er så farlig. Du er nok bange for den fordi den er dig fremmed men hvis du flygter (kaster dig ind i nyt forhold uden at være klar eller hele tiden opsøger andre mennesker) så vil den altid ligge i dine tanker som farlig.