hader kommunen
Hændelsesforløbet strækker sig over perioden 1/2 2008 - 1/2 - 2010
Grundet de traumatiske oplevelser, har jeg hverken haft kræfter eller ressourcer til at henvende mig før nu.
Trods min dianogse(parnoid med skizotypale træk) bliver jeg alligevel sendt i aktivering, hvilket var en blandet fornøjelse. Til min første jobsamtale, hvor en studerende er med til mødet som observatør er min sagsbehandler som jeg aldrig har mødt utroligt nedladende under hele forløbet. Dog kommer jeg derefter i gruppe 3 i stedet for 1 efterfølgende.
Omgående søger jeg revalidering, som jeg på daværende tidspunkt har forsøgt at søge i 3 år, altså siden jeg fyldte 18.
Jeg havde været hjemløs i 5 år før jeg flyttede til Odense, dog ikke i træk, men 5 gange fra jeg var mellem 15 og 21. Kommunen(Københavns) havde på intet tidspunkt hjulpet mig med en bolig trods mine utallige henvendelser fik jeg beskeden om at det skulle jeg selv finde. Siden det ikke var muligt at finde en bolig i København, måtte jeg finde et kollegieværelse i Odense.
Jeg søgte omgående en kontaktperson, som jeg fik tildelt efter omkring et år(lidt over)
Min socialrådgiver foretog sig absolut intet i min dag i de to år jeg havde hende.
Min revalideringssagsbehandler syltede min sag i over 2 år, så jeg indtil videre har forsøgt at søge revalidering i 6,5 uden hverken at få et ja eller et nej.
Min økonomisagsbehandler fjernede min kontanthjælp for august måned, til trods for at skolen endnu ikke var startet og nægtede at gøre noget ved det, til trods for at jeg ringede og forudså at jeg ville få problemer med at betale min husleje for september 2008.
Årsagen til stoppet i kontanthjælp var en uoverensstemmelse med min beskæftigelsessagsbehandler som både havde kaldt mig dum og ubrugelig til det møde hun havde indkaldt mig til og i øvrigt var meget nedladende og fik mig til at græde da jeg gik derfra.
I perioden september 2008 - marts 2009 søgte jeg 8 enkeltydelser og fik afslag på dem alle sammen.
Jeg tabte mig over 20 kilo og kom bagud med huslejen så jeg til sidst endte med at blive smidt ud fra mit kollegieværelse pr. 1 april 2009.
Min kontaktperson foretog sig intet for at forbedre situationen.
Jeg var bagud med huslejen 2-3 måneder og havde fået betalt det ned så der kun var dobbelt husleje i maj måned. De to huslejer oven i hinanden havde jeg rig mulighed for at betale idet Odense kommune endelig efter et halvt år havde givet mig den rigtige sats på 7200 og ikke 5000 som de ellers havde gjort i over 8 måneder. Det var som sagt ikke noget problem at betale 2 huslejer fordi de kun lå på 1500-2000 kroner.
Jeg var på daværende tidspunkt glad for at have betalt det så meget ned og bad min kontaktperson om at ringe til KBS idet hverken havde råd til en busbillet eller havde noget taletid at ringe for. Min cykel var også blevet stjålet og jeg havde ikke kræfter til at gå derhen fordi det var meget langt væk(den anden ende af byen) ca. 6 km eller mere. I øvrigt var jeg nu blevet så tynd og afkræftet at mine kræfter og mit overskud var kraftigt reduceret.
Min kontaktperson glemmer åbenbart at ringe og sige at der er styr på huslejen, for da jeg kommer hjem fra skole omkring 1. april er mit værelse tømt og de har også taget alle mine ting uden for værelset. Blandt andet mit tøj, mine sko og mine toiletsager.
Jeg må nu aflevere min nøgle og er atter hjemløs.
Jeg var nødsaget til at bryde ind i en UFF container for at få tøj på kroppen og var ved at blive udsat for et voldeligt overfald af nogle piger imens, som spyttede på mig, skubbede og råbte at jeg skulle gå i bad.
Jeg havde ikke en krone og måtte gå ned bag supermarkederne efter lukketid og spise af de grøntsager, frugter og brød der var blevet kasseret fordi det var fordærvet.
Fordi mine p-piller lå inde på værelset blev jeg desværre gravid med min kæreste som jeg nu er flyttet sammen med.
Myndighederne sagde at jeg ville få barnet tvangsfjernet straks efter fødslen, fordi jeg var hjemløs(!)
Derfor valgte min kæreste og jeg at få foretaget en abort.
Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre fordi jeg ikke havde noget legitimation og derfor nåede jeg at være næsten 10 uger henne før den kunne blive foretaget, hvilket var dybt traumatiserende.
Fordi alle mine notater var inde på værelset og dermed også var blevet konfiskeret af kongens fogede dumpede jeg alle eksaminer det år.
Der var tale om Kemi B, Matematik B, Latin C, Geografi C og Fysik B. Normalt plejer jeg at få nogenlunde høje karakterer, omkring 7 eller 10.
Jeg havde købt et kolonihavehus som jeg boede i sommeren over i 2009, men efter det var blevet vinter og Odense kommune stadig ikke havde fundet en bolig til mig var jeg nødsaget til at flytte hjem til mine svigerforældre nede på Møn og havde derfor ikke mulighed for at passe min skole.
Jeg brugte i perioden på Fyn omkring 5000 kroner på VUC fag uden at bestå et eneste. Det var en stor og uvant udgift idet jeg tidligere havde fået fagene betalt af Københavns kommune.
Forhistorie:
Min opvækst har været præget af mange tvangsfjernelser, til trods for at mine forældre var meget kærlige, betænksomme og omsorgsfulde.
Som spæd var jeg på børnehjem og har også boet i 3 plejefamilier og i den forbindelse blevet nægtet samvær med min familie i lange perioder.
1988
Den første plejefamilie var meget gamle og ødelagde mig fuldstændig. Børnehjemmet jeg før havde været på var faktisk bedre omend ikke optimalt. Kom heldigvis hjem til mine forældre igen og havde ne lykkelig barndom indtil kommunen indlagde min mor på psykiatrisk afdeling hvor hun blev kraftigt overmedicineret.
1995
Den anden plejefamilie var o.k, men boede så langt fra mit rigtige hjem at jeg mistede kontakten til alle mine venner og lige siden har været holdt uden for i alle de klasser jeg har gået i.
Efter deres mislykkede forsøg på at genforene mig med mine venner, forsøgte de at finde nogen nye uden held.
1998
Da min mor døde var de blevet for gamle til at have mig så jeg blev nu anbragt i en tredje plejefamilie, som ødelagde mit helbred. De tvang mig til at gå til så meget sport at jeg ofte fik fibersprængninger og skader. Selv når jeg ikke var til svømning, badminton eller håndbold blev jeg tvunget udenfor for at løbetræne hvilket medførte at jeg begyndte at få en spiseforstyrrelse(anoreksi)
Jeg var besat af kun at aller højst veje 37,5 kilo, hvilket ikke var svært siden de forbød mig at spise noget uden for de faste måltider. Morgenmaden kunne jeg ikke spise det var simpelthen for tidligt. Alligevel blev jeg tvunget til at spise en stor portion havregrød fyld med masser af salt, som jeg kastede op hver dag ovre på skolen. Madpakken var ulækker, men siden min plejefar var lærer på min skole fik han mine lærere til at holde øje med om jeg spise madpakken, hvilket gav mig stress så jeg også kastede frokosten op.
De spiste aftensmad 16:30 i den familie og fordi jeg var vandt til at spise 20:00 eller 20:30 hjemme hos min mor, var jeg ikke sulten og kunne næsten ikke spise noget. Det kunne jeg til gengæld godt senere på aftenen men det var ikke tilladt, så jeg gik sulten i seng hver eneste dag. Efter et stykke tid begyndte jeg at få uforklarlige mavekramper(stress) og smerterne blev hele tiden kraftigere og kraftigere. det var et langt forløb, men de troede ikke på det fordi lægen sagde der ikke var noget galt og min plejemor revsede mig bare da jeg engang faldt om inde i matas.
En morgen da jeg følte mig sløj, fik jeg ikke lov til at blive hjemme fra skole, selvom jeg ellers sjældent havde en sygedag. Ovre på skolen fik jeg et uforklarligt anfald hvor jeg fik kraftig hovedpine og var midlertidigt blind. Jeg famlede mig hen til lærerværelset og fandt min plejefar som tog min temperatur med et stuetermometer og sendte mig ned i klassen igen fordi jeg ikke havde feber.
Min moster og min læge sørgede for at jeg flyttede derfra fordi de var bekymrede.
1999
Som 12 årig blev jeg sendt på kostskole hvor jeg blev seksuelt misbrugt af en ældre dreng et par hundrede gange.
Derfor anmodede jeg om at komme på efterskole, men havde beklageligvis taget for meget skade af overgrebene til at jeg kunne fungere normalt.
Min daværende kontaktperson troede ikke på det passede da jeg fortalte om overgrebene og foretog sig ingenting.
En dame havde fået forældremyndigheden over mig og det gjorde de ikke bedre at hendes søn ragede på mig og hun altid brød ind på bedeværelset hver gang jeg var i bad, samt at jeg delte værelse med hendes søn de weekender hvor jeg ikke var på efterskolen.
September 2001
Hun var med til at indlægge mig fordi jeg havde udtrykt min utilfredshed over ovenstående og jeg blev fanget under flugt fra psykiatrisk afdeling i Holbæk og blev derefter overført til et lukket afsnit for unge under 18 på Bispebjerg Hospital.
Der var mand blandt personalet der også ragede på mig, dog turde jeg ikke sige noget, men betroede mig til en anden patient der sladrede til personalet hvilket fik den konsekvens at jeg ikke måtte bliver masseret som de andre eller komme med i svømmehallen etc. Jeg havde på det tidspunkt frygtelige spændinger og infiltrationer i musklerne og havde så blandt andet så mange smerter i lænden at jeg havde svært ved at rejse mig og efter at have siddet på en stol.
Ydermere var jeg udsat for et voldeligt overfald af en af pædagogerne inde på afdelingen, som vred min skulder af led og efterlod kæmpe, blå, gule og lille mærker hele vejen rundt om min arm.
Årsagen var at jeg ikke kunne komme op om morgenen, fordi personalet havde givet mig noget jernpiller dagen før som holdt mig vågen næsten hele natten på grund af kraftige mavesmerter/kramper.
De tvang mig til ikke at klage og jeg blev lukket inde med pædagogen der havde gjort det så vi kunne give hinanden hånden og glemme episoden.
Jeg stak af derfra og boede i et lejehus på Christiania hvor jeg måtte sove om dagen for ikke at fryse ihjel. Alligevel fik jeg en frostskade i det højre knæ som jeg stadig har kraftige smerter fra indimellem. For at overleve rullede jeg joints og min løn bestod i cola, ostemadder, småpenge og måske en fallafel.
April 2002
Senere sendte de mig på en institution jeg ikke ønskede at flytte ind på, til trods for jeg havde det udmærket på den døgninstutionen jeg boede på.
Egedal var som jeg havde forventet dybt krænkende og psykisk nedbrydende. Jeg stak af efter de havde tvunget mig til at gå på en skole for handicappede børn og først efter 1,5 år indvilligede de i at jeg kunne flytte til et hus kommunen havde ved Nørrebro station.
December 2003
Opsynsmanden på stedet var en form for psykopat der ragede på mig og prøvede at indlægge mig på psykiatrisk afdeling i tide og utide. Han havde held med at indlægge mine naboer og det var mere reglen end undtagelsen at der holdt en ambulance når man kom hjem fra skole.
Jeg var lige startet på H.F enkeltfag og forsøgte at passe skolen, hvilket var svært fordi jeg begyndte at ryge hash i den periode for at udholde chikanen fra personalet. Til sidst blev jeg smidt ud, selvom jeg ikke rigtig kender årsagen for jeg havde ikke gjort noget.
Kom på et meget usselt og faldefærdigt hotel, en ren brandfælde hvor der da også var en kvinde der brændte ihjel med sit lille barn inde på det værelse jeg havde boet på efter jeg flyttede.
september 2004
Derefter fik jeg en ungdomsbolig så langt væk fra min skole at jeg ikke havde råd til buskortet og derfor måtte køre på en gammel rusten knallert fra 1981 uden forsikring, for at komme hen på gymnasiet hvor jeg to en to-årig H.F.
Der var en måned hvor jeg ikke fik hverken kontanthjælp eller S.U og derfor måtte jeg gå vinteren i møde i et på mao-sutsko og selvfølgelig uden mad.
Sommeren 2005
Efter et års tid flyttede jeg sammen med min daværende kæreste som kort efter var mig utro og smed mig ud af lejligheden. Jeg måtte bo hos en narkoman der stjal alle mine møbler og en masse penge jeg havde arvet fra min far og da han begyndte at rage på mig måtte jeg flytte.
2005/2006
Bagefter levede jeg på gaden i over et år. En kort periode boede jeg i et lille kælderværelse, men det blev oversvømmet. Efter at have fjernet alt vandet kom der en mand fra kommunen og smed mig ud fordi udlejeren åbenbart ikke betalte skat. Efterfølgende boede jeg heldigvis i Gaderummet i et års tid indtil kommunen lukkede det så jeg igen stod på gaden.
Jeg flyttede ind hos 2 narkomaner der stjal alle mine ting, havde AIDS og bylder med stafelykokker og valgte derfor at finde kollegieværelset på Fyn, hvor jeg havde en forhåbning om at blive taget godt imod, som desværre ikke blev indfriet.
Grundet de traumatiske oplevelser, har jeg hverken haft kræfter eller ressourcer til at henvende mig før nu.
Trods min dianogse(parnoid med skizotypale træk) bliver jeg alligevel sendt i aktivering, hvilket var en blandet fornøjelse. Til min første jobsamtale, hvor en studerende er med til mødet som observatør er min sagsbehandler som jeg aldrig har mødt utroligt nedladende under hele forløbet. Dog kommer jeg derefter i gruppe 3 i stedet for 1 efterfølgende.
Omgående søger jeg revalidering, som jeg på daværende tidspunkt har forsøgt at søge i 3 år, altså siden jeg fyldte 18.
Jeg havde været hjemløs i 5 år før jeg flyttede til Odense, dog ikke i træk, men 5 gange fra jeg var mellem 15 og 21. Kommunen(Københavns) havde på intet tidspunkt hjulpet mig med en bolig trods mine utallige henvendelser fik jeg beskeden om at det skulle jeg selv finde. Siden det ikke var muligt at finde en bolig i København, måtte jeg finde et kollegieværelse i Odense.
Jeg søgte omgående en kontaktperson, som jeg fik tildelt efter omkring et år(lidt over)
Min socialrådgiver foretog sig absolut intet i min dag i de to år jeg havde hende.
Min revalideringssagsbehandler syltede min sag i over 2 år, så jeg indtil videre har forsøgt at søge revalidering i 6,5 uden hverken at få et ja eller et nej.
Min økonomisagsbehandler fjernede min kontanthjælp for august måned, til trods for at skolen endnu ikke var startet og nægtede at gøre noget ved det, til trods for at jeg ringede og forudså at jeg ville få problemer med at betale min husleje for september 2008.
Årsagen til stoppet i kontanthjælp var en uoverensstemmelse med min beskæftigelsessagsbehandler som både havde kaldt mig dum og ubrugelig til det møde hun havde indkaldt mig til og i øvrigt var meget nedladende og fik mig til at græde da jeg gik derfra.
I perioden september 2008 - marts 2009 søgte jeg 8 enkeltydelser og fik afslag på dem alle sammen.
Jeg tabte mig over 20 kilo og kom bagud med huslejen så jeg til sidst endte med at blive smidt ud fra mit kollegieværelse pr. 1 april 2009.
Min kontaktperson foretog sig intet for at forbedre situationen.
Jeg var bagud med huslejen 2-3 måneder og havde fået betalt det ned så der kun var dobbelt husleje i maj måned. De to huslejer oven i hinanden havde jeg rig mulighed for at betale idet Odense kommune endelig efter et halvt år havde givet mig den rigtige sats på 7200 og ikke 5000 som de ellers havde gjort i over 8 måneder. Det var som sagt ikke noget problem at betale 2 huslejer fordi de kun lå på 1500-2000 kroner.
Jeg var på daværende tidspunkt glad for at have betalt det så meget ned og bad min kontaktperson om at ringe til KBS idet hverken havde råd til en busbillet eller havde noget taletid at ringe for. Min cykel var også blevet stjålet og jeg havde ikke kræfter til at gå derhen fordi det var meget langt væk(den anden ende af byen) ca. 6 km eller mere. I øvrigt var jeg nu blevet så tynd og afkræftet at mine kræfter og mit overskud var kraftigt reduceret.
Min kontaktperson glemmer åbenbart at ringe og sige at der er styr på huslejen, for da jeg kommer hjem fra skole omkring 1. april er mit værelse tømt og de har også taget alle mine ting uden for værelset. Blandt andet mit tøj, mine sko og mine toiletsager.
Jeg må nu aflevere min nøgle og er atter hjemløs.
Jeg var nødsaget til at bryde ind i en UFF container for at få tøj på kroppen og var ved at blive udsat for et voldeligt overfald af nogle piger imens, som spyttede på mig, skubbede og råbte at jeg skulle gå i bad.
Jeg havde ikke en krone og måtte gå ned bag supermarkederne efter lukketid og spise af de grøntsager, frugter og brød der var blevet kasseret fordi det var fordærvet.
Fordi mine p-piller lå inde på værelset blev jeg desværre gravid med min kæreste som jeg nu er flyttet sammen med.
Myndighederne sagde at jeg ville få barnet tvangsfjernet straks efter fødslen, fordi jeg var hjemløs(!)
Derfor valgte min kæreste og jeg at få foretaget en abort.
Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre fordi jeg ikke havde noget legitimation og derfor nåede jeg at være næsten 10 uger henne før den kunne blive foretaget, hvilket var dybt traumatiserende.
Fordi alle mine notater var inde på værelset og dermed også var blevet konfiskeret af kongens fogede dumpede jeg alle eksaminer det år.
Der var tale om Kemi B, Matematik B, Latin C, Geografi C og Fysik B. Normalt plejer jeg at få nogenlunde høje karakterer, omkring 7 eller 10.
Jeg havde købt et kolonihavehus som jeg boede i sommeren over i 2009, men efter det var blevet vinter og Odense kommune stadig ikke havde fundet en bolig til mig var jeg nødsaget til at flytte hjem til mine svigerforældre nede på Møn og havde derfor ikke mulighed for at passe min skole.
Jeg brugte i perioden på Fyn omkring 5000 kroner på VUC fag uden at bestå et eneste. Det var en stor og uvant udgift idet jeg tidligere havde fået fagene betalt af Københavns kommune.
Forhistorie:
Min opvækst har været præget af mange tvangsfjernelser, til trods for at mine forældre var meget kærlige, betænksomme og omsorgsfulde.
Som spæd var jeg på børnehjem og har også boet i 3 plejefamilier og i den forbindelse blevet nægtet samvær med min familie i lange perioder.
1988
Den første plejefamilie var meget gamle og ødelagde mig fuldstændig. Børnehjemmet jeg før havde været på var faktisk bedre omend ikke optimalt. Kom heldigvis hjem til mine forældre igen og havde ne lykkelig barndom indtil kommunen indlagde min mor på psykiatrisk afdeling hvor hun blev kraftigt overmedicineret.
1995
Den anden plejefamilie var o.k, men boede så langt fra mit rigtige hjem at jeg mistede kontakten til alle mine venner og lige siden har været holdt uden for i alle de klasser jeg har gået i.
Efter deres mislykkede forsøg på at genforene mig med mine venner, forsøgte de at finde nogen nye uden held.
1998
Da min mor døde var de blevet for gamle til at have mig så jeg blev nu anbragt i en tredje plejefamilie, som ødelagde mit helbred. De tvang mig til at gå til så meget sport at jeg ofte fik fibersprængninger og skader. Selv når jeg ikke var til svømning, badminton eller håndbold blev jeg tvunget udenfor for at løbetræne hvilket medførte at jeg begyndte at få en spiseforstyrrelse(anoreksi)
Jeg var besat af kun at aller højst veje 37,5 kilo, hvilket ikke var svært siden de forbød mig at spise noget uden for de faste måltider. Morgenmaden kunne jeg ikke spise det var simpelthen for tidligt. Alligevel blev jeg tvunget til at spise en stor portion havregrød fyld med masser af salt, som jeg kastede op hver dag ovre på skolen. Madpakken var ulækker, men siden min plejefar var lærer på min skole fik han mine lærere til at holde øje med om jeg spise madpakken, hvilket gav mig stress så jeg også kastede frokosten op.
De spiste aftensmad 16:30 i den familie og fordi jeg var vandt til at spise 20:00 eller 20:30 hjemme hos min mor, var jeg ikke sulten og kunne næsten ikke spise noget. Det kunne jeg til gengæld godt senere på aftenen men det var ikke tilladt, så jeg gik sulten i seng hver eneste dag. Efter et stykke tid begyndte jeg at få uforklarlige mavekramper(stress) og smerterne blev hele tiden kraftigere og kraftigere. det var et langt forløb, men de troede ikke på det fordi lægen sagde der ikke var noget galt og min plejemor revsede mig bare da jeg engang faldt om inde i matas.
En morgen da jeg følte mig sløj, fik jeg ikke lov til at blive hjemme fra skole, selvom jeg ellers sjældent havde en sygedag. Ovre på skolen fik jeg et uforklarligt anfald hvor jeg fik kraftig hovedpine og var midlertidigt blind. Jeg famlede mig hen til lærerværelset og fandt min plejefar som tog min temperatur med et stuetermometer og sendte mig ned i klassen igen fordi jeg ikke havde feber.
Min moster og min læge sørgede for at jeg flyttede derfra fordi de var bekymrede.
1999
Som 12 årig blev jeg sendt på kostskole hvor jeg blev seksuelt misbrugt af en ældre dreng et par hundrede gange.
Derfor anmodede jeg om at komme på efterskole, men havde beklageligvis taget for meget skade af overgrebene til at jeg kunne fungere normalt.
Min daværende kontaktperson troede ikke på det passede da jeg fortalte om overgrebene og foretog sig ingenting.
En dame havde fået forældremyndigheden over mig og det gjorde de ikke bedre at hendes søn ragede på mig og hun altid brød ind på bedeværelset hver gang jeg var i bad, samt at jeg delte værelse med hendes søn de weekender hvor jeg ikke var på efterskolen.
September 2001
Hun var med til at indlægge mig fordi jeg havde udtrykt min utilfredshed over ovenstående og jeg blev fanget under flugt fra psykiatrisk afdeling i Holbæk og blev derefter overført til et lukket afsnit for unge under 18 på Bispebjerg Hospital.
Der var mand blandt personalet der også ragede på mig, dog turde jeg ikke sige noget, men betroede mig til en anden patient der sladrede til personalet hvilket fik den konsekvens at jeg ikke måtte bliver masseret som de andre eller komme med i svømmehallen etc. Jeg havde på det tidspunkt frygtelige spændinger og infiltrationer i musklerne og havde så blandt andet så mange smerter i lænden at jeg havde svært ved at rejse mig og efter at have siddet på en stol.
Ydermere var jeg udsat for et voldeligt overfald af en af pædagogerne inde på afdelingen, som vred min skulder af led og efterlod kæmpe, blå, gule og lille mærker hele vejen rundt om min arm.
Årsagen var at jeg ikke kunne komme op om morgenen, fordi personalet havde givet mig noget jernpiller dagen før som holdt mig vågen næsten hele natten på grund af kraftige mavesmerter/kramper.
De tvang mig til ikke at klage og jeg blev lukket inde med pædagogen der havde gjort det så vi kunne give hinanden hånden og glemme episoden.
Jeg stak af derfra og boede i et lejehus på Christiania hvor jeg måtte sove om dagen for ikke at fryse ihjel. Alligevel fik jeg en frostskade i det højre knæ som jeg stadig har kraftige smerter fra indimellem. For at overleve rullede jeg joints og min løn bestod i cola, ostemadder, småpenge og måske en fallafel.
April 2002
Senere sendte de mig på en institution jeg ikke ønskede at flytte ind på, til trods for jeg havde det udmærket på den døgninstutionen jeg boede på.
Egedal var som jeg havde forventet dybt krænkende og psykisk nedbrydende. Jeg stak af efter de havde tvunget mig til at gå på en skole for handicappede børn og først efter 1,5 år indvilligede de i at jeg kunne flytte til et hus kommunen havde ved Nørrebro station.
December 2003
Opsynsmanden på stedet var en form for psykopat der ragede på mig og prøvede at indlægge mig på psykiatrisk afdeling i tide og utide. Han havde held med at indlægge mine naboer og det var mere reglen end undtagelsen at der holdt en ambulance når man kom hjem fra skole.
Jeg var lige startet på H.F enkeltfag og forsøgte at passe skolen, hvilket var svært fordi jeg begyndte at ryge hash i den periode for at udholde chikanen fra personalet. Til sidst blev jeg smidt ud, selvom jeg ikke rigtig kender årsagen for jeg havde ikke gjort noget.
Kom på et meget usselt og faldefærdigt hotel, en ren brandfælde hvor der da også var en kvinde der brændte ihjel med sit lille barn inde på det værelse jeg havde boet på efter jeg flyttede.
september 2004
Derefter fik jeg en ungdomsbolig så langt væk fra min skole at jeg ikke havde råd til buskortet og derfor måtte køre på en gammel rusten knallert fra 1981 uden forsikring, for at komme hen på gymnasiet hvor jeg to en to-årig H.F.
Der var en måned hvor jeg ikke fik hverken kontanthjælp eller S.U og derfor måtte jeg gå vinteren i møde i et på mao-sutsko og selvfølgelig uden mad.
Sommeren 2005
Efter et års tid flyttede jeg sammen med min daværende kæreste som kort efter var mig utro og smed mig ud af lejligheden. Jeg måtte bo hos en narkoman der stjal alle mine møbler og en masse penge jeg havde arvet fra min far og da han begyndte at rage på mig måtte jeg flytte.
2005/2006
Bagefter levede jeg på gaden i over et år. En kort periode boede jeg i et lille kælderværelse, men det blev oversvømmet. Efter at have fjernet alt vandet kom der en mand fra kommunen og smed mig ud fordi udlejeren åbenbart ikke betalte skat. Efterfølgende boede jeg heldigvis i Gaderummet i et års tid indtil kommunen lukkede det så jeg igen stod på gaden.
Jeg flyttede ind hos 2 narkomaner der stjal alle mine ting, havde AIDS og bylder med stafelykokker og valgte derfor at finde kollegieværelset på Fyn, hvor jeg havde en forhåbning om at blive taget godt imod, som desværre ikke blev indfriet.