Hader fandme mig selv
ARGH!!!! (undskyld, men er nødvendigt for at markere min frustration)
Jeg er 17 og går 1g på gymnasie. Her går en af mine drengevenner, eller bekendte, det har svinget utrolig meget. Men vi har gået i både 8,9 og 10 sammen, men i 8 og 9 var vi faktisk æhh hinandens nemsis. Vi kunne ihvertfald ikke fordrage hinanden, før vi startede på samme 10 klasse, hvor vi sjovt nok også kom i samme klasse. Vi blev såen okay gode venner med hinanden, og snakkede ganske godt sammen. Men så følte jeg at der ligesom var opstået, tjah, en eller anden form tiltrækning mellem os, ihvertfald så begyndte han ud af den blå luft at blive meget "berøringslysten" (lyder grumt, men er ikke ment såen)
Jeg blev smadder forvirret, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Men jeg var facineret, og blev måske senere forelsket. Men der skete så noget, som vendte det hele på hovedet og vi undgik hinanden i godt og vel et halvt år. Helt hen til September i år, hvor vi så er begyndt at snakke sammen.
Ja, ja, den lange smører fører frem til et nuværende problem. Vi er som sagt begyndt at snakke sammen, faktisk rigtig godt, men nu er jeg bare væk i ham! Vi har et total mærkeligt forhold, for påtrods af alle de mærkelige og akavede stunder vi har haft, så er jeg stadig vildt intresseret i ham!
Men her fornylig er en af mine gode veninder så blevet vild med ham, og hun har skrevet og været sammen med ham, og vi har også snakket sammen med hinanden om ham. Jeg er var faktisk ret lettet over at de nu kunne finde sammen (ved ikke hvorfor)
Men så siger hun idag at hun ikke er intresseret i at have et forhold med ham, men bare gerne vil være hans ven. Jeg forklarer hende at jeg synes de ville være rigtig søde sammen o.s.v. Så siger hun fandme ud i den blå luft "du skal da score ham" i et seriøst tonefald!FUCK, tænker jeg. Har jeg været så gennemskuelig at hun har kunne se at jeg var vild med ham. For jeg vil ikke have at hun skal droppe ham pågrund af det. Og skal jeg virkelig prøve at score ham? Vi har mødtes indenfor de sidste to uger på de allermest usandsynlige tidspunkter, bl.a på biblioteket kl. sent på en hverdagsaften. Nu overvejer jeg at spørge om han vil med ned og hjælpe mig med at finde nogle bestemte bøger, fordi det var hygeligt med hans selskab.. bare venskabeligt ment, skal jeg gøre det? Har i andre forslag?
EJ HELT ÆRLIG, hjælp mig lige her.
undskyld for evt. stavefejl og det generelt vildt forvirrende indlæg.
Jeg er 17 og går 1g på gymnasie. Her går en af mine drengevenner, eller bekendte, det har svinget utrolig meget. Men vi har gået i både 8,9 og 10 sammen, men i 8 og 9 var vi faktisk æhh hinandens nemsis. Vi kunne ihvertfald ikke fordrage hinanden, før vi startede på samme 10 klasse, hvor vi sjovt nok også kom i samme klasse. Vi blev såen okay gode venner med hinanden, og snakkede ganske godt sammen. Men så følte jeg at der ligesom var opstået, tjah, en eller anden form tiltrækning mellem os, ihvertfald så begyndte han ud af den blå luft at blive meget "berøringslysten" (lyder grumt, men er ikke ment såen)
Jeg blev smadder forvirret, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Men jeg var facineret, og blev måske senere forelsket. Men der skete så noget, som vendte det hele på hovedet og vi undgik hinanden i godt og vel et halvt år. Helt hen til September i år, hvor vi så er begyndt at snakke sammen.
Ja, ja, den lange smører fører frem til et nuværende problem. Vi er som sagt begyndt at snakke sammen, faktisk rigtig godt, men nu er jeg bare væk i ham! Vi har et total mærkeligt forhold, for påtrods af alle de mærkelige og akavede stunder vi har haft, så er jeg stadig vildt intresseret i ham!
Men her fornylig er en af mine gode veninder så blevet vild med ham, og hun har skrevet og været sammen med ham, og vi har også snakket sammen med hinanden om ham. Jeg er var faktisk ret lettet over at de nu kunne finde sammen (ved ikke hvorfor)
Men så siger hun idag at hun ikke er intresseret i at have et forhold med ham, men bare gerne vil være hans ven. Jeg forklarer hende at jeg synes de ville være rigtig søde sammen o.s.v. Så siger hun fandme ud i den blå luft "du skal da score ham" i et seriøst tonefald!FUCK, tænker jeg. Har jeg været så gennemskuelig at hun har kunne se at jeg var vild med ham. For jeg vil ikke have at hun skal droppe ham pågrund af det. Og skal jeg virkelig prøve at score ham? Vi har mødtes indenfor de sidste to uger på de allermest usandsynlige tidspunkter, bl.a på biblioteket kl. sent på en hverdagsaften. Nu overvejer jeg at spørge om han vil med ned og hjælpe mig med at finde nogle bestemte bøger, fordi det var hygeligt med hans selskab.. bare venskabeligt ment, skal jeg gøre det? Har i andre forslag?
EJ HELT ÆRLIG, hjælp mig lige her.
undskyld for evt. stavefejl og det generelt vildt forvirrende indlæg.